Læsetid: 5 min.

Camerons grønne kasket giver hovedpine

Storbritanniens sandsynlige kommende premierminister har svært ved at give sit parti et grønt image - klimaskeptikerne står stærkt i hans bagland, som de gør blandt Australiens borgerlige: Her blev partilederen væltet på grund af sin støtte til ny klimalov
David Cameron taler og forklæder sig som klimabekymret, men den strategi  har ikke megen goodwill i det konservative bagland.

David Cameron taler og forklæder sig som klimabekymret, men den strategi har ikke megen goodwill i det konservative bagland.

Toby meklville

3. december 2009

Da den britiske konservative leder David Cameron krammede en slædehund under sit skelsættende besøg på en norsk gletscher i 2006, favnede miljølobbyen ham med tilsvarende entusiasme.

Men efterhånden som udsigten til en konservativ regering rykker nærmere, spekulerer grønne grupper på, om den britiske oppositionsleder nu er ved at få kolde fødder.

En kilde til disse gruppers bekymring er den tilsyneladende voksende kløft mellem den konservative ledelse og partiets parlamentsmedlemmer, og mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og græsrødderne. Officielt støtter de britiske konservative »utvetydigt« Labour-regeringen ved det afgørende globale klimatopmøde, der begynder i København i næste uge, ligesom man bedyrer, at den britiske holdning vil være den samme, hvis de konservative vinder det tilstundende valg (som skal afholdes senest juni 2010, red.)

Og dog er der stadig flere tegn på, at Cameron som premierminister risikerer at geråde i åben strid med sit eget parti om, hvordan hans valgslogan »Vote blue, go green« skal omsættes til praktisk politik.

For nogle konservative parlamentsmedlemmer har den globale økonomiske recession rokket balancen og bremset dyre statslige foranstaltninger, som nok vil bekæmpe global opvarmning, men også sætte bremser for fremtidig vækst.

Andre er blevet mere skeptiske efter at have studeret argumenterne hos den minoritet af forskere, som nægter at acceptere den brede konsensus i videnskabens verden om klimaændringer.

De tåler grøn tilgang

Tvivlerne menes endog at omfatte et par medlemmer af Camerons skyggeregering, om end disse er bundet af reglerne om kollektivt ansvar og derfor ikke kan udtale deres skepsis højt.

»Klimaforandringer er i sandhed et problem, der er egnet til at splitte konservative partier verden over,« siger Tim Montgomerie, redaktør af webdebatstedet ConservativeHome. Selv er han også skeptiker - som alle de andre, der er stemt ind på top 10-listen over »førende konservative bloggere«. Efter hans vurdering afspejler den pulserende borgerlige blogosfære om dette spørgsmål en udbredt tvivl blandt et flertal af konservative parlamentsmedlemmer, parlamentskandidater og græsrodsaktivister.

»Partiets hårde kerne er særdeles skeptisk,« hævder han.

Montgomerie hævder videre, at det konservative parti for tiden tåler Camerons grønne tilgang som et vigtigt element i hans relancering af partiet som mere bredt appellerende hen over midten, men at man ikke af den grund deler den.

Undersøgelser har vist, at kun hver femte konservative parlamentsmedlem deler deres leders opfattelse, at klimaændringer skal have topprioritet. Ifølge ConservativeHomes meningsmåling er blot 14 procent af konservative kandidater, som regnes for 'sikre mandater' overbeviste om, at klimaforandringer er vor tids »væsentligste spørgsmål«. Fire gange flere - nemlig 59 procent er mere bekymret for terrorisme, mens 25 procent er lige bekymret over begge spørgsmål.

Australsk klimaskænderi

Hvor stærke spændinger klimaproblematikken kan fremkalde, er senest blevet illustreret i Australien, hvor Malcolm Turnbull, lederen af oppositionspartiet The Liberal Party, landets vigtigste centrum-højre parti, blev væltet efter at have lovet at støtte Labour-regeringens nye klimalovpakke.

Australiens parlament stemte i går nej for til lovforslaget, hvorved der blev spændt ben for premierminister Kevin Rudds planer om at kunne tage den nye lov om australske CO2-kvoter med til topmødet i København.

Topmødet i København udgør således en potentiel hovedpine for Storbritanniens konservative leder og kommer på et ømtåleligt tidspunkt.

Det store konservative forspring indsnævres ifølge de seneste to meningsmålinger, herunder en meningsmåling i The Independent, som tydede på dødt løb. Det konservative dyk tilskrives dog, at Cameron har måttet undskylde for en faktuel fejl i påstande, han har fremsat om offentlige midler til muslimske skoler med påståede forbindelser til ekstremistiske grupper.

En anden pinlig sag handler om Zac Goldsmith, en fremtrædende konservativ grøn forkæmper, som partiet har tilladt at bevare sine skattefordele som 'ikke-bosiddende' i London, skønt partilinjen er, at der skal slås ned på spekulation i den slags.

Greg Clark, det konservatives skyggeminister for energi og klimaændringer vil deltage i samtalerne i København, hvorimod Cameron ikke vil være der. Det vil premierminister Gordon Brown derimod så afgjort.

Selv om en juridisk bindende aftale nu ser ud til at være uden for rækkevidde, vil en politisk aftale stadig være en gevinst, som kan give Brown andel i æren ved at redde vor planets fremtid såvel som verdens banker. Han var den første leder til at forpligte sig til at deltage i topmødet. Nu har 80 andre meldt deres ankomst, herunder USA's Barack Obama.

De Konservative har dog opfanget faren på radarskærmen og iværksatte i sidste uge et forebyggende angreb i form af en strøm af taler om miljøspørgsmål fra sin syv mand store skyggeregering, herunder fra Cameron selv, William Hague og George Osborne, der foreslog, at husejere skal belønnes med 'værdikuponer' på 130 pund (1.100 kr.) om året, hvis de sørger for genbrug af deres affald. Det er klart, at de konservative forsøger at udvide debatten ud over de målsætninger om at nedbringe CO2-emissioner, der vil dominere dagsordenen i København. Målet er at forene både deres parti -og den bredere offentlighed - bag praktiske tiltag, som dels ikke vil ødelægge økonomien, dels vil kunne vinde bred tilslutning.

Clark mener, at der er en voksende enighed blandt de tre grupper, der kommer til debatten fra hver deres perspektiv: den grønne lobby; de folk, der bekymrer sig om energiforsyningssikkerhed (og ikke ønsker at blive afhængige af russisk gas og olie), og de, som bekymrer sig for den økonomiske konkurrenceevne.

Skyggeklimaministeren har i nogen grad høstet bifald for sin »positive økologi« fra skeptikere som Montgomerie, som sætter deres lid til, det vil lykkes de konservative at løse cirklens kvadratur og holde sammen på partiet. Indtil videre er det stadig Cameron, som angiver tonen og holder den pisk, der får modstandere til at rette ind. Han sagde i sidste måned:

»Der er nu udbredt enighed om karakteren og omfanget af truslen fra klimaændringerne. Selvfølgelig vil der altid være dem, der benægter videnskaben og truslens omfang. Efter deres opfattelse er 90 procents sikkerhed stadig ikke godt nok. Men det er ikke en begrundelse for ikke at handle. Til dem siger jeg: 'Ville I opfordre jeres børn til at bo i et hus, hvis 90 af eksperterne forudsiger, at det vil brænde ned?«

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu