Læsetid: 6 min.

Du betaler for lobbyisterne

Energigiganter som Shell, BP og Vattenfall rådgiver EU-Kommissionen om omstridt teknologi, der skal forhandles om under COP15. Og som industrien netop har modtaget milliarder for at udvikle
5. december 2009

I Nordjylland har vrede borgere modsat sig opbevaring af gas i Jammerbugtens undergrund, og lidt syd for grænsen i Slesvig-Holsten står en hel delstat afvisende overfor samme planer.

Det er den nye udskældte teknologi, Carbon Capture and Storage, eller CCS-teknologien, som den også kaldes, der er årsagen til postyret. CCS er en metode til at opbevare CO2-udledninger i kamre under jorden, i stedet for at det udledes i atmosfæren. Men kritikere, herunder Greenpeace, kalder teknologien for en afledningsmanøvre, der stjæler vigtig tid og ressourcer fra langtidsholdbare løsninger.

Af olie- og kulindustrien kaldes det klimakampens redning. Et synspunkt der bakkes op af den britiske klimarapportør Sir Nicholas Stern, der forventer, at en »markant del« af CO2-reduktionen må komme fra kulfangst. Som det ser ud nu, er CCS dog fortsat en alt for dyr løsning. Alligevel poster EU gigantiske beløb i CCS.

Kontant indsprøjtning

I oktober gik 1,05 milliarder euro fra EU's krisepakke til CCS, og pengene kan, ifølge miljøavisen ENDS, deles mellem energikæmper som Vattenfall, E.ON og Electrabel.

Men det er blot en »kontant indsprøjtning«, siger David Hone, Shells klimarådgiver.

Meget vigtigere er værdien af de 300 millioner CO2-udstødningstilladelser fra det europæiske emissionshandelssystem, ETS. De ventes at få en milliardværdi, som bliver brugt direkte til CCS. Men ingen milliarder uden konkrete resultater:

»Du får ingenting, hvis ikke du faktisk lagrer CO2,« siger David Hone.

De 300 millioner certifikater ventes at få en værdi af ni milliarder euro eller 67 milliarder kr.

Den milliardtunge støtte via ETS er resultat af et målrettet årelangt lobbyarbejde. En rådgivningsgruppe under EU's researchafdeling, stærkt befolket af industrien, ser ud til at have spillet en ganske afgørende rolle. Technology Platform for Zero Emission Fossile Fuel Power Plants, (ZEP), blev stiftet i 2005.

»Penge til CCS har været på dagsordenen stort set siden ZEP blev dannet,« husker David Hone fra Shell.

Helt store spillere som Siemens, Alstom, Shell, BP, Total, Vattenfall, E.ON og RWE sidder i dag i ZEP-gruppen, sammen med Greenpeace, WWF og sammenslutningen af klimakæmpere Climate Action Network CAN.

Og så den ellers ret ukendte miljøfond Bellona fra Norge. Selv om Norge ikke er medlem af EU, lader det til, at Bellona har spillet en vigtig rolle, når det gjaldt om at lobbye for CCS. Norge har, argumenterer Paal Frisvold, der er Bellonas mand i Bruxelles, et ansvar for at engagere sig.

»Vi er så rige i Norge. Vi repræsenterer 0,1 pct. af verdens befolkning, men vi eksporterer fossile brændstoffer, der udgør tre pct. af de globale CO2-udledninger. Vi har en moralsk forpligtigelse til at hjælpe til at finde teknologi, der kan reducere CO2-udslippet. Bellona får ifølge Frisvold en tredjedel af sin indkomst gennem annoncer på sin webside, en tredjedel gennem industripartnerskaber og en tredjedel gennem EU- og regeringsprojekter.

Filosofien er, at 'slå bro mellem industri og miljø', og Frisvold selv flyttede til Bruxelles udelukkende for at kæmpe slaget for CCS. Den begejstrede europæer kontaktede først daværende miljøkommissær Margot Wallströms medarbejdere.

»Hendes rådgiver så på mig og på tegningerne, og så på min kollega, og så virkede det som om, han overvejede, hvilken planet vi kom fra,« husker Frisvold.

I dag er ZEP en velsmurt lobbygruppe, der er på EU's budget for anden gang, mener Yiorgos Vassalos fra lobbyvogterne i Corporate Europe Observatory. I denne runde får de en halv million euro eller 3,7 millioner kr. over tre år for at koordinere, afholde konferencer og køre et sekretariat. Det er ifølge Vassalos problematisk:

»Kommissionen giver offentlige penge for at hjælpe disse selskaber med at lobbye for flere milliarder af offentlige midler,« siger han.

De offentlige penge bliver både nu og i den forrige periode suppleret af blandt andre Total, Statoil Hydro, Shell og BP, oplyser Hans Modder fra ZEP sekretariatet.

Hvor mange milliarder

Klimadebatten ramte for alvor EU's dagsorden i slutningen af 2006. Og i marts 2007 lovede den tyske kansler og daværende EU-formand Angela Merkel 12 CCS pilotprojekter. Der var kun et problem: »Der var ingen penge,« husker Paal Frisvold.

I parlamentet fik CCS-teknologien uventet støtte fra den britiske liberale politiker Chris Davies, der blev ansvarlig for CCS-lovgivningen i EU-parlamentet. Og Davies fandt pengene.

»Idéen kom, så vidt jeg husker, fra en fyr ved navn David Hone fra Shell,« siger Davies.

»En anden fortaler var Climate Change Capital i London. Derfra kom det på egne ben. Vi lavede det om til et meget målrettet forslag, så de folk, der faktisk skrev loven, også kunne bruge det,« siger Hone.

Idéen blev fremlagt af Chris Davies og ordfører for emissionshandel, den konservative EU-parlamentariker Avril Doyle i marts 2008.

Det, industrien lobbyer for, er de såkaldte emission allocations, altså retten til at forurene, som i rede penge kommer til at være 30 euro eller godt 220 kr. værd stykket. Davies og Avril forhandlede, og parlamentets 500 millioner certificate til en forventet værdi af 15 milliarder euro eller 111.750.000.000 kr.

Så vidt, så godt for CCS. Så kom den 6. oktober 2008, og den afgørende afstemning i EU-Parlamentets miljøudvalg. Avril Doyle koordinerede afstemningen om klimapakken. Men hun var kommet i modvind i sit eget konservative parti. Og forslaget blev stemt ned af parlamentet med én stemme.

Chris Davis talte blandt andet med den polske konservative Jerzy Buzek, der i dag er formand for Parlamentet, og i anden runde lykkedes det: Parlamentet stemte for de 500 millioner certifikater. Nu gjaldt det om at overbevise de 27 EU-regeringer.

Derefter begyndte Davies en rundrejse til de europæiske hovedstader.

Lobbyistens turné

»Jeg rejste til Paris og lobbyede det franske formandskab, og til sidst ville de lægge 100-200 millioner certifikater på bordet,« fortæller Davies.

Altså anslået tre-seks i stedet for de ni milliarder euro, som parlamentet ville give.

Derefter fortsætte Davies til Berlin, Madrid og Warszawa, men mest støtte fik han fra den hollandske og den britiske regering. Den britiske regering havde Davies allerede haft kontakt til i 2006.

Ifølge en aktindsigt kontaktede direktører i den britiske energigigant British Petroleum EU-Kommissionen om CCS så tidligt som 2005. Både British Petroleum og Royal Dutch Shell havde altså deres landes regeringer med sig i den vigtige tid mellem parlamentets afstemning og EU-topmødets beslutning i december 2008.

Davies kæmpede ikke alene. Paal Frisvold og en nydannet CCS Leadership Coalition var aktive med at lobbye de europæiske regeringer.

»Vi havde to måneder og ti dage til at overbevise de europæiske regeringer,« siger Frisvold.

»Vi havde arbejdet sammen siden 2005, så vi kendte alle hinanden.«

Fra industrisiden var den franske energigigant Alstom, Shell og Vattenfall med, mens miljøsiden blev repræsenteret af Bellona og det britiske miljøselskab Third Generation Environmentalism kort E3G Ltd. E3G får støtte af blandet andet den britiske regeringer, Shell og WWF, bekræfter af David Hone.

Spændingen om støtten varede ved til sidste øjeblik, nemlig EU's topmøde i december 2008, da EU med sin klimapakke gjorde sig klar til COP15.

Ifølge Frisvold tilhører en stor del af æren John Ashton, der på det tidspunkt var den britiske regerings klimaspecialist og stiftende direktør af E3G Ltd.

»John Ashton burde få Nobel prisen, det var ham, der gjorde alt lobbyarbejdet omkring dette bord,« siger Frisvold og peger på et foto af EU-topmødets forhandlingsbord. Ashton var ikke at træffe for en kommentar, men David Hone bekræfter hans afgørende rolle i forhandlingerne. Da topmødet var næsten slut, og pressemødet allerede var i gang, fortsatte lobbyarbejdet.

Det endte med et løfte om 300 millioner certifikater til en forventet værdi af ni milliarder euro eller 67.050.000.000 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu