Stadig flere militante islamister fra hele verden valfarter i øjeblikket til det borgerkrigshærgede Somalia for at melde sig under den militante islamistiske Al-Shabab-bevægelses faner. De kommer fra USA, Canada, Australien, Pakistan, fra flere europæiske lande - og fra Danmark. Det har Politiets Efterretningstjeneste flere gange bekræftet inden for det seneste år.
Om det også var en dansker, der i sidste uge sprang sig selv og 23 andre i luften på hotel Shamo i Somalias hovedstad, Mogadishu, er endnu uafklaret, men PET formoder fortsat, at bombemanden er en 26-årig, somalisk mand fra Rødovre, som også blev dræbt under attentatet. For halvandet år siden rejste den unge mand hjem til Somalia sammen med sin unge kone og parrets nyfødte datter. Før han rejste, havde han ifølge herboende somaliere, der kender ham og hans familie, oplevet en stærk, religiøs vækkelse - en udvikling, som alle var lettede over efter nogle problemfyldte ungdomsår.
Den unge mands forældre, som stadig bor i Danmark, afviser på det bestemteste, at deres søn skulle være selvmordsbomber. De mener i stedet, at han er et uskyldigt offer, som tilfældigvis befandt sig på hotellet, da bomben gik af og dræbte blandt andre tre ministre, to journalister og adskillige nyuddannede læger.
Jihad-magnet
Det seneste år har Somalia udviklet sig til en magnet for militante islamister, og det bekymrer både internationale eksperter og herboende somaliere.
De advarer om, at den ekstremistiske Al-Shabab-milits når som helst kan overtage magten og understreger, at Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk for alvor er ved at få fodfæste i det kaotiske land.
Ernst Hogendoorn fra International Crisis Group bekræfter, at Shabab-militsen i Somalia tiltrækker unge jihadister fra en lang række lande.
»Somalia er blevet et tilflugtssted for militante islamister fra især Europa, USA og Canada. Selv om der er en tendens til at overdrive antallet af udenlandske krigere, er det en kendsgerning, at mange sympatisører rejser til Somalia for at slutte sig til Al-Shabab,« siger han og understreger, at Al-Shabab også får hjælp fra erfarne al-Qaeda folk fra bl.a. Pakistan.
»Der er ingen tvivl om, at al-Qaeda i dag har folk i Somalia, som træner Al-Shababs krigere og kæmper sammen med dem,« siger han.´
»Det siger de også selv.«
Han afviser dog rygter om, at al-Qaeda ligefrem styrer Al-Shabab.
»Al-Shabab er stadig en lokal bevægelse,« siger han og understreger, at bevægelsen først og fremmest forsøger at vælte den vestligt støttede regering i Mogadishu og omdanne Somalia til et islamisk kalifat efter nogenlunde samme opskrift som de afghanske talebanere.
Shabab-land
Siden etiopiske støttetropper sidste vinter trak sig ud af Somalia, har en fuldkommen inkompetent overgangsregering klamret sig til magten over nogle få gader i Mogadishu, mens Al-Shabab landsby for landsby har erobret hele den sydlige og vestlige del af landet.
Eneste undtagelse er havnebyen Kismayo, hvor det mere moderate islamistiske parti Hizb Islami for et par måneder siden tog kampen op mod Al-Shabab.
I den sønderbombede hovedstad er præsident Sharif Ahmed og hans ministre fuldstændig afhængige af beskyttelse fra Den Afrikanske Union, der har omkring 5.000 mand i byen.
»Problemet i Somalia er ikke, at Al-Shabab-militsen er meget stærk. Problemet er, at alle andre kræfter i landet er ekstremt svage og splittede,« siger Ernst Hogendoorn. Siden Sharif overtog ansvaret i december sidste år, er alle forsøg på at vende udviklingen mislykkedes. I øjeblikket træner Frankrig, Djibouti, Kenya og i al diskretion også Etiopien somaliske regeringsstyrker i et desperat forsøg på at redde regeringens liv.
Somalistan
Målet er at opnå en kampstyrke på 3-4.000 mand, men spørgsmålet er, om den siddende regering vil være i stand til at lede en offensiv mod Al-Shabab. Herhjemme er mange somaliere dybt bekymrede over, at Somalia tilsyneladende er ved at blive et nyt Afghanistan. I de områder, Al-Shabab kontrollerer, har bevægelsen indført et Taleban-agtigt styre med håndsafhugninger, henrettelser, stening af kvinder mistænkt for utroskab samt forbud mod musik, videoer, barbering og BH'er.
Og forbindelserne til al-Qaeda er almen viden, siger Ahmed Dhaqane fra Dansk-Somalisk Netværk. Han er til daglig kommunalpolitiker i Rødovre, men følger udviklingen i Somalia tæt.
»Det internationale samfund har rettet al sin fokus mod Afghanistan, og det er os somaliere, der betaler prisen. Somalia er på vej til at blive en ny terrorrede, og ingen interesserer sig for det. Hvis Danmark og resten af verden ikke griber ind, bliver Somalia det næste Afghanistan,« siger han.
»Somalia er ved at blive koloniseret af al-Qaeda, og det må stoppes.«
Ahmed Dhaqane understreger, at flertallet af somaliere hverken støtter Al-Shabab eller al-Qaeda.
»Somalia har ikke tradition for den slags ekstremisme. Somaliere er traditionelle muslimer, ikke ekstremister. Men folk tør ikke sætte sig op mod Al-Shabab. I Shababs verden er der kun to slags mennesker: dem der er med Allah, og dem der er imod. Alle, der erklærer sig uenig med Shabab, risikerer livet,« siger han og opfordrer FN, EU og Danmark til at intensivere støtten til den somaliske overgangsregering.
»Lige nu vælger de fleste somaliere at tie, men hvis der kommer et reelt alternativ til Shabab, vil de fleste somaliere skifte side,« bekræfter Ernst Hogendoorn.
Rapport fra Australian Strategic Policy Institute: Al-Shababs rekruttering i Vesten
Al-kajda, er ikke andet end en tankegang. Det er sgu ikke nogen organisation, mere end anarkismen, er liberalisme er.
Når (data)Basen, aka- al-kajda nævnes, er det kun for at overdramatisere effekten af den sammenhængene påstand. Mao. Al-queda er et tillægsord ligesom høj, lang, stor, osv., der anvendes til at legitimere sin påstand.
Men helt sikkert. Somalia er ikke et land, en hvid(lyserød) mand kan leve i. Men det er heller ikke noget land, hvori mørkhudet kan leve.
Det er et kaos, de fleste gerne ville være foruden, men de færreste der bor der, kender til andre tilstande end borgerkrig.
Michael Skaarup:
"Al-kajda, er ikke andet end en tankegang"
Ganske enig.
At der opstår en bevægelse i Somalia, der med vold og brutalitet forsøger at skabe en vis orden i kaoset, kan ikke undre. Det samme gjorde Taliban i Afghanistan.
...hmmm, - kunne man kalde al-kajda for "konspiratorernes foretrukne kontrakonspirationsteori?"
Al Qaeda er en klokkeklar pendant til den (imaginære) modstander, befolkningen i Oceanien havde i George Orwells roman "1984", komplet med primus-bøhmand som personificeret hadeobjekt.
Selv Oceaniens motto synes at være kopieret, ind i mainstream tankegangen hos vestlige regimer:
- krig er fred
- frihed er slaveri
- uvidenhed er styrke
Det ville klæde Information, hvis man nævnte olien som en væsentlig del i Somalia-konflikten - f.eks kunne det være nævnt i fakta-boksen..
Gennem misinformation (f.eks. også filmen "Black Hawk Down") fremstilles konflikten som at Vesten/USA altruistisk kæmper for Somalia's frihed og mod Al-queda.
Hvis Somalia var en udørken uden strategiske olieinteresser ville Vesten/USA ikke interessere sig for landet overhovedet.
Invasionen af landet, indsættelse af en marionet-præsident og overdragelse af olieinteresserne til de store olieselskaber legitimeres ved at trække skræmmekortet "Al-queda" - som også ovennævnte kommentarer er inde på.
" Somalia er på vej til at blive en ny terrorrede, og ingen interesserer sig for det. "
Jamen flytter terroristerne da bare deres træningslejre bare fordi vi angriber dem ... feje hunde, og der tumler vi rundt i Afghanistan på niende år.
" Hvis Danmark og resten af verden ikke griber ind, bliver Somalia det næste Afghanistan, ..."
Hvis Danmark og Co. tager fat ligesom i Afghanistan, så bliver Somalia det næste Afghanistan ... og træningslejrene flytter så (bare) tilbage til Afghanistan.
Jeg kommer igen til at tænke på filmen "French Connection ".
Per Jongberg:
"Jamen flytter terroristerne da bare deres træningslejre bare fordi vi angriber dem"
Mønstret er vist, at terrorister (og slyngelregimer) påstås at befinde sig dér, hvor der behøves en begrundelse for at invadere.
Næee, nu er du altså for slem ...
Hvor stor er egentlig uenigheden om at disse grupper skal modarbejdes og at det egentlig er et spørgsmål om med hvilke midler de skal bekæmpes?
@ Jan Henrik Wegener
Et stabilt, velordnet og fredeligt regime i bl.a. Somalia ville være ønskeligt. Kaos har nu rådet i landet i ca. 20 år, uden at nogen effektivt har grebet ind.
Men straks prædikatet "terrorister" sættes på the usual suspekts i et kaotisk område, er det deus ex machina tvingende nødvendt at intervenere?
Det er meget muligt, at der er mange rationale og fornuftige grunde til at intervenere landet. Terroristbekæmpelse er dog ikke én af dem.
Når der ævles om en indsats mod terrorister, bliver vi trukket i benene, som det udtrykkes udenbys.
Sådan som jeg ser det er det i ret høj grad et "transnationalt" problem med selvmordsbombere etc. Så mener jeg også derfor at "noget" skal gøres ved dette, uden dermed i første omgang precist at tage stilling til direkte interventioner.Man er da velkommen til at komme med alternativer. Men typisk er der i højere grad modstand mod netop intervention end netop udpegning af hvad man ellers mener kan gøres.
Jan Henrik Wegener:
"Så mener jeg også derfor at “noget” skal gøres ved dette"
Når propaganda-trommerne bliver ved med at banke til fordel for påstanden om at der er en problem der vedkommer "os", og at "noget" skal gøre, kommer der som regel til at ske noget. Politikere følger som oftest devicen:
1) erkendelse af, at "noget" skal gøres.
2) "noget" gøres - ofte et eller andet arbitrært.
3) triumf erklæres, uanset hvilke forrykte konsekvenser handlingerne har medført. "Noget" blev jo gjort, ergo må problemet være løst.
Kunne der være andre muligheder? Her en nærliggende, som man stort set her på debatten vel er intense modstandere af: Øget kontrol m.v. på "hjemmefronten" (set fra europæiske, og andre landes side). Især virkningsfuldt under forudsætning af at terrorister/"militante" rejser mellem landene. Dette sker allerede og er jo som sådan ikke det samme som interventionspolitik, men der er da også nogle omkostninger derved.