Læsetid: 2 min.

Domstol vurderer Kosovo-løsrivelse

Næsten to år efter, at Kosovo erklærede sig selvstændigt, granskes løsrivelsen. Serbien har bedt FN-domstol vurdere, om det er i tråd med folkeretten.
Den serbiske delegation, Cedomir Radojkovic (tv.), Vuk Jeremic og Dusan T. Batakovic (th.) ankommer til Fredspaladset i Haag, hvor høringerne om lovligheden af Kosovos uafhængighed i går gik i gang ved Den Internationale Domstol (ICJ). Serberne håber på at få taget Kosovos status op til genforhandling, efter at 63 lande har anerkendt Kosovos egenhændige uafhængigheds-erklæring fra 2008.

Den serbiske delegation, Cedomir Radojkovic (tv.), Vuk Jeremic og Dusan T. Batakovic (th.) ankommer til Fredspaladset i Haag, hvor høringerne om lovligheden af Kosovos uafhængighed i går gik i gang ved Den Internationale Domstol (ICJ). Serberne håber på at få taget Kosovos status op til genforhandling, efter at 63 lande har anerkendt Kosovos egenhændige uafhængigheds-erklæring fra 2008.

Valerie Kuypers

2. december 2009

Havde Kosovo lov til at udråbe selvstændighed og løsrive sig fra Serbien?

Det spørgsmål skal FN's Internationale Domstol i Haag tage stilling til ved en høring, der blev indledt tirsdag.

Den serbiske regering mener, at Kosovo har undergravet FN og udfordret den internationale orden ved at erklære selvstændighed.

»Det er en enorm udfordring for den internationale orden,« siger lederen af den serbiske delegation, Dusan Batakovic. Den serbiske udenrigsminister, Vuk Jeremic, virkede da også sikker på sin sag, da han tirsdag ankom til domstolen i Haag for at følge høringen:

»Vi forventer, at folkeretten bliver fulgt,« sagde han.

Kosovo kom under FN-administration, efter at serbiske styrker i 1999 var blevet tvunget ud af provinsen ved et Nato-bombardement, der blev indledt med den begrundelse, at serbiske styrkers overgreb mod den kosovoalbanske civilbefolkning skulle stoppes.

Kosovos løsrivelse i februar 2008 udløste en storm af protester fra Serbien, som mener, at regionen er vigtig for serbisk historie og kultur.

Størstedelen af det internationale samfund - og store dele af Serbien - betragter det ikke som en realistisk mulighed at annullere uafhængighedserklæringen. 63 lande har anerkendt Kosovo, men serbien gør stadig krav på territoriet, hvor landet visse steder endda driver et parallelt system af institutioner. Serbien håber nemlig fortsat, at forhandlingerne om Kosovos status kan genoptages.

»Serbien afviser påstanden om, at alle forhandlingsmuligheder var udtømt,« sagde Batakovic ved tirsdagens høring.

Kan danne præcedens

Fra kosovoalbansk side mener man imidlertid ikke, at der er mere at forhandle om.

»Vi kan kun leve sammen med Serbien som to uafhængige lande,« mener Kosovos vicepremierminister Rame Manaj.

»Serbien deporterede halvdelen af Kosovos befolkning og dræbte og massakrerede over 12.000 mennesker. På grund af alt det erklærede vi uafhængighed,« siger han.

Høringerne ved Den Internationale Domstol, hvor repræsentanter fra 29 lande skal afgive deres erklæringer, ventes at vare 11 dage. Domstolen afsiger ikke en kendelse, men kommer med en såkaldt rådgivende udtalelse, der ikke er bindende. Alligevel har udtalelsen en vis vægt, i og med at domstolen er FN's øverste juridiske myndighed.

Iagttagere mener, at en udtalelse i Kosovos favør vil føre til, at flere lande anerkender den nye stat. Hvis domstolen derimod giver Serbien medhold, kan det presse Kosovo til at forhandle et kompromis på plads med Serbien, siger eksperter.

Blandt de lande, der deltager i høringerne, har 15 anerkendt Kosovos selvstændighed, heriblandt USA og Frankrig. Blandt de 14 lande, der ikke har anerkendt Kosovo, har særligt Spanien og Kina udtrykt bekymring over løsrivelsen, som de frygter vil inspirere separatistiske bevægelser inden for deres egne grænser. ritzau/AFP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu