Læsetid: 3 min.

Generaler: Intet britisk engagement i Irak-genopbygning

Den britiske regering bakkede aldrig deres støtte til genopbygnin-gen op med penge, sagde vidner i gårsdagens Irak-høring
Der var masser af ord og løfter om genopbygning, da Blair og co. gik i krig. Men der fulgte stort set ingen ressourcer med, fortalte generaler i går under den britiske Irak-høring.

Der var masser af ord og løfter om genopbygning, da Blair og co. gik i krig. Men der fulgte stort set ingen ressourcer med, fortalte generaler i går under den britiske Irak-høring.

Stefan Rousseau

10. december 2009

Masser af ord og løfter, men ingen handling. To britiske militærfolk og en tidligere britisk leder af genopbygningsindsatsen i Irak efter krigen lod deres frustrationer få frit løb, da de i går fortalte Irak-høringens panel om deres erfaringer fra tiden efter invasionen.

»Fra meget tidligt i min udstationering blev det helt klart, at der ikke var nogen forståelse i London for, hvor meget der var påkrævet i form af politisk engagement, finansiering osv. Amerikanerne følte, at Sydirak var vores område, men vi engagerede os aldrig rigtig i det,« sagde generalmajor Andrew Stewart, der var leder af den multilaterale styrke i det sydlige Irak fra december 2003 til juli 2004. Hans kollega og forgænger, generalløjtnant Graeme Lamb, var af samme opfattelse.

»Folk talte en masse. Der blev givet en masse løfter, men der var et problem med at levere. For eksempel bad jeg om at få 90 politimænd sendt til Irak. Da jeg forlod Irak seks måneder senere, havde jeg to,« sagde han.

Gårsdagens tredje vidne var sir Hilary Synnott, der i juni 2003 overtog ledelsen af CPA - Koalitionens Midlertidige Administration - efter danske Ole Wøhlers Olsen. Olsen blev fyret af sin overordnede, den amerikanske ambassadør Paul Bremer ,efter offentligt at have udtrykt kritik af den manglende støtte for genopbygningsindsatsen i Sydirak.

Afhængige af USA

Synnott pegede på, at briterne især overlod finansieringen af genopbygningen til amerikanerne.

»Vi var helt afhængige af amerikanske ressourcer. Et eksempel var, da vi måtte flytte kontor. Det blev alt sammen betalt af amerikanerne. Uden disse penge ville vi slet ikke have kunnet operere. Amerikanerne var ret rystede over det, og det var jeg også, for Storbritannien fremstillede sig selv som bedrevidende og som dem, der klarede situationen bedst,« sagde Synnott.

Han forklarede panelet, at han gentagne gange havde bedt London om penge, materialer eller personel, og at han også ofte fik løfte om, at det ville komme. Alligevel dukkede det aldrig op.

»Jeg følte, at jeg havde politisk støtte til mine projekter, men det blev aldrig omdannet til handling. Der var ikke en mekanisme på ministerniveau, der sikrede, at tingene blev ført ud i livet,« sagde han.

De tre mænds problemer med logistikken og finansieringen var dybt problematisk, fordi Sydirak blev udsultet under Saddam Hussein. Derfor var forventningerne nærmest »latterligt høje«, forklarede generalløjtnant Lamb. Ikke desto mindre var han helt klar over, at han måtte vinde lokalbefolkningens støtte, hvilket langt fra gik efter planen på grund af den manglende støtte.

»Vi leverede ikke, hvad folk forventede. Det var folk meget vrede over og med god grund,« sagde han.

Generalmajor Andrew Stewart mente sågar, at situationen for den civile befolkning blev forværret i den tid, han var udstationeret.

»Under Saddam havde Sydirak elektricitet 18-20 timer om dagen. Det blev reduceret til 12 timer om dagen, fordi man førte el op til Bagdad. For hver dag blev tingene værre for befolkningen,« sagde han og tilføjede, at selv hvis det ikke var sket, »ville vi aldrig have kunnet leve op til folks forventninger«.

»Befolkningen kunne imidlertid se - sagde de tre vidner - at briterne og deres koalitionspartnere prøvede at levere varen, men gang på gang blev de skuffede, hvilket i sidste ende var med til at motivere den modstand, der var begyndt at sprede sig fra det centrale Irak sydpå.

»Jeg vil aldrig glemme, da 75 politibiler ankom, og det viste sig, at de kørte på oktan 98 - det findes ikke i Irak, så de måtte sendes retur igen. Den slags gjorde tingene værre, fordi folks forventninger ikke blev indfriet,« sagde generalmajor Andrew Stewart.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant læsning især i forhold til den af oppositionen bebudede undersøgelse af den danske krigs-indvolvering. Man kunne snildt forestille sig, at en dansk tilsvarende undersøgelse bekræfter den rejste speksis. Den undersøgelse ser vi med forventning frem til...

Med venlig hilsen