Torsdag, fredag og lørdag var der demonstrationer i Moskva og flere andre russiske byer. Arrangørerne var menneskerettighedsorganisationen Memorial og flere oppositionspartier. Demonstrationerne havde oprindelig til formål at mindes de mange millioner ofre for sovjettidens terror, men på anden- og tredjedagen tog den politiske protest over, og lørdag greb politiet ind for at forhindre flere af demonstrationens arrangører, bl.a. den aldrende Ljudmila Aleksejeva fra Memorial og Helsinki-gruppen, i at komme frem til demonstrationen på Triumfalnaja Pladsen. Demonstrationen blev opløst med magt, og 50 demonstranter blev tilbageholdt af politiet, deriblandt oppositionspolitikeren Eduard Limonov.
En dags oplæsning
Det begyndte ellers ganske fredeligt. Torsdag den 29. oktober, dagen før den officielle russiske mindedag for ofrene for politisk terror i Sovjetunionen, sad demonstranterne stille og fredeligt ved den såkaldte Solovetskij-sten fra Lenins første koncentrationslejr på øen Solovki i Hvidehavet. Stenen ligger på Lubjanka-pladsen i Moskva foran hovedkvarteret for sovjettidens frygtede hemmelige politi, KGB. I den bidende kulde skiftedes aldrende og unge, tidligere sovjetiske politiske fanger og folk, som har mistet bedsteforældre, forældre eller andre slægtninge, til at læse op. Der lød sørgemusik, mens navne på henrettede i Moskva, mindst 30.000 alene fra året 1937, blev læst op:
»Aleksandr Ivanov, født 1910, henrettet den 8. december 1937.«
»Aleksej Ivanov, født 1878, fra byen Mytisji, henrettet den 25. oktober 1937.«
»Aleksej Ivanov, født 1919 i byen Stalino, Ukraine, henrettet den 26. september 1937.«
Og så videre og så videre ...
Hele dagen. Skulle de læse alle de mellem 20 og 50 millioner ofre for det sovjetiske folkedrab op, ville det tage uger, måske måneder. Men denne gruppe på nogle hundrede demonstranter, hvoraf mange er aktivister for de tidligere politiske fangers organisation Memorial, insisterer hårdnakket på, at Rusland har brug for at mindes den grusomme fortid og dens mange ofre.
Stalin er ugudelig
Og det i en tid hvor Putins Rusland forsøger at tegne et mere positivt billede af Stalin med hovedvægt på, at han ledede Sovjetunionen til sejr over Nazityskland. Det står der i nye statsautoriserede skolebøger, og Lenin er endnu ikke fjernet fra mausoleet på Den Røde Plads.
Senest er en metrostationen Kurskaja blevet genoprettet efter originalen, der i ord og billeder priste både Lenin og Stalin. Borgmester Lusjkov har dog lovet, at den oprindelige statue af Stalin ikke vil blive genopstillet. Måske fordi den ortodokse kirke, der selv blev ramt hårdt af den kommunistiske terror, kalder det for ugudeligt at opstille en statue af Stalin.
Memorial, tidligere fanger og de talrige efterkommere, protesterer voldsomt imod den delvise rehabilitering af Stalin og hans terror, og de bliver tilsyneladende også delvist hørt i Medvedevs Kremls. I hvert fald er dissidenten og nobelpristageren Aleksandr Solsjenitsyns banebrydende værk Gulag Øhavet om GULAG-systemet af slavelejre blevet obligatorisk pensum for ældre russiske skolebørn.
§ 31: forsamlingsfrihed
Fredagens demonstration på den smukke plads Tjistie Prudy forløb også roligt. Nogle hundrede demonstranter markerede mindedagen for ofrene for politisk terror, uden at politiet greb forstyrrende ind.
Men lørdag gik det galt. Memorial, Helsinki-gruppen og partiet Solidaritet havde bebudet en demonstration på Triumfalnaja Pladsen imod det nuværende styre, de politiske overgreb, forfølgelse og arrestationer af 'anderledes tænkende' i dagens Rusland. Politiet havde på forhånd forbudt demonstrationen og lovet at gribe håndfast ind for at opløse den. Som sagt, så gjort.
Men som en af arrangørerne, Ljudmila Aleksejeva, siger til Information, så var der tale om ren chikane fra politiets og myndighedernes side.
»De siger altid nej under et løgnagtigt påskud, når der er tale om protester imod det nuværende styre. Men vi vil blive ved med at demonstrere, fredeligt som Ghandi gjorde det, hver gang vi har datoen den 31. i måneden, for det symboliserer nemlig forfatningens paragraf 31, der handler om forsamlingsfrihed.«
Ja ja, det er ikke kun humanisterne og den yderstre højrefløj der oplever repressalier og overgreb. Det gør visse dele af den russiske venstrefløj skam også: http://indymedia.dk/articles/781
Rusland er fortsat en autoritær stat. Sammenbruddet af USSR i starthalvfemserne har ikke ændret på noget som helst. At man kalder den venstreorienteret er simpelt hen historieforfalskning af dimensioner. Rusland/USSR har aldrig været venstreorienteret, progressiv stat, selv om det blev effektivt propaganderet. Lige siden Kronstradt-oprøret har opposition til den herskende elites magt (bolsjevikkerne) oplevet undertrykkelse. Zar-regimets fald ændrede i praksis intet - magten skiftede blot hænder.
Hov, jeg glemte det vigtigste link der beskriver selve hændelsen mit indlæg kredser om: http://indymedia.dk/articles/744
@Markus Lund. Har en enkelt gang mødt tossehovederne fra Autonomous Action i Moskva. Ligesom deres forbilleder i vesten, kommer de alle fra bedre stillede borge hjem. De har ingen ansvar for noget, og kan derfor deklamere en masse anarkistisk lort, som ikke kan bruges til noget som helst. Derimod arbejder ”Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti” med seriøs politik og de har stor fremgang i kommunal politik.
Det er ærgerligt at antisemitten Solsjenitsyns bog Gulag, er blevet obligatorisk i skolerne, for alt hvad den mand kan, er at ophidse til had og vold. I vesten genkendte man dette had og helgenkårede idioten. Nu skal det så gøres et stort nummer ud af Medvedevs tale om Stalin tidens udrensninger. Man glemmer at i Rusland findes der mange der tænker på samme måde som Medvedev – det er nok derfor han holdt talen. Der er også mange der tænker som Putin, nemlig at Stalin også gennemførte socialismen og vandt 2. verdenskrig. Ægte russisk er det imidlertid at disse to holdninger godt kan trives side om side uden at dele befolkningen. Det endimensionelle findes endnu ikke i Rusland ligesom hos os. Her forlanger vi at russerne entydig er for eller imod socialismen – for eller imod Stalin. Vi trives med historisk reduktionisme, russerne praktisere historisk pluralisme. Faktisk er de meget mere post-moderne end vi!
Ytringsfrihed på dansk kan meget snart komme til at minde betænkeligt om 'ytringsfrihed på russisk', når Dansk Folkeparti og dets støtteregering får vedtaget 'lømmelpakken'.
Oreskov kan stadig ikke se forskel på socialisme og stalinisme, det er sørgeligt - for ham.
Solsjenitsyns bog Øhavet Gulag bør være obligatorisk læsning i ethvert rigtigt arbejderhjem.
I øvrigt er det Martov - og ikke hans tidliger ven Lenin - der er historiens virkelige sejrherre.
Lenin høre til i historiens papirkurv
@Claus Oreskov, "Gulag Øhavet" er god læsning for enhver. Både som et memento om hvad Moskva kaldte for kommunisme, og om hele ideen med at smide folk i den slags lejre.
Til gengæld skal man, som i rigtig mange andre tilfælde, adskille forfatteren fra sit værk. Aleksandr Solsjenitsyn er ganske rigtigt et hadefuldt kvajhovede, men med bogen skriver han flot litteratur, der er langt større end ham selv. Helt på linje med fx en Hans Kirk og en Knut Hamsun.
De russiske anarkister har jeg også mødt. Både sædvanlige bøvehoveder, og gode stærke kræfter, som der lige som alle andre steder, er langt imellem. Rusland har nu i flere generationer modarbejdet selvstændig tænkning, så naturligvis er vildskaben det første, der dukker op til overfladen. For nemt at sværte videre på fra statsmagtens side, men jeg er lidt glad bare for at nogen tør bryde konformiteten og undertrykkelsen.
Solsjenitsyn er Ruslands Joseph Goebbels; både hvad angår løgnehistorier og antisemitisme. Hvorfor skal jeg sætte min lid til den ene bog Gulag, og ikke til hans andre publikationer? Det skal jeg selvfølgelig fordi han i denne bog (som i parentes ingen kilde angivelser har) giver udtryk for tanker som ligner vestens opfattelse af Sovjetunionen, og så er hvert ord jo sandt! Omvendt hvis Solsjenitsyn er så pålidelig en kilde så skal jeg vel købe hans andre udsagn også – dvs. at jeg skal godtage, at Rusland kun er for russere (slaviske folk) og, at jøderne undergraver samfundet, samt aldrig kan integreres med russere! Og ligeledes, at jøder derfor ingen plads har i det russiske samfund. Solsjenitsyn skriver om den nationale sundhed og denne sundheds fjender på samme måde som Goebbels talte om racehygiejne. Mener I at vi på samme måde skal godtage dele af Goebbels bøger og tanker og forkaste andre – ligesom med Solsjenitsyn? Eller skal vi bare anerkende begge? Nu kunne både Hans Kirk og nazisten Hamsun skrive litteratur i modsætning til Solsjenitsyn. Alligevel glæder det mig at Tom Paamand sammenligner de 3. for de har jo netop det til fælles at de alle skriver skønlitteratur. I Solsjenitsyn tilfælde forklædt som historiske værker!
Så skriver Tom Paamand tanketomt og frejdigt videre ”Rusland har nu i flere generationer modarbejdet selvstændig tænkning”. Jamen det er lige omvendt, i Rusland er man vand til at sætte spørgsmål ved løgnen fra vesten! Kollektiv arbejderne havde altså demokrati på arbejdspladsen, og alt mellem himmel og jord blev debatterede. Sådan er det stædig. Ånden fra Statsbrugene lever heldigvis endnu ude på landet. Når Tom Paamand tilader sig, at skrive hvad han gør, er det ikke andet end etnocentrisme og foragt for andre kulturer! I stedet for at fordømme, kunne Paamand glæde sig over den kulturelle mangfoldighed i verden, og prøve at forstå hvorfor andre mennesker i andre kulturer, tænker anderledes end ham selv.
Så er der enmands institutionen Henning Ristinge der gentager et af sine få mantraer: Jeg er stalinist og kan ikke se forskel på forskel på socialisme og stalinisme (det kan til gengæld samme Risting – for han er nemlig den eneste, i verdens historien der har forstået Marx, selv Marx, har ikke forstået Marx på samme geniale måde!). Jeg syndes bare ikke denne påstand skal have lov at stå alene, derfor spørger jeg dig Ristinge: ”hvor i mit indlæg er det jeg forveksler stalinisme og socialisme”. Det må du nemt kunne svare på.
Jeg gider altså ikke skændes med @Claus Oreskov om hvem, der er bedst til at svine Solsjenitsyn til. Om ting beskrevet i en bog er sande eller ej, bør enhver læser naturligvis filosofere over. Kun idioter tror på alt.
Men det er for morsomt, at @Claus Oreskov omhyggeligt beskriver muligheden for åben selvstændig tænkning i sovjetstaten med at "i Rusland er man vand til at sætte spørgsmål ved løgnen fra vesten". Helt enig - i alle stater kan alle helt frit kritisere den officielle modstander. Der er lissom først ved kritikken af staten selv, at problemerne kommer...
@ Tom Paamand . Her er vi fremme ved min pointe at skræmmepropagandaen og skræk scenarierne om Sovjetunionen tjente 2. formål. 1) At skræmme arbejderklassen i vesten bort fra socialismen og 2) at kamuflere USA verdensherredømme (og den medfølgende kontrol, spionage, og de mange likvideringer af politisk potentiale farlige personer for USA. Alene i Laos likviderede CIA i 60´serne omkring 16.000 mennesker efter egne udsagn) - jeg tror, at det sidste var den vigtigste faktor til løgnen om Sovjetunionen. Og selvfølgelig kritiserede man systemet på arbejdspladserne i Sovjetunionen; ligesom det var almindeligt at folk skrev kritiske læserbreve både i de store aviser og de lokale. Det morede mig meget da jeg læste Erik Kulavig: ”Det røde tyrani”, at en masse af de kritiske røster forfatterne havde gravet frem, faktisk kom fra Pravda. Det morede mig fordi samme forfatter, mener at der var censur i Sovjet. Under hele Sovjet perioden fandtes der et satirisk blad ”Krokedil” som revsede systemet. Men tror du ikke på russerne, så læs ledt om hvad andre har skrevet om emnet. En god kilde er John Scott, den amerikanske svejser der i en rakke år, arbejde i stålindustrien i Magnitogorsk. Fra John Scott fremgår det at det var almindeligt, at diskutere driften og kritisere ledelsen hvis der var noget at kritisere. Om Magnitogorsk se endvidere: Stephen Kotin: ” Magnetic Mountain – Stalinism as a Civilization”(University og California Press). Jeg har lige læst i den tidligere CIA mand William Blums bog ”Rogue State – A Guide to the World´s Only Superpower” at CIA sprøjtede over 1000 bøger med historie forfalskninger om Sovjet, ( skrevet af anerkendte forfattere og videnskabs mænd) ud på verdensmarkedet under den kolde krig. Når vi så samtidig ved at den engelske efterretnings tjeneste infiltrerede medierne i Danmark i 50´erne og 60érne (herunder Information hvor man bl.a. fik placerede artiklerne ”The three sides of Communism”, ”Two Interpretations of Peacful Coxistence” og ” Censorship, a Padlock in the Soviet Mind”), ligesom både den amerikanske efterretningstjeneste og den engelske havde infiltrerede journalist uddannelsen ved Århus Universitet. Her plantede man en masse anti- kommunistisk materiale og hvervet agenter (Se Iben Bjørnssons fremragende artikel: ” The Information Research Department” i Arbejder Historie September 2008, 2. ) Det som altid more mig kosteligt er at såkaldte intellektuelle i vesten er fuldstændig overbevist om at CIA´s og USA plantede historier om Sovjetuinonen er sande, medens de russiske intellektuelle altid har haft ne kritisk sands især overfor deres eget propaganda apparat som i parentes ikke var så massivt som hos os – dette til trøst for alle tossehovederne, der stædig tror på de mange løgne!
Jamen Oreskov, hvad er det så, du mener?
At Gulag var en hyggelig, rekreativ lejr?
At Moskva-processerne i 30'erne var iscenesat af Vesten og i øvrigt var ganske rimelige og fair retssager?
At politiske dissidenter ikke blev forfulgt, deporteret og myrdet?
At lillefar Stalin ikke skabte hungersnød i Ukraine i 30'erne?
Du ser tilsyneladende nogle positive kvaliteter i Stalin - vil du oplyse os uvidende og uforstående om, hvordan de på nogen måde (hvis de eksisterer) kan opveje regimets rædsler?
Det fine er da, at @Claus Oreskov, på det foregående regimes betingelser, omhyggeligt hylder artiklens overordnede pointe:
At kritik som alle er enige i "får de lov til at demonstrere i fred. Men så snart de retter kritikken mod det nuværende styres overgreb, griber politiet hårdhændet ind". Men dette gælder jo i de fleste lande, forskellen ligger i repressalierne.
Verden er naturligvis langt fra bare sort/hvid. I det sene Sovjet-Rusland mødte jeg en frejdig radiochef, der havde skiftet det påbudte billede af Gorbatjov ud med en vellignende chimpanse, og frit inviterede såkaldte dissidenter ind i sine programmer. Og en ung digter, der rasende marcherede ind til hærens dagblad, og bad dem om enten at arrestere hende eller stoppe deres grundløse smæde-kampagne, hvad de så gjorde.
En ældre erklæret anarkist, som alligevel havde ladet sig vælge ind i bystyret - og som kaldte sig selv en tolereret klovn, som kommunisterne tillod for at demonstrere rummelighed. Og ikke mindst det helt officielle hippie-kollektiv, etableret og finansieret af Komsomol, der havde brug for at kunne fremvise et sådant for kritiske udenlandske gæster!
En ældre præst kunne til gengæld fremvise sine ødelagte fingre, som han fortalte stammede fra KGB-forhørene, inden de atter sendte ham en tur i Gulag. Ikkke alt er løgne, ikke alt er sandhed - så jeg tænker selv.
@Bo Klindt Poulsen. Alt det du forsøger, at skyde mig i skoende har jeg aldrig påstået noget sted. Men det er alt det man sædvanligvis bliver tillagt hvis man som jeg forsøger at nuancere det sædvanlige ensporede syn på Sovjet. Det svare til at hvis du eller en anden siger noget positivt om demokrati eller bare dagliglivet i USA, at jeg så straks fejede det, af bordet med ordene ”glem ikke de myrdede 10 millioner indianere!”. Det er på denne måde jeg hver gang bliver mødt, når jeg ridser nogle historiske facts op omkring Sovjetunionen. Jeg anerkender at der var et Gulag under Stalin; men jeg kunne aldrig drømme om at købe Solsjenitsyn udgave om Gulag, fordi manden er utroværdig. Vil jeg studere Gulag så er der mange andre forfattere som jeg kan læse. Når det er sagt så er det også vigtigt, at fremhæve, at Stalin tidens deporteringer kan føres tilbage på et kompleks årsagsforløb. I Danmark får man altid det skingre budskab at grunden findes i kommunismen. Stalin var paranoid, som er en ganske alvorlig lidelse og sinds forstyrrelse. Det var en sygdom som tog til i perioder og som var mindre synlig i andre perioder. Embedsmænd som misbrugte denne situation, forstærkede forfølgelserne, og derfor har vi den besynderlige situation at Stalin selv måtte ud, og stoppe arrestationerne der var løbet helt af sporet. At dette kunne forekomme har mange i vesten svært ved at forstå, fordi vi har dette her billede af Sovjetunionen som stærkt centraliserede og totalitært regime. Netop denne ide afviser f.eks. Uffe Østergård i en kommentar her i Information: ”Revision af Stalin (31. juli 1987). Her stå bl.a.: ” Analysen af Sovjetunionen som udelukkende et centralstyrede, idelogisk totalt ensrettede samfund er lige så overfladisk som turistindtrykket af USA som kun bestående af motorveje, burgerbarer, benzinstationer og Coca-Cola. Begge indtryk har noget for sig, men griber ikke hele virkeligheden”.
@Tom Paamand. Din ven der skiftede billede af Gorbatjov ud med en chimpanse, har sikkert været sur på perestroika programmet og ikke kommunismen – eller han var måske rasende p.g.a. spiritus forbudet. Jeg kender ikke din ven præsten og muligvis er han et uskyldigt ofre, men jeg kender massere af hans stands personer som har så meget blod på fingrene at så rigeligt fortjener en dødsdom!
PS: ligesom der er meget godt at sige om Præsident Obama til trods for guantanamo så er der faktisk meget positivt ved Stalin til trods for Gulag f.eks. kan jeg i dag tale og skrive på dansk. Jeg behøver ikke at benytte tysk, fordi Stalin og den Sovjetiske hær vandt 2. verdenskrig for os!
@Claus Oreskov, jeg kan garantere dig for, at min radiochef var tilhænger af perestrojka, som han mente var en fornuftig udvikling. Til gengæld brød han sig ikke om Sovjet-styrets krav om ikondyrkelse.
Dine tåbeligheder om "stands personer som har så meget blod på fingrene at de så rigeligt fortjener en dødsdom" fortjener stort set, at jeg lukker tråden her. Jeg er bare rigtig glad for, at din slags ingen magt har. Vi har allerede rigeligt med galninge med lyst til at få andre dræbt siddende ved magten i denne verden.
En væsentlig del af de sovjetiske magthavere sidder fortsat ved magten under det nye styre. Magtmennesker flyder altid oven på. Og de er egentlig ret ligeglade med hvilken etiket, der er klistret på mekanikken, bare den kan hjælpe dem til tops.
Du er fortsat et godt eksempel på hvorfor det er meningsløst fx blot at opdele folk i venstre- og højreorienterede. Din slags vil jeg genkende, og altid bekæmpe jeres modbydelige holdninger, uanset hvad I så kalder dem.
Men forbløf mig endelig og forklar hvilke russiske præster i nyere tid, der har så meget blod på fingrene, at de så rigeligt fortjener en dødsdom. Specielt er jeg interesseret i, hvordan det lykkedes dem at få al det blod på fingrene.
Og så håber jeg, at du har fået skrevet mit navn på dine lister over folk, der skal fordrives efter revolutionen - bare så vi ved, hvor vi har hinanden.
Jeg har kendt flere udmærkede mennesker i det klerikale hierarki indenfor den russiske kirke. Jeg har trods alt sunget i et russisk kirkekor i en hel del år, men derfor kender jeg også intimt til denne kirkes forbrydelser. Jeg ser også at du skynder dig at dreje samtalen hen på nulevende præster; idet du åbenbart godt ved hvilken forbrydelser det ortodokse klerikale hierarki gennem tiden har gjort sig skyldige i. Jeg tænker især på de mange jøde pogromer, som den russiske kirke iversætte i 1880 og særlig slemt mellem1905-1907. Disse fandt sted primært i Ukraine, Hviderusland og den europæiske del af Rusland. Under dække af Borgerkrigen 1918-1922 iversatte kirken sammen med den hvide hær op til flere pogromer og mord på jødiske borgere. Dette er dokumenterede af 2. jødiske historiker S. Dubnov, og A. Cherikover. Drabstallene for disse pogromer beløber sig til omkring 150.000 til 200000 (ifølge russiske og jødiske historiker). Som du sikkert ved samarbejde den russiske kirke i eksil med national socialisterne i Tyskland, og kirken var med til at oprette en brigade af frivillige der, brændte landsbyer ned og myrdede løs på befolkningen i bl.a. Ukraine. I dag samarbejder store dele af kirken med mafiaen og den yderste voldelige højrefløj som spreder fremmedhad og antisemitisme blandt den russiske ungdom. Det er derfor jeg siger, at jeg kender et par sorte præster der nok kunne trænge til at få deres sag for.
Her kan du se nogle af ofrene for dine venners myrderier:
http://visualrian.com/images/item/24981
http://www.friends-partners.org/partners/beyond-the-pale/english/42.html
Og se så til sidst Lenins tale imod antisemitisme: http://www.youtube.com/watch?v=EJ1jlbS0bTg
Hvad rager dine historier fra dyb fortid noget som helst? Der er ikke noget nyt i, at diverse kirker har deltaget i massehenrettelser af folk. Det samme har sovjetrussere med andre påskud. Det ene undskylder ikke det andet.
Jeg fortæller om en nulevende præst, der af indlysende grunde ikke har deltaget i dine progromer fra 20erne. Alligevel mener du, at han kan være "skyldig" med "meget blod på fingren"???
Lenins tale imod antisemitisme havde mig bekendt ikke den store gennemslagskraft. Men måske var det for at beskytte jøderne, at religionen blev noteret i deres pas?
Jeg stopper her. Tak for din fremvisning af, at der findes blodtørstige fanatikere i alle lejre.
@Tom Paamand. Øh undskyld men hvad mener du med ” i dine progromer fra 20erne”. Det er så sandelig ikke mig der iværksatte jøde progromerne, det var den hellige synode (Pobjedonostsev) med hjælp af tusinder af fanatiske præster, biskopper og "de sorte hundrede" – denne afskyelige morderbande af adelige storkøbmænd og præster. I dag hvor den russiske kirke har gennemgået en sand genfødsel (ikke til åndelig storhed, men til fortidens økonomiske storhed) ligger der antisemitiske pjecer fremme i de fleste kirker. Ligesom man fra kirkens side fremmer overtro og fordummelse af befolkningen. Læser man hvad præsten Gregory Benevitch skriver om den nuværende antisemitisme i den russiske kirke er der ikke noget håb forude. Argumentet er nemlig det, at nok er antisemitisme forkert, men det er jøderne selv der er skyld i antisemitismen - fordi ja fordi de er jøder!!!! Herudover anfører Benevitch at man ikke kan omstøde kirkefædrenes (antisemitiske) udsagn fordi disse kirkefædre er hellige og derfor er deres udsagn ufejlbarlige. Jeg skriver udtrykkelig at lige DIN præst er skyldig i nogen forbrydelse, men jeg henviser til at mange russiske præster fortjente den kugle de fik og det mener jeg stædig. I dag ophidser de ”kun” til fremmedhad og de deltager ikke selv i det beskidte arbejde. På baggrund af hvad der sker i Rusland i disse dage, med halshugning af fremmede, og anden vold så syndes jeg, at disse præster nok skulle stå til en ordentlig røvfuld!
Jo Lenins tale og skrifter imod antisemitisme bar god frugt som du jo kan se på den link jeg vedlæge – her er den så igne igen: http://www.friends-partners.org/partners/beyond-the-pale/english/42.html