Læsetid: 4 min.

Gazas glemte troende

Et år efter Israels 22 dage lange angreb rapporterer Lasse Ellegaard fra juleaften i Gaza, hvor de kristne trossamfund holder sammen
Fader Jorge, der kommer fra Argentina, taler med menigheden efter julemessen i Gaza. Et medlem af menigheden mener, at det ville gavne dem, hvis fader Jorge ville kommentere blandt andet de kristnes vilkår i området, men det gør han ikke.

Fader Jorge, der kommer fra Argentina, taler med menigheden efter julemessen i Gaza. Et medlem af menigheden mener, at det ville gavne dem, hvis fader Jorge ville kommentere blandt andet de kristnes vilkår i området, men det gør han ikke.

Lasse Ellegaard

Udland
28. december 2009

Herrens engel talte til Filip og sagde: »Bryd op og gå sydpå ad den vej, der går fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« (Apostlenes Gerninger, kapitel 8)

GAZA BY - Det er aldrig sjovt, men altid belærende at vende tilbage til Gaza. Hvad man halvt kan glemme i Beiruts relative luksus, genkendes omgående, da jeg når frem til den israelske side af Erez-kontrolstedet. Det tømte landskab af livløse terminaler, de luvslidte familier med unger og tasker og pakkenellikker på stensætningen foran paskontrollen, ventende med den resignation, der kommer af års træning.

En af mødrene bruger mig som anledning til at nærme sig pas-båsen, fumlende med sit fedtede ID-kort, og spørger, om der er noget nyt om hendes og familiens videre færd ind til slægtninge på den anden side af muren?

»No,« svarer soldaten, der højst er et par og tyve, samtidig med han rækker mig pas og pressekort.

»Hav en god dag,« siger han.

Jeg sluses igennem flere svingdørs-afspærringer og vandrer halvanden kilometer i et overdækket bur mod Gaza-grænsen sammen med en palæstinensisk elektro-ingenør, der arbejder for en spansk hjælpeorganisation,og når at fortælle, at han er uddannet i England. Han er i midnatsblå habit, hvid skjorte og slips - arabere af status går ikke i denim og fornuftige sko.

Jeg har en aftale med Ahmad, en lokal journalist, som først nu er på vej fra Gaza By, så over en kop kaffe fra grænsekiosken afhøres jeg af manden, der serverer: Hvorfor vil jeg ind i det helvede? Han har for få timer siden set lettelsen lyse ud af Gaza-kristne på vej til julemesse i Betlehem med israelsk tilladelse. Jeg siger, at jeg er en dansker, der vil holde jul i Gaza. Kioskmanden lyser op. Efter tegningerne er 'dansker' blevet en slags vanvids-betegnelse.

»Velkommen til Palæstina,« siger han.

Ændret efter krigen

Hamas-paskontrollen varetages af to unge mænd på alder med de israelske kolleger med den forskel, at de er skæggede og i krøllede uniformer. Men de er lige så mutte, og blikkene af stupid arrogance er ens.

På væggen bag dem hænger en fotokopieret seddel, der informerer om, at alkohol i bagagen vil blive hældt ud foran smuglerne - ikke for at pine dem, men så de bevidner, at pas-betjentene ikke kan mistænkes for selv at drikke deres sprut.

Det er ikke mit problem, men det er et nyt. Meget er nyt efter de 22 dages krig for et år siden med 13 israelske og 1.434 palæstinensiske dødsofre. Ikke kun kontrollen med alkohol, men den forstærkede kontrol med landstribens 1,5 mio. indbyggere. Enhver, der forlader Gaza, skal ikke kun godkendes af Israel, men også indhente Hamas-tilladelse. En grund er israelernes mani med at bytte 'udgang' med 'samarbejde', og jeg hører om, hvordan især patienter, der behøver behandling i Israel, er ofre for disse byttehandler. Som Israel naturligvis benægter finder sted. Som Hamas afviser med, at der skal styr p trafikken for at spotte kollaboratører.

Vi støtter hinanden

Men det KAN være grunden til, at den 57-årige far til syv børn er med til julemessen i Gazas romersk-katolske kirke. Han er slank med et markeret ansigt under tilbagestrøget stålgråt hår og promenerer en velplejet moustache. »Helt klart en militærperson,« som Ahmad sagkyndigt siger.

Hans navn var med på Betlehem-listerne over børn og ældre voksne (16-35-årige kan ikke rejse ud, jul eller ej), men som ansat i PA-styrets nu afvæbnede sikkerhedstjeneste er han automatisk i Hamas-kikkerten. Og han vil ikke snakke, »for det kan give problemer«.

Men fordi hans gamle mor og to brødre lever i Danmark, indvilliger han i at sludre på betingelse af total anonymitet og fotoforbud.

Han blev i Gaza efter PA-styrets kollaps i juni 2007, hvor mange af hans kolleger rejste til sikkerheden i Ramallah. Og han får stadig sin løn, »selv om jeg bare sidder unyttig hjemme med min ekspertise«.

Andre PA-sikkerhedsfolks ekspertise betjener nu Hamas-systemet, og da den 57-årige blev hentet og udspurgt om, hvor idt han gemte våben i hjemmet, var det en tidligere PA-kollega, der afhørte ham.

Da han havde forsikret, at han afleverede sine våben og gik hjem efter Hamas-kuppet, spurgte eks-kollegaen, om han mon ville have et job hos Hamas. Det ville han ikke, hverken som kristen eller som PA-embedsdmand, og nu triller han tommelfingre og har sin yngste datter med til julemessen. Messen er for alle landstribens kristne trossamfund - protestanter, katolikker og græsk-ortodokse.

»Vi priser vores fælles Jesus, og vi støtter hinanden,« siger Boutros Qubrys (Peter fra Cypern).

Han er - som de fleste af de 150 fremmødte - i sit stiveste puds, men atmosfæren er alligevel lidt mat nu, hvor menighedernes dignitarer er kørt til Betlehem for at trække vejret i nogenlunde fri luft.

Kristne dækbilleder

Julemessen forrettes af to yngre præster. Fader Manuel, Gazas romersk-katolske leder, fik job i Ramallah som koordinator af PA's kristne uddannelsessektor, og en afløser kan kun ansættes, hvis han er fra Gaza, da Israel ikke tillader præster fra Jerusalem og Vestbredden at rejse ind. Så løsningen er latin-amerikansk i skikkelse af Fader Jorge og hans hjælpepræst, der begge er hentet i Argentina. Fader Jorge er ikke det mest snakkesalige:

»Hvad jeg har at sige, står at læse på patriarkatets hjemmeside,« svarer han på spørgsmål om de kristnes vilkår i landstriben. Der står intet interessant på den hjemmeside ...

»Og det er en skam,« siger et medlem af menigheden, »blot et par ord ville sikre, at vi ikke bliver glemt i de internationale medier.«

Og faktisk er de globale kameraer med på kirkepladsen - AP, Reuter, CNN, BBC. Men Gazas kristne bliver højst dækbilleder til tv-reportager fokuseret på midnatsmessen i Betlehem, der angiveligt er den mest 'festlige' i årtier. Også de troende i Gaza fester, om end der er meget lidt at fejre i en tid, hvor de kristne, uanset frygtsomme forsikringer om det modatte, er under hårdt pres. Selv et juledekoreret spædbarn ser vrantent ud på verden fra moderens arm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her