Nyhed
Læsetid: 4 min.

Klimaforsker advarer mod aftale på topmødet

Den ledende klimaforsker James Hansen mener, det vil være en katastrofe at indgå en aftale i København, fordi oplægget skader mere end det gavner. Men den danske chef for COP15, Connie Hedegaard, lader sig ikke ryste
Udland
4. december 2009
Den ledende klimaforsker James Hansen mener, det vil være en katastrofe at indgå en aftale i København, fordi oplægget skader mere end det gavner. Men den danske chef for COP15, Connie Hedegaard, lader sig ikke ryste

De udspil til bedring af klimaet, der ligger forud for topmødet i København, er så mangelfulde, at en aftale vil være en katastrofe. Det er beskeden fra en af verdens ledende klimaforskere James Hansen, chefen for NASA Goddard Institute.

»Jeg vil helst ikke have at folk accepterer det nuværende spor som det rigtige, for det er et katastrofespor,« siger James Hansen til den engelske avis The Guardian.

James Hansen var den første forsker, der satte spørgsmålet på den politiske dagsorden, da han tilbage i 1989 vidnede for den amerikanske kongres.

Men den danske formand for COP15, Connie Hedegaard giver ikke James Hansen ret.

»Han stiller det op som alt eller intet. Det kan være ok, at en forsker gør det. Jeg må bare sige, at hvis man har en alt eller intet tilgang til tingene i den politiske verden, så risikerer man altså rigtig ofte at få intet.«

James Hansen, chefforsker i NASA, retter specielt sin kritik mod det kvotemarked, som betyder at de industrialiserede lande kan købe sig til reduktioner i udviklingslande frem for at foretage dem derhjemme.

Reduktionsmål udhules

Herhjemme er flere private hjælpeorganisationer enige i James Hansens kritik.

»Selv hvis det lykkes at enes om vidtrækkende reduktionsmål, så vil de ikke være noget værd, fordi de bliver udhulet af hullerne i CO2-markedet,« siger John Nordbo, leder af WWF Verdensnaturfondens klimaprogram.

John Nordbo mener, det er afgørende, at man i København får lukket hullerne i kvotemarkedet. Men det er tvivlsomt, at klimatopmødet når dertil. Et af de helt store huller i kvotemarkedet indtil nu, har været markedet for industrigasser, hvor i-lande i stedet for hjemlige reduktioner har betalt milliarder i overpris til specielt kineserne for noget, der nemt kunne være ordnet til en brøkdel af prisen. Samtidig frygter flere NGO'er, at kvotepriserne i fremtiden vil blive dumpet, fordi reduktion af udledninger fra skov på sigt skal ind på markedet.

»Usikkerheden om, hvordan kvotemarkedet bliver udformet i fremtiden, vil betyde, at det bliver i-landenes undskyldning for ikke at foretage hjemlige reduktioner,« siger John Nordbo.

»Det bliver en sovepude, hvor alle i-landene lige vil vente og se, hvor omfattende mulighederne bliver for at købe sig til reduktioner i andre lande,« advarer han.

Om risikoen for at CO2-kvotemarkedet bliver så mangelfuldt, at det kommer til at underminere landenes reduktionsmål, svarer formand for COP15 Connie Hedegaard:

»Vi vil gøre vores yderste for at sikre, at vi får et forbedret CO2-kvotemarked, hvilket blandt andet betyder, at det også kan rettes mere mod de mindst udviklede lande.«

Pengene på bordet

Det har længe været usikkert, hvorvidt i-landene ville lægge penge på bordet.

»Jeg tror, at den største forhindring i København bliver finansiering,« siger Connie Hedegaard.

Men formanden for COP15 er positiv over, at der de seneste uger er blevet diskuteret, hvor meget der skal betales de først kommende år.

»Men det er også helt afgørende, at vi får tal på den mere langsigtede finansiering. Presset skal lægges på USA, på Japan, på EU, ja på alle udviklede regioner for at levere resultater på finansiering,« siger Connie Hedegaard.

På længere sigt har Verdensbanken vurderet, at der er brug for 100 milliarder dollar (500 milliarder kr.) årligt til de fattige lande for at imødegå klimaforandringerne, og den britiske premierminister, Gordon Brown, mener, pengene skal være på plads fra 2020.

Men budskabet denne onsdag fra FN's klimachef, Yvo de Boer, er ikke optimistisk:

»Jeg tror, det bliver svært, hvis ikke umuligt at nå en aftale omkring langsigtet byrdefordeling i København,« sagde klimachefen i FN.

EUs stats- og regeringsledere holder møde midt under klimatopmødet, og Connie Hedegaard håber, at der på det møde endeligt kommer konkrete tal på bordet.

Juridisk bindende

Efter at det danske formandskab måtte droppe planerne om en juridisk bindende traktat, har man arbejdet på en politisk aftale, som kunne blive juridisk bindende på et senere tidspunkt.

EU vil gerne have en juridisk bindende traktat indenfor seks måneder, hvilket ses af det udkast, der ligger for EU's årlige topmøde med regeringsledere og statschefer den 10.-11. december, mens Connie Hedegaard er en anelse mere forsigtig:

»Den deadline skal være så snart som muligt, senest i løbet af 2010. Det er i hvert fald vores ambition,« siger Connie Hedegaard.

Lige nu er det endvidere meget usikkert, hvorvidt i-landene kan enes om tilstrækkelige reduktioner.

Men her mener Connie Hedegaard stadig, der er gode chancer for at nå i hus.

I forhold til de industrialiserede landes udspil til reduktion indtil videre siger hun:

»Hvis jeg tager de øvre grænser for, hvad der er på bordet lige nu, så bliver det til samlet 18 procent.«

FN's klimapanel har anbefalet, at i-landene reducerer med 25-40 procent i 2020, hvis der skal være en nogenlunde chance for at blive under de to graders global opvarmning.

»Det er vi stadig et stykke fra, og derfor er der stadig brug for pres på de udviklede lande,« siger Connie Hedegaard.

Og hun advarer mod at tro, det bliver nemmere af at udskyde beslutningerne:

»Hvis delegationerne forlader København tomhændet, så kan jeg nemt forestille mig, at det vil tage mange år, før vi har en ligeså god mulighed for at leve op til vor tids største udfordring,« siger Connie Hedegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Citat fra artiklen: ”Efter at det danske formandskab måtte droppe planerne om en juridisk bindende traktat, har man arbejdet på en politisk aftale, som kunne blive juridisk bindende på et senere tidspunkt.”
Det danske formandskab har på intet tidspunkt været nødt til at droppe planerne om en juridisk bindende traktat. Men samtidigt med at statsministeriet satte Thomas Becher på porten, den primære diplomatiske kraft i klimaministeriet, og satte en kommissær-post i udsigt for Connie Hedegaard, så skiftede regeringen strategi. Sandsynligvis som følge af amerikansk pres, liges som den danske politik har været styret af amerikanske interesser siden Fogh-regeringen tog over i 2001.
Det var heller langt fra James Hansen, der som den første forsker advarede os om truslen for 20 år siden, eller bragte problemstillingen ind i det politiske system ved at vidne for den amerikanske kongres. Det kan godt være, det har været en stor begivenhed i USA, men er slet ikke sigende for problemets offentlige liv eller videnskabelige registrering på globalt plan.
Personligt kan jeg huske, at problemstillingen var veldokumenteret allerede i 1984, og at det moderne samfund allerede den gang slog mere end almindelige knuder på sig selv, for at slippe for a forholde sig til problemstillingen, det faktum at dets succes var afsløret som dets eget største problem, også på dette område, som hedder global opvarmning.
James Hansen har forstået det. Han var og er ikke helt alene om det, men næsten:
”Det er meget muligt at intet resultat fra Bali - altså noget i mange øjne negativt - er mere konstruktivt for den globale forståelse af de styrende mekanismers falliterklæring i forhold til det at kunne tage vare på sig selv, end et resultat som er udtryk for USA’s vilje, den selvnegerende rationalitets sejr!”(15/12 -07) http://www.information.dk/151903#comment-10976
”Ind til ansættelsen af Connie Global Hedetur gik strategien fra regeringens side ud på at nedtone problematikken omkring den globale opvarmning, hvor man forfalskede videnskabelige rapporter og oplysningspjecer. Man gik i krig for olie, man stoppede opførelsen af vindmøller, man halverede miljøtilsynet i forbindelse med nedlæggelserne af amterne, man ansatte Lomborg i hans egen opfindelse, for at han kunne forklare befolkningen, at det ikke kan betale sig at gøre en skid, man gav Henrik Svensmark tilskud til hans i videnskabelige kredse diskrediterede arbejde, og så meget andet.
Nu taler man ”som om” man vil gøre noget, Connies symbolske anale ytringer blafrer i vinden, sammen med symbolerne, den ændrede miljøstrategi, som går ud på at dække over den samme politik.” (18/01 –08) http://www.information.dk/153391#comment-15529
Det vil være en kæmpe sejr for de destruktive kræfter, hvis Connies strategi lykkes, dvs. hvis det lykkes hende og hendes at fremstille sig selv som selve det inkarnerede udtryk for et glorværdigt forsøg på at fatte problemets omfang og tage hånd om det på alles, helhedens vegne.
Det vil komme til at fungere som den perfekte undskyldning for ikke at integrere problemstillingen i alle de afkroge af hele det moderne samfund, hvor problemet skabes.
Connies strategi er regeringens og resten af de selvnegerende kræfters strategi. Det faktum at de sociale succeskriterier er uforenelige med hensynet til det moderne samfunds naturlige mulighedsbetingelser forsøges konsekvent fortrængt fra de sammenhænge, hvor nødvendigheden af helt andre kriterier for succes er påtrængende netop på grund af nødvendigheden af at tage hensyn til samfundets naturlige forudsætninger. Connie og regeringens intention er og har hele tiden været den samme, selv om retorikken og strategien har ændret sig. Man forstår dybest set ikke, at de succeskriterier man forfølger, især af økonomisk ideologiske grunde er fuldstændigt uforenelig med den højere nødvendighed, som man eksplicit har benægtet ind til Connies Symbolsk Anale Ytringer begyndte at blafre frit i vinden.
Det negative moment i at kunne fremstille sig selv positivt i den sammenhæng fra Connie Hedeturs side er langt større end det positive moment, der vil være i en utilstrækkelig og uforpligtende aftale.
Verden har ikke en ledelse, der har forstået problemet og som kan tage hånd om det her.
Det værste, der kan ske på topmødet, er at man får en aftale på plads, der kan bruges til at lulle sig selv i søvn med over de næste mange år. For så vil det være for sent at undgå det værste.
Det bedste der kan ske, er at det hele bryder sammen. At forestillingen bliver afbrudt, at Obama kommer, bukker og bukserne sprækker, lige før han modtager sin store pris i Norge, at Nobel trækker prisen tilbage, mens han tørrer sværten af ansigtet og den gode gamle Onkel Sam viser sit blege grin, lige før han i hast må forlade scenen med bemærkningen om, at han da godt vidste at æren, prisen og den amerikanske livsstil kun var til låns, på bekostning af alt andet, for så at sætte sig ind i en af sine to Airfors one fly, og forsvinde i en mere end symbolsk sky af røg og damp, der efterlader os med den eneste velanbragte følelse og forståelse for situationens alvor, det at være overladt til sig selv, hjælpeløst afsløret som vort eget største problem, uden gud, uden ledelse, men bundet op i dagligdages selvdestruktive trummerum, hvor selv den mest lalleglade kristne idiot har mistet evnen til at undskylde og tilgive det hele, med sin autistiske alfaderlige tro.
Der er brug for et langt mere inderligt oprør: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-58.pdf

Efter folk.fmd. Thor Pedersens udmelding om klimapolitik, må man antage at klimaminister Lykke har meldt sig ind i det forkerte parti. Klimaet i Venstre må være på frysepumktet, og mens temperaturen udenfor stiger, må vi vente på, om partiet vil købe hele verden eller lade den gå konkurs.

Atter engang tak til James Hansen, hvad denne min tak så end nytter.

engang -> en gang (for det er jo ikke et eventyr af H.C Andersen).

James Hansen mener, det vil være en katastrofe at indgå en aftale i København, fordi oplægget skader mere end det gavner

James Hansen er et vrøvlehoved, sorry James, men om ikke for andet, så er vesten kun tjent ved at udvikle forureningsneutrale teknologier, alene for uafhængigheden af mellemøstlige olieinteresser. Disse perspektiver bliver du nødt til at overveje for at opretholde dine argumenters gyldighed.

Det er utroligt ærgeligt når den videnskabelige diskussion forfalskes for at opnå en fordel. Sådan noget opdages i stigende grad på grund af informationsteknologien, og skader derfor mere end den gavner.

Bjørn Lomborg var selvfølgelig i CNN i går,
og i sit es p.g.a. ´Climagate´.
Der efterhånden så mange spillere på banen,
med modsatrettede ( økonomiske ) interesser,
så en aftale i København, er dømt til at blive en Rævekage.
James Hansen har ret i, at ´kvotemarkedet´,
er dybt godnat, og en uhensigtsmæssig måde,
hvorpå de industrialiserede lande,
kan fortsætte kursen mod afgrunden.
Plant noget skov..........................................Connie!

Thorsten Lind

Men glem nu ikke at det ikke er skovene der er ansvarlige for produktionen af ilt, men derimod havene. Skovene er temmelige neutrale, idet de forbruger omtrent den samme mængde ilt som de producerer

Jeg kan kun være enig i at der skal plantes skove, og specielt at man stopper udryddelsen af urskovsområderne, men det er af helt andre årsager.

Træer optager CO2......´Naturligt!.......Hans Hansen.

Ved forrådnelsen, eller forbrændingen af plantematerialet forbruges den ilt igen som planterne producerer.

Ved forbrændingen produceres CO2

I England har nogen foreslået, at opstille ´kunstige
træer´, til optagelse af CO2......Det virker sågu´da
åndsvagt, når et bøgetræ, kan levere varen billigere,
kønnere og bedre..................................Keep it simple!

Thorsten Lind

Prøv engang at læse om økobalancen iht emnet. Du vil finde de beregninger der ligger til grund for planetens ilt produktion contra co2 forbrug nogenlunde ophæver hinanden.

Undskyld CO2 produktion