Læsetid: 4 min.

Nyt iransk oprør truer

Storayatollah Montazeris død kan blive det iranske regimes hidtil største udfordring. Sammenfaldet med de traditionelle Muharram-protester kan få den folkelige utilfredshed med systemet til at eksplodere, vurderer eksperter
Hundredtusindvis af iranere deltog i gårsdagens begravelse af den reformvenlige storayatollah Hossein Montazeri i Qom, 125 km syd for Teheran. Både udenlandsk og lokal presse havde fået forbud mod at dække begravelsen, men ifølge oppositionskilder blev mange deltagere arresteret på vej til Qom, hvor politi og demonstranter senere kom i klammeri.

Hundredtusindvis af iranere deltog i gårsdagens begravelse af den reformvenlige storayatollah Hossein Montazeri i Qom, 125 km syd for Teheran. Både udenlandsk og lokal presse havde fået forbud mod at dække begravelsen, men ifølge oppositionskilder blev mange deltagere arresteret på vej til Qom, hvor politi og demonstranter senere kom i klammeri.

22. december 2009

»Hossein! Mir Hossein! Montazeri, vi vil fortsætte ad din vej, selv om diktatorens kugler vil regne ned over vore hoveder«

Luften var tyk af slagord, da den 87-årige storayatollah Hossein Montazeri i går blev fulgt til sit sidste hvilested af hundredtusindvis af reform-orienterede iranere i den hellige by Qom.

Trods advarsler fra regeringen valgte mange af deltagerne åbenlyst at udfordre regimet i det, iagttagere regner med bliver begyndelsen på en ny protestbølge mod det iranske system.

Storayatollah Montazeri var en af de mest prominente systemkritikere i landet, og hans død kommer på det værst tænkelig tidspunkt for det iranske regime. De kommende dage byder i forvejen på traditionelle Muharram-optog, hvor shiamuslimer demonstrerer mod undertrykkelse og hylder Profetens barnebarn, den religiøse martyr Imam Hossein - en klar parallel til den omfattende undertrykkelse, som præsident Ahmadinejads styre siden sommerens valg har iværksat over for oppositionen.

Religiøst forbillede

Gårsdagens bisættelse af den kontroversielle storayatollah foregik under kraftige presserestriktioner. Udenlandske medier fik forbud mod at rejse til Qom, 125 kilometer syd for Teheran, mens lokale iranske medier fik ordre til at minimere dækningen af dødsfaldet og i øvrigt undlade at omtale Montazeris støtte til den iranske reformbevægelse.

Både bisættelsen og Montazeris eftermæle blev dog grundigt dækket på det væld af oppositionelle hjemmesider, der på baggrund af video, mobiloptagelser og twitter-indlæg følger udviklingen i Iran tæt.

Den 87-årige ayatollahs betydning for reformbevægelsen kan da heller ikke undervurderes, siger Iran-forsker Rasmus Elling fra Københavns Universitet.

»Han er et meget stærkt symbol for oppositionen og på sin vis også dens beskytter. I kraft af sin religiøse autoritet som storayatollah og 'kilde til efterligning' - en uofficiel titel som kun ganske få religiøse ledere har - har han spillet en afgørende rolle for mange oppositionelle, der har haft frihed til at følge ham i stedet for Irans øverste leder Ali Khamenei.«

Flere andre storayatollaher støtter også reformbevægelsen og mødte i går frem for at vise deres deltagelse, men ingen af dem har ifølge Elling samme autoritet som Montazeri.

Islamisk demokrat

Den kontroversielle storayatollah, der i den islamiske revolutions barndom var en af Ayatollah Khomeinis nærmeste allierede, har i årtier levet i husarrest i Qom. Men via sine disciple og ikke mindst via internettet har han alligevel været i stand til at spille en væsentlig rolle. Han har bl.a. betegnet sommerens valg som »det rene svindel« og Irans præsident Ahmadinejad som en »diktator«.

Montazeri var ikke demokrat i vestlig forstand, men han mente, at islam og demokrati er forenelige størrelser, forklarer Rasmus Elling.

»Montazeri var demokrat i islamisk forstand og gik bl.a. ind for, at Irans øverste leder skulle overlade alle politiske beslutninger til præsidenten og selv kun beskæftige sig med religiøse anliggender.«

Den danske Iran-forsker Ali Alfoneh, der for tiden er tilknyttet American Enterprise Institute for Public Policy Research, er enig.

»Trods sin husarrest i Qom udgjorde storayatollah Montazeri den største moralske udfordring for det iranske styre, bl.a. ved bestandigt at kritisere de mange menneskerettighedskrænkelser i religionens navn,« siger han og understreger, at ayatollahen trods sin død stadig er en trussel mod systemet.

Ny protestbølge

Begge forskere forudser, at hans død vil føre til en ny bølge af protester de kommende dage.

»Den grønne reformbevægelse er ikke særlig stærk, hverken organisatorisk eller logistisk. Den er lammet af den massive forfølgelse, de systematiske fængslinger og de mange trusler, som bevægelsens medlemmer og ledere er blevet udsat for. Men i forbindelse med de traditionelle Muharram-protester, der kulminerer den 25. december med de verdensberømte Ashura-optog, hvor de troende pisker sig til blods og mindes Imam Hosseins død, kan oppositionen formentlig mobilisere store dele af den folkelige opposition,« siger Rasmus Elling.

Om det kan udvikle sig til en situation, som for alvor truer det siddende regime, vil han ikke spå om.

»Det er umuligt at sige, men Muharram er historisk set en tid, hvor alt kan ske. Udviklingen kan pludselig rulle som en snebold,« siger han med henvisning til, at det netop var i forbindelse med Muharram, at Imam Khomeni gennemførte sin islamiske revolution i 1979.

Ali Alfoneh mener ikke, at den iranske reformbevægelse er stærk nok endnu til for alvor at true systemet

»I første omgang vil det formentlig lykkes myndighederne at undertrykke den grønne bevægelse,« siger han med henvisning til de grønne armbind, der er blevet oppositionens symbol. »Selv forbereder de sig på en lang udmattelseskrig, og for hver voldshandling, som staten begår, øges befolkningens had til regimet.«

I de kommende dage kan det iranske styre derfor ventes at indsætte såvel Revolutionsgarden som den frivillige, paramilitære basiji-milits for at holde styr på de mange tusinde demonstranter, som ventes på gaderne.

Indtil videre er begge organisationer fuldt ud loyale over for regeringen, understreger Ali Alfoneh.

»Den dag Revolutionsgardens menige soldater nægter at skyde på civile, som kunne være deres brødre og søstre, bryder regimet sammen. Men det vil vare nogen tid, før de menige soldater når frem til denne erkendelse,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rahmann

Kære iranske ven.

Hvorfor svarer du ikke konkret på de spørgsmål du stillles i andre tråde?

Jeg er slet ikke uenig i dine betragtninger vedr. saudi arabien m.f. jeg savner kun dine svar i andre tråde.

Hvorfor svarer du ikke?

Heinrich R. Jørgensen

»USA har dikteret medieangreb på Iran - den eneste magt i regionen som endnu ikke er underlagt USA.«

Netop. Sandheden er - som altid - første offer, når propagandaen ruller.

At Charlotte Aagaard og Dagbladet Information rider med på propaganda-bølgen, i stedet for at forsøge at afdække noget substantielt, er skuffende, og under det niveau kritiske læsere burde kunne forvente.

Som det nævnes i teksten er det ikke muligt for udenlandsk presse at arbejde i landet – formodentligt noget a la Nordkorea ikke uden en opsynsmand i hælene på nogle i forvejen arrangerede seancer.

Ifølge landets faste støtter er enhver form for kritik løgn og latin, alle uregelmæssigheder hører fortiden til, eventuelle fejl og problemer er vestens skyld foruden varianten med at hellere at ville snakke om forholdene i Danmark. Hvad angår propaganda og censur kan man selvfølgelig vælge at stole på sandheden iflg. diverse diktatorer, men en del vækker minder om den kolde krig. Der var også mange undskyldninger.

bjørn holst jespersen

@ Rahmann Nadjafi

det virker tydeligt på mig som om du ikke ønsker, at styret i Iran skulle være i problemer. Det står dig frit for. Det store spørgsål er hvis oplevelse af situationen, der er mest præget af ønsketænkning. Men det må tiden vise. Marg bar diktator.

Inger Sundsvald

Rahmann Nadjafi

Hvis man hader demokrati, USA og evt. Danmark, har man jo lov til at gøre det, og også at give udtryk for det offentligt her i landet.

For mig er det bare uforståeligt med så meget had. Faktisk er det temmelig forstemmende.

Rent propaganda.

"Montazeri var ikke demokrat i vestlig forstand, men han mente, at islam og demokrati er forenelige størrelser, forklarer Rasmus Elling."

Hvad menes der her? At Islam ikke er forenelig med demokrati? Hvem siger dette? Måske skulle disse personer der let sluger sådanne latterlige kommentar tage en filosofi kursus... !! Dette er DF segmenter og ikke noget der er hentet fra videnskabens verden! Folk burde virkelig tage et kursus i teologi og filosofi, tror det ville være et øjne åbner for dem!

"med de verdensberømte Ashura-optog, hvor de troende pisker sig til blods og mindes Imam Hosseins død"

Kan det overhovedet lade sig gøre at generalisere mere?? Hvordan kan Charlotte Aagaard ikke se at der er noget galt med denne sætning? Det chokerer mig at hun vælger at formidle det videre, med et "Iran forskers mening" label.

"»Den dag Revolutionsgardens menige soldater nægter at skyde på civile ... «" Er det så underforstået at det er det soldaterne laver?? Hvordan går det op?

Altså rent propaganda! Kunne vi ikke for en gangs skyld se lidt mere objektivt på Iran?

Kære Charlotte Aagaard, og Rasmus Elling, (Ali Alfoneh er en lost case), det ville klæde jer at i bruge mere neutrale kilder. Så kunne det være at i kunne spå lidt længere end en demonstration!

http://atimes.com/atimes/Middle_East/KL24Ak02.html

- aRash

Det mere langt ude er at disse "Iran forskere" ikke ved hvem der satte Montazeri i husarrest, eller vælger i hvert fald ikke at kommentere til det. Manden sad fast i sit hus fra oktober 1997 til 2003. Det var under selv samme år Khatami blev valgt som præsident. (sommer 1997) For ikke at snakke om Karubi og Mousavi der ALTID har været kritikere af Montazeri. Lidt sjovt hvordan Karubis breve til de forskellige instanser i Iran der opfordre at man skal lukke af for Montazeri cirkulere i stor stil på farsi på nettet. Mon disse "Iran forskere" ikke kan se det dobbelt spil disse grønne herre spiller?

At den grønne bevægelse det sidste halve år har prøvet at tilknytte enhver begivenhed til deres egen sag er et bevis for at de ingen substans har. Til tider som denne begivenhed spiller de på folks uvidenhed mht. historie. Dette er blevet så klart at folk er hoppet af denne "grønne" forkølelse. Jeg venter spændt på hvad medierne præsentere for os efter denne grønne eventyr.

- Arash

Så må I jo også leve med konsekvensen. En lidt naiv nationalisme. Danmark lærte det i 1864. Iran kommer til at lære det indenfor ganske få år.

Inger Sundsvald

Rahmann Nadjafi

Må din gud tilgive dig dit had, din hybris og den uforstand han formodes selv at have udstyret dig med.

Det drejer sig om at kunne tilgive andre og sig selv. Hvor langt er Gud kommet i den proces?

bjørn holst jespersen

@ Rahmann Nadjafi

Jeg er klar over, at der er afsender på videoen. Men på den anden side, er det også mit indtryk, at det er lidt besværligt at fungere som journalist i Iran for tiden.

Når der desuden bliver lukket af for udenlandske journalister på kritiske tidspunkter, så skaber det nemt et indtryk af, at der er noget, der skal skjules for omverdenen. Men det er der nok også en anden forklaring på?

Inger Sundsvald

Rahmann Nadjafi:

”Det er et bevis på at hele danske nyhedssystem er bygget på noget fis. Kig bare på Ritzaus telegrafer. Jeg har altid sagt at danske journalister er uvidende og intet ved om Iran, dets fortid og politiske kultur.”

Hvem tager Ritzaus telegrammer som udtryk for en højere sandhed? Er det ikke lige i overkanten at dømme den danske journaliststand ud fra Ritzaus letbenede jagt på ”nyheder”? Hvor er ”beviset”?

Når danske og andre journalister ikke kan skrive på baggrund af reel viden om Iran, så hænger det jo til dels sammen med, at det ikke er muligt at få denne viden. Der er en del iranere, også nogle som bor her i landet, der kan formidle en stemning, nogle fakta og reelle oplysninger, via deres kontakter i Iran. Alle har de deres helt egen måde at opfatte tingene på, og det hele hører med til det fulde billede, som vi uvidende danskere kan danne os. Vi har ikke andet at forholde os til. Hvorfor mon?

Ikke engang hvis alle udenlandske journalister, historikere etc. havde adgang til Iran, ville man få ”sandheden” om Iran at vide. Alle har en egen agenda.

Der er en del mennesker her i landet, som absolut ikke æder alt råt, af alt det der kommer ud af vores egne politikeres munde. Det kaldes kritik af vores eget system.

Hvis man, som f.eks. iraner, har den opfattelse, at alle ”danskere” er enig med den her i landet førte udenrigspolitik, så er man offer for en vildfarelse, som ikke gavner nogen.

Det drejer sig ikke om at opbygge mure, men om at rive dem ned.
Kritik er velkommen, men forsøg lige at være lidt fair.

@ bjørn holst jespersen

Jeg kan godt lide at du selv skriver at det kun er et "indtryk", altså at du faktisk ikke kan vide med det fornødende sikkerhed at disse analyser og oplysninger holder vand. Hvis du er opmærksom på dette, hvorfor insistere du på deres oprigtighed? Hvorfor protesterer du ikke op når du ser noget der er tiltænkt at skulle opfattes som en objektivt journalistik?? Jeg undrer mig...

Jeg undrer mig at du ikke sætter spørgsmål ved den måde Charlotte Aagaard viderebringer sin "viden" om Iran. Spørgsmålet er vel om man kan basere nyheder på rygter og fantasi? Fordi man ikke har andre eller bedre kilder?

- Arash

@ Inger Sundsvald

Det er da godt at denne artikel er skrevet af Charlotte Aagaard og ikke ritzau. Og det er vel også sjovt at alle danske medier bruger ritzau selv om de ved at det "ikke holder vand"? Den tanke må du alene stå til ansvar for. Jeg tror at det er få folk som dig der ikke leder i "Ritzaus letbenede jagt på ”nyheder” " efter "beviser".

Jeg føler heller ikke at du er oprigtig. Din kommentar mht. den "sande" historie der ikke er andet end utopi, burde ikke blandes sammen med den konsensus der hersker i Danmark hvad angår Iran. Vi har omkring en håndfuld "Iran forskere" der altid bliver brugt som reference, og jeg har til dato ikke set nogen sætte spørgsmål omkring deres såkaldte viden, der faktisk aldrig har holdt. Eller hvad med at sætte spørgsmål mht. deres vinkel på sagen? Føler du at andre end modstandere af Iran bliver citeret?

Ærligt, føler du ikke den konsensus jeg snakker om?

- Arash

bjørn holst jespersen

@ Arash Shariar

- egentlig startede min deltagelse her med, at jeg ville give folk mulighed for at se nogle flere billeder fra begravelsesoptoget.
Hvis jeg skal forholde mig til artiklen, så synes jeg, der bliver taget mange forbehold undervejs. Det er overvejelser over mulige kommende hændelser, og så må vi som læsere prøve at vurdere, hvor meget vægt vi vil lægge på de forskellige udtalelser. Men det opleves nok anderledes, når det er en eget land det handler om.

Det er i øvrigt også mit indtryk, at oppositionen har mest succes med at etablere demontrationer i forbindelse med højtider/mærkedage.
Og som over for Rahmann Nadjafi så tillader jeg mig også en vis skepsis over for objektiviteten i dine kommentarer.

her er et andet dokument med afsender til samlingen: http://bit.ly/7uzxQ3

Inger Sundsvald

Arash Shariar

Jeg skal ikke stå til ansvar for avisers prioriteringer, og slet ikke for Ritzaus telegrammer, som i mangel af bedre i disse juledage udsendes.

Det er muligt, at du ikke tror på at jeg er oprigtig. Hvad kan jeg gøre ved dine mistro og fordomme? Hvordan får du det til at passe sammen med:

”Jeg tror at det er få folk som dig der ikke leder i “Ritzaus letbenede jagt på ”nyheder” ” efter “beviser”.”?

Der forekommer mig at være en vis diskrepans.

Jeg læser f.eks. med interesse:
Irans feminister står ved en korsvej
Og:
Iranske kvinder kræver indflydelse

Disse artikler og andre seriøse artikler (ikke kun om kvinders forhold) om Iran er det eneste jeg har at forholde mig til. Men de kommer trods alt fra det jeg betragter som seriøse mennesker.

Jeg kan desværre ikke finde den sidst bragte artikel af en kvinde, der er flygtet fra sit land, Iran. Den er åbenbart røget af listen. Kan nogen hjælpe mig? Det sidste jeg så var en kommentar fra Kim Vibe om ”optimisme”, som han fandt lidt overdreven.

@ Inger Sundsvald

Selvfølgelig står ingen person alene til ansvar for noget hele Danmark er med på. Om at du Inger Sundsvald ikke finder ritzau for interessant, siger ingenting om de danske medier der faktisk finder ritzau for interessante. Det er vel derfor de vælger at viderebringe deres nyheder. Vil du være venlig og fortælle mig hvordan du får dette til at være en fordom? Det er da bevisligt at de fleste medier stoler nok på ritzau at de vælger at viderebringe deres nyheder! Jeg finder det langt ude at du beskylder dette for at være en mistro. Det er en mistro fra din side når du vælger ikke at se på realiteterne, og at du bruger dig selv som et eksempel på at du og derfor mange andre danskere ikke falder for ritzaus ævl. Hvis dit udsagn var sandt ville vores medier ikke bruge ritzau. Derfor min kritikken af medierne godt begrundet, og noget du også burde støtte omkring, hvis du virkeligt følte at ritzau ikke var oprigtigt.

@ bjørn holst jespersen

"Og som over for Rahmann Nadjafi så tillader jeg mig også en vis skepsis over for objektiviteten i dine kommentarer."

Jeg håber så sandelig at dette holder for enhver person. Og at du ALTID har en vis skepsis, for ikke kun jeg, men til de selv samme links du kommer med!

- Arash

Inger Sundsvald

Arash Shariar

Du er dæleme langt ude på fordommenes overdrev, hvis du mener at det er noget ”hele Danmark er med på”. Jeg kan kun have ondt af dig. Og det irriterer mig desuden at du ikke forholder dig til essensen af mine kommentarer. Jeg tror godt du kan.

Nu er jeg jo som regel lodret uenig med Charlotte Aagaard. Det skorter dog heller ikke på andre debattører her på sitet, som deler min uenighed.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg (har haft) en personlig interesse i iranske kvinders forhold og rettigheder. Desværre er håbet dødt, for min personlige interesses vedkommende. Min nære slægtnings oplevelser i landet, har helt fjernet min optimisme.

Når du taler om ”konsensus” her i landet, så fatter jeg ikke hvad du mener. Det er et spørgsmål om at kunne tælle til 90. Hvor i alverden ser du denne ”konsensus”, når ca. 49% er uenig? Og hvor ser du ”konsensus” i Iran om hvad ”folket” ønsker?

Her i landet er der, stort set, 49,9% af de stemmeberettigede der er uenig i den form for demokrati der praktiseres, hvor det netop kun drejer sig om at kunne tælle til 90. Tag lige og vær en smule seriøs! Det drejer sig om demokratiets indbyggede grusomhed, hvor halvdelen af befolkningen må rette sig efter majoriteten. Indtil videre er det dog det bedste alternativ jeg kan komme i tanke om til f.eks. religiøse diktaturer, hvor måske 20% bestemmer det hele.

Efter min opfattelse, så ville ca. 85% af vælgerne i Danmark være uenig i den politik der gennem 8 år er blevet ført, hvis ellers de vidste hvad der foregår.

Efter min bedste opfattelse, så ville det være et stort fremskridt, hvis de muslimer fra alle mulige nationer, som har valgt at leve her i landet, tvunget eller frivilligt, ville begynde at rive ”murene” ned. Faktisk er det også min personlige opfattelse, at det er det der sker.

Ærlig talt, så er jeg så træt af at både muslimer og ”gammeldanskere” bruger tiden på at skabe modsætninger i stedet for at skabe ”konsensus”.

Heldigvis er det også min opfattelse, at det kun er ganske få der søger konfrontationen.
Så måske går det alt sammen.

@ Inger Sundsvald

På samme måde som du har ondt af mig, har jeg ondt af dig og din uvidenhed.

Den dag i dag vælger Informationen, Politikken, JP, Berlinske, Kristeligt-dagblad til de mere "jordnære medier" som BT, Ekstrabladet, DR, TV2, og lokal aviser, at bruge ritzau.

Jeg har ondt af dig, Inger, at du ikke kan få denne fakta til at hænge sammen med at de fleste danskere, og jeg mener langt de fleste danskere, ikke har et problem med ritzau.

Når jeg taler om konsensus, taler jeg om medierne og deres vinkel på Iran, og faktisk i det hele taget på al udenrigs politik vores regeringer til dato har ført.

Din sammenligning af Danmark og 3. verdens lande er ude af kontekst og i det hele taget ikke logisk. Du har allerede forudsat at Iran er et diktatur, hvilket det ikke er. Sjovt nok er det blevet det inden for det sidste 6 måneder eller hvad? Er det din argumentation? Hvis så, vil jeg gerne vide hvilken ændringer Iran har fortaget i deres grundlov, i de sidste 6 måneder?

Du skriver:

"Efter min opfattelse, så ville ca. 85% af vælgerne i Danmark være uenig i den politik der gennem 8 år er blevet ført, hvis ellers de vidste hvad der foregår."

Du leger med tanker, og vælger at lukke dine øjne for realiteterne. Realiteten er hvad folk har valgt at gøre, ikke hvad de ville vælge at gøre hvis... Dette er ikke brugbart i en diskussion!

Du kommentere så religion ligepludselig. Hmm hvad har dette med sagen at gøre? Er det en hentydning til mig? På den anden side stråler denne tanke ud hos så mange andre, at jeg finder det for morsomt. Kære Inger efter min bedste opfattelse, så bygger hverken jeg eller nogen med mine holdninger mure. Og være ikke bange, jeg (og i dette tilfælde hvor du har valgt at adskille muslimer med gammeldanskere) "vi" har ikke tænkt os at overtage dit lille hjem! Hvis du er træt af noget, så er jeg træt af disse små DF kommentar der gennemsyrer det danske mentalitet. Denne tanke om at gruppere og at sammenligne eller sætte disse grupper mod hinanden er ikke produktivt!

For din information skaber muslimer ikke modsætninger ved at være sig selv og leve efter deres egen kultur. Det er IKKE, og jeg gentager, IKKE en modsætning at leve anderledes.

Det fede ved det hele er, at det er dette der er kernen bag vores meninger. (Det Inger har formået at vise os) Det drejer sig om kultur, religion osv. altså ting og sager der ingen ting har med politik og rationalisme at gøre. Det er tanker om hvordan vores lille danske samfund virker at vi vælger at have meninger om udlandet. Det er altså IKKE objektivt!

Det er fedt at min kritik af mediernes dækning af Iran, afføder en diskussion om at nedrive mure mellem muslimer og danskere. Se dette som endnu et kritik fra min side af det danske samfund! Jeg håber virkeligt at folk stopper med at adressere imaginære mure så nogen andre virkeligt begynder at tro på dem!

Jeg er ikke imod det danske system. Jeg ønsker det bedste for alle. Men dette havde jeg håbet at jeg kunne ladevære med at skrive for hver gang jeg ønskede at kritisere noget.

- aRash

thor erling aune

Så de har lømmel lover i Iran også. Lurer på hvor mange hadde blitt skutt om 100 000 demonstranter hadde brutt barrikadene rundt Bella senteret mens de ropte "død over klimaforbryterne"?