Læsetid 10 min.

'Vi gør hvad vi kan for at slå dem ihjel'

Jacob Palmer Bjerborg var egentlig godt i gang med en akademisk uddannelse, da han af eventyrlyst drog til Bosnien som soldat. Men det var først, da han stod i en massegrav, at alvoren gik op for ham. I dag kæmper han mod Taleban i Helmand, fordi han tror på et bedre Afghanistan
Jacob Palmer Bjerborg (i midten) er eskadronchef og har omkring 180 soldater under sig. Når de er ude, er han fører. Det betyder, at han ikke selv har fingeren på aftrækkeren, men beordrer andre til at skyde. I princippet betyder det, at jeg har slået ihjel, siger han. For det er de overordnedes ansvar. Her står de på kanten af Green Zone på vej til at krydse Helmand Floden.

Jacob Palmer Bjerborg (i midten) er eskadronchef og har omkring 180 soldater under sig. Når de er ude, er han fører. Det betyder, at han ikke selv har fingeren på aftrækkeren, men beordrer andre til at skyde. I princippet betyder det, at jeg har slået ihjel, siger han. For det er de overordnedes ansvar. Her står de på kanten af Green Zone på vej til at krydse Helmand Floden.

Tine Bruun

12. december 2009

En dag i Bosnien i år 2003 stod Jacob Palmer Bjerborg i den største massegrav, der hidtil var fundet under krigen. Graven lå i hans operationsområde mellem Kalesija og Zvornik, og den blev åbnet.

»Da jeg stod nede i det hul med stanken af sekshundrede lig, som var hugget i småstykker - de var blevet gravet op andre steder med store gravemaskiner og flyttet dertil for at skjule dem - da jeg stod dér, med den frygtelige stank i næsen, erkendte jeg, hvordan verden også er.«

Jacob var ude på sin første mission, da han oplevede virkelighedens ondskab omkring etnisk udrensning. Han opdagede, at ondskab ikke bare er noget, der er i film, men at der rent faktisk er mennesker, der er onde.

»Jeg opdagede, at verden kan være fuldstændig anderledes end min opvækst i Kolding. Det var nok dér, jeg erkendte, hvor meget idealismen betød for mig.«

Før udsendelsen til Bosnien havde Jacob glædet sig til at komme på eventyr.

»Som soldat skulle jeg være 100 procent på, ellers risikerede jeg jo at dø.«

Den indre drengerøv var helt oppe at køre, Jacob skulle være fører for en deling og finde krigsforbrydere, beviser på etnisk udrensning, massegrave og kilder til levering af informationer.

»Men den dag, i den grav, erkendte jeg, at det handlede om at gøre Bosnien til et bedre sted at leve. Et sted, hvor det ikke kunne ske igen.«

Efterfølgende har han kunnet se, hvordan han tydeligt efter den dag fokuserede sin energi på at få de bosniske serbere og de bosniske muslimer til at mødes over alle mulige forskellige aktiviteter: møder, fodboldkampe, radioshows.

»Jeg ønskede få dem til at forstå, hvor ens de var. Få dem til at tro på en sameksistens i stedet for behovet for at slå hinanden ihjel på bestialske måder.«

Soldatens motivation

Jacob er nu eskadronchef og har cirka 180 danske soldater under sig i Helmand. Han er udstationeret i Camp Price, den lejr hvor de fleste danske kamptropper har base, tæt ved Green Zone, hvor mange af kampene mod Taleban står. Det ses overalt her, at krig på det nære plan handler om at bevæge sig mellem fjender; om soldater på klos hold, der gensidigt ønsker hinandens død.

Jacob valgte i første omgang jobbet som soldat selv om han var på vej mod en akademisk karriere.

»Jeg havde været soldat i to år og var så startet på universitetet. Der læste jeg cand. polit. i to år, men ville så tilbage i hæren.«

Kravet om både i planlægningsfasen og ude på opgave at skulle bruge alle evner og sanser var tiltalende.

»Det her er som en konkurrence, hvor det ikke er sjovt at blive nummer to. Jeg skal bruge min fysik og min hjerne maksimalt og det er helt sindssygt motiverende.«

Jacob bruger ordet 'soldat' som samlebetegnelse for en række færdigheder og personlige egenskaber, man skal besidde for at være det. Man skal være god til at skyde, være i god form, være god til at orientere sig og være udholdende, både fysisk og mentalt. Jacob inkluderer også mod og loyalitet og det at være løsningsorienteret og praktisk af sindelag.

Så er der den essentielle faktor, som vel i sig selv er den, der får jobbet til at ligge fjernt for mange: Et afgørende kriterium for en soldat er, at han eller hun er villig til at slå ihjel og er parat til at gøre det, når det gælder.

»En politimand kan også blive nødt til at slå ihjel, men det vil altid være i selvforsvar. Vi bliver jo faktisk bedt om at tage ud - med det formål at slå ihjel. Det er en uundgåelig del af vores job, og der adskiller det sig fra alle andre job.«

Man kalder det alt muligt andet: fjenden skal nedkæmpes. Fjenden skal neutraliseres. Fjenden skal fjernes. Men når Jacob og de andre soldater får de ordrer, ved de nøjagtig, hvad det betyder.

»Det handler om, at vi skal slå fjenden ihjel. En soldat er godt klar over, at jobbet kan medføre det, og han har tænkt over det, inden han tager af sted på en mission som den her.«

Ansvaret for at slå ihjel

Og døden er ikke bare diskret tilstede her i Helmand; ikke subtilt, men åbenlyst overalt. Den er i Green Zone, hvor de fleste danske soldater er faldet i kamp, i militærlejrene, i Kabul lufthavn, hvor der siden en nylig selvmordsbombe tog fire liv har været forhøjet trusselsniveau. Døden er i alle soldaters bevidsthed, i alle fremlagte strategier, i alle tagne hensyn; døden er ubetinget indehaver af den hovedrolle, alle divaer og førsteelskere ønsker at spille; det er den, alle danser om, alle tænker på, det er den, som hele krigens enorme iscenesættelse ikke ville findes foruden. Døden er det kolde hjerte i krigens hårde krop; her er ingen mødt op for at tale om tingene. Her arbejdes målrettet på at slå ihjel fra begge sider. Jacob fortæller om sine egne erfaringer med at slå ihjel:

»Jeg har ikke trykket på aftrækkeren og en mand foran mig er faldet død om. De gange jeg har været i kamp, har jeg været fører.«

Det betyder, at Jacob er den, der beordrer de andre frem mod fjenden og til at skyde eller bombe, mens han selv holder overblik over kamppladsen.

»Jeg bruger mine soldater til at slå ihjel for mig, og derfor har jeg selvfølgelig også slået ihjel. Ansvaret vil altid være større opad i hierarkiet. Så ja, jeg har slået ihjel.«

For Jacob hænger føreransvaret tæt sammen med en forventning om, at han også har den største indsigt i, hvad der er rigtigt og forkert. Hans folk har accepteret, at han er deres chef, og at når han giver ordre om at dræbe, så er det, fordi det er i orden. Soldaterne er forinden blevet undervist i krigens love og konventioner for at sikre, at de ikke i blind lydighed begår krigsforbrydelser.

»Altså, hvis jeg siger, 'skyd det barn' eller 'udryd den landsby', så skal de sige fra, og de ville også blive straffet for ikke at sige fra. Selv om de synes, jeg er verdens bedste chef, skal de selv vurdere, om delingsføreren og dem videre opefter, som giver ordrer, har hjemmel til det.«

Glæde over fjendens død

Når mødet står med Taleban og der skal slås ihjel, tøver Jacob ikke. Han pynter heller ikke på virkeligheden.

»Når vi møder talebanere hernede gør vi, hvad vi kan for at slå dem ihjel. Når de prøver at slå os ihjel, prøver vi at slå dem ihjel. Jeg har det helt OK med, at jeg synes det er i orden at slå talebanere ihjel.«

Han begrunder det med, at talebanerne gør ting, som ikke er i orden, og han siger, at det er ret enkelt for soldater, som er indsat i den kamp. De ved, at opgaven helt konkret indimellem er at gå ud og finde nogle talebanere og slå dem ihjel. Og sådan en opgave er faktisk en af de mest enkle opgaver, man kan give en soldat.

»De fleste opgaver, som omhandler at støtte stabiliseringsprocessen, har nogle langsigtede virkninger, som er svære at måle fra dag til dag, men ligesom en håndværker godt kan lide at gå hjem fra arbejde og vide, at nu blev det køkken færdigt, så er det også rart for os at vide, at i dag, der løste vi opgaven. Og den er meget konkret, når det handler om at slå nogen ihjel og få det gjort.«

Jacob indrømmer gerne, at han er en af dem, der jubler, når talebanere dør i kamp. Det er en kamp derude mellem to parter; det ved de, og det ved talebanerne.

»De giver alt, hvad de har, og vi giver alt, hvad vi har, og fordi konsekvensen er så enorm, hvis man taber, så er forløsningen ved at vinde også dét større.«

Ifølge Jacob er det i orden, hvis soldater synes de har haft en god arbejdsdag, der indebar at slå andre ihjel.

»Det er farligt, hvis de slipsemennesker, der sender os ud, ikke forstår, hvad det er, der sker i kampen og tager afstand fra, at man jubler, når man har nedkæmpet fjenden. Skal vi være kede af det, hvis vi er dem, der går levende fra en kamp, og sørge, fordi nogle stakkels talebanere nu er døde?«

Efter en kamp er Jacob og de andre soldater fyldt af en eufori og en lettelse, som muligvis er svær at forstå. De har lige overlevet. De har fået ram på fjenden, og er dem, der kan forlade kampen i live.

»Vi er lige lykkedes med den mission, vi er sendt ud på. De har sendt os ud med fare for vores egne liv, og så må vi ikke være lettede?«

Nedkæmpelsen af Taleban er en folketingsbeslutning, så Jacob antager, at legitimiteten for drabene er på plads.

»Derfor virker det hyklerisk, at vi så skal stå med sørgeansigter på og ikke må juble, fordi vi er lykkedes med det, vi er sendt herned for.«

Fjendebilledet Taleban

Helt så enkelt er det alligevel ikke, for selve det at slå ihjel har Jacob det skidt med. Han fortæller sig selv, at dem, han har slået ihjel, som udgangspunkt har forsøgt at slå ham ihjel. Her i Helmand forklarer han drabene med, at det afghanske folk igennem deres regering og det internationale samfund har bekræftet, at det kan være nødvendigt at slå Taleban ihjel for at få et bedre Afghanistan og en bedre verden. Men han kalder drabene en tragisk konsekvens af sit arbejde, fordi det er frygteligt at slå ihjel.

»Man kan ikke lade være med at tænke på, at ligesom jeg har kone, familie og venner, så er der en sandsynlighed for, at det har fjenden også. Det er ikke kønt at slå ihjel. En død krop er et frygteligt syn. Et syn, som hver gang berører én langt ind i sjælen.«

I situationen skærer han sin viden fra om netop det, at fjenden kan have familie og venner, for at det ikke skal forstyrre hans fokuseren på at vinde over ham. Han afpersonificerer manden og fokuserer på, at de er to modstandere, der begge er mødt op til kampen og begge kæmper for at vinde.

»Efter kampen kan jeg så igen klæde ham på med personligheden og f.eks. have respekt for den indsats han gjorde som modstander og det mod, han udviste. Talebanerne har ikke tilnærmelsesvis den udrustning og de våben, vi har, og alligevel vælger de kampen på liv og død.«

Jacob oplever, at han kan tale mig selv op i det felt, hvor fjenden bare skal dø. Men efter nogen tid er han alligevel tilbage i erkendelsen af, at det ikke er naturligt.

»Så er jeg tilbage ved, at det faktisk er i strid med mine grundværdier. Og fordi jeg er nødt til at gøre noget, som er i strid med mine grundværdier, så er det hamrende nødvendigt, at baggrunden og argumentationen for hvorfor jeg skal gøre det, er i orden.«

Det føler han, at den er her i Afghanistan.

Idealerne

Jacob oplever det som en tillidserklæring at blive sendt ud for at slå ihjel.

»Når Forsvarsudvalget siger god for, at vi skal deltage i en mission, så stoler de på, at vi kan finde ud af at skyde de rigtige og lade være med at skyde de forkerte. Vi bliver af regeringen faktisk givet den tillid, at vi kan håndtere det største ansvar, man kan give et menneske: At vi er i stand til at udøve dødbringende magt, når det er nødvendigt.«

Den idealisme, der blev vakt under den første udsendelse, består. Omverdenens reaktion på den har dog ændret sig fra Bosnien til Afghanistan.

»Jeg kan huske engang, når jeg sagde, at det var idealisme og patriotisme, der drev mig, så oplevede jeg, at det var fy-ord. Folk kiggede på mig som om jeg var fuld, for det var ikke ord, man forventede, at en fyr midt i 20'erne gik og brugte.«

Jacob gik over til forklaringen, at det var egoisme. Hvis han ved at gøre noget for andre og en bedre verden selv ville få det bedre, så gjorde han det jo i sidste ende for sig selv. Det kunne folk godt forstå.

»Så købte de den. Det ændrede nu ikke på, at det var idealismen, der drev mig. Hvis jeg havde en femmer for hver fest, hvor jeg har måttet forsvare, hvad jeg laver, så ville jeg være rig i dag.«

Men der er sket noget. Jacob tjener ikke særlig mange femmere for tiden. Han oplever i dag meget større forståelse for det at tage ud på missioner, end han gjorde for 10 år siden.

Forsvaret for Europa og Danmark står centralt i Jacobs motivation for at være eskadronchef i krigen i Afghanistan.

»Ved at vi er her, holder vi uden tvivl nogle terrorister beskæftiget på deres hjemmebane. Da USA, London og Madrid var blevet ramt, troede jeg, at København var det næste mål. Danmark havde været med USA og England i krig i Irak. Danmark var nu i krig i Afghanistan, igen med USA og England. De var begge blevet ramt, så hvis jeg var talebaner, ville jeg have angrebet Danmark som de næste.«

Personligt synes Jacob, at det er bedre, at han er hernede og har ansvaret for en masse unge mennesker, end at der var én, der var knap så god. Han har en opfattelse af, at han er god til det, han laver.

»Det lyder selvfedt, men sådan ser jeg det; det er et ansvar, jeg mener, jeg kan løfte, og derfor giver det mening for mig.«

Ligesom det at bo i et privilegeret land forpligter til at hjælpe dem, der ikke gør. Fordi evner og muligheder forpligter.

»Jeg bruger mine til at løfte mit ansvar her i krigen i Afghanistan. Det har jeg det godt med.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

"Jacob bruger ordet ‘soldat’ som samlebetegnelse for en række færdigheder og personlige egenskaber, man skal besidde for at være det. Man skal være god til at skyde, være i god form, være god til at orientere sig og være udholdende, både fysisk og mentalt. Jacob inkluderer også mod og loyalitet og det at være løsningsorienteret og praktisk af sindelag."

"Ligesom det at bo i et privilegeret land forpligter til at hjælpe dem, der ikke gør. Fordi evner og muligheder forpligter."

Jeg håber oprigtigt, at "Jacob" anerkender, at størstedelen af DK, ligesom han, anvender døgnets 24 timer til at bringe deres, omend anderledes kompetencer, til nytte på samme sæt vilkår. Nemlig deltagelse. Også selvom det medfører, at man ikke kan forvente at stå uimodsagt. Krig er ikke det eneste håndværk, som afkræver respekt. Blot til erindring...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Per Thomsen

Hugo Barlach

.”Krig er ikke det eneste håndværk, som afkræver respekt.”

Man kan naturligvis mene at krig er et håndværk som afkræver respekt. Man kan så sandelig også mene det modsatte.

Personligt er jeg være noget så dødhamrende træt af at få tudet ørerne fulde af at vi skulle skylde de danske soldater i Afghanistan respekt. Hvorfor skulle vi dog det?

Det er noget militaristisk og nationalistisk pladder at vi skal have respekt for personer, der lever af at begå krigsforbrydelser og terrorisere den afghanske civilbefolkning. Som Kurt Tucholsky Kurt så rigtigt sagde:

.”Soldaten sind Mörder“

Soldaterne i Afghanistan fortjener ikke respekt, men derimod kold foragt, og ikke mindst fortjenre de, at nogen fortæller dem sandheden om deres indsats. De danske rakkerknægte har skrigende udækket behov for at få at vide at de optræder som ”bad guys”.

Ligesom i sin tid de amerikanske soldater i Vietnam går de danske soldater i øjeblikket rundt i den vildfarelse, at de tror at eftertiden vil opfatte dem som helte. Intet kunne være mere forkert.

De danske soldater skal være forvisset om at historiens dom over deres indsats i Afghanistan vil blive meget hård.

Brugerbillede for Hans Hansen

Nu skal man nok ikke glemme, i bar overfladiske betragtninger, at selv USA har skiftet strategi i forbindelse med uddannelsen af afghanistans egen hær i bekæmpelsen af den sindsyge bevægelse taleban.

Det er komplet forkert at bilde sig ind at flertallet af afghanere er imod den hjælp de får fra vesten, hvilket udtrykkes af den afghanske indenrigsminister, der ser særdeles bekymret ud ved tanken om vestens tilbagetrækning, før afghanerne selv er i stand til at håndtere problemet.

Iøvrigt har flere afghaniske bønder opdaget at de kan tjene flere penge på at dyrke andre afgrøder end opium, der omtales som umuslimsk, og eftersom taleban midlertidigt har opgivet visse områder, at de derfor ikke udplyndrer bønderne.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Et meget interessant indblik i en velovervejet og moden persons tankegang. Mange tak for det.

Godt at se et eksempel på, de personer der sendes i ledding, er topprofessionelle, frivilligt har valgt deres metier, og har al den integritet og motivation det krævende job fordrer.

Brugerbillede for Karsten Aaen

We're against the war, not the soldiers - lød det engang i protesterne mod Vietnam Krigen. Godt at huske er dette.

Om jeg forstår, at Jacob mener, at terroristerne bliver opholdt ved at han slås med Taleban; de er jo netop ikke terrorister. Al Qaeda er terrorister her; de befinder sig på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan. (og nej, jeg går bestemt ikke ind for hverken krig eller terror). Blot synes jeg det er nødvendigt at præcisere, at Taleban jo ikke er 'onde mennesker' eller terrorister.

Brugerbillede for Hans Hansen

Karsten Aaen

Taleban jo ikke er ‘onde mennesker’ eller terrorister.

Det er jo absurd Karsten - Naturligvis er taleban de rene misforståede englebasser, bare med en alternativ frihedsforstelse.

At de er en direkte udledning af en bandelignende islamistisk facisme, ser vi stort på, ikke sandt, der sådan helt uforvarende, og ved en fejl, arbejder sammen med terrororganisationen al-qaeda?

Så meget for din forståelse Karsten Aaen ;-)

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

For første gang læste jeg i dag i Politiken om hvilke interesser forskellige nationer har i Afghanistan:

Kineserne har indtil nu investeret 2,9 mia. dollars i kobberforekomster i Ainak, ca. 30 km fra Kabul. Der skønnes at være 20 mio. ton kobber der, som er blandt de største endnu uudnyttede ressourcer.

Russerne og USA har uden held forsøgt at forhandle placering af rørledninger til olie og gas gennem Afghanistan. De vil ikke have dem.

USA har ud over rørledninger brug for baser i Afghanistan, hvis det skulle blive aktuelt med Irans atomvåben – skriver Søren Mørch. - ”Hvad i alverden skal Danmark på den galej? Hvor mange danske soldaters liv og velfærd er det værd at ofre på striden om Kashmir, Unocals rørledninger, kinesernes kobbermine?”

Godt spørgsmål Ved soldaterne overhovedet hvad de kæmper for?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Ved soldaterne overhovedet hvad de kæmper for?"

Jacob Palmer Bjerborg mener sikkert, at han kæmper for fred og fordragelighed, selv om han umuligt kan være blind for, at den nation der udsender ham, alene plejer nationens interesser, hvilket næpper er sammenfaldende med hans personlige motiver.

Det kan man jo så grine eller græde af, hvis man ikke er villig til at tage hans ord for pålydende. Personligt kan jeg sagtens følge, og ikke mindst anerkende, hans tankegang.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Ja jeg har jo nok lidt svært ved at sætte mig ind i tankegangen med ”den indre drengerøv”. Måske hvis man er meget ung. Jeg fatter dog ikke hvorfor man ikke bliver klogere med alderen. At ”juble” når et menneske dør, er den ultimative forråelse.
Men jeg anklager først og fremmest den danske regering for svineriet.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger,

måske skulle du læse artiklen én gang til? Drengerøven forsvandt i et hul i Bosnien, og efter moden overvejelse, vendte en afklaret og voksen mand tilbage til den grønne firmatrøje.

Personligt synes jeg ikke det kræver megen empati, at sætte sig ind i Jacob Palmer Bjerborg reflektioner, og rationalet bag hans valg og tankegang.

Brugerbillede for Per Thomsen

Karsten Aaen:

."We’re against the war, not the soldiers - lød det engang i protesterne mod Vietnam Krigen. Godt at huske er dette."

Så ville det måske også være godt at huske at flertallet af amerikanske soldater i Vietnam var værnepligtige, der var tvunget ind i krigen. Dette til forskel fra de danske rakkerknægte i Afghanistan der alle har meldt sig frivilligt til at gøre det beskidte arbejde for NATO mod god betaling.

Soldaterne har sådan set ingen gode undskyldninger for deres handlinger, hvis man ser bort fra ungdommelig naivitet og uvidenhed. Og hvor langt kan man egentlig komme med den undskyldning?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R.

Det er jo typisk at få at vide at man hellere må læse artiklen igen, fordi man ikke helt har forstået substansen.

Jeg tror jeg har forstået hvad Jacob mener, når han siger:
»Så er jeg tilbage ved, at det faktisk er i strid med mine grundværdier. Og fordi jeg er nødt til at gøre noget, som er i strid med mine grundværdier, så er det hamrende nødvendigt, at baggrunden og argumentationen for hvorfor jeg skal gøre det, er i orden.«

Så fatter jeg så meget, at Jacob har søgt efter argumenter og har fundet dem. Det er en ”tillidserklæring” at blive sendt ud for at slå ihjel, og ”grundværdierne” er stoppet skråt op. Han har søgt bekræftelse i et miljø, som vil bruge et hvilket som helst argument for de noble intentioner og nødvendigheden af at slå ihjel - tilpasset den enkelte.

Søg, og du skal finde hvad du ønsker, hvis du bare indsnævrer søgefeltet tilpas.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Det er jo typisk at få at vide at [...]"

Forhåbentligt er den slags "råd" ikke typiske for mit vedkommende? Det var i reel frustration over din kommentar, der IMO missede pointerne helt - og ikke en plat måde at praktisere nedladenhed på.

Din seneste kommentar giver god mening. Din beskrivelse skal nok gælde for en del af de udsendte soldater...

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R.
Nej, det ligner dig heller ikke ;-).

Men jeg er i den grad bekymret for hvilken hjernevask der foregår af bl.a. unge mænd, der af uldne årsager dropper en universitetsuddannelse for at drage i krig.

Man kan også holde sin sti nogenlunde ren, ved at man ikke personligt har trykket på aftrækkeren, men har fået andre til at slå ihjel for ”sig”. Hvem er ”sig”? Er det mon kinesernes kobberinteresser eller USA's interesser for olie- og gasledninger?

Der er en vis selverkendelse i, at han naturligvis påtager sig ”ansvaret” og føler sig præcis lige så ”skyldig”, som hvis han selv havde ”pelset” de satans talebanere, som i øvrigt har familier og børn. ”Krigens love” træder naturligvis i kraft, hvis han kommanderer nogen til at dræbe nogen på ”uetisk” vis, hvilket han selvfølgelig ikke kunne drømme om, og hvis han gjorde, skulle hans mænd protestere, for ikke selv at blive draget til ansvar for utilbørlige drab.

Jeg siger: - Ja den er go’ med dig. Ligesom ”Far her”, der påtager sig ”ansvaret” og admiralen, som sov godt om natten når soldaterne døde, men som ikke var i stand til at lukke et øje, da sagen om Forsvarets dumhed kørte i medierne om Jægerbogen (sidstnævnte også en perle fra Søren Mørch).

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Det kunne være, jeg skulle få anskaffet Søren Mørch seneste bøger, nu du giver dem så megen reklame, med vittige og opvakte pointer? :-)

Brugerbillede for Per Thomsen

Inger Sundsvald:

,” Der er en vis selverkendelse i, at han naturligvis påtager sig ”ansvaret” og føler sig præcis lige så ”skyldig”, som hvis han selv havde ”pelset” de satans talebanere, som i øvrigt har familier og børn.”

Ja og så viser undersøgelser oven i købet, at det langtfra kun er talibanere NATO soldaterne ”pelser”.

Det er faktisk kun omkring 10% af modstansdbevægelsen der er tilknytttet Taleban eller Al Quaida. De resterende 90% af modstandsbevægelsen er patrioter og frihedskæmpere, der fører en væbnet kamp mod en brutal udenlandsk besættelsesmagt.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R.

Det skulle du tage at gøre. Især ”Den sidste Danmarkshistorie” og den om Danmarks statsministre er læseværdige. Og bestemt Krasniks mobbebog med Ritt & Søren. Alene hans kommentarer er alle pengene værd. Jeg er en stor beundrer af Søren Mørch og hans klare tanke.

Indtil videre kan du nøjes med at anskaffe Politiken fra i dag, hvor det er Søren Mørchs tur at skrive ”Bagklog” på bagsiden af debatsektionen
;-).

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg kan naturligvis tage fejl, men jeg opfatter Forsvaret på linie med religiøse organisationer, der indfanger ”ubefæstede sjæle”, som søger en mening med tilværelsen. Det er de færreste der slipper ud af kløerne igen, når de først er kommet ind, for det er sin sag at stille sig op med en ”selvstændig mening”, når man først er blevet hjernevasket.

Jeg kan godt forestille mig hvilken lettelse det må være at overgive sig helt til noget som andre har tænkt meget over, så man bare behøver at følge parolerne uden at bekymre sig om noget som helst. Når man så har modtaget med åbent sind alt det som angives som rigtigt og godt, er det nok sin sag at vende op og ned på det hele.

Faktisk tror jeg at unge mænd er særligt udsat for at blive indfanget. Der er fast kost og logi, en uniform, kammeratskab, spænding og gang i den, et vist skær af helte som på heroisk vist ”hjælper” andre lande samt sikkert også en del piger, der føler sig tiltrukket af disse ægte ”mandfolk”.

Hvis man ikke ved hvad man ellers skal lave, så kan man jo lige prøve. Og inden man ser sig om, er man blevet ”fascineret”, men har for resten også mistet sine grundværdier.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg tror jeg har udtrykt mig uklart ang. Taleban. Taleban gør noget som jeg bestemt ikke støtter eller er enig med. Men når Jacon direkte siger, at han mener, at DK er gået fri af terror-angreb fordi han slår talebanere ihjel, vil jeg tillade mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved denne holdning. Netop fordi det er Al Qeda som er terroristerne, ikke Taleban.

Og Taleban er ikke 'onde mennesker', deres handlinger kan gøre ondt eller deres intentioner kan være onde. Onde mennesker er noget der kun findes i eventyr eller i USA's krigsfilm, mener jeg.
Talebanerne mener sikkert, at det de gør, er det gode og skønne, ud fra deres holdning - præcis som Jacob gør.

Soldaterne er sendt ud af et land, bl.a. Danmark - og netop derfor mener jeg bestemt ikke man kan klandre soldaterne. De gør blot deres pligt. Man kan derimod være imod krigen, og imod f.eks. Søren Gade, Forsvarsminister i det her land. For at ville krigen og for at ville soldaterrne sendt til en nyttesløs krig i Afghanistan.

Brugerbillede for Per Thomsen

Karsten Aaen:

."De danske soldater i Afghanistan gør et godt stykke arbejde, mener jeg."

Hvordan kan du vide det, Karsten Aaen? Har du selv været i Afghanistan og gjort dine iagttagelser?

Karsten Aaen du har dine informationer fra politikere og fra en presse der lyver så meget at det halve kunne være nok.

Har du allerede glemt skandalen, hvor det blev afsløret at Forsvarskommandoen bevidst konstruerede falske beviser for at vildlede offentligheden?

Har du glemt alle de løgne om krigen i Afghanistan der allerede er blevet afsløret på nuværende tidspunkt?

Har du glemt at ”far her” alias forsvarsminister Søren Gade bedyrede at han ville tage ansvaret og konsekvenserne, men at han stadigvæk fremdeles er monteret til sin ministertaburet med superlim?

Hvordan kan du have tillid til de oplysninger du får fra den kant?

Brugerbillede for Thorsten Lind

Gå efter de store fisk,,,,,
De største torsk svømmer rundt inde på Christiansborg. De udsendte soldater, udfører blot deres arbejde...Det kan jeg godt nikke anerkendende til ( uden at forstå det, eller forsvare det - man er vel pacifist.).
Jeg bakker Per Thomsens kompromisløse kamp mod militarismen, og dens grusomheder, 100% op,og samtidig er jeg enig med Karsten Aaen.
Overtorsken, var det ikke ham der blev headhuntet
af NETTO, til en stilling nede i Brussel? Den fisk
skulle grilles over en sagte ild i Haag. Tak MVH.Th.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Er det en argumentation der holder i 2009?"

Nationer har pligt til at instruere soldaterne i regler for krigsførelse, så soldater (herunder officerer) er i stand til at vurdere, om deres handlinger og de ordrer de modtager, ligger indenfor reglerne eller ej.

Ordrer, der bryder krigens love, må ikke udføres. Handlinger, der bryder krigens love, må ikke ske.

Ved at overholde regler, kan soldater juridisk sige sig fri for et personligt ansvar.

Træffer regeringen eller parlamentet en ulovlig beslutning om krigsførelse, er det i sidste ende dem der er ansvarlige.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Kim,

Inger har givetvis ret i, at nogle soldater drages af sammenholdet, fællesskabet, opfattelsen af at man foretager sig noget meningsfuldt. Det vil du vel ikke nægte, forekommer?

Nu du er online, kunne du måske tilkendegive, om min gengivelse af principperne for hvordan man som soldat pådrager sig et personligt, juridisk ansvar, er nogen korrekt gengivet.

Brugerbillede for Per Thomsen

Thorsten Lind:

."De største torsk svømmer rundt inde på Christiansborg. De udsendte soldater, udfører blot deres arbejde…"

Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair og alle de andre ikke kunne føre krig, hvis der ikke i bunden af hierarkiet befandt sig velbetalte rakkerknægte, der er villige til at gøre det beskidte arbejde. Derfor er vi nød til at fortælle soldaterne, sandheden om krigen.

Det er udtryk for misforstået hensynsfuldhed at ville holde hånden over de danske soldater og ville frikende dem for personlig skyld.

Inger Sundsvald har i sit fremragende indlæg i ovenstående på en meget meget fin måde beskrevet hvad der motiverer soldaterne. Det er vores opgave at angribe alle de myter og den ideologi, man indpoder soldaterne.

Vi må italesætte det forhold at forsvaret er en organisation der på linie med religiøse organisationer, indfanger ”ubefæstede sjæle”.
Vi bør fortælle soldaterne, at det ikke er et ærværdigt erhverv at være lejemorder for regeringen, og at soldaterne må leve med den skyld de pådrager sig i tjenesten resten af deres liv.

Det er vores opgave at fortælle soldaterne at de er alt andet end heltemodigt og ærværdigt at være NATO-soldat i Afghanistan, inden de rejser ud og finder ud af det på den hårde måde. Det er nemlig for sent når først soldaterne vender hjem som psykiske krøblinge med blod på hænderne.

Brugerbillede for Thorsten Lind

Per Thomsen

."Det er udtryk for misforstået hensynfuldhed at ville holde hånden over de danske soldater og ville frikende dem for personlig skyld."

120% enig!

Dovenskaben tilsiger mig blot, at gå efter de store
fisk. Princippet om "Den stærkes ret" er yngre stenalder, med plads til forbedringer.

Så fuld opbakning herfra, jeg morer mig kosteligt over din ( og Inger Sundsvalds ), hudfletning af
militarismens indbyggede absurditet.

( ....når nu pressen så åbentlyst ikke er opgaven voksen. Propaganda for fuld udblæsning............
jeg savner de civile Afghaneres stemme,
artikler med den vinkel ønskes, gerne med blodige farvefotos, af de civile ofre...krigen i al sin gru!! )

MVH.Th

Brugerbillede for Kim  Vibe

Heinrich,

Nej det vil jeg selvfølgelig ikke nægte. Det var det med at opgive sine grundværdier, jeg ikke helt kunne rumme.

Og ja. Din juridiske gennemgang er korrekt. Soldater har ikke pligt til at følge ulovlige ordrer.

Det er dog også tydeligt, at der i de nuværende krige er en betydelig gråzone, da konventionerne ikke er klare.

Brugerbillede for Per Thomsen

Jørgen Nielsen:

.”Inden værnepligtens neddrosling, har hundredtusinder af unge mænd passeret gennem kasernernes porte, og så vidt vides har de ikke lidt overlast.”

Jørgen Nielsen har her fat i en meget vigtig pointe, nemlig at mange vil hævde at man ikke tager skade af at være i militæret, men at man derimod kan lære mange vigtige ting på landets kaserner. Det er en vigtig pointe som er så central, at Allan Olsen rent faktisk har skrevet en sang i den anledning. Den kommer her:

VI LÅ JO I HERNING

kone kom herhen til sengen
jeg er højst en lille smule træt
kom kone lad os tænke os tilbage
til dengang jeg samlede dig op
Skidtsparknancy af nogle skidtspark folk
hun havde så svært ved at slippe
den gamle han solgte jo briketter
du blev tosset når han gramsede på dig
mor gik ind til byen hvor hun vaskede for folk
hun vaskede osse for mig
vi lå jo i Herning i min tid som sergent
der var ingen der hunsede med far
vi gravede og gravede
og vi gravede igen
det var hernede vi lærte at forsvare
det var hernede vi lærte at forsvare
kom kone og dans til musikken
så mixer daddy en drinks
løft dit ansigt det vil sagtens kunne gå
jeg klapper takten imens
ja kom kone lad os prøve og holde sammen
ikke som nogle Rimmerbyskvat
de får rødhårede unger og fattigmandshjælp
og bruger pengene på pjat
jeg har altid godt villet spille banjo
jeg vil hellere spille første violin
jeg skal sat'me sparke stolen væk under dem
der prøver på at gøre os til grin
vi lå jo i Herning i min tid som sergent....

vi lå jo i Herning i min tid som sergent....

Brugerbillede for Per Thomsen

Jørgen Nielsen:

.”Men det er altsammen nu reduceret til en patologi, fordi Fru Sundsvald ikke mener at danske soldater bør opholde sig i Afghanistan.”

Her føler jeg mig ligegodt kaldet til at tage den gode Fru Sundsvald i forsvar.

Sundsvald har ikke skrevet at det er udtryk for patalogi at vælge en karriere i forsvaret. Eller sagt på almindeligt dansk, så har Sundsvald aldrig påstået at de professionelle soldater er syge i hovedet.

Det Sundsvald har sagt er at forsvaret forsøger at indfange ubefæstede sjæle på samme måde som religiøse sekter, og det er jo så sandt som det er sagt.

Brugerbillede for Lars R. Hansen

Sundsvalds indlæg bærer dels præg af manglende indsigt og dels manglende indlevelsesevne. Dog skal Sundsvald have ros for at tage forbehold for egen fejlbarlighed. Et i dette tilfælde meget klogt træk.

Jeg er dog ikke uden en vis forståelse for Sundsvalds fejlagtige opfattelse. Noget af det sværeste for et menneske, er, at opnå en dybdeforståelse eller blot accept af - at andre mennesker kan træffe livsvalg som ligger så uendeligt fjernt fra ens eget spektrum af acceptable livsvalg. Disse - fra ens eget spektrum afvigende - mennesker må følgeligt være underlagt en eller anden korrumperende indflydelse.

I tilfældet 'soldat for Danmark' mener Sundsvald, at der simpelthen må være tale om 'ubefæstede sjæle' som underkastes hjernevask, hvorefter de nu hjernevaskede er reduceret til intellektuelt og emotionelt ureflekterende uniformeret redskaber, der ikke kun har mistet sine grundlæggende værdier, men dertil også evnen til at danne og ytre selvstændige meninger - for hvordan kan man ellers forklare alle disse tusindvis af mennesker vælger en livsvej som ligger så langt fra Sundsvalds spektrum?

Et bud kunne jo lyde, og hold nu fast, at Sundsvalds spektrum ikke er dækkende - at der rent faktisk findes meningsfulde livsvalg uden for Sundsvalds snævre spektrum, hvilket det er min påstand er tilfældet med 'soldat for Danmark'.

Bevæggrundene til at melde sig - kan selvsagt være mange - og jeg skal da bestemt ikke afvise kammeratskab, eventyrlyst, fast rammer og personlige udfordringer fylder en del hos især konstabelelever, men i tilgift disse (helt legitime bevæggrunde) løber andre understrømme, herunder også et genuint altruistisk ønske om, at bekæmpe menneskefjendtlige regimer og bevægelser som fx. taleban og affilieret.

Bevæggrundene for at blive i forsvaret - er selvsagt også mange - men her vil jeg helt og aldeles afvise hjernevask som en af dem. Dansk forsvar brug simpelthen ikke sådanne virkemidler. Nuvel en vis dannelse og afretning, javist, men denne kan på ingen måde karakteriseres som hjernevask - tværtimod søger man at kultivere selvstændig, kritisk og selvkritisk tænkning og selvdisciplin fylder uendeligt mere end kadaverdisciplin - det er kun på det rent 'håndværksmæssige' område man søger at internalisere det indlærte - forsvaret vil have initiativrige og handlekraftige soldater der kan tænke selv. Og sådanne soldater får man ikke med hjernevask.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Jørgen Shuriken Nielsen:
"Og hvori består “hjernevasken” i den konstatering? Det er vel for pokker det kit, der holder alle fællesskaber sammen i længere perioder."

Jeg har intet skrevet om hjernevask (i denne anledning), og du har ganske ret i, at Forsvaret principielt ikke adskiller sig fra andre miljøer, hvor medlemmer fuldt ud bliver del af et intenst fællesskab.

Det stærke fællesskab, den fælles adoption af firmakulturen, at kollektivet sættes over individet, rendyrkes givetvis hos Forsvaret. Uden det, kunne det næppe lade sig gøre at have en effektiv hær bestående af frivillige. Bevidstheden om, og dyrkelsen af, en særlig korpsånd, er formodentligt langt stærkere, end hvad der kunne opleves hos professionelle sportshold, et brandkorps, en bande o.a.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Lars Hansen:
"Noget af det sværeste for et menneske, er, at opnå en dybdeforståelse eller blot accept af - at andre mennesker kan træffe livsvalg som ligger så uendeligt fjernt fra ens eget spektrum af acceptable livsvalg."

Det er netop det fine ved Jacob Palmer Bjerborgs beretning - hans valg giver mening, og er ikke mindre sammenhængende end de livsvalg nogen anden foretager. Det burde ikke fordre den store empati at forstå og acceptere hans valg, givet de muligheder han tydeligvis er i besiddelse af.

Det sublime ved beretningen, er dog den usædvanlige ærlighed overfor sig selv, og de valg der er truffet.

Hvor tit hører man f.eks. en bogholder beskriver sine livsvalg, som et bevidst ønske om overskuelighed, et ønske om fravær af udfordringer og overraskelse, præget af mangel på fantasi og eventyrlyst, angst overfor at skille sig ud på nogen måde, og et vedkommende villigt har valgt en slavetilværelse, pga. manglende tillid til egne evner og ansvar, og en sygelig søgen efter at blive en del af et fællesskab på nåde?

Det er svært, at sætte sig ind i andres tankegang. I min optik er det for de fleste endnu vanskeligere, at være realistisk og ærlig om sig selv.

Brugerbillede for Per Thomsen

Opmærksomme læsere har bemærket at Inger Sundsvalds fremragende kommentar i ovenstående er læsernes mest anbefalede kommentar. Det er der sandelig også god grund til.

Læs den!

Brugerbillede for Lars R. Hansen

Heinrich R. Jørgensen,

Jeg kan fuldstændig tilslutte mig dine bemærkninger og korrektion af mit indlæg:

Det burde ikke fordre den store empati at forstå og acceptere hans valg...

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Ja, det kan sandelig være svært i sætte sig ind i andre tanker og motiver. Fordommene tager nemt overhånd. Jeg kan f.eks. sagtens sætte mig ind i at en bogholder vælger sit fag efter moden og velovervejet tankegang, fordi han synes at tal er interessante og smukke. Jeg kan også sagtens forestille mig at han har et lykkeligt liv som ikke er spor kedeligt. Måske har han oven i købet stærke holdninger om ikke at slå andre mennesker ihjel og en masse andre interessante synspunkter.

Jeg holder f.eks. meget af ord og bogstaver og den mening der kommer ud af dem. Og så synes jeg det er interessant at forestille mig, hvad der har formet forskellige mennesker, som definerer de valg de træffer. Det er naturligvis rene gætterier, hvis man ikke ligefrem er psykolog. Man kender jo dårligt nok sig selv, men jeg vil da tro, at min måde at anskue tingene på, hænger nøje sammen med det liv jeg har levet på godt og ondt.
….
Jeg takker for de mange anbefalinger. Det er jo noget der kan sætte ens ydmyghed på prøve, når man er kommet sig lidt over overraskelsen.
( ;-).

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Der hvor det glipper for mig er, når soldaten sammenligner tilfredsstillelsen i sit job med tilfredsstillelsen hos en håndværker der har gjort et nyt køkken færdigt. Det kunne også være med bogholderens - som går hjem og er tilfreds med at alle tallene stemmer.

”Ifølge Jacob er det i orden, hvis soldater synes de har haft en god arbejdsdag, der indebar at slå andre ihjel.”

”Vi gør hvad vi kan for at slå dem ihjel”

Jeg ville virkelig gerne forstå det, men hvordan kan man bilde sig selv ind, at det at slå ihjel kan sammenlignes med ethvert andet tilfredsstillende job, uden at være blevet eller at have hjernevasket sig selv? At man har gjort et godt job – som oven i købet er på forløjede præmisser, der ikke nævner ét ord om kinesernes kobberminer, baser og pipelines?

Euforien er nok ikke af helt samme beskaffenhed som hos tømreren eller bogholderen. Spørgsmålet for mig er: - Hvad hulen får dem til det?

Og spar mig lige for løgnehistorier om Danmarks sikkerhed, demokrati og små pigers skolegang. Som mor ved jeg da, at jeg ønsker den bedste uddannelse for alle børn piger/drenge – men ikke hvis det indebærer risikoen for at de bliver dræbt på vej til skole.

Jeg kunne naturligvis ikke drømme om at insinuere at soldaterne er ”syge i hovedet”, sikkert ikke i større omfang end i resten af samfundet. Men jeg fastholder min opfattelse af, at de er vildførte ”ubefæstede sjæle”, som meget vel kan risikere at få psykiske følger - især hvis de hører til dem der på et tidspunkt indser, at de har nået grænsen for hvad de selv kan stå inde for af brutalitet i ”den gode sags tjeneste”.

Undskyld at jeg insisterer.

Brugerbillede for Klara  Liske

I skoleårene sad der to drenge foran mig, som brugte det meste af matematiktimen på at snakke om hvor fedt det kunne være at komme til bornholm og køre tanks. Hvis grundlaget for at deltage i det svineri militær og krig er, så for står man bedre de manglende argumenter, der tit ender i udråb som, "jeg er et mandfolk, og i er nogle kællinger."

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg fatter heller ikke, at de forskellige regeringer i de sidste 8 år har været så opsatte på at gøre USA's regeringer tilpas, og har siddet der på deres sikre kontorer og sendt unge mennesker - andre folks børn - ud i krige, som de ikke kunne drømme om at sende deres egne børn ud i.

Man skal saftsuseme være noget af en kyniker for at træffe den slags beslutninger. Og hvad gør ”oppositionen”?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Klara Liske

Jeg har oplevet en lidt ældre ”dreng”, som opgav uddannelse m.v. og drog til Bosnien. Da han kom hjem og skulle fortælle om eventyret, beklagede han sig over at de ikke fik lov til at skyde på ”fjenden”. Det eneste de foretog sig var at slæbe sandsække rundt. Surt nok!

Brugerbillede for Bente Simonsen

Er det OK, at dræbe mennesker, som har en anden kultur og livsanskuelse end mig, selvom jeg ikke har et minimum begreb om deres kultur og tænkende?

Og juble, når jeg gør det!

Og hvem siger at mit tænkende (eller mangel på det) er mere ret end de andres? I hvilken situation?

Hvordan kan krig retfærdiggøres.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Inger Sundsvald

Uanset hvor patroniserende og nedladende replikkerne til dit fornuftige synspunkt er, skal du ikke fortvivle af den grund - uvidenhed og brutalitet, har det med at give sig ud for at være en universel naturlighed, selv om det modsatte faktisk er tilfældet.

De bedste soldater er fortsat uvidende bønderkarle, fra udkanterne af Danmark. Så simpelt er det!
De har en lang familietradition, for at stå vagt for dronningen, og allerhelst i livgarden, eller militærpolitiet.
"Ligesom dengang far var sergent i Herning."

Hjemmefødningenes mulighed for at komme til København, i beskyttede rammer!

Og tænk, på officersskolen på Frederiksberg, får kadetterne så mulighed for at servere for dronningen ved særlige lejligheder - hvad siger du så?

Nu kæmpede jeg selv i København, du ved dengang i '76 da vi vandt over Warzawapagten.
Du glade for en gang spild af tid, af ellers fornuftige menneskers liv, og sikke nogle tosser der styrede det show.
Men jeg var selvfølgelig også indfødt. Og jeg havde også både uddannelse og et mere vellønnet job end de fjolser, der rendte rundt i den "beskyttede enklave" forsvaret er.

Jeg lærte én fornuftig ting - kampførstehjælp.

I løbet af 9 måneder lærte jeg f.eks. også, at når 4 mand deler én mands job, kan de tre af dem være fraværende, uden at nogen officerer lægger mærke til det. Det stod på i 6 mdr. helt uantastet.
Et show der viser at når, mandskabet holder sammen, kan de slippe afsted med hvad som helst.

I øvrigt også skyde deres egne officerer i ryggen i kampsituationer, hvilket man bl.a. kender fra Vietnam. ;-)

Og som det altid sker, hvor mange er forsamlet, og arbejdsmængden for lille, går der druk i den.
Jeg har mødt adskillige alkoholisere inden for både forsvaret, og min egen arbejdsplads politiet.

De findes der af en eneste grund - dårlig ledelse der ikke er sig deres ansvar bevidst, hvilket ikke mindst den seneste udvikling i forsvarstoppen har bevist.
På den måde viser forsvaret sig fortsat som et beskyttet værksted i vores samfund, helt ude af trit med samfundets virkelighed.

Og så lige for at vende tilbage til den med psykologien, bag drab på andre mennesker.

Den gode soldat, har jo påtaget sig det tunge ansvar, at beordre til drab på fjender, hvilket man jo som et pænt menneske er tvunget til at reflektere over.

Jeg har deltaget i utallige indtrængninger i huse efter bevæbnede gerningsmænd, og mange andre "skarpe" situationer. Når jeg siger utallige er det ikke retorisk, men konkret.
Jeg har hver gang, været parat til at dræbe om nødvendigt, og har også afgivet skud mod en person. Hvilket i øvrigt ikke var i "selvforsvar" - men i et retshåndhævelsesøjemed i forbindelse med et drabsforsøg.

At udføre sådanne handlinger kræver en vis form for træning.
Det kræver træning i at undertrykke normale reflekser såsom flugt - det vil sige man bliver, selv under angreb.
Det kræver også, at man bevarer overblikket - så når man trænger ind igennem døren, at man ikke skyder den uskyldige kvinde der står med et spædbarn på armen, og kvinden har ladet vandet gå, så pisset løber ned af benene på hende, mens hun skriger af angst, fordi hun ikke er vant til at stå foran en maskinpistols munding.

I den fortættede stemning, ved du fortsat ikke om drabsmanden er i huset endnu, men hvis han er og er bevæbnet og skyder på dig - ved du, at naturens flugtmekanisme træder i kraft endnu en gang - det kræver meget hård træning at holde øjnene åbne når man selv er under beskydning.
(Naturens vidunderlige reflekser).

Og når du samtidig ved, at hvis det sker, vil du gennemhulle ham så blod og hjernemasse og smat bliver tværet op ad væggen eller dig selv.
Fordi du - helt personligt - har trykket på aftrækkeren.

Og hvorledes er jeg så i stand til at genkalde mig sådanne ting.
Jo, det er det der forklarer soldaternes rus - i sådanne situationer, bliver mennesket "højt" på adrenalin, der blandt andet betyder, at visse detaljer står knivskarpt i erindringen, mens andre bliver fortrængt.
Det er også derfor de jubler når de har "vundet" - lettelsen over ikke at være slået ihjel, i dag. Det er simpelthen adrenalinen der forsvinder igen.

Jeg tror ærligt talt ikke, at der er nogle politifolk der jubler over at have slået nogen ihjel, på trods af at formålet i deres tilfælde tydeligvis, tjener samfundet i bredere forstand.

Så det er åbenbart noget man fremelsker i forsvaret, som en del af træningen, der jo også består i at undertrykke det elementært menneskelige - du må ikke slå ihjel.

Hvis man tror, at drab på andre, uanset hvor velædigt formålet er, ikke efterlader sig spor, vil jeg bare henvise til de erfaringer modstandsbevægelsens likvidatorer gjorde sig under og efter krigen.

Og ellers kunne man læse Peter Øvig Knudsens fremragende bog "Birkedal" - hvor blandt andet forholdende for politiets henrettelsespelotoner beskrives, samt de personlige konsekvenser det havde for de politifolk der deltog i henrettelser af landsforrædere.

Så indlevelse Inger, det har du såmænd fuldt så meget af om ikke mere, end d'herrer...

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Niels Mosbak

Det bekræfter jo mine værste anelser, at høre fra ”hestens egen mund” om
”træning i at undertrykke normale reflekser” og ”soldaterne rus”.

Føler jeg mig så trøstet ved at få ”ret”? - Nej! Det er noget af mareridt at erkende, at det ikke bare er hjemmestrikkede ”formodninger” jeg aner.

Din personlige kommentar fortjener anbefalinger en masse. Du får den første herfra med kærlig hilsen, i håb om at andre fatter hvad det er du skriver.

Brugerbillede for Kim  Vibe

Inger,

"Hestens egen mund," er det Mosbaks rablerier om hans ungdom for fyrre år siden? En tid hvor øl stadig blev bragt øl ud med hestevogn i indre København, og hvor halvdelen af de ansatte tjenestemænd på Københavns rådhus sad i kælderen og drak fra morgen til aften.

Der er sket en del siden. I hele samfundet.

Men selvfølglig skal soldater kunne slå ihjel. Det er en afgørende del af uddannelsen. Vel nærmest en spidskompetence.

Brugerbillede for Thomas H. Pedersen
Thomas H. Pedersen

Per Thomsen:
"Det er noget militaristisk og nationalistisk pladder at vi skal have respekt for personer, der lever af at begå krigsforbrydelser og terrorisere den afghanske civilbefolkning."

Hvilken krigsforbrydelser er det at NATO fortager sig i Afghanistan? og hvad mener du med terrorisere den afghanske civilbefolkning? hvordan terrorisere NATO lokalbefolkningen?.

Per Thomsen:
.”Soldaten sind Mörder“i Afghanistan fortjener ikke respekt, men derimod kold foragt, og ikke mindst fortjenre de, at nogen fortæller dem sandheden om deres indsats. De danske rakkerknægte har skrigende udækket behov for at få at vide at de optræder som ”bad guys”."

Jeg vil meget gerne have sandheden at vide om indsatsen og hvad mener du med at "optræde som "bad guys"" er det ved at fjerne Taliban så lokalebefolkningen kan komme tilbage til deres normale liv eller hvordan? forklar venligst.

Per Thomsen:
"De danske soldater skal være forvisset om at historiens dom over deres indsats i Afghanistan vil blive meget hård."

Vi får at se men jeg tror desværre ikke du får ret medmindre vesten trækker sig ud ligesom de gjorde i 1992. og vi ved alle sammen hvordan det endte.

Per Thomsen:
"Så ville det måske også være godt at huske at flertallet af amerikanske soldater i Vietnam var værnepligtige, der var tvunget ind i krigen. Dette til forskel fra de danske rakkerknægte i Afghanistan der alle har meldt sig frivilligt til at gøre det beskidte arbejde for NATO mod god betaling."

Taget i betrækning af at det er en af verdens farligste lande de danske soldater arbejder i så er det nu ikke en god betaling. igen forklar hvad du mener med "beskidte arbejde"?

Per Thomsen:
Soldaterne har sådan set ingen gode undskyldninger for deres handlinger, hvis man ser bort fra ungdommelig naivitet og uvidenhed. Og hvor langt kan man egentlig komme med den undskyldning?"

Måske at forsøge at hjælpe andre mennesker i nød men det er vel ikke godt nok mere i nutidens Danmark. hvad med dem som ikke længere er "ungdommelig" der er mange af dem som er udsendt som er langt over de 19 år, hvad skyldes det så at de gerne vil udsendes.

Per Thomsen:
"Ja og så viser undersøgelser oven i købet, at det langtfra kun er talibanere NATO soldaterne ”pelser”.
Det er faktisk kun omkring 10% af modstansdbevægelsen der er tilknytttet Taleban eller Al Quaida. De resterende 90% af modstandsbevægelsen er patrioter og frihedskæmpere, der fører en væbnet kamp mod en brutal udenlandsk besættelsesmagt."

For det første hvor har du "pelser" fra? jeg har aldrig hørt nogen omtale det som "pelser".
Så du mener altså at lokale stammemilitser og kriminelle er patrioter og frihedskæmpere. derudover mener du at den "onde udenlandske besættelsesmagt" er den brutale i Afghanistan. Suk nogle gange er du sgu for meget...

Per Thomsen:
”De danske soldater i Afghanistan gør et godt stykke arbejde, mener jeg.”
Hvordan kan du vide det, Karsten Aaen? Har du selv været i Afghanistan og gjort dine iagttagelser?
Jeg vil derimod meget gerne have dine kilder at vide siden du mener at Karsten Aaen ikke må udtale sig positivt om de "onde besættere" Jeg håber ikke det er Carsten Kofoed.

Per Thomsen:
"Vi må italesætte det forhold at forsvaret er en organisation der på linie med religiøse organisationer, indfanger ”ubefæstede sjæle”.
Vi bør fortælle soldaterne, at det ikke er et ærværdigt erhverv at være lejemorder for regeringen, og at soldaterne må leve med den skyld de pådrager sig i tjenesten resten af deres liv.
Det er vores opgave at fortælle soldaterne at de er alt andet end heltemodigt og ærværdigt at være NATO-soldat i Afghanistan, inden de rejser ud og finder ud af det på den hårde måde. Det er nemlig for sent når først soldaterne vender hjem som psykiske krøblinge med blod på hænderne."
"Det Sundsvald har sagt er at forsvaret forsøger at indfange ubefæstede sjæle på samme måde som religiøse sekter, og det er jo så sandt som det er sagt."

Jeg mener ikke at du er i nogen position til at fortælle soldater om nogen som helst med den viden du har om soldaterlivet eller hvad der sker i Afghanistan. Det er nogle andre personers opgave så lad helst de proff. om det. tak.
Hvorfor er du så fuld af had til dem som ikke tænker ligesom dig, jeg har ondt af dig nogle gange.
Hvorfor er det at man tror soldaterne som vender hjem fra Afghanistan er "psykiske krøblinge" der er langt flere der vendte hjem fra Balkan med psykiske problemer.

Klara Liske siger:
I skoleårene sad der to drenge foran mig, som brugte det meste af matematiktimen på at snakke om hvor fedt det kunne være at komme til bornholm og køre tanks. Hvis grundlaget for at deltage i det svineri militær og krig er, så for står man bedre de manglende argumenter, der tit ender i udråb som, “jeg er et mandfolk, og i er nogle kællinger.”

Hvad hvis nu at de havde sagt at de syntes det var fedt at kører i store traktor eller sportsbiler så havde der vel ikke været noget problem eller hvad?.
og desuden er der ikke "tanks" i det danske forsvar og slet ikke på bornhold. kampvognene er i Holstebro en lille bonus info ;)

Ben Simon siger:
Er det OK, at dræbe mennesker, som har en anden kultur og livsanskuelse end mig, selvom jeg ikke har et minimum begreb om deres kultur og tænkende?"

Ja det er rigtigt det er derfor vi er i Afghanistan for at dræbe folk med anden kultur og livsanskuelse end os i Danmark???.
Og danske soldater får et fordrag omkring kulturen som er i det land de skal udsendes til så de HAR faktisk et minimum begreb om deres kultur.

Niels Mosbak siger:
De bedste soldater er fortsat uvidende bønderkarle, fra udkanterne af Danmark. Så simpelt er det!
De har en lang familietradition, for at stå vagt for dronningen, og allerhelst i livgarden, eller militærpolitiet.
“Ligesom dengang far var sergent i Herning.”

Det er løgn, der er soldater fra alle egne af Danmark selv Storkøbenhavn. og jeg syntes nu at Livgardens soldater er udemærket soldater men det kan da godt være de alle sammen er jyder :).
Det er det gode ved værnepligten der kommer folk en fra hele Danmark så det ikke kun er "uvidende bønderkarle fra udkanterne af Danmark". hvad så med officerene hvor er de så fra?. det kræver en gymnasiale uddannelser for at bliver optaget på Hærens Officerskole og det tror jeg nu ikke særlig mange uvidende bønderkarle har.

Sider