Læsetid: 4 min.

Vesten store forspildte mulighed

Efter Berlinmurens fald havde USA og Europa alle muligheder for at præge verdensordnen. Den historiske chance blev forspildt, og nu rykker magten østpå, siger Tysklands tidligere udenrigsminister Joschka Fischer
Efter Berlinmurens fald havde USA og Europa alle muligheder for at præge verdensordnen. Den historiske chance blev forspildt, og nu rykker magten østpå, siger Tysklands tidligere udenrigsminister Joschka Fischer
9. november 2009

Vestens lykkeligste øjeblikke? Afslutningen på 1. og 2. verdenskrig giver næsten sig selv. Men Berlinmurens fald, for i dag præcist 20 år siden, skal også tælles med på lige skelsættende fod.

Den Kolde Krig var den første store internationale konflikt, der fik en fredelig afslutning. Og det var samtidig den første afslutning, der så entydigt gav vinderen mandat til fremover at tegne en ny verdensorden i sit eget - i det her tilfælde - liberale billede, mener Tysklands tidligere udenrigsminister Joschka Fischer

Men USA og EU forspildte i de efterfølgende 20 år mulighederne for at udnytte den lykkelige stund til at etablere en ny økonomisk og politisk dagsorden i verden, skriver Joschka Fischer lørdag i et debatindlæg i den britiske avis The Guardian.

»Efter den kolde krig stod USA som den ubestridte vinder. Men positionen som verdens eneste supermagt blev ødslet væk, og efter to årtier med en Irak-krig og økonomisk krise, vil man sandsynligvis i de næste årtier se 400 år med eurocentrisme blive afsluttet,« vurderer Joschka Fischer og tilføjer, at den forspildte chance forskyder den globale magtbalance mod Asien: »De virkelige vindere er især Kina og Indien, som i stigende grad vil sætte farten i den økonomiske og politiske udvikling.«

Skurken Tyskland

Joschka Fischer afviser, at man for USA's vedkommende alene kan lægge skylden for de forspildte chancer på George W. Bush' år som præsident.

»Bush bærer meget af ansvaret, men mange af de negative tendenser gik forud for ham. Han tog dem bare ud i ekstremerne.«

Kernen i den del af Joschka Fischers kritik er, at det ikke lykkedes USA at komme afgørende problemer i forkøbet med den liberale og internationale tankegang, som ellers så ud til at skulle fungere som skelettet i verdens ideologiske tankegods mange år frem i tiden.

»Efter 11. september 2001 var de fleste lande - inklusiv dem i den arabiske verden - klar til at tage vidtrækkende skridt. I de dage kunne USA have opnået fred mellem Israel og Palæstina og skabt en ny start i Mellemøsten,« påpeger Joschka Fischer og tilføjer, at den amerikanske præsident ved samme lejlighed kunne have gennemført en ny energipolitik, som ville have sikret landet en førende position i klimapolitiske spørgsmål.

Ifølge Joschka Fischer har EU dog heller ikke holdt sig tilbage, når det kommer til at forpasse muligheder for at følge op på det politiske momentum efter murens fald.

»Hele kontinentet blev genforenet i frihed. Tyskland i 1990 og Europa i 1994 med EU-udvidelsen. Men EU har brugt mulighederne fra 1989 helt utilstrækkeligt og er siden stagneret,« pointerer Fisher.

En af forklaringerne på EU's problem er, siger Joschka Fischer, at EU-skepsissen i det tidligere så unionsbegejstrede Tyskland, bliver stadig mere håndgribelig.

»Den nye generation af magthavere i Berlin tænker i dag mere nationalt end internationalt. Hvilket blev klart i forbindelse med den globale finanskrise,« tilføjer Joschka Fischer med henvisning til, at Tysklands reaktion på krisen af mange iagttagere betragtes som en af de mest protektionistiske i EU.

Glemte Hegel

Lars Bo Kaspersen, professor i politisk økonomi på CBS, er enig med Joschka Fischer i, at 'Murens fald' i dag fremstår som Vestens store forspildte mulighed for at sætte en ny global dagsorden.

Men, vurderer han, forklaringen på det skal især findes før murens fald.

»De vestlige politikere havde ikke ventet, at muren ville falde så hurtigt, hvilket betød, at de ikke havde en plan for de østeuropæiske lande. Derfor endte man med at spilde det første årti på en fejlagtig opfattelse af, at det gamle øst skulle transformeres til en minimalistisk form for demokrati og en maksimalistisk form for marked.«

Fejlen i det projekt var, mener Lars Bo Kaspersen, at de vestlige lande gik alt for betonliberalistisk til værks, og glemte pragmatismen i projektet.

»Det lykkedes at indføre markedsøkonomi, men ikke at få markedsøkonomien til at fungere, fordi man glemte Hegels ord om, at staten er en forudsætning for det velfungerende marked,« siger Lars Bo Kaspersen og tilføjer:

»Der var simpelthen ikke de tilstrækkelige demokratiske institutioner til at støtte markedet, og resultatet blev så, at nogle få blev meget rige, mens resten oplevede et tab af sikkerhed og sociale rettigheder.«

Kinas problemer

Så Vesten står til at miste betydning, men Lars Bo Kaspersen er uenig med Joschka Fischer i, at det nødvendigvis betyder, at lande som Kina og Indien overtager herredømmet i verden.

Han peger på, at især Kina internt har nogle udfordringer, som betyder, at magtbalancen måske aldrig rigtig tipper fra vest til øst. Eller hvis den gør, så tipper den hurtigt tilbage igen.

»Lige nu har Kina og Indien høje vækstrater, fordi de har billig arbejdskraft og er gode til at imitere vestlige løsninger på deres egne problemer. Og det kan godt være, at de er så gode til at imitere, så der i en periode sker et skifte i magtbalancen, men det holder ikke nødvendigvis så længe, for det er jo stadigvæk de selv samme ideer, som var med til at reducere vestens indflydelse,« siger han og tilføjer, at Kina samtidig har så mange latente sociale modsætninger, at landet løber ind i store problemer i det øjeblik det i løbet af de næste 20 år ikke kan levere den høje vækst som i dag, er kommunistpartiets eneste legitimation.

Selvom den ikke har leveret varen, står Vestens bærende ideologi, liberalismen, på samme måde heller overfor en endegyldig deroute, slutter Lars Bo Kaspersen.

»Liberalismen har igen og igen bevist, at den ikke kan bruges til at styre samfundsøkonomier, men den er ikke på vej ud. For som oppositionsideologi vil den altid være et plausibelt og logisk redskab til at pege på, at staten har for meget magt og individet for lidt frihed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Murens fald betød for mange mennesker muligheden for at opleve verden udenfor og indenfor jerntæppet.

I dag foregår samfundsudviklingen i den asiatiske cirkel, og langt fra fanatiske eurocentriske markedsdemagogers skarpe tunger, og luftige løgne.

De østrussiske og kinesiske provinser ryster ikke på hånden, over de europæiske navlepillere, som endnu ikke har anerkendt nederlaget og den europæiske storhedstids endeligt forlængst har passeret.

Til sidst vil vores egen Jens Vejmand gerne sige par ord. - "Det kunne have været så godt, men nu er det faktisk skidt."

Mikkel Sørensen

Hvis Europa og dets delstater skal have nogen videre berettigelse i fremtiden (bleg hud duer jo ikke mere, vaabenmagt kan vi kun imod de forsvarsloese, og minerne er tomme og jorden udpint...), saa maa det vel handle om gode evner til medfaa midler at tage vare baade paa os selv OG hinanden - og planeten.

Lyder som mere regional integration og globalt samarbejde - ikke som mere nationalisme.

I denne artikel savner jeg bud paa slige veje frem.

Og m.h.t. Kinas "høje vækst som i dag, er kommunistpartiets eneste legitimation": det er da ikke noget som vi kan vide her fra sofaen. Partiet har 74 millioner medlemmer og er forresten (modsat Soviets CCCP) bestaaet gennem de vildest taenkelige forandringer, inklusive boom-tiden siden Deng. Jeg raader til forsigtighed i vurderingen af dets holdbarhed...

Thomas Petersen

Vesten store forspildte mulighed..?

Meget kunne selvfølgelig være gjort bedre for de tidligere østtyskere de seneste 20 år, men det er altid let at kikke i bakspejlet…
Lad os i stedet fejre 20-årsdagen for Berlin-murens fald.

"Wir sind das Volk" blev råbt igen og igen på den østlige side af Berlin-muren for præcis 20 år siden… Den ukuelige menneskelige vilje til frihed og demokrati vandt over det socialistiske styres befolkningsovergreb.

Verden og ikke mindst Tyskland blev et bedre sted at leve. Folk havde fået nok at tvangskollektivisering og uretfærdig omfordeling.

Selvfølgelig er det sundt at se på hvad man evt. kunne have gjort bedre... men lad os da glæde os over, at mange mennesker blev befriet fra socialismen og sat frie!

Skål :-)

At kinesere eller andre skulle være begrænset til at "imitere vestlige løsninger" er en latterlig racistisk sutteklud for forkælede eurocentriske socialdemokratister!
"Vesten" er bare ved at blive overgået, som det selv engang overgik andre!
Marx' s ord om at historien udspiller sig som tragedie og gentages som farce falder en i hu!

A'propos Hegel: Han må da ærge sig gul ( og især grøn ) over at ( medmindre han vil hæfte sig usædvanligt meget ved Gorbatjov's fornavn ) at:

Tyskland's genforening fand sted i det dennesidige, og udelukkende bevirket af det udelukkende dennesidige.

--

I en lidt mere "åndet" udgave af verdenshistorien - der blev et at dragens syv hoveder jo tværtimod spaltet.

Bortset fra det: Solen kan ( så vidt vi ved ) ikke selv se HVOR meget den lyser ).

At folkene sku' foretrække kapitalismen fremfor kommunismen - FORDI kapitalismen udi økonomi virker langt bedre - er der : At bytte meget (grundløst) om på årsag og virkning - fordi kapitalismen kun virker økonomisk bedre ( end kommunismen ) netop FORDI folkene arbejder for den.

Joschka - gjorde han ikke hvad han kunne for at holde østtyskerne ude fra partiledelsen? Hvor mange Bündnis 90-folk var tilbage i partiet tre år senere?

@ Kim Gram

Marx Brothers havde også mange gode, men den her var faktisk Karls!
Vidst nok fra en karakteristik af Napoleon III i forhold til den første Napoleon!

@Nic Pedersen

Jamen Karl Marx forudså jo netop: The Marx Brother's komme - med ordene: HVIS verdenshistorien gentager sig - så kun som farce ;-)

@ Kim Gram

Nåh ja! ;-)
Du har forøvrigt lige inspireret mit julegaveønske i år: The Mark Brothers Collection!
Tak for det! :-)

@Nic Pedersen

Tjae: Groucho Marx's bemærkning om sex: At han troede sex var kommet for at blive , - er en for naturdialektikere ret giftig bemærkning ( især fordi Groucho formodentligt selv udemærket vidste følgende ):

At udenfor den rene tænkning: Der får alt der har begyndelser i tid også uundgåligt afslutninger i tid ( og omvendt ) - at vi derfor må håbe at sex ikke er: "Kommet ", men at sex altid var.

----

Til noget tråden mere vedkommende , men mindre alvorligt end ovenstående ( men følgende samme love ) : Borgerskabets tid MÅ derfor - før eller siden - afsluttes. Medmindre borgerskabets vælde og syn på tingene altid var !!!

----
Fornægtelsen af det ( den ovennævnte lov )
er bla.a. grunden til at borgerskabet ved murens fald - hævdede.

Historiens afslutning OG Borgerskabets syn på tingene som den absolutte, evige, naturlige og universelle orden !!!

Men det lyder så nu unægteligt mere som konservativt, end som borgerskabslig rastløshed og nytænkning.

Nuvel:

I disse tider hvor Kommunismens fuldere og fuldere og renere og renere sammenbrud synes at kunne fortsætte så godt som evindeligt.

"»Liberalismen har igen og igen bevist, at den ikke kan bruges til at styre samfundsøkonomier, men den er ikke på vej ud. For som oppositionsideologi vil den altid være et plausibelt og logisk redskab til at pege på, at staten har for meget magt og individet for lidt frihed.«"
- Dette kunne en sovjetisk planøkonom ligeså godt have udtalt.

"»Det lykkedes at indføre markedsøkonomi, men ikke at få markedsøkonomien til at fungere, fordi man glemte Hegels ord om, at staten er en forudsætning for det velfungerende marked,«"
- Passer det nu også?
Her et uddrag fra punditokraterne:
"Polske politikere var i starten af 90erne hurtige til at gennemføre en ”kold tyrker”. De gik hurtigt over til en dramatisk liberalisering af økonomien. Det kostede en stor krise i starten. Men det har også været en god investering. På trods af, at ingen har sendt store gaver (Østtyskland har i perioder fået 10-15% af deres BNP fra vest) eller netop af samme grund har væksten været stærk. Prisen var høj arbejdsløshed efter omstillingskrisen. Men den er efterhånden faldet. BNP i polen er samlet steget mere end i DDR og arbejdsløsheden er lavere…Efter 20 år er dommen klar. Det var og er en økonomisk ulempe for Østtyskland at det blev indlemmet i Forbundsrepublikken! De store økonomiske overførsler fra vest til øst er ikke alene spildte men har også skabt en politisk anspændt situation med høj ledighed i øst. Det samme fænomen, som rammer lande der finder olie og som forklarer hvorfor Ulandsbistand ikke virker, har ramt Østtyskland. Østtyskland blev fanget i en velfærdsstatsfælde, hvor velmente overførsler fra vest og høje reallønninger har fastholdt en høj ledighed og en trist stagnation. Det kan godt være Berlin er charmerende. Men økonomisk er det en tragedie."
http://punditokraterne.dk/2009/11/12/i-murens-skygge/#more-4559