Nyhed
Læsetid: 2 min.

Al-Qaeda tager ansvar for flyterror

Al-Qaedas arabiske gren tager ansvar for mislykket terrorangreb mod fly på vej til USA. Samtidig opfordrer organisationen til angreb mod vestlige ambassader
Al-Qaedas arabiske gren tager ansvar for mislykket terrorangreb mod fly på vej til USA. Samtidig opfordrer organisationen til angreb mod vestlige ambassader
Udland
29. december 2009

Det var al-Qaeda, der stod bag det mislykkede terrorangreb mod et fly på vej mod USA fra Holland juledag. Det skriver terrororganisationens arabiske afdeling i en meddelelse på internettet, rapporterer flere medier.

Det mislykkede terrorangreb blev udført af den 23-årige nigerianer Abdul Farouk Abdulmutallab, der inden landing forsøgt at detonere sprængstof. Terroristen havde ikke held med angrebet og blev overmandet af medpassagerer.

Al-Qaeda begrunder angrebet med, at USA i løbet af december har optrappet samarbejdet med myndighederne i Yemen, og det har ført til flere angreb mod terrororganisationen. Organisationen tager også ansvar for at have udstyret den 23-årige med materialet, der skulle have sprunget flyet i luften. At bomben ikke gik af, skyldes en teknisk fejl, skriver gruppen i en meddelelse på en hjemmeside.

I samme udtalelse opfordrer al-Qaeda til angreb på medarbejdere på vestlige ambassader.

Det Hvide Hus' talsmand søgte i går at lægge en dæmper på den interne diskussion af terrorbekæmpelsen i USA. »Dette bør ikke være et tovtrækkeri mellem partierne. I det nye år håber jeg, at alle vil bidrage til at beskytte vores nation upartisk - i stedet for, at det i Washington udvikler sig til et politisk spørgsmål,« siger talsmanden Robert Gibbs.

Republikansk kritik

Republikanerne har dog ikke holdt igen med kritik, som Demokraterne havde håbet.

»Hele denne sag bør minde os om, at al den bløde snak om forpligtelser og lukningen af Guantanamo-basen - disse ting kommer ikke til pacificere terroristerne,« siger den republikanske senator fra staten South Carolina, Jim DeMint.

Umar Farouk Abdul- mutallab er søn af en prominent og respekteret bankmand og var ifølge oplysninger fra Nigeria elev på den britiske internationale skole i Lomé, Togo.

Allerede i sine unge år var Umar Farouk Abdulmutallab fascineret af radikal religiøsitet og prædikede islam for sine medstuderende. Senere boede Abdulmutallab i London, hvor han efter sigende læste til ingeniør med speciale i mekanik ved University College fra 2005 til 2008. Siden boede Abdulmutallab i Egypten og Dubai.

Amerikanske medier citerer lokale embedsmænd for at sige, at Umar Farouk Abdulmutallabs navn i mindst to år har stået på en liste over personer, der mistænkes for at have kontakt til terrororganisationer, eller som vides at have kontakter til organisationerne. Listen føres af USA's Nationale Kontraterror Center og indeholder omkring 550.000 navne.

I maj blev Abdulmutallab nægtet indrejse i Storbritannien, fordi han havde ansøgt om et studievisa, fordi myndighederne opfattede det angivne college som et svindelforetagende.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"....hvor han efter sigende læste til ingeniør med speciale i mekanik ved University..."

hmm.. overraskende for mig.

"Det var al-Qaeda, der stod bag det mislykkede terrorangreb mod et fly på vej mod USA fra Holland juledag. Det skriver terrororganisationens arabiske afdeling i en meddelelse på internettet, rapporterer flere medier".

"terrororganisationens arabiske afdeling". Det lyder meget upræcist..

Efter at vi i Danmark har været vidne til en pinlig Jæger-affære med falske arabiske oversættelser på nettet, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig en falsk "Al-queda"-meddelelse fabrikeret til lejligheden.

USA forsøger med alle propagandistiske midler at henføre skylden for al verdens dårskab til det abstrakte uhyre "Al-queda".

Man behøver ikke at have været i en Al-queda-træningslejr for at kunne sy noget sprængstof af typen PETN (bruges efter sigende af hjertepatienter på linje med nitroglycerin) ind i en frakke eller gemme det i en sko og købe en billet til et fly.

Flyterroristen kommer fra Nigeria, der er Afrika's olierigeste land og hvor en diktatorisk elite og militæret samarbejder med USA og undertrykker befolkningen (helt efter USA's imperiale drejebog). Hvis terroristen kunne få lov at udtale sig, kunne man forestille sig, at mishandlingen måske har sit udspring heri.

"Al-queda"-begrebet bruges for at skabe frygt og dermed legitimere USA's invasioner rundt om i verden, samt retfærdiggøre de store militærbudgetter.

.....tjah nogen har en interesse i at tale sagen OP.
For mig at se, har de seneste terrorforsøg,
været pinligt amatøragtige ( heldigvis! ).
Høgene i Wasington, og vores hjemlige politikere,
som f.eks. "Bombe-Brian", spinder et spin.....
Dybt uansvarlig og ude af proportioner...........!