Læsetid: 4 min.

Chancen for amerikansk klimalov i 2010 er 50-50

Obama gjorde klogt i ikke at love mere i København, end kongressen vil være med til på klimafronten. Men det kan stadig blive en hård kamp at skaffe flertal for en amerikansk klimalov til foråret. I den vurdering har både Bill Clinton, Al Gore, kulværkerne, landbruget og midtvejsvalget til november en rolle at spille
Udland
29. december 2009

NEW YORK – »Om jeg vil sætte procenter på chancen for en klimalov i USA?«

Dana Fisher, forsker i klimapolitik og professor ved Columbia University, trækker lidt på det og tænker sig om. Hun har allerede undskyldt, at hun har jetlag, fordi hun netop er hjemvendt fra topmødet i København:

»Hm, føler jeg mig positiv i dag? Jeg får ofte det spørgsmål, og svaret plejer at afhænge af mit humør. Jeg tror, jeg vil sige 53 pct.,« svarer hun så med et grin.

Efter det magre resultat i København har stribevis af amerikanske medier spekuleret i, om det stiller forsøget på at få vedtaget en hjemlig klimalov bedre eller værre end før.

Der har været spekulationer om, at den spinkle, ikke-bindende aftale i København svækker den amerikanske lov, fordi Senatet nu kan være fristet til at udskyde lovarbejdet til midtvejsvalget er vel overstået i november. Omvendt har der også været stemmer fremme om, at den aftale, som Obama trods alt fik indgået med blandt andre Kina og Indien, vil forsikre de mest skeptiske senatorer om, at en klimalov i USA ikke vil skabe alt for unfair konkurrence på verdensmarkederne.

Bedre eller værre? Det er nærliggende at konkludere, at slaget om USA’s klimalov fortsat er helt åbent. Og i virkeligheden spiller selve aftaleteksten fra København ikke den store rolle – det vigtigste var derimod, at Obama ikke ignorerede Senatet og udstedte nye urealistiske løfter, vurderer Dana Fisher:

»Det var klogt og politisk dygtigt. Men på den anden side, tror jeg stadig, de kommer til at kæmpe en meget, meget vanskelig kamp for at skaffe 60 stemmer i Senatet, og spørgsmålet er, om der er politisk kapital efter sundhedsreformen.«

Sporene skræmmer

I 1997 rejste Bill Clintons vicepræsident Al Gore til Kyoto og skrev under på en aftale, som gik videre end, hvad Senatet hjemme i Washington var indstillet på.

Den oprindelige amerikanske position var at stabilisere udledningen på 1990-niveau, men i løbet af topmødets afsluttende 24 timer skiftede Gore holdning og skrev under på, at USA ville reducere yderligere.

Og det fik konsekvenser, der stadig er helt afgørende i dag, 12 år senere, vurderer Fisher:

»Det blev et kæmpe drama. Clinton-regeringen ignorerede Senatet i Kyoto og gjorde en masse mennesker rasende. Derfor så vi også enorme delegationer fra kongressen i København – for at holde øje med regeringen. Der var en del, som troede, at Obama ville ’lave en Gore’ og ændre holdning til sidst, men det gjorde han ikke, han viste respekt, og derfor har han ikke spoleret muligheden for at få en lov igennem.« Men sporene fra Clinton skræmmer også på andre måder. Clinton forsøgte tidligt i sin regeringstid at indføre en skat på energiforbrug, den såkaldte BTU Tax, men fejlede og måtte opgive. Det viser, at også et lovforslags timing er helt afgørende, siger Fisher:

»Foreløbig er klimaloven udsat til foråret. Spørgsmålet er så, om kongressen er færdige med sundhedsreformen til den tid. Og derefter, om demokraterne vurderer, at de kan nå at vedtage en klimalov før midtvejsvalget i november. Efter valget ved vi ikke, hvordan Senatet ser ud, og så kan det blive endnu sværere,« forklarer Dana Fisher.

To løsninger

Obama og de demokratiske ledere står med et valg mellem to risikable løsninger: De kan forsøge at presse klimaloven igennem og risikere at tabe. Eller de kan vente – og risikere at tabe alligevel:

»Enhver konservativ vil kunne lave tv-reklamer og sige: Denne demokrat vil gøre det dyrere at køre bil, han vil slå den amerikanske livsstil ihjel osv. Demokraterne bliver alt for lette ofre, hvis klimaloven kommer for tæt på valgdagen. Omvendt er det også farligt at vente – for hvis vi ikke får et økonomisk opsving meget snart, så er de flestes vurdering, at de mister pladser i Senatet alligevel.«

Beslutter demokraterne sig for at gå efter en lov i år, forventer Fisher, at især kulindustrien og landbruget bliver omdrejningspunkter i debatten.

Beslutter demokraterne sig for at gå efter en lov i år, forventer Fisher, at især kulindustrien og landbruget bliver omdrejningspunkter i debatten.

Vigtig afgørelse

Hvad sker der, hvis det mislykkes? Med en afgørelse for nylig har regeringen mulighed for at regulere drivhusgasserne alligevel via miljøtilsynet EPA. Problemet med den løsning er, at USA’s handelskammer allerede har varslet en retssag, som kan trække ud i årevis. Alligevel bliver det formentlig udgangen, hvis klimaloven dør eller bliver udsat, vurderer Fisher:

»Selv om det ender i en retssag, så vil regeringen kunne sige til aftalepartnerne fra København, at den har holdt sine løfter. Spørgsmålet er så, hvad Kina og Indien og de andre vil sige til det. Det bedste scenario er helt klart, at kongressen vedtager en lov. Sker det ikke, så vil USA ikke kunne forpligte sig til mere i Mexico end i København, og så bliver der ingen juridisk bindende aftale med USA som deltager‚« siger Dana Fisher.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Petersen

Det er ikke godt nok.