Analyse
Læsetid: 4 min.

Fogh skræmte krigsmodstanden ihjel

Statsministerens tidligere spindoktor afslører, at anklager om 'landsforræderi' var et effektivt redskab
Udland
2. december 2009

Da oppositionens ledere i foråret 2003 kritiserede, at Danmark var gået i krig mod Irak, rettede statsminister Anders Fogh Rasmussen en anklagende pegefinger mod dem og tordnede: »I er landsforrædere!«.

Med dette eksempel illustrerede statsministerens daværende spindoktor, Michael Kristiansen, i lørdags på en konference arrangeret af magasinet Ræson, hvordan hans klient var blevet en succes. Med sit øjeblikkelige modangreb fik Fogh »skræmt oppositionen til døde«, og han gjorde kritik af krigen til en »illegitim vej«, forklarede Kristiansen.

Foghs metoder er ikke forladt af den nuværende regerings repræsentanter. Fordømmelse af kritik vil måske blive brugt flittigt, hvis danskerne endelig, som nogle tror, nu vil diskutere Afghanistan. Så den tidligere spindoktors 'afsløring' er en værdifuld advarsel.

Ineffektivitet beskyttes

Indirekte henleder Michael Kristiansen nemlig opmærksomheden på betydningen af en stærk opposition, hvis et statsapparat skal fungere effektivt. Da Fogh bragte oppositionen til tavshed, fik han ikke kun stoppet kritik, som politisk kunne være ubehagelig. Han fik også udslettet en mekanisme, som giver demokratier styrke: Kritiske politikere - og en kritisk presse - sørger for, at embedsmænd sammen med deres ministre fokuserer på problemer. Uden pres kører bureaukratier blot ad de nemmeste og vante spor. Selve fraværet af en opposition er en årsag til, at Fogh uden væsentlig debat fik bragt Forsvaret ud i dyb krise, til at indsatsen i Irak blev ringe og til, at krigen i Afghanistan nu er på taberkurs.

Ansvaret for, at hæren kom ud på sammenbruddets rand, kan fordeles på mange skuldre, men den tidligere statsminister har hovedparten af skylden. Den 31. oktober 2003 holdt Fogh Rasmussen på Forsvarsakademiet en tale, hvor han lagde op til en vidtgående omstilling af Forsvaret og fordobling af de udsendte soldaters antal, så det nåede op på 2.000. Som svar på et spørgsmål fra salen gjorde han også klart, at forsvarsbudgettet ikke ville blive forøget væsentligt. Målsætningen blev bekræftet året efter i et forsvarsforlig. Foghs økonomiske spændetrøje fik næsten ødelagt Forsvaret.

Når ledende officerer i dag ser tilbage, mener de, at Forsvaret fik en umulig opgave. Med en næsten altomfattende ændring af Forsvarets struktur ville man, efter inspiration fra det private erhvervsliv, opnå besparelser, som skulle finansiere det større internationale engagement. Resultatet var kaos. Man blev samtidigt påført uventede omkostninger, fordi Forsvaret, som det nu indrømmes, ikke anede, hvad en krig medfører. Vigtige allierede pegede på nye byrder, men man forstod ikke, hvad de mente. Det var forventeligt, at man ville miste f.eks. køretøjer, men det var ikke forudset, at alt materiel bliver nedslidt hastigt under krig, og at mandskabet også nedslides.

Midt i denne, for bureaukrater, voldsomme udfordring opstod også et behov for en krævende intellektuel indsats. Omstillingen var blevet indledt med en 'først ind, først ud'-model, som lagde vægt på konventionel krig af kort varighed med styrker udrustet på højt teknologisk niveau. Men i den virkelige verden stod man først i Irak, så i Afghanistan, i en kamp mod oprørere. Kravene afveg fundamentalt fra, hvad den vedtagne model kunne levere, men hverken i Forsvarskommandoen eller i Forsvars- og Udenrigsministerierne havde man overskud til nytænkning. Man blev heller ikke udsat for kritisk pres fra politikere eller journalister.

Nogle få officerer slog på alarmen. Forsvaret har imidlertid en lang tradition for, at kritik bliver straffet. Det skete også denne gang. Mellem ofrene er en officer, som fik sin karriere kørt af sporet, fordi han kæmpede for, at den såkaldte spejdereskadron, der blev sendt til Afghanistan i 2006, skulle forberedes godt. Den pensionerede brigadegeneral Michael Clemmesen fremførte på sin blog ihærdigt kritik, men den blev ignoreret. Regulær bagvaskelse af kritikere fandt sted.

Retorisk samtænkning

Fra amerikansk side blev behovet for omstilling af militæret til oprørsbekæmpelse fremhævet. Det karakteristiske ved denne kampform er, at man fokuserer på den politiske del af konflikten, og derfor har bistand til den civile befolkning højeste prioritet. Fra dansk side klarede man de nye udfordringer med retorik. Højeste mode i sikkerhedspolitikken blev, at man fremhævede, hvordan »samtænkning« af den militære og den civile indsats skulle bekæmpe oprørere.

I praksis fungerede samtænkningen ikke. Det blev endeligt afsløret i to rapporter, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udgav i foråret.

Forskeren Kasper Hoffmann konstaterede, at i Irak »tilpassede den danske civile-militære håndtering sig i virkeligheden aldrig til de uvante udfordringer«. Linje for linje leverede han vurderinger, som nemt kunne omsættes i spørgsmål til ansvarlige ministre - og hårdtslående overskrifter. Men rapporten blev ignoreret.

Forskeren Søren Schmidt beskrev i sin rapport adskillige mangler ved den danske indsats i Afghanistan. Danmark bruger store beløb på projekter, som skal hjælpe den civile befolkning, men det sker ikke integreret med den militære indsats, og derfor lever danske bestræbelser ikke op til kravene i forbindelse med bekæmpelse af oprør. Også denne rapport blev ignoreret af politikere og journalister.

I ministerierne var reaktionen på de to rapporter mere end sur. Man har ikke bedt DIIS fortsætte den uafhængige vurdering af indsatsen i Afghanistan. Manglerne i Afghanistan-indsatsen eksisterer fortsat.

Så det store spørgsmål i den kommende Afghanistan-debat kunne være:

Hvordan sikrer vi, at kritiske røster respekteres og bidrager til korrektion af fejl?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Dragsdahl:

."Hvordan sikrer vi, at kritiske røster respekteres og bidrager til korrektion af fejl?"

Ved at udskifte Helle Thorning Schmidt og Villy Søvdal med ægte oppositionspolitikere, der har andre holdninger og værdier end dem der er kopieret fra VKO.

”Hvordan sikrer vi, at kritiske røster respekteres og bidrager til korrektion af fejl?”

'Foghs metoder er ikke forladt af den nuværende regerings repræsentanter. Fordømmelse af kritik vil måske blive brugt flittigt, hvis danskerne endelig, som nogle tror, nu vil diskutere Afghanistan. Så den tidligere spindoktors ‘afsløring’ er en værdifuld advarsel.'

det er vel spørgsmål om at ikke lade disse øgler spise os befolkning og oppositionen af med dårlige/halve forklaringer/løgne, og derefter halv true folk med at al kritik er lige med landsforræderi, der skal graves helt ind til benet, husk at man spørger ikke den der er stillet på anklagebænken om hvorvidt der skal rejses sag imod ham eller ej, det er det der er sket i Foghs tilfælde.

Det bedste middel er at grine af dem.

Jounalisterne og pressen har den største skyld og de har stadigt intet lært. De er tandløse og kunne lære en smule ad Fox news hvad angår ihærdighed ...

Ja FOX er virkelig et fyrtårn i sandhedens tjeneste og en mester når det gælder research. Altid rolige og seriøse ankermænde der aldrig sidder og råber og skælder. Og jeg har heller ikke en ræv bag øret.

Hvad Michael Kristiansen underholder med for tiden skal jeg ikke kunne sige, men at den tidligere statsminister skulle have lukket munden på oppositionen med anklager om landsforræderi må afvises som fableri - dersom man har fulgt den politiske debat optil den danske Irak-beslutning - oppositionen var jo ikke tavs.

At 'nogle' så kan mene oppositionens modstand mod dansk deltagelse i Iraks befrielse ikke var tilstrækkelig kraftfuld - er en helt anden sag, men man bør nok her overveje om, hvorvidt oppositionen (her S og R) vitterligt var så kraftigt imod dansk (symbolsk: korvet og ubåd) deltagelse i Iraks befrielse som disse 'nogle' var - det er jo ingenlunde sikkert.

Husk nu på SR-regeringen fem år tidligere i 1998 havde besluttede at Danmark, sammen med USA naturligvis, skulle deltage i invasionen af irak. Nu valgte USA så dengang at afblæse invasionen.

Det er min påstand at en SR-regering i 2003 ville have optrådt identisk med VK-regeringen - husk nu også, at Socialdemokraterne stemte for, da Danmark valgte at udskifte den symbolske deltagelse med flådestyrker til et forholdsvist stort troppekontingent - her har motivationen næppe været frygt for anklager om landsforræderi.

Der var en ond stemning efter 9/11.

Guantanamofanger, tortur, Abu Greif og CIA fangetransporter, Home security, terrorlove, masseødelæggelsesvåben og uran fra Nigeia... Ny begreber der fyldte folks bevidsthed, og stemningen blev kynisk udnyttet af Andres Fogh Rasmussen.

Marianne Jelved bevarede hovedet koldt og kaldte Anders Fogh Rasmussen "En farlig mand". (Tak for det)

Chokeffekten var effektiv og nøje udtænkt af de neokonservative katastrofekapitalister. Anders Fogh omgav sig med mørkemænd der flittigt brugte anklagen "landsforræder" i debatten. En anklage der systematisk dukkede op i debatfora overalt på nettet hvor Irak-krigen blev kritiseret.

Bagefter kan vi godt ånde lettet op og sige "Var det ikke andet.." og vi kan nu se at Anders Fogh Rasmussen blot var en hensynsløs lille satan der handlede udfra egne interesser.

Skal der peges på nogen der svigtede i de afgørende øjeblikke, så er der naturligvis pressen, som dog er undskyldt med at den er opkøbt af neokonservative kræfter, men især det danske establishment, kultureliten, meningsdannerne, kunstnerne holdt kæft. De friske standuppere og de rapkæftede rappere svigtede.

Der var godt nok en bevægelse mod Irak-krigen under parolen "Ikke i mit navn" men den ebbede hurtigt ud og i dag er der siger og skriver eet hit på nettet omkring denne parole.

.”Hvordan sikrer vi, at kritiske røster respekteres og bidrager til korrektion af fejl?”

Det er et yderst reelt spørgsmål..

Moderne medie- og reklamestrategi er både primitiv og egentlig ganske udspekuleret: For at nå så mange som muigt, hvad enten det handler om at skaffe seertal, reelle penge i kassen eller politisk opbakning opererer man med flere argumenter - "har du tænkt på, at du osse får"; således får tilhængerne af krigene i Irak og Afghanistan en hel masse "gratis" sidegevinster i form af smilende børn, kvinder der lærer at læse og skrive osv. Aktuelt i Afghanistan er der to dybt modstridende hovedargumenter: Vi følger USA i tykt og tyndt uanset hvad, om det er Bush eller Obama er helt ligegyldcigt - men samtidigt har vi også vores helt egen dagsorden! Den hedder, så vidt jeg kan forstå: "At gøre en forskel". Helt subliminalt lurer Foghs tapperheds- og tryghedsforestillinger fra menneskehedens barndom formentlig dernede i folke- og sindsdybet et sted.

Lars,

Vi er helt enige. En hvilken som helst dansk regering bider til bolle, når det kommer til sikkerhedspolitikken. Den slags er for alvorligt til at overlade til plebs, hvilket jo tydeligt fremgår i disse strenge.

Det besvarer stadig ikke spørgsmålet: Hvorfor netop Danmark? Sikkerhedspolitik er også dyb alvor i Norge. Derfor er spørgsmålet om æresgæld og Foghs personlighed ikke til at komme udenom.

Jørn Attermann

Det er dybt skræmmende, at Fogh, denne farlige mand og løgnens mester, der ser stort på sandhed og virkelighed i sit magtbegær, nu er NATO's generalsekretær!

Den nuværende regering er så inficeret med hans løgne, skræmmetaktik og automatiske afvisning af kritik, at en splinterny regering er den eneste mulighed for at få Danmark tilbage på ret kurs mod demokrati og erkendelse af virkeligheden.

@ Jørn Atterman,

Jeg er for så vidt enig. Men en ny regering.... bestående af hvem? Er der overhovedet nogen tilbage som man tør stole på så langt som man kan kaste dem?

Tom W. Petersen

Lars Hansen har desværre nok ret.
Det så man bl.a. i den sidste valgkamp i tv, hvor ordstyrer Reimer Bo gav Helle Thorning-Schmidt en første klasses lejlighed til at kritisere Fogh for Irakkrigen. Hun forlod hurtigt emnet, og Fogh fik en fin lejlighed til at gentage sit argument om afskaffelsen af Saddam Hussein. (Det er et argument, han i begyndelsen skarpt afviste, da han havde brug for det.)

Men ellers ville det være interessant, hvis Dragsdahl kunne vise noget dokumentation for Foghs landsforræderi-trusler i stedet for blotte påstande.

Dorte Sørensen

Hvis medierne ville beskrive kritik og spørgsmål til regeringen så burde den have refereret fra Folketingets spørgetid og flere forespørgselsdebatter i Folketinget. Her har oppositionen og især Enhedslisten stillet mange spørgsmål.

Michael Skaarup

”Hvordan sikrer vi, at kritiske røster respekteres og bidrager til korrektion af fejl?”

- løfter hovedet og skyller munden, og tørre det brune af næsen.

Den danske medieskare har været så optaget at komme tættest på fjoghets røvhul, når det skulle slikkes, at kritisk, selvstændig tankegang blev deponeret på de smeltende isbjerge i det sydlige Grønland.

Pressen har været alt for optaget af at være venner med Fjoghet. At de ignoreret at anskue forbruget af forvarets materiel og mandskab, som Fjoghets personlige jobansøgning som pinocchiodukke i koldkrigsklubben nato.

Hvis der er nogen som er landsforræder, er det Anders Fjogh, og hans samling af plattenslagere og fidusmagere på Christiansborg.
Der har solgt generationers af danske arbejderes hårde arbejde for at skabe et velstands Danmark, for alle. Det velstands Danmark, der uddannende Fjoghs flok, er nu solgt eller forsøgt solgt til de private firmaer og non-nationale varmluft fabrikker, der giver de højeste personlige bonus til de politikere, der gennemfører salget.

Hvordan kan det være at Gode Gamle Danmark hoppede på den beslutning om at "Skyde mænd, kvinder og børn først - og spørge bagefter"?

Det er altid svært at beskrive den stemning, der herskede i den tid, der danner rammen om en bestemt politisk beslutning, men Georg Metz gør et godt forsøg i kronikken:

Det perverterede folkestyre

Beruselsen og det nationale storhedsvanvid, genereret af uoplyste personer udstyret med uberettiget stor selvfølelse, kvalte enhver kritisk modrøst til overmodet. 1864 blev resultatet, da danskerne ensidigt opsagde aftalerne og overlod Bismarck en af Europas histories bedste undskyldninger for at stikke danskerne en på snotten. Læg mærke til det: den manipulerede eller undertrykte debat, hvor det opfattedes som landsforræderi så meget som at antyde dybden af letsind.

"Fogh skræmte krigsmodstanden ihjel"

En mand der ikke lytter, når rollen han spiller ér at lytte, er skræmmende, ja.

Fugleskræmsel skulle måske erstatte titlen, statsminister i fremtiden.

Michael Skaarup

Gert Frisch : "Fugleskræmsel skulle måske erstatte titlen, statsminister i fremtiden." - ja eller fornuftskræmsel

Til skræmsel for alle der ønsker et åbent demokrati, ja.

Igen projektionen, for realiteten er at han aldrig har haft formatet til debat.
Han var skræmt.

Enhver der gemmer en agenda, kan jo vippes af med fornuft, så det spejler fint hans hånlighed, som i realiteten var afmagt for argumentet. Hans opblussende hurtige arrigskab, et klart signal.

Et skræmsel stilles op for at undgå konfrontation mellem mark og fugle. Man beskytter noget.

Som vore tanker nu går til AFR - som han sidder
der - i en saltmine 300 meter under overfladen
og med 40 meter NATO-beton
over sit hovede - da må det stå mer' og mer' klart
for fler' og fler': At AFR var moden til en beskyttet stilling
allerede FØR han blev statsminister i Danmark.

En mand hvis eneste nogenlunde holdbare undskyldning var og er:

At De Konservative var og er: Langt værre.

Ja Ja Kim Gram men han havde da en beskyttet stilling med hjemmehjælper og det hele....

Før :
Christiansborg med statsminister for folket.

Efter
Beskyttet bolig med skræmsel mod folket.

Christian Olesen

Den bondekarl fra vestjylland skræmte absolut ikke mig, kun en smule....... sådan at forstå, på den måde at han var parat til at bruge DF for at få sin vilje, det var uhyggeligt at han var parat til hvad som helst, det glemmer jeg aldrig

Torben Munk Nielsen

Der er skabt en stemning af, at hvis man er imod krigen i Irak og Afganistan så er man for Terror. Hvem vil beskyldes for det.

Hvis man taler om Danmark som krigsførende nation, så siger folk åh nej ikke igen. De goder simpelthen ikke høre mere. Så hellere lukke øjnene. Det er ikke kun spørgsmålet om Fogh har sagt landsforrædere eller ej, det er hele den måde Fogh har ødelagt folkestyret på,.med sin retorik. Det virker åbenbart og lukker munden på eventuelle politiske modstandere.

Det værste er næsten at se Gade på TV når der er endnu en dansk soldat som er dræbt, mage til hykleri.

Anders Fogh Rasmussen har virkelig vist, hvad man kan opnå med en personlig politisk agenda, ligge sig i halen på Bush & Blair, hylde Bush for at sprede demokrati i mellem østen og nu NATO gen. sekretær, jo han er en rigtig farlig mand..

Hvor kunne jeg godt tænke mig en stærk opposition, når det handler om Afghanistan, for pokker hvor lyder det hult, når man ser Helle Thorning på tv, med en påtaget alvorlighed i hendes udtryk, snakke om krig, hvad i alverden ved hun om krig...GIV OS LYKKETOFT, han virker trods alt mere troværdig..
Jeg siger ikke at Helle Thorning ikke tager det alvorligt, for det er jeg selvfølgelig 110 % sikker på hund gør, men det virker som om, lige inden hun skal PÅ, at spin doktoren lige har sagt, HUSK den alvorlige mine, og det virker på mig som det er påtaget, og derfor ikke troværgigt...

der skulle stå hun og ikke hund..ved ikke hvad der lige skete der

Knud Helmer Andersen

Anders Fogh var nærmest ikke anderledes en andre liberalister.
De er egoistiske
De er grådige og
De er totalt uden interesser for de samfund som de systematisk undergraver.

Her lugter af skidtfisk !

”Hvordan sikrer vi, at kritiske røster respekteres og bidrager til korrektion af fejl?”

Som flere nævner, så er det i høj grad et spørgsmål om pressens rolle i det store spil.

Som Danmark ser ud i dag, bliver ene avis som Information regnet for et venstreorienteret mediehus, på trods af, at vi faste læsere af bladet har svært ved at se noget entydigt i den karakteristik.

Jeg tror ikke at man kan gøre sig forhåbninger om, at medierne/journalisterne så meget som bare skal nærme sig midten, - det er da naturligt at de må rette sig efter ejerskabets ønsker. En af de få tilbageværende bastioner for lidt neutral journalistik var DR (som af samme grund også er blevet beskyldt for at være rød, på trods af at de overvejende har leveret kandidater til højrepartier), og derfor er der jo ikke noget overraskende i, at VKO prøver at sætte sig på det hus også.

Hvis der var bare en smule væv tilbage af arbejderbevægelsens testikler, efter den store kastraktion i 80'erne og 90'erne, så tog de fat i at sætte sig på et kommercielt mediehus. Problemet er jo bare, at mens der ikke var nogen der så noget galt i at Mærsk i sin tid sad på Berlingske, så skal den samlede offentlighed nok råbe i munden på hinanden om det forkerte i, at fagbevægelsen benytter sig af medieindflydelse for at fremme sine egne interesser.

Ventura Leverer Sandheder Omkring 9 / 11 Truth På Larry King Live

"Hvorfor er det tabu at sætte spørgsmålstegn ved, og at stille spørgsmål?"

Oversat af H.Bergh
02-12-09

Tidligere guvernør i Minnesota, ex-Navy SEAL og pensionerede pro-wrestler Jesse Ventura har rejst nogle vigtige ubesvarede spørgsmål om 9 / 11 i et interview med Larry King på CNN i går aftes.

Ventura talte om og gav et smugkig af hans nye Tru TV show, om Konspirations-teorier, der er i luften onsdag aften.

Optagelser fra 9 / 11 baserede episoder viste Ventura forsøge at få adgang til den berygtede hangar 17 på Kennedy International Airport, hvor resterne fra World Trade Center holdes væk fra offentlighedens søgelys.

"The 9 / 11 Conspiracy er simpelthen, at regeringen ikke har været sandfærdig med os." tilføjer Ventura.

"Jeg mener, Larry, for et par uger siden, lederen af 9 / 11 Kommissionens juridiske gren, jeg mener tidligere justitsminister Farmer fra New Jersey, kom ud offentligt og utvetydigt slog fast, at på et tidspunkt besluttede regeringen, at de amerikanske borgere ikke ville komme til at høre sandheden om 9 / 11. Det finder jeg meget foruroligende. "Fortsatte han.

"Jeg finder det meget suspekt at de to tårne kunne falde med tyngdekraftens hastighed . Og jeg plejede at arbejde med nedrivning. Og hvordan kan disse bygninger falde så hurtigt, som jeg plejede i frit fald ud af et fly? "

"Hvis du har taget en billardkugle og dropper den fra samme højde og Twin Towers, og du bare stoppede den lidt, og startede den for hver etage i frit fald, ville det tage over halvandet minut at nå jorden. Bygningerne var nede på ti sekunder. "

"Så du tror, at der var noget indeni." King svarede.

"Her er pointen om 9 / 11,"hævder Ventura.

"Hvorfor er det tabu at tale om det? Hvorfor er det tabu at sætte spørgsmålstegn ved og at stille spørgsmål? Da jeg gik gennem Navy SEAL uddannelsen blev jeg undervist i nedrivning(demolition), og der lærte jeg også at der er ikke noget der hedder dumme spørgsmål, at hvis du ikke forstår det, så er det ikke dumt. Det er sådan jeg har levet mit liv og jeg har en masse spørgsmål,som regeringen nægter at svare. "
Kongen spurgte også Ventura om hans mening om troppe optrapning i Afghanistan:

"Det gør mig vred, fordi det minder mig meget om Vietnam." svarede Ventura.

"Jeg mener, russerne kunne ikke slå dem, englænderne kunne ikke slå dem. Du kommer ikke til at få en militær løsning efter min mening i Afghanistan. Det er umuligt, men alligevel gør vi ligesom i Vietnam, installerer en falsk regering, ligesom vi gjorde i Vietnam? "

"Husk, USA blokerede det frie valg i Vietnam. Havde der været valg i Vietnam, ville Ho Chi Min have vundet i en jordskredssejr. Nå er det det samme der sker her? "

"Jeg ville trække tropperne ud af Afghanistan, og jeg ville trække tropperne ud af Irak, bringe vores drenge hjem. Det er vores opgave at beskytte dem, og ikke sende dem ud til krige. Hvad opnår vi dernede? Jeg ser på det ud fra en personlig synsvinkel. Jeg kan ikke se, hvordan disse to krige har hjulpet Jesse Ventura eller USA en smule, andet end at dræne vores økonomi. " tordnede Ventura.

Tjae. Noget undrer lidt -

Fordi: Udfra lidt sandsynlighedsbetragtninger
og operationsanalyse m.m. -
ses sandsynligheden for at borgerskabet taber -
at vokse meget med tiden.

Og nogen noterer jo hver gøren og laden som
hver enkelt forkæmper for borgerskabet begår -
så det undrer mig at de ( borgerskabets forkæmpere)
tør blive ved - i stedet for at overgive sig allerede nu og her.

Tommy Karstensen

Hvordan sikrer man at kritiske røster respekteres? Tja, først og fremmest skal de vel være saglige og med en snert af objektivitet.......

Bo Richter Larsen

Desværre er det ikke kun den daværende statsminister/regering (i 2003), der bør kritiseres - det er mange flere. I et senere valg, hvor sandheden var kommet frem om opspillet til angrebet på Irak, gav størstedelen af landet ham ret i det han havde gjort ved at stemme regeringen ind igen.

Kære Bo Richter Larsen,

for det første: hvis genvalget var en bekræftelse af befolkningens opbakning bag krigsførelsen, hvorfor var den så et nærmest underspillet element i valgdebatten?

for det andet: hvis vælgerne var enige i Foghs politik, hvorfor gik Venstre så tilbage?

Bo Richter Larsen,

gav størstedelen af landet ham ret i det han havde gjort ved at stemme regeringen ind igen.

Udenrigsspørgsmål har aldrig interesseret danskerne en tøddel ....krig eller ej

- næh! men skattelettelser og muslimske indvandrere det kan få folk op af sofaen

Lidt salt i såret:

"Anders Fogh Rasmussens 'jeg-har-ikke-søgt-jobbet'-citat endte med at indtage næsten komiske dimensioner, men det har alligevel ikke forhindret politiken.dk's læsere i at stemme ham ind på en klar førsteplads i kategorien 'årets dansker i Europa."

Og så endda Politikens læsere!!

Og så synger alle der vil anses for dansker, med på omkvædet :

"HER ER DER KRIG OG GLADE DAGE."

Den nu Nato selviscenesatte general, hylder fra hovedkvateret sit krigsliderlige folk, mens hans ene hånd smutter ind imellem et par skjorteknapper.