Læsetid: 6 min.

Vælgerne i USA er trætte af at håbe

USA går til lokal- og regionalvalg i dag - og for første gang siden præsident Barack Obama kom til, mener et flertal, at landet er 'på det forkerte spor'. Men heller ikke republikanerne er i kridthuset, så valget bliver ifølge iagttagere snarere en advarsel til begge fløje om, at vælgerne er ved at miste tålmodigheden
Obama ilede søndag til den demokratiske guvernør Corzines (t.h.) undsætning i Newark, New Jersey. Hans genvalg er langt fra sikkert, og utilfredsheden i befolkningen med den politiske og økonomiske situation i USA er i det hele taget stigende. Det bør få både republikanere og demokrater til at tænke sig godt om i kølvandet på dagens lokal- og regionalvalg, mener iagttagere.

Obama ilede søndag til den demokratiske guvernør Corzines (t.h.) undsætning i Newark, New Jersey. Hans genvalg er langt fra sikkert, og utilfredsheden i befolkningen med den politiske og økonomiske situation i USA er i det hele taget stigende. Det bør få både republikanere og demokrater til at tænke sig godt om i kølvandet på dagens lokal- og regionalvalg, mener iagttagere.

Mandel Ngan

Udland
3. november 2009

Newark, New Jersey - For Sayydah Garrett og hendes veninde var der ikke noget med at sove længe søndag morgen. Allerede før klokken ni stod de i kø foran Newarks Prudential Center - men ikke for at se hverken ishockey eller basketball, nej, de var stået op for at støtte partiet, og først og fremmest for at opleve deres præsident live.

»Det betyder meget for mig at se Obama. Jeg har aldrig set ham så tæt på før,« forklarer Sayydah Garrett. Guvernør Jon Corzine, som er på valg i dag, tirsdag, vil hun da også gerne støtte, naturligvis, men det var præsidenten, der fik hende ud af sengen. Efter tre timers venten sikrer de to veninder sig pladser på række fem med nogenlunde uhindret udsigt til talerstolen. Der er flere timers ventetid endnu, så Sayydah Garrett læner sig tilbage og følger tålmodigt de etniske dansegrupper, den overstadige DJ, gospelkoret, det lokale tamburorkester plus et par demokratiske kongresmedlemmer.

Ved 15-tiden er salen fyldt til den sidste af de ca. 11.000 pladser. Knap et år efter sin sejr trækker Obama stadig fulde huse, men anderledes er det med Corzine og flere andre demokrater. Der er sket en del, siden det sidste gang var første tirsdag i november, den årlige valgdag i USA. Og for mange af vælgerne har forandringen ikke været til det bedre. Så stemningen er mildest talt lidt mat, jubelen lidt forkølet - der bliver næsten hujet mere for de lokale trommedrenge i tamburorkestret end for guvernøren selv.

'Vi taber ikke dette valg'

I år er kun enkelte nationale kandidater på valg. Der er 12 måneder endnu til Obamas første midtvejsvalg i 2010. Men i dag går USA i stedet til stemmeurnerne for at afgøre hundredvis af regionale og lokale slag - som ikke umiddelbart har meget til fælles.

I New Jersey og Virginia er der guvernørvalg, og begge steder er demokraterne bagud. I staten New Yorks 23. distrikt har republikanerne skændtes åbent om linjen, indtil den moderate kandidat pludseligt trak sig lørdag, overlod pladsen til sin langt mere konservative modstander og vakte demokratisk lykke ved at støtte sin tidligere modstander. I Maine skal de stemme om bøsseægteskaber. I Atlanta om den måske første hvide borgmester i årtier. Og i New York City er rigmanden Michael Bloomberg på vej til at sikre sig en tredje periode - efter at have spenderet en formue af egen lomme, skiftet fra republikaner til uafhængig, og gennemtvunget en regelændring, så man nu kan sidde længere end to perioder.

Obamas rådgivere i Det Hvide Hus siger, at disse afstemninger intet har at gøre med landspolitik. At det netop handler om lokale kandidater og lokale temaer. På den anden fløj går de færreste så langt som til at hævde, at valgdagen er en folkeafstemning om præsidenten selv. Men der er trods alt tale om guvernører i to stater, som demokraterne vandt i fjor. Taber de begge i dag, vil republikanerne næppe lade chancen gå fra sig for at trække tråde til landspolitik. Og Obama selv gør heller ikke valgdagen mindre national, da han søndag dukker op i Newark og lægger al sin vægt bag Jon Corzine.

»Vi taber ikke dette valg, hvis I alle er lige så dedikerede, som I var i fjor,« gjalder han udover de jublende fans og kalder Corzine sin »bedste partner«. Også Newarks borgmester Cory Booker understreger, at »alle øjne er på New Jersey«.

Gang på gang bliver de glade fans i arenaen opfordret til at ringe til deres familier, venner og bekendte og sikre de sidste, vigtige stemmer til Corzine i dag.

Hvad kan vi så udlede? En stribe valg uden sammenhæng? Eller en advarsel til demokraterne med Obama i spidsen? Der bliver formentlig begge dele, når dagens resultater ligger klar - og så er der det tredje og vigtigste element: Desillusion og mistillid til de to store partier og eliten i Washington.

I New Jersey er der udover Corzine og hans modstander også en tredje mand i spil. Den uafhængige Chris Daggett er langt bagud i dollarkapløbet og har næppe nogen reel chance. Men han har flere gange overrasket i målingerne - og søgt at sætte vælgernes desillusion på dagsordenen:

»Der er en vækstpakke, som ikke har givet megen vækst. Jobs er forsvundet. Boliger røget på tvangsauktion. Det giver alt sammen denne vrede, som er meget udbredt og - tror jeg - også national i sin rækkevidde,« siger han til Reuters og tilføjer senere på CNN, at utilfredsheden med er »langt mere udbredt, end jeg havde forestillet mig.«

Når Obama onsdag fejrer etårsdagen for sin historiske sejr, så bliver det formentlig med denne foruroligende besked i baghovedet.

For det er ikke kun Daggett og New Jersey, men også en måling fra Wall Street Journal og NBC, der viser, at pessimismen vokser i hele USA. For første gang, siden Obama vandt magten, mener et flertal nu, at USA er »på det forkerte spor«.

Ingen skal glæde sig

Men republikanerne har ikke fremgang, som man ellers kunne have ventet.

»Stemningen i USA er måske nok temmelig blå, men når det gælder Washington er den kulsort,« siger den demokratiske analytiker Peter Hart til Wall Street Journal.

Kun 23 procent stoler på, at Washington gør det rigtige »det meste af tiden eller næsten altid«, og det tal har ikke været lavere siden 1997. På spørgsmålet om, hvem der skal styre kongressen efter valget i 2010 fører demokraterne imidlertid solidt med 46-38 procent (mod 43-40 procent i september). Men kun 42 procent af vælgerne tror, at økonomien bliver bedre det kommende år, 22 procent at den bliver værre, mens 30 procent bereder sig på ca. samme økonomiske tilstand som nu.

På Huffington Post tænker bloggeren Joe Trippi videre over politikerleden - efter at have læst et indlæg af tidligere Bush-rådgiver Karl Rove i Wall Street Journal.

Rove ser valgdagen gennem partipolitiske briller og skriver, at den »vil give de klareste beviser for, hvor stærkt tilbageslaget er blevet - og hvor bange de midtsøgende demokrater bør være for 2010. For republikanerne ser det ud, som om der er håb og forandring forude.«

Men Rove begår den klassiske fejl at dele de to partier i 'os' og 'dem', mener Trippi:

»Og denne tilgang skygger for, hvad der virkelig er ved at ske. Vælgerne ser i stadigt større grad sig selv som 'os' og begge partier i Washington som 'dem'. Valgdagens resultater vil formentlig vise frustration overfor magthaverne, uanset partifarve. Der er langt fra tale om et tilbageslag for Demokraterne eller om håb for Republikanerne - snarere et signal om, at i 2010 bør siddende kandidater i begge partier og af alle ideologiske støbninger være nervøse.«

Trippi erklærer sig som 100 procent demokrat, men siger: »Partierne nægter at høre. Begge vil formentlig se tirsdagens afstemninger, som Karl Rove ser dem - som et partis sejr over det andet, og det er den virkelige fare frem mod 2010.«

Tilbage i Newarks sportshal gør det ikke sagen bedre for guvernør Corzine, at flere lokale demokratiske borgmestre i sommer måtte trække sig efter en korruptionsskandale. Heller ikke at ledigheden i staten har rundet 10 procent. Men Obama minder om, at det ikke er hverken ham eller Corzine, der har skabt krisen. »Den begyndte ikke, mens Jon var på vagt, og heller ikke mens jeg selv var,« siger han og tilføjer, at fremskridtet desværre ikke altid kommer så hurtigt, som vi ønsker: »Nogle vælgere begynder så at sige: Jeg troede, alt ville blive godt, når vi havde valgt Obama. Børnene ville ikke længere droppe ud af skolen. Alle ville få arbejde og mad på bordet. Men jeg har ikke sagt, at det ville ske på et øjeblik, eller at vi kunne smække benene op, tænde for TV og se på, at alt med et trylleslag blev bedre. Al forandring er svær.«

Oppe på række fem jubler Sayydah Garrett, smiler og klapper og tror stadig på, at Corzine har en chance. Også selvom hun godt ved, at mange er blevet mere skeptiske: »Det er svært for os alle med den økonomi, vi kæmper med nu. Nogle bliver utålmodige og utilfredse og skyder skylden på politikerne. Men jeg tror på, at vi må give dem lidt mere tid. Så skal det nok lykkes at skabe forandring.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

USA er et glimrende eksempel på at det repræsentative demokrati har spillet fallit. Folk må have omgående kontrol med deres egen livs- og arbejdssituation.

Op til Obamas valg var mantraet: »SYSTEMFEJL«

Nu har pressen klistret Obamas navn henover dette mantra ... men hatten af for hans arbejde med en sygeforsikring til vores elskede amerikanere, jeg kan godt unde dem duften af lidt socialisme her på falderebet.

Steen Erik Blumensaat

Spilerens paradis, usa.
Og sådan åd de og spillede fra Atlanterhavet til Stillehavet, indtil de havde hugget et helt stort fastland i sig. Når de var færdig med jorderne og skovene og minerne, vende de tilbage, begyndte forfra og spillede om de små ting, som de muligvis hidtil havde overset, spillede om stemmeret og monopoler og brugte politiken til at beskytte deres krogveje i forretninger og andre ting. Og demokratiet var gået fanden i vold!
Og det blev den allergrinagtigste tid, den der nu kom. De tabende kunne ikke få flere penge at spille for, medens de vindende blev ved at spille med hverandre indbyrdes, De tabende kunne kun stå rundt omkring dem, med hænderne i lommerne, og se til.
Månedalen, Jack London.

Martin Pedersen

Ja selv venstrefløjen i USA er ikke tilfredse...

http://www.nytimes.com/2009/11/02/opinion/02krugman.html?_r=1