Hemmelig komité rådgiver WHO om svineinfluenza

Offentligheden må ikke vide, hvem der sidder i den gruppe, som rådgiver WHO om svineinfluenza. Gruppen stod bag beslutningen om at opgradere influenzaen fra epidemi til pandemi. Siden har medicinalvirksomhederne solgt for over 55 milliarder kroner af vaccinen
12. december 2009

WHO har en hemmelig gruppe af eksperter, som rådgiver om svineinfluenza - den såkaldte Emergency Committee. Komiteen er helt central og har blandt andet rådgivet generaldirektør Margaret Chan til at udnævne svineinfluenzaen til en pandemi. En opfordring, som hun - med henvisning til gruppen af eksperter - fulgte den 11. juni i år.

Det betød en enorm økonomisk gevinst for medicinalindustrien. Mange medlemslande - herunder Danmark - har nemlig kontrakter med de store medicinalvirksomheder og er derfor forpligtet til at købe vacciner, når WHO fastslår, at en virus er en pandemi. I alt vurderer investeringsbanken J.P. Morgan, at der siden beslutningen er købt vacciner og anden influenzamedicin for mere end 55 milliarder kroner.

Trods udvalgets store indflydelse og magt, kan offentligheden ikke få lov at se, hvem der sidder i komiteen - og derfor heller ikke, om gruppens medlemmer er betalt af medicinalindustrien. Den eneste information, offentligheden har tilgængelig, er, at komiteen består af 18 personer, som generaldirektøren har udvalgt fra WHO's ekspertliste. Og det er slet ikke åbenhed nok, mener lederen af det uafhængige forskningsinstitut, Cochrane, Peter Gøtzsche:

»Det hører ingen steder hjemme, at der sidder et hemmeligt udvalg, der skal rådgive WHO om så vigtig en sag. Der skal være fuldstændig åbenhed omkring, hvem de er, og hvilke interessekonflikter det måtte have. Ellers kan borgerne ikke have tillid til det, der foregår,« siger Peter Gøtzsche. Information har tidligere fortalt, at der i flere af WHO's rådgivende grupper sidder medlemmer, der er betalt af medicinalindustrien. Peter Gøtzsche frygter, at det også er tilfældet i Emergency Committee.Fortsættes side 8

»Det udvalg har en enorm magt. Og vi ved ikke, om de mennesker, der sidder i det, modtager penge fra eller har aktier i de firmaer, der producerer vaccinerne,« siger Peter Gøtzsche.

Administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker, er enig:

»Det er kritisabelt, at man ikke kan se, hvem der sidder i udvalget og derfor heller ikke kan se, hvilke interesser der er repræsenteret. Det må være en del af den almindelige ambition om åbenhed og gennemsigtighed, at man kan se, hvilken rolle udvalget har, og hvem der sidder i det,« siger han og tilføjer: »Jo mere indflydelse et udvalg har, jo vigtigere er det, at der er åbenhed. Og hvis de har rådgivet i forhold til en vigtig beslutning - og det tyder det jo på er tilfældet - så er det ekstra vigtigt, at der er åbenhed. Det skal der simpelthen være.«

Utrygt

Peter Gøtzsche er langt fra tryg ved, at det det kun er ledelsen i WHO, der ved, hvem der sidder i udvalget:

»Hvorfor skulle medlemmerne ikke have interessekonflikter? Med det kendskab vi gennem den seneste tid har fået til WHO's brug af eksperter, så vil man da forvente at nogle af dem har interessekonflikter.«

I november kunne Information afsløre, at der i den officielle arbejdsgruppe, Strategic Advisory Group of Experts (SAGE), som rådgiver WHO om vacciner, sidder flere folk, der modtager honorarer eller forskningsstøtte fra medicinalindustrien. Siden har Svenska Dagbladet og Information fundet yderligere tre medlemmer af den faste rådgivningsgruppe, som er aflønnet af de vaccineproducerende virksomheder. Denne måde at konstruere en magtfuld organisation på er problematisk, mener Peter Gøtzsche:

»Man ved fra talrige videnskabelige undersøgelser, at det giver nogle uheldige beslutninger, når der sidder folk med interessekonflikter med i de rådgivende udvalg. Og mistanken om, at der foregår ubehagelige ting, stiger markant, når man tilmed ikke ved, hvad der foregår.«

WHO svarer ikke

WHO har trods talrige henvendelser over de seneste fire dage ikke ønsket at stille op til et interview med Information om den hemmelige komité. Men WHO-talsmand Gregory Härtl har over for Svenska Dagbladet fortalt følgende om komitéen:

»Navnene på medlemmerne i komitéen er hemmelige. Vi vil ikke have, at de skal kunne udsættes for noget pres udefra. De er valgt ud fra deres ekspertkundskaber inden for influenza, virusspredning og sygdomskontrol, siger Gregory Härtl.

- Hvilken form for pres risikerer medlemmerne at blive udsat for?

»Det kan jeg ikke komme ind på. Men det vigtige er, at medlemmerne i komiteen ikke behøver at tage hensyn til nogen eller noget udefra komiteen i deres rådgivning af WHO's generaldirektør.«

- Har nogen af medlemmerne i komiteen forbindelser til eller samarbejder med medicinalindustrien?

»Jeg ved ikke, hvem medlemmerne er. Men jeg tror, at de kontrolleres for koblinger til medicinalindustrien.«

- Bør WHO ikke være transparent, når det gælder beslutninger om sygdomme, som berør millioner af mennesker?

»I kampen mod denne epidemi må man samarbejde med mange parter. Det inkluderer regeringer, frivillige organisationer og medicinalindustrien. Vi må finde de bedste løsninger for at redde menneskers liv. At redde liv er det allervigtigste for os,« siger Gregory Härtl.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Jo, men Information og Svenska Dagbladet har jo ret i at forfølge anliggendet. Der foregår klart en tilsidesættelse af det offentlige aspekt. På vilkår, som ikke stemmer overens med dét enkle perspektiv, at naturligvis bør enhver offentlighed have en selvfølgelig indsigt i, hvorledes skatteyder-midler bliver forvaltet.

Der ér jo ingen mening i, at man kan lukke guld ud af vandhanen med henvisning til hemmeligheds-hensyn, som ikke er en konsekvens af et system, der samtidig medfører kontrol eller revision. Men som alene er udsprunget af en uartikuleret bekvemmelighed omkring begrundelsen for at hindre en offentlig indsigt. Eller rettere sagt, som er udtryk for en eklatant mangel på fornuftige eller saglige begrundelser herfor.

Og oven i købet en mangel med udgangspunkt i instanser, der ikke refererer til nogen form for juridisk holdbar henvisning til en afvisning af offentlige hensyn, men som alene refererer til sig selv og egne præferencer. Altså en konstruktion, der ikke i udgangspunktet er præget af nogen form for dialog med de offentlige udbetalinger.

Der er således uvetydigt behov for et krav om en langt mere afgørende gennemskuelighed. Og idet dén ikke indfinder sig af sig selv, må man opfordre politikerne til at sikre gennemsigtigheden over lovgivning. Så enkelt kan opfordringen formuleres: utilbøjeligheden til at lære, bør erstattes af evnen til at føle. Det kan kun gå for langsomt...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Kriterierne for at afgøre, hvornår der er tale om en pandemi, de ligger, så vidt jeg er orienteret, frit tilgængelige for enhver. Man har lige fra begyndelsen diskuteret offentligt, om det gav mening at kalde svineinfluenzaen for en pandemi, når den var så relativt uskyldig, som den viste sig at være efter nogen tid.

På det tidspunkt hvor der blev erklæret pandemi, og altså ikke i forstadierne til pandemien, da vidste man stort set, at svineinfluenzaen var mindre dødelig end almindelige influenzaer. Det var ikke dødeligheden, der var afgørende for den officielle erklæring.

Kriteriet for hvornår der er tale om en pandemi eller ej er ikke bestemt af hvor dødelig den er på et bestemt tidspunkt, men af dens udbredelse.

WHO har ikke nogen endelig viden om sygdommens potentiale for at ændre karakter, således at den igen bliver lige så dødelig, som de første statistikker fra Mexico antydede.

WHO har ikke på noget tidspunkt erklæret eller defineret sygdommen på en måde, som ikke var gennemskuelig.

Forudsætningen for at kunne bestikke nøglepersoner i den beslutning, som er transparent (hvad kriterier for at beslutte hvad man har gjort og hvad selve indholdet af beslutningerne angår) er at industrien kender dem. Hvis den ikke kender dem, så kan den heller ikke bestikke dem.

Nu kan det muligvis ikke bevises at industrien ikke er bekendt med hvem gruppen er. Men hvis det kunne, så var det et argument mod avisens beskyldninger om, at de kan være bestukket i hemmelighed.

Da deres beslutning ikke er betinget af, hvem de er, så kan det sådan set også være lige meget hvem de er. Og deres hemmelighedsholdelse kan for så vidt lige så godt bruges som et argument for at gøre dem ubestikkelige. Hvis industrien ikke ved hvem de skal bestikke, så vil den have ualmindelig svært ved at finde ud af hvor den skal levere de sorte penge!

WHO bestemmer ikke over regeringerne. Det er regeringerne, der egenhændigt har besluttet sig for, om der skulle købes medicin ind i tilfælde af en pandemi. Regeringerne er på ingen måde forpligtet på at købe medicin i tilfælde af, at der er tale om en pandemi. Når avisen skriver at, ”Danmark - har nemlig kontrakter med de store medicinalvirksomheder og er derfor forpligtet til at købe vacciner, når WHO fastslår, at en virus er en pandemi”, så er det måske rigtigt nok. Men det er Danmarks fejl. I øvrigt var man her til lands ikke på nogen måde bundet på forhånd til nogen. Det kommer sig af, at ingen kunne garantere produktionen af noget som helst, da ordren skulle gives, for produktets kvalitet og eksistens var aldeles ukendt her!!!

I øvrigt er det kun de rigeste nationer, som overhovedet har haft råd til at købe medicin, og selv blandt de rige lande er det fuldstændigt arbitrært hvad der er blevet besluttet. I øvrigt helt og aldeles udramatisk, da man længe har vidst at sygdommen ikke var hvad man først frygtede. Og da det er helt op til landene at afgøre med sig selv, om det bedste er at så mange får den med det samme, udvikler immunitet over for den, og dermed resistens i det tilfælde hvor den vender tilbage i en mere dødelig udgave, sådan som den spanske syge gjorde.

Og de gigantiske mængder af tamiflu, som er pumpet ud i markedet, tenderer mod at gøre selve bekæmpelsen af denne nye virus samt andre virus mindre effektiv, fordi man på trods af generelle anbefalinger, bl.a. fra WHO, til stadighed lader borgere købe tamiflu, uanset om der er grund til det eller ej. Virus risikerer at blive modstandsdygtig over for tamiflu på den måde.

Medierne lever af at sælge budskabet. De er ikke til for budskabet, og budskabet er sat i verden for at sælge, også her, hvor avisen går i selvsving, pisker en stemning op, på trods af indhold, mening og respekt for det man har med at gøre.

Nogle læser det, de tænker lidt, og tror der alligevel var en grund til at holde avis. Men endnu engang, det var der heller ikke her. Det var bare spild af tid. Italesat pseudoforargelse, selvbestaltet og ubegrundet irettesættelse, som det meste andet af det der sættes i verden for at pirre sansen for retfærdighed, moral og det gode i os alle sammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"I kampen mod denne epidemi må man samarbejde med mange parter." Citat : Gregory Härtl .

Er ovenstående citat korrekt ?
Om det er tyder det på at WHO heller ikke helt tror på det der "pandemi"-snak .

Man kunne godt få den tanke at WHO i virkelighedden
betyder Welt Heil Organization ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Steen Ole Rasmussen

"Forudsætningen for at kunne bestikke nøglepersoner i den beslutning, som er transparent (hvad kriterier for at beslutte hvad man har gjort og hvad selve indholdet af beslutningerne angår) er at industrien kender dem. Hvis den ikke kender dem, så kan den heller ikke bestikke dem."

Nu er der overhovedet ikke tale om bestikkelse, men tværtimod om en omgåelse af offentligheds-aspektet. Det er hemmeligheden, der er på spil i artiklen. Der ér ingen transparens. Og dette forhold er ikke belyst tilstrækkeligt.

"Da deres beslutning ikke er betinget af, hvem de er, så kan det sådan set også være lige meget hvem de er. Og deres hemmelighedsholdelse kan for så vidt lige så godt bruges som et argument for at gøre dem ubestikkelige. Hvis industrien ikke ved hvem de skal bestikke, så vil den have ualmindelig svært ved at finde ud af hvor den skal levere de sorte penge!"

Hvorledes kan hemmelighed blive argument for ubestikkelighed. Der er da snarere tale om en direkte forudsætning. Men det er heller ikke industrien, som er på anklagebænken i første omgang. Det er gruppen af rågiveres forbindelse med industrien. Og den foregår igennem investeringer fra gruppens medlemmer. Men det er tillige kommet frem, at dele af industrien har bekostet forskning for gruppemedlemmer. Og det sætter habiliteten på spil. Så enkelt er det.

"Når avisen skriver at, ”Danmark - har nemlig kontrakter med de store medicinalvirksomheder og er derfor forpligtet til at købe vacciner, når WHO fastslår, at en virus er en pandemi”, så er det måske rigtigt nok. Men det er Danmarks fejl. I øvrigt var man her til lands ikke på nogen måde bundet på forhånd til nogen."

Jamen, det var man så faktisk præcist, altså bundet. I form af de nævnte kontrakter! Men stadig uden en tilstrækkelig transparens. Men det juriske grundlag for denne binding er på blokken ved denne lejlighed.

Det kan således være særdeles vanskeligt at forstå dine invendinger som udslag af "Italesat pseudoforargelse". Der er ganske enkelt ikke juridisk holdbarhed i konstruktionen. Og denne uholdbarhed drejer sig helt enkelt om, at hemmeligholdelsen ikke har andre referencer end sig selv. Det står enhver Stat frit at genforhandle de omtalte kontrakter for øvrigt. Især når det viser sig, at der har været tale om inhabilitets-forhold. Altså når det juridiske grundlag kan siges at være sat under tvivl. Sådan er retspraksis - også på det statslige område.

Så modsat Inger Sundsvald, må jeg klart sige, at jeg har vanskeligheder ved at forstå dit indlæg. Det taler simpelthen forbi sammenhængen i artiklen...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Catlow

Altså-
Altså- -
Altså- - -
Man opretter en organisation med et positivt sigte WHO - Thats who og der sidder så magtfulde personer fra videnskab og forskning og misbruger deres ekspertise som forskere til at foranledige et Pandemihysteri som økonomisk gavner BivirkningsMedicin-fabrikkerne - og altså disse forskere.
Og det uanset at influenza-vacciner er kendt for deres mange skadelige bivirkninger og derfor kun skulle tages af et absolut fåtal om overhovedet af nogen ? !
Men så skal disse WHO-rådgivere vel anklages for deres magt-og embedsmisbrug og stilles for en dommer og en jury ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Bill Atkins

Populært sagt, er det fordi unge mennesker har et bedre immunsystem at de dør, de reagerer for kraftigt på virus, i slutfasen af sygdommen.

Det forekommer mig, at jeg i nyhederne har set at man (WHO) har ændret kriterierne for pandemi, netop her under denne influenzaepidemi...
Det kunne måske have øget interessen for hvem der træffer beslutningerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

Steen Ole Rasmussen
WHO bestemmer ikke over regeringerne. Det er regeringerne, der egenhændigt har besluttet sig for, om der skulle købes medicin ind i tilfælde af en pandemi. Regeringerne er på ingen måde forpligtet på at købe medicin i tilfælde af, at der er tale om en pandemi. Når avisen skriver at, ”Danmark - har nemlig kontrakter med de store medicinalvirksomheder og er derfor forpligtet til at købe vacciner, når WHO fastslår, at en virus er en pandemi”, så er det måske rigtigt nok.

Du har ikke forstået finten, hvis Danmark ikke har en sådan kontrakt vil vi stå bagers i køen når det virkelig gælder. Altså er Danmark, i lighed med andre veslige lande, tvunget til at have en sådan kontrakt. Forstil dig skandalen hvis folk faktisk døde og staten ikke havde medicinen, men alle andre havde den.
Det er derfor det er et kæmpe problem hvis medicinalindustrien har fået lavet WHO om til et tagselvbord.
Vi kunne selvfølgelig også gøre som Sydafrika, kalde os et u-land, og situationen for en katastrofe, og derved få lov til at bryde patentet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Kære alle sammen, danskere, indvandrere, fattigrøve, professionelle italesættere, amatører og Inger Sundsvald

Hvis Danmark ikke pr. automatik havde sikret sig adkomst til de begrænsede ressourcer af medicin, energi, råvarer før alle andre, så ville danskerne ikke være forpligtet til automatisk at overleve de ikke forsikrede, i tilfælde af at helvede bryder løs. Det er forsikringens logik. Andre lande har ikke muligheden for at betale præmien. De har sparet den! De heldige asner!

Dansk logik: Det er WHOs skyld, at vi skal betale præmien i dette tilfælde, hvor sygdommen godt nok er blevet en pandemi, dvs. har bredt sig til hele verden, men uden at have nogen dødelig konsekvens.

WHO skulle have ændret kriterierne for, hvornår der er tale om en pandemi. Man skulle have udslettet begrebet pandemi for at spare danskerne og alle andre 55 milliarder gode kr., lige som klimaskeptikerne har forsøgt at udrydde begrebet global gennemsnitstemperatur, med skeptikernes påstand om at der ikke findes nogen global gennemsnitstemperatur, at der kun findes lokalt gældende målinger, fordi istiden i princippet kan gemme sig alle de steder på kloden, hvor man ikke har målt.

Danmark har betalt forsikringspræmien i forhold til den trussel, der hedder svineinfluenza. Svineinfluenzaen kom, var entydigt en pandemi i relation til de officielt gældende kriterier for en sådan dimmer, dvs. i henhold til de kriterier, som er enhver bekendt, der gider sætte sig ind i det. Men sygdommen var relativt harmløs. Ergo må WHO lade livet. (Dansk selvretfærdighed)

Jeg er en intrigant hovskisnovski type, som ikke har forstået en skid af noget som helst, og som derfor burde være sorteret fra fra begyndelsen.

www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-67.pdf

anbefalede denne kommentar