Nyhed
Læsetid: 3 min.

USA's hær finansierer Taleban

Det amerikanske forsvar betaler millioner af dollar til de afghanske oprørere for at undgå angreb på forsyninger til deres mange militærbaser. Pentagon er tavs om afsløringen
I visse tilfælde kører Taleban eskorte for de konvojer, der forsyner den amerikanske hær. Det fortæller ejeren af et af de afghanske transportfirmaer, der kører forsyninger ud. Et slag på tasken er, at det måske giver talebanerne en fortjeneste på mindst en halv milliard kr. årligt. Sandsynligvis meget mere.

I visse tilfælde kører Taleban eskorte for de konvojer, der forsyner den amerikanske hær. Det fortæller ejeren af et af de afghanske transportfirmaer, der kører forsyninger ud. Et slag på tasken er, at det måske giver talebanerne en fortjeneste på mindst en halv milliard kr. årligt. Sandsynligvis meget mere.

Omar Sobhani

Udland
14. november 2009

Op til 1.500 dollar (7.500 kr.) pr. lastbil. Det er den pris, som det amerikanske militær betaler Taleban og oprørernes allierede for at undgå angreb, når deres forsyninger skal igennem oprørskontrollerede områder med vand, mad, toiletpapir, ammunition eller våben til de 67.000 amerikanske soldater rundt om i Afghanistan.

Det skriver det venstreorienterede amerikanske tidsskrift The Nation, der anslår, at Taleban og deres allierede hvert år tjener hundreder af millioner af dollar (fra en milliard kr. og op) på ordningen.

Det amerikanske forsvarsministerium har hverken af- eller bekræftet afsløringerne, der bygger på både amerikanske og afghanske kilder i Kabul.

Nødvendigt onde

De amerikanske forsyningslinjer i Afghanistan starter ved den store Baghram-flybase nord for Kabul. Her liner hundredvis af lastbiler hver dag op, klar til at køre alt fra toiletpapir til Humwees-militærkøretøjer ud til de 67.000 amerikanske soldater, der er udstationeret på baser over det meste af landet. Mange af baserne ligger naturligt nok i eller tæt på oprørskontrollerede områder, som transporterne er nødt til at køre igennem.

De afghanske sikkerhedsfirmaer, som er hyret til at sørge for sikkerheden undervejs, bruger en del af pengene på at betale lokale militsledere og Taleban-kommandanter for at lade bilerne passere.

I nogle tilfælde kører Taleban endda eskorte for forsyningsbilerne, fortæller ejeren af et af de transportfirmaer, der kører forsyninger ud for amerikanerne.

»To talebanere er nok. En, der kører foran og en, der kører bagved,« siger hun til The Nation og tilføjer i samme åndedrag: »Du kan ikke arbejde på anden vis. Det er simpelt hen ikke muligt.«

Flere andre kilder, både amerikanske og afghanske bekræfter over for The Nation, at der betales bestikkelse til lokale militsgrupper.

»Hvis ikke du betaler, bliver du angrebet. Vi får vores folk til at tager derned og betale dem, der nu skal betales,« siger bl.a. Mike Hanna fra Afghan American Army Services, der har kørt for det amerikanske militær i flere år. Han beskriver bestikkelserne som et nødvendigt onde.

»Hvis du forbyder mig at betale oprørerne, stiger risikoen for angreb tilsvarende,« siger han.

Millioner til Taleban

Mike Hanna fortæller, at prisen for at få en lastbil igennem oprørsområder afhænger af lasten. Brændstof og militærjeep er f.eks. dyrere at få igennem end fødevarer, siger han og anslår gennemsnitsprisen til 800 dollar (4.000 kr.) pr. lastbil. I nogle tilfælde løber prisen op til 1.500 dollars eller 7.500 kroner.

Amerikanske militærkilder i Kabul anslår, at omkring 10 procent af de 2,2 milliarder dollar (11 milliarder kr.), som USA i øjeblikket bruger på at få forsyninger ud til soldaterne, lander i oprørernes lommer. Hvis det er rigtigt, betaler det amerikanske militær flere hundrede millioner dollar - altså milliarder af kr. - til de afghanske oprørere om året.

En højtstående afghansk sikkerhedskilde siger til The Nation, at indtægterne fra de amerikanske forsyningstransporter er en vigtig indtægtskilde for Taleban, der ellers får hovedparten af sine indtægter fra beskatning af opiumproduktion og narkotransporter.

The Nation nævner militslederen Ruhollah som et eksempel på en af dem, som modtager bestikkelse for at beskytte forsyningstransporterne sydpå. Han kontrollerer et stort område langs hovedfærdselsåren Highway One.

»Han tager 1.500 dollar for at lade en lastbil køre de 300 kilometer fra Kabul til Kandahar,« siger en amerikansk transportkilde.

Er Ruhollah så allieret med Taleban? En kilde i et amerikansk sikkerhedsfirma, der arbejder i samme udtrykker det på denne måde over for The Nation:

»Commander Ruhollah arbejder for begge sider. alt efter, hvad der betaler sig bedst. Han er den vigtigste militsleder i området. Han er nødt til at være allieret med Taleban, men hvor tæt er der ingen, der ved.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem har kommet LSD i Pentagons kaffe?
Dén krig er mere syret end Vietnamkrigen!

Næh, det er den ikke.

Artiklen er bare vinklet for skarpt. Der findes hundredevis af selvstændige krigsherrer i Afghanistan, og al fragt af varer gennem deres territorier er belagt med beskyttelsestold.

Den betaler de civile firmaer, der kører toiletpapir til vestlige soldater også. Som med alt andet, der handles i Afghanistan ryger nogen af pengene i lommen på Taleban.

Det er dog småpenge i den store sammenhæng, især da fuld kontrol med landet og forsyningsvejene ville kræve en halv million vestlige soldater. Lige nu er det den mindst ringe løsning.

Highway One- er det den der går jorden rundt?

Nej, det er den, der går Afghanistan rundt. Den eneste hovedvej i landet.

:-)

Tillad mig at være uenig, kære Kim Vibe ... den mindst ringe løsning er, at Vesten trækker sig ud af Afghanistan, indtil de(vi) har fattet at man ikke kan bruge vores geografisk domæneorienterede modeller for demokratisering af et folk som orienterer sig imod sit grænseoverskridende stammesystem.

Nu var det logistiske løsninger, vi talte om.

Hvis vi skal tale om stammesystemer, klansamfund med videre må en stærk statsmagt være forudsætningen for ophævelsen af disse. Det forekommer mig, at skabelsen af en sådan er indeholdt i samtlige de strategier, der indtil videre er blevet præsenteret. At man så har valgt af ideologiske årsager at indføre den mest besværligt gennemførlige nemlig demokrati, er vist mest til ære for hjemmefronten.

PÅ sigt må målet være at skabe en stærk Afghansk stat, der er loyal overfor og allieret med USA.

ja sjovt er vel sagtens ikke det rigtige ord.....

Men kim, hvor har du fra, at stammesamfundet bør ophæves? Har du spurgt afghanerne?
Selvfølgelig er målet at skabe en stærk Afghansk stat, der er loyal overfor og allieret med USA.
Det kan der ved gud ikke være tvivl om at det er målet, men det er da næppe afghanernes mål?

Afghanistankrigen er på grænsen til det glade vanvid .. det drejer sig om at holde gang i en pengemaskine.

Det siger sig selv, at der er nogen der har store økonomiske interesser i at bibeholde Nato-styrkerne i Afghanistan.

Nato har et krigsbudget på 4 gange det afghanske bruttonationalprodukt der er på 6 mia. $ og oveni kommer så den bistand der gives via NGO'erne. Endvidere er der hele herion-økonomien som omfatter 600 tons årligt

Pakistan er destabiliseret og terroren har aldrig været mere omfattende

Taberne er skatteyderne der betaler krigsomkostningerne 26 mia $, hertil kommer behandlingen for tusindvis af sårede og posttraumatiske soldater...

Mikkel Sørensen

Hurra! Krigen er vundet! Afghanerne har laert "demokrati":

."arbejder for begge sider. alt efter, hvad der betaler sig bedst"

Her kniber vores egen store talib, mullah Rasmussen, sandsynligvis en glaedestaare, for liberalleismen har klart sejret. Profit er den hoejeste vaerdi.

Eller ogsaa har den krig i realiteten vaeret tabt fra den forbryderiske begyndelse. Det eneste egentligt uafgjorte er ad hvilken udgangsdoer invasionstropperne vil lade sig udsmide.

Et beskedent forslag til exitstrategi:

Man forbereder en gavepakke til hver enkelt familiefar i Afghanistan - lad os sige 3 millioner.

Pakken indeholder et stk. Kalashnikov, en lille kasse ammo, og to tusinde dollars i soelvmoenter, samt et brev paa lokalsproget.

Brevet er der af juridiske aarsager - og indholdet skal naturligvis (analfabetisme + psykologi) ogsaa leveres verbalt.

.En repraesentant for invasionsstyrkerne tropper op i hvert hjem og afleverer gaven personligt, med en undskyldning for krigsforbrydelserne og loefte om fortsatte betalinger.

Brevet specificerer at Far kan regne med yderligere betalinger af to tusind dollars om aaret i de naeste ni aar.

Hvorefter "vi" fucker af.

Totalentreprise 3 millioner familier gange 10 tusind dollars og en go' gun, det er sgu billigt sluppet.

Og saa kan afghanerne ellers koncentrere sig om deres liv.

Mikkel Sørensen

Oops, $20,000... sorry

Er det ikke lidt hyggeligt og sympatisk at Verdens største hær og mest agressive mordmaskine køber sig til passage således at de kan få deres Anders And-blade og CoCa Cola igennem fjendeområder.
Det er en adfærd der viser at USA, har forstået at krig er en leg som bedst leges af 2 ligeværdige grupper.
Menneskeheden betragtet over en kam - må sikkert ellers ofte lide den tort at blive betegnet i Pentagon som lutter pacifistiske noksagts eller direkte "skrog" som på ingen måde kan leve op til det trusselsbillede som det Krigsliderlige USA helst så udfyldt.
Men våben er god forretning og skal man have nogen fjender foran det dyrt betalte militære isekram - er man åbenbart kommet det rigtige sted hen da man erklærede krig mod Taleban i Afghanistan.
Det sted og den fjende er nøje udvalgt af USA med sikker sans for tilfredsstillelse af behovet for "evigheds- -krigsførsel" i tankerne.

Årh, det er da nok bare et forsøg på at lære statens fjender lidt om markedsøkonomiens lyksaligheder.

Her i landet er det strengt forbudt at støtte terrororganisationer økonomisk, men dernede har de jo nok langt mere liberale love i så henseende ... og hvis det nu bare drejer sig om et uddannelsestiltag, ikk' ?

Jeg må vist hellere skynde mig ned i supermarkedet for at købe et eller andet . Så får jeg det nok bedre.

Tak Charlotte Aagaard for denne indsigt i cirkusforestilling i Langtbortistan.

Tom W. Petersen

Når verdens mest moderne og bedst udstyrede militærstyrker ikke kan klare at sikre transport af deres (vores) forsyninger til deres (vores) fæstninger, hvordan skal de (vi) så overhovedet kunne "sejre" i deres (vores) krig mod deres (vores) angribere (som er dem, de (vi) angriber)?
Er det et dumt spørgsmål?

Dit spørgsmål er ikke dumt, det er bare ikke politisk korrekt, Tom W. Petersen.

Bob,

Afghanerne ønsker ligsom alle andre mennesker fred og ro. Det er derfor Taleban er så relativt populært. Bevægelsen er netop skabt som et opgør med krigsherrevældet.

Skabelsen af en stærk og stabil retsstat, der kan fjerne klansamfundet er et mål for begge sider i konflikten og en klar forudsætning for afghanernes udviklingsmuligheder på sigt.

Iøvrigt et mål der er universelt for alle stater i verden.

Jeg har svært ved at se, at det skulle være et diskussionsemne.

Kære Kim Vibe,

hele miséren ligger jo i tanken om, at klankulturen skal fjernes, men hvorfor skulle den være en mindre gyldig måde at organisere et samfund på, end den vestlige verdens delstater, counties, regioner, osv.?

Målene er jo blot at der indføres demokrati og at der vælges en national regering, og for mig at se kan dette da godt ske som et demokrati der giver klanerne en vis grad af socialt selvstyre, modsvarende vores regionale selvstyre.

Sven,

Klansamfundet er det, der er før en egentlig stat etableres. Det har vi haft i alle nuværende stater måske med undtagelse af de store tidligere kolonier USA og Australien.

I klansamfundet prøver klanerne at positionere sig og opnå kongemagten på nøjagtig samme måde som nationalstater stræber efter hegemoni i verdenssamfundet.

Det giver meget ufred og utryghed for borgerne, og det ender altid med dannelsen af en stat.

Så selv klanerne har staten som mål. De kan bare ikke enes om, hvem der skal lede den. Når staten er dannet, er det i sagens natur slut med bevæbnede klaner, der kan true dens integritet og skabe ufred. Det er jo netop hele formålet.

Lignende former for told eller ekstraomkostninger kender man også i forbindelse med ulandshjælp. Selv i mange mere ’civiliserede’ lande betaler almindelige mennesker også gerne beskyttelsespenge til forskellige selvbestaltede vagtværn, for at være sikre på at bilen holder der og i samme stand, når man kommer tilbage.

Hvad angår løsninger på krigen, så kan det være svært at se andre betalelige og nogenlunde kortsigtede end at den ’store satan’ forhandler mere direkte med ’middelalderlige djævel’ i stedet for alle disse håbløse omveje og marionetter.

Samfundet er formodentligt gennemsyret af korruption og pression med alt hvad der findes af forskellige grupper, klaner, narkohandlere og krigsherrers magtstrukturer langt ind i regimet og i den hær, som man håber engang vil skulle holde sammen på butikken og udgøre et retfærdigt loyalt militærdiktatur.

Måske lidt for naivt at håbe, der skulle falde en Afghansk fredsengel ned, flere klasser bedre end Saddam Hussein og som ikke vil basere sig på 'mørkemænd', der har den reelle magt. Hellere identificere, forhandle og forsøge at påvirke dem bedst muligt, når de efter alt at dømme alligevel vil tage over eller allerede regerer, som det f.eks. mere end antydes, når bekæmpelsen af opium strander i regeringen.

Kim skriver
I klansamfundet prøver klanerne at positionere sig og opnå kongemagten på nøjagtig samme måde som nationalstater stræber efter hegemoni i verdenssamfundet.

Kim, det er altså ikke normalt at nationalstater stræber efter hegemoni, faktisk er det kun USA der uden blusel og åbenlyst udtrykker ønske herom...

og i øvrigt tror jeg at det afghanske klansamfund udspringer af et liv i rimeligt øde bjergområder hvor det er umuligt at konsultere en central myndighed inde for kort tid. Hvis afghanske stammer havde ønsket en sammenhængende kongemagt så må man sige de har haft god tid til det - de har regeret i eget land i 3500 år

Kære Kim Vibe,
uanset om vi - i den vestlige verden - kan føre vores historie tilbage til klansamfund i fortiden, har jeg svært ved at se det som et argument imod at et demokrati skulle kunne fungere i i sådan et miljø.

Nøjagtigt som klaner konkurerer på ideologi, etc., har vi jo nationer hvor delstater og regioner er i indbyrdes skarp konflikt omkring opfattelsen af hvordan det fælles samfund bør fungere.

"Staten" er et vidt begreb, og jeg foretrækker at bruge begrebet "nation". Og jeg har svært ved at se, at en nation ophæver behovet for mindre enheder. I f.eks. vores mellemstore europæiske natiner har vi indtil fler nationer som er føderationer af delstater, regioner, provinser, osv. , og disse undergrupper er så langt fra enige om hvad der tjener nationen bedst.

Og lad os så se på DK.

Vi er en nation, - javist. Og vi har ikke de store politiske kampe imellem de nye regioner (hvilket vel overvejende skyldes deres pt. kastrerede situation, kva manglende skatteudskrivningsret, etc.), men vi er dog stadig en nation som har et klanlignende underlag, al den tid at bevægelser med politiske og andre tematiske idégrundlag er i løbende konflikt med hinanden. Klankulturen er måske nok blevet undertrykt i vore vestlige samfund, men den er på ingen måde udlevet eller -ryddet.

De klaner (politiske, ideologiske, osv.) som vi har i vores vestlige samfund, har samme mål som klanerne i Mellemøsten: at have det bedre end de andre klaner, - at være stærke nok til at tiltrække tilhængere fra andre klaner, og at bestemme over de andre klaner.

Der er ikke grundlæggende forskel på, om Saddam kom til magten ved et demokratisk valg, eller ved at være leder af den stærkeste klan. Den store forskel ligger ikke i magtspillet - om det foregår som en kamp på næver, eller en kamp på ord - men i kravet om et sæt overordnede spilleregler.

For intet "seriøst" demokrati kan fungere uden noget der nærmer sig konsensus omkring den fælles lovgivning. For demokratiet bygger nemlig i virkeligheden ikke på indvidets stemmeret, men derimod på individets tro på, at man kan stole på den basale lighed, som kommer før den lige stemmeret: at alle er lige for loven.

Og det er der man burde sætte ind, i behandling af områder som Irak og Afghanistan: lige ret og ansvar for loven, for det giver en person integritet. Og det er netop på det område, at min eneste indsigelse imod klanerne i de pågældende lande eksisterer: at der ikke er en national overdomstol - eller rettere: et sæt overordnede fælles spilleregler, som gælder for alle - uanset klantilhørsforhold.

OK, - det blev lidt af en brainstorm, men mens jeg skriver dette, går det op for mig at det er ligegyldigt med stemmeret, hvis man ikke har ligeret for loven. Man kan ikke gå til stemmeurnerne, hvis man ikke tror på, at ens stemme er ligeså gyldig som den rigeste eller mest mægtige person i nationen.

Og derfor må essensen af mit indlæg blive:

1. klaner eller delstater, regioner, provinser, whatever, har ingen betydning for om en nation kan være et demokrati.

2. uden en national og objektiv lovgivning og højesteret, med lige adgang for høj som for lav, kan man aldrig skabe et demokrati, og derfor kommer retssystemet før demokratiet.

Er Sweitz ikke sådan et slags klansamfun?

Bill,

Du bør vist læse lidt mere historie. Afghanistan har under hundrede år på bagen som selvstændig stat. Fra løsrivelsen fra perserriget i 1700 tallet og Indtil 1920'erne var det en marionetstat for det britiske imperium.

Derudover stræber alle nationalstater efter hegemoni. Langt de fleste inklusiv Danmark er sat ud af spillet for længe siden, men der er stadig omkring fem spillere. Fire af betydning og en kommende.

Sven,

Jeg synes, at du blander begreberne sammen. Jeg taler om en retsstat med en stærk centralmagt. Demokrati har jeg netop beskrevet som den besværligste løsning.

At der stadig er indbyrdes modsætningsforhold og interessegrupper i et samfund er jo ikke noget problem så længe tingene foregår under ordnede forhold. Det er dog meget afgørende for klanerne, hvem der skal diktere disse ordnede forhold.
Det er jo det, de kæmper om.

Jeg fatter stadig ikke, din snak om demokrati.

Mikkel Sørensen

Fra den danske stats betalte PR-mand, militaerpropagandisten KV Michelsen: "Jeg fatter stadig ikke, din snak om demokrati."

Og det opsummerer fint situationen: vores egne magthavere er aldeles ligeglade med demokrati. Hvis noget skal blive bedre - maa vi selv klare det og f.eks. tvinge det danske militaer ud af den blodige sump i Afghanistan.

."Hvem tjener på Problemistan?" Ja det goer bl.a. skrivebordsgeneraler som Michelsen. Firmaet bruger rigtig mange penge paa hans afdeling, penge som tages fra pleje og uddanelse...

kim for det første glemmer du at afghanistan faktisk havde nået kongedømmestadiet og var sådan indtil omkring den tid russerne invaderede, jeg tror nok de havde en kommunistisk revolution et par år før, og det var den russerne gik ind for at få indflydelse på.
Før den tid prøvede russere, amerikanere og tyskere at tiltuske sig indflydelse, feks ved bygning af hovedveje. Der var åbenbart et vist mål af åbenhed der først i halvfjerdserne, jeg så personligt demonstrationer med masser af røde bannere, og at kvinder kunne færdes frit uden tilsløring, selv om der var en mange burkaer. Så det var ved at udvikle sig helt af sig selv. Så kommer stormagterne og skal have del i kagen og for plumrer det helt. Taleban var ikke afghanernes forsøg på at komme stammesamfundet til livs, det var amerikanernes forsøg på at komme det kommunistiske styre til livs.

on formålet med vores tilstedeværelse er ikke at skabe demokrati som sådan, men først og fremmest at åbne landet for kapitalistisk markedsøkonomi, hvilken tilfældigvis trives bedst i et demokrati. Demokratiet behøver ikke at være virkeligt repræsentativt, det skal blot have de rigtige institutioner, så deres samfund kan fungere på en måde vi kan hitte ud af, når vi sårn rigtig skal i gang med at udbytte dem, f.eks at købe alle deres offentlige funktioner, som f.eks vand, elektricitet, osv. Det er faktisk skrevet ind i deres konstitution, at disse skal privatiseres, men ike i hvcedparten, et eller andet sted i fodnoterne, så det ikke var for åbenlyst. det andet og mere umiddelbare formål er, at der skal lægges gas-og olieledninger gennem det vestligte afghanistan mellem det indiske ocean og de tidligere sovjettiske kolonier nord for afghanistan. det vasr det amerikanerne ikke kunne enes med taleban om. Hvis de havde fået deres olieledning havde de såmænd nok ladet afghanerne i fred en stund endnu.

@ Bob Jensen

" Hvis de havde fået deres olieledning havde de såmænd nok ladet afghanerne i fred en stund endnu."

Enig, men nu bliver vi begge spiddet for okkultisme, voodoo eller sådan noget lignende. Næ, nu husker jeg det. Konspiratorer er vist den politisk korrekt betegnelse for sådan nogle som os.

Mon også det danske militær betaler bom-penge til statens fjender for at få fred og ro til at føre krigen mod dem ?

Mon "far her ... direktøren for det hele" én gang til tør stå frem for folket og forsikre, at ... nej da, det har Forsvarkommandoen i hvert fald ikke gjort ?

Ja og de kan sgu da ikke stå i MacDonalds i burkaer, vi må få dem befriet så de kan passe ind i vores kram.

Det største problem, som for alt i verden må afværges er at demokratier udvikler sig af sig selv. Det har de været på vej til i mange tidligere vestlige kolonier, og der var nogle få som udviklede sig i en decideret marxistisk retning, hvilket selvfølgelig er helt forfærdeligt, men de fleste udviklede sig i retning af en slags markedsøkonomi, men med stærke nationalistiske tendenser, dvs. lovgivning blev indført som klart havde til hensigt at gavne landets befolkning selv. Det var selvfølgelig ikke hensigten med at give kolonierne deres selvstændighed. De utaknemmelige bæster skulle selvfølgelig have været glade for deres uafhængighed og have gjort det nemt for udenlandske investorer at forblive eller komme ind og købe alt hvad der var af værdi for en skilling. Vi har ikke noget imod at de har personlig frihed, så længe vi blot kan eje det hele og den personlige frihed er underlagt totale økonomiske begrænsninger. Og storebrors efterretningstjeneste har gjort et beundringsværdigt job hele kloden rundt ved at afskaffe alle de nyformede nationalistiske demokratier som formedes i kølvandet på kolonitiden, og erstattet dem med diktaturer, så man kunne få alle de nationalistiske og kommunistiske elementer udryddet før man kunne risikere at lade dem have demokrati. Demokratiet skulle nødigt falde i de forkerte hænder. Sådan var det forøvrigt også i Europa efter krigen.

Bob,

Nej. Taleban blev skabt som en nationalistisk bevægelse med koranen som fundament under borgerkrigen efter russernes tilbagetrækning.

Talebans mål var at samle afghanistan under en bevægelse, der var uafghængig af krigsherrerne og derved skabe et muslimsk kalifat, som efterhånden sås som dene eneste måde at samle landet på efter 30 års krig.

USA skabte ikke Taleban, men finansierede derimod krigsherrerne indtil russerne skred. Man kan dog godt sige at USA var med til at skabe forudsætningen for Taleban.

Iøvrigt var Afghanistan under amerikansk dominans indtil det røde kup i midthalvfjerdserne. Afghanistan har altid været en brik i det store spil.