Årtiet, hvor vi indså, at de har gjort os afhængige

De fleste ville stoppe op et øjeblik. Ni ud af ti ville nok lige have brug for at tænke sig om et sekund. Men Vandana Shiva svarer prompte: »Det årti vi nu forlader, var årtiet, hvor vi holdt op med at tro på dem, der siger, at de har svaret, og i stedet indså, at magten ligger tryggest i vores egne hænder.«
Information har midt under COP15 fået en halv time med et af de travleste mennesker i København uden for Bella Center: den indiske aktivist og ikon for den globale miljøbevægelse, Vandana Shiva.

»Jeg nægter at stå i gangene i Bella Center og vente spændt på, hvem der får mest succes med deres manipulationer. Det, der sker derude, er ikke demokrati selv i dens mest udvandede version. Det er den værste form for corporate dictatorship,« siger Vandana Shiva med sin vanlige sans for hårdtslående retorik og nikker mod journalistens auberginerøde COP15-hundetegn.

Men vi skal ikke snakke klima – i hvert fald ikke udelukkende.

– hvem er de, der har bildt os ind, at de havde svaret?

»Det er IMF, WTO og Verdensbanken og alle de andre internationale institutioner, der har sagt, at den frie handel og markedet nok skulle sørge for velstand. Det er bankerne, der har sagt, at de bruger vores penge fornuftigt. Det er Monsanto, der har sagt, at vi nok alle sammen skal få mad på bordet, hvis vi køber deres såsæd og tilhørende pesticider. Det er regeringerne, der har sagt, at de vil passe på os og skabe lykkelige liv,« remser Vandana Shiva op og konkluderer: »I udviklingens og fremskridtets navn har vi lært, at vi skal være afhængige for at være trygge. Den afhængighed er vi ved at indse ikke holder. Og det er første skridt til at bryde den.«

Fronterne

Og det projekt har feministen, økologen og den sociale aktivist Vandana Shiva arbejdet med i hele sit liv på en række forskellige fronter.

I 1970’erne startede hun en bevægelse af landsbykvinder, der satte sig i rundkreds omkring træer for at forhindre deres fældning, i 1980’erne kastede hun sig over det, som hun i dag er mest kendt for: kampen mod genmanipulation og den globale agroindustri, som hun mener har drevet bønderne i hendes hjemland Indien til elendighed. Og i 1990’erne bredte hun sit felt ud med en række internationale engagementer i den globaliseringskritiske bevægelse – blandt andet var hun med til at stifte International Forum on Globalization sammen med blandt andet Jeremy Rifkin, Edward Goldsmith og Ralph Nader.

Overalt hvor hun færdes, modtages hun med begejstring og behandles med den særlige ophøjethed, der ofte tilfalder indiske tænkere. Selv tager hun balladen med, skal vi sige, ophøjet ro. »Jeg siger jo bare det, vi alle sammen inderst inde godt ved.«

Vi er alle producenter

Måske, men vi er alligevel nysgerrige: Hvordan bryder man den afhængighed, som hun ser os alle hoppe i med begge ben i søgen efter et godt liv?

»Der er flere strategier. En af dem er at genopfinde sig selv; nu som producent i stedet for som forbruger. Man kan forbruge nok så bevidst, men en forbruger er i bund og grund passivt med til at understøtte systemet.

Producenten derimod er en aktiv agent i sit eget og vores fælles liv,« siger Vandana Shiva og henviser for første gang i samtalen til en mand, der skal vise sig at blive gennemgående i hendes snak om håb for fremtiden. Og det er ikke Obama.

»At alle skulle blive producenter igen, var jo netop Mahatma Gandhis strategi i opgøret med det britiske kolonistyre. Han satte sig ned på jorden med sit spindehjul og begyndte at spinde bomuld for på den måde at udfordre den britiske tøjproduktion og tage magten tilbage til landsbyen. Ligesom Gandhi og de tusinder, der fulgte ham, kan vi gøre det. Vi skal være helt bundpraktiske og samtidig visionære: begynde at producere vores eget tøj, bygge vores egne hjem, skabe vores egne velfærdssystemer tæt på de småsamfund, vi lever i,« siger Vandana Shiva og tilføjer:

»Da jeg først indså, at f.eks. den multinationale agroindustris dagsorden ikke var at få os til at købe deres produkter, men var total kontrol over vores liv, indså jeg, at mod dem kæmper man forgæves, hvis man ikke totalt afviser dem.«

Alle bønder?

– men betyder det, at vi alle sammen skal flytte i landsbyer og blive bønder?

»Nej. Du kan f.eks. godt bo i København – hvis du da kan holde vejret ud,« griner Vandana og lader forstå, at det ikke var det hendes valg ville falde på. På hendes måde at gå igennem Tietgensgade kan man se, at sarier ikke er særligt praktiske i sjapvejr. Men Vandana Shiva går ikke i andet.

»Jeg kigger på de andre middelklassekvinder i mit kvarter i Delhi med deres store bagdele mast ned i et par italienske designerbukser. Ved de ikke, at sarier er som skabt til store bagdele. Hvorfor tror I, at jeg altid går i en?,« griner hun og vender tilbage til sporet.
»Men du skal samtidig bestræbe dig på at koble dig fra de multinationale komplekser og indse værdien af et uafhængigt og selvstyret liv. Jeg bliver meget opmuntret af de tiltag, der er i Europa, til at koble storbyerne af den fossile økonomi, de såkaldte transition towns. Køb dine grøntsager af en bonde udenfor København og fortæl ham eller hende, hvad du kan producere. Hvis vi vil have et liv på den anden side af finanskrisen og leve tilpasset til klimakrisen, må vi tænke i nærhed som del af en global familie,« fastslår Vandana Shiva.

Håbet

Det er dagen inden, Obama kommer til byen. Vandana Shiva undrer sig noget over den massive tiltro, der tilsyneladende er til, at den amerikanske præsident vil løse den gordiske knude i kongens København.

»Idéen om, at Obama lander og ordner alting, er faktisk lidt absurd. Han er fange i Det Hvide Hus, og der er mange vogtere, og de er også fløjet ind. Den agroindustri, der vil sælge nye frø og pesticider til verdens bønder og derved afbøde effekterne af klimaforandringerne, den bilindustri, der vil sælge nye biler og naturligvis den evigt tilstedeværende olieindustri,« siger Vandana Shiva. Hun har ikke kunnet undgå at se hvem, der sponsorerer det såkaldte Hopenhagen.

»Mit hjerte sank, da jeg lige efter, at vi havde forladt lufthavnen. så en gigantisk Coca-Cola med ordet 'Hopenhagen' på. Jeg kan godt hilse og sige, at de kvinder i Kerala, der i årevis har kæmpet mod, at Coca-Cola tømmer deres delstat for grundvand, ikke ser meget håb i dem.«

Vandana Shiva var, som de fleste andre, berørt af valget af Obama. Men hun vidste også, at det ikke ville være en varig følelse.
»Vi var for desperate og det blev for meget håb for selv stakkels Obama. I den forstand blev 2009 et vigtigt punktum på årtiet. Efter den første eufori indså folk, at de ikke kan overføre deres håb eller tro til en centraliseret magt. Det var på den måde en vigtig sidste opvågning.«

Igen vender Vandana Shiva tilbage til sin overordnede pointe: Stol ikke på at andre kan styre dit liv. Og hun så kimen til en mere selvstyret bevægelse ved protesterne i Seattle i 1999.

Undgå frygten

Men der skulle ikke gå mange år, før håbet og de sociale bevægelser, der ifølge Vandana Shiva er dets vogter, fik en kolossal udfordring.

»Angrebene 9/11 skabte en verden af frygt, der hurtigt blev udnyttet til at lukke munden på folk. Alt hvad man ikke kunne lide kunne nu kaldes terror. Jeg så det tydeligt i Indien, hvor alt fra bondebevægelser til kritiske studerende blev afvist som nogle, der ville forstyrre ordenen på en destruktiv måde. Igen var vi tilbage til, at kun regeringer, virksomheder og internationale finansinstitutioner kunne stoles på som varetagerne,« siger Vandana Shiva, der i dag ser en ny

frygtudfordring.

»Jeg ser i mit eget land, hvordan klimaforandringerne har skabt en ny frygt, der splitter før tæt sammentømrede samfund og spiller folk ud mod hinanden. Når man ikke ved, om der er vand nok til alle marker, bliver man mistænkelig over for sin nabo,« siger Vandana Shiva, der ser den frygt endnu stærkere i Afrika.

»Det er ikke tilfældigt af G77 (udviklingslandenes gruppe i klimaforhandlingerne, red.) bliver ved med at referere til Darfur.

Det bliver kaldt en religiøs konflikt. Det er ikke sandt. Det er en ressourcekonflikt, der er direkte linket til klimaforandringer. Vandet forsvandt. Det var tilfældigvis sådan, at der var forskellige religioner, der delte det,« fastslår Vandana.
Gandhis årti?

Men selv ikke at snakke om Darfur får hende til at miste håbet og troen på, at vi som verdenssamfund er på vej i den rigtige retning.
»Det har lige været 100 året for Gandhis fødsel og hans tanker om selvstyre, swadeshi, er mere relevante end nogensinde,« siger Vandana Shiva.
Udenfor mødelokalet i DGI-byen til det alternative topmøde er der fuld gang i produktionen af bannere til den store demonstration om lørdagen og til aktionen senere på ugen, hvor man vil forsøge at komme ind i Bella Center.

Et godt bud er, at de unge mennesker på gulvene ikke har læst Gandhi, men ifølge Vandana Shiva ved de i praksis, hvad han stod for. Og de skal stole på det, de føler. »De andre to vigtige begreber hos Gandhi er Ahisma – ikke-vold – gør ikke skade på andre mennesker, på andre racer eller på vores jord. Og ’satyagraha’, der betyder kampen for sandhed.

Det kan i dag, lige her i København, oversættes til civil ulydighed. Som Gandhi skrev; 'så længe der eksisterer en ide om, at en uretfærdig lov skal adlydes, vil slaveriet eksistere.«