Læsetid: 4 min.

Militær-dissidenter: Arroyo vil gøre alt for at redde sin magt

Rygter om kommende statskup og militærdiktatur svirrer i Filippinerne efter massakren i forrige uge, og kidnapninger og mord fortsætter. Imens forbereder en gruppe mytteridømte dissidenter fra hæren sig på nye tider
Demonstranter protesterede i sidste uge mod den militære undtagelsestilstand foran præsidentpaladset 
 i Manila. I lørdags ophævede præsident Arroyo så undtagelsestilstanden.

Demonstranter protesterede i sidste uge mod den militære undtagelsestilstand foran præsidentpaladset
i Manila. I lørdags ophævede præsident Arroyo så undtagelsestilstanden.

Jay Directo

14. december 2009

MANILA - Sammensværgelser og statskup, CIA og hemmelige juntaer. Den filippinske senator Miriam Defensor-Santiago, en allieret af præsident Gloria Macapagal-Arroyo, lancerede i weekenden en teori om, at kræfter uden om præsidenten forbereder et kup i kølvandet på Maguindanao-massakren.

Senatorens teori hænger sammen med en række angreb, kidnapninger og mord, der er foregået i Mindanao siden forrige uge, hvor mindst 57 personer blev myrdet i provinsen Maguindanao, angiveligt i et opgør mellem to rivaliserende klaner i den autonome muslimske region i Mindanao (ARMM).

Lørdag ophævede præsident Arroyo til alles overraskelse den militære undtagelsestilstand, som hun havde indført i dele af regionen som reaktion på en »ulmende opstand« den 4. december. I mellemtiden er en bombe sprunget på en politistation på øen Sulu, en militærkonvoj med bevismateriale fra Maguindanao-massakren er blevet udsat for bagholdsangreb, 75 skolebørn og lærere blev taget som gidsler i provinsen Agusan del Sur, et offer for kidnapning har fået hugget hovedet af på øen Basilan, og kort tid efter blev vicepræsidenten for Basilan State College kidnappet i samme område.

Konspiration

»Disse tilfælde af lovløshed og vold i områder nær Maguindanao er led i en plan. Det er ikke tilfældige begivenheder,« sagde Santiago, og tilføjede:

»Jeg tror, det er en konspiration, som skal bane vejen for udvidelse af den militære undtagelsestilstand, måske til hele landet.«

Blandt de hovedmistænkte i konspirationen peger Santiago på Ampatuanklanen, der er hovedmistænkt for Maguindanao-massakren, på USA's efterretningstjeneste CIA, på en junta af højtplacerede i militæret samt indenrigs- og forsvarsministeren.

Men indtil videre er den militære undtagelsestilstand altså atter ophævet i Maguindanao efter anholdelsen af over 400 personer knyttet til Ampatuanklanen. Dog er flere provinser stadig under undtagelsestilstand.

Internerede dissidenter

Santiagos teori forudsætter desuden, at Arroyos allierede fra Ampatuanklanen skulle have vendt sig imod hende. Og den tror dissidenter fra hæren, der kalder sig Magdalogruppen, ikke på. Tværtimod. De ser både Maguindanao-massakren og indførelsen af militær undtagelsestilstand som bevis på Arroyos skruppelløshed.

I politiets hovedkvarter Camp Crame i Manila sidder løjtnant James Layug interneret sammen med 18 andre dissidenter fra det såkaldte Oakwood-mytteri i 2003. En gruppe på over 300 junior- officerer forsøgte dengang at afsløre og stoppe korruption i hæren - bl.a. at våben til soldaterne havnede hos krigsherrer som Ampatuanklanen. Denne anklage blev understøttet af ransagningen af Ampatuanfamiliens hovedkvarter, hvor et omfattende lager af våben mærket med regeringshærens og det nationale politis initialer blev konfiskeret.

Kender Ampatuan

Layug er klædt i jeans og en sort polo-T-shirt med Magdalos logo. Hans fingre, hænder og arme er brede og firskårne, han sidder ret op og ned og har hænderne foldet bag på ryggen, når han står. Han var udstationeret som del af The Naval Special Warfare Group i Maguindanao i 1990'erne og kender udmærket Ampatuanfamilien.

»Krigsherrer som Ampatuans regerer overalt i Mindanao. De ejer jorden, valgmaskinerne og våbnene. I Mindanao investerer befolkningen ikke i fremtiden - de holder sig hele tiden klar til at blive evakueret. Eller raidet af hæren,« siger Layug, der i 2001 så Arroyo som et håb om forandring efter den forrige præsident Estradas mislykkede strategi om 'total krig' for at nedkæmpe oprørsgrupper i Mindanao.

Værre under Arroyo

Nu er Layug indædt modstander af Arroyo, som han mener har forrådt folkets tillid.

»Hun ville stoppe fattigdom og korruption og aldrig sætte sin egen position højere end folkets interesser. Men selv ikke Estrada erklærede militær undtagelsestilstand. Og korruptionen og brutaliteten er kun blevet værre. Hun givet folk som Ampatuanklanen uindskrænket magt og legitimeret deres private hære. Og se nu, hvad det førte til i Maguindanao,« siger Layug.

I Camp Crame sidder også Magdalos senator - valgt fra fængselscellen - Antonio 'Sonny' Trillanes, tidligere Acting Commanding Officer i søværnet.

Han tager imod i sit 'kontor', en celle med en køjeseng og et lille bord med tre stole bagest i Magdalogruppens anneks. Trillanes mener, at militær undtagelsestilstand er Arroyos strategi for at få Ampatuanklanen lirket af krogen.

»Begrundelsen for den militære undtagelsestilstand er »ulmende opstand«, og når Ampatuanklanen bliver anklaget for opstand mod regeringen, bliver mordanklagerne absorberet. En dom for opstand er politisk og kan benådes,« siger Trillanes.

Det er kun den yngste søn i klanen, Andal Jr., som er anklaget for mord. 62 andre familiemedlemmer er anklaget for opstand.

'I lort til halsen'

Ifølge Layug skylder Arroyo i vid udstrækning Ampatuanklanen sin magt:

»Og hun har ikke råd til at svigte dem nu - Ampatuanklanen ved for meget, og hvis de begynder at 'synge', står hun i lort til halsen.«

Senator Trillanes er dog overbevist om, at Arroyo ikke vil slippe helskindet fra, at én af hendes allierede tilsyneladende har begået en så omfattende massakre på en politisk modstander.

»Jeg ved ikke, om Ampatuanklanen er dumme eller på stoffer eller hvad. Men de har helt klart overvurderet deres usårlighed,« siger Trillanes.

Erklæringen om militær undtagelsestilstand var ifølge Trillanes også en prøve- klud fra Arroyos side - inden valget i maj 2010 vil hun vide, hvor mange senatorer hun kan regne med:

»Lige nu er folk i fuld gang med at skifte side; nobody wants to be with a loser. Senest i juni har vi en ny regering - og så er vi ude herfra,« siger Trillanes og slår ud mod Camp Crames mure.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu