Læsetid: 1 min.

Obama har modtaget Nobels fredspris

'Andre kan have fortjent fredsprisen mere end jeg. Målet er at sørge for, at vi fortsætter med at være en positiv kraft i verden'
'Andre kan have fortjent fredsprisen mere end jeg. Målet er at sørge for, at vi fortsætter med at være en positiv kraft i verden'
Udland
10. december 2009

USA's præsident, Barack Obama, har fået overrakt Nobels fredspris ved en ceremoni på Oslo Rådhus.

Obama får Nobels fredspris 2009, fordi han har forbedret det internationale forhandlingsklima og skabt nye internationale visioner.

- Obama får Nobels fredsprisen for sine visioner om diplomatiske løsninger, samarbejde mellem folk og en verden fri for atomvåben, sagde Nobelkomiteens leder, Thorbjørn Jagland, ved ceremonien. Han afviste kritik om, at Obama har fået fredsprisen for tidligt.

- Nobelkomiteen stillede sig det følgende spørgsmål: Hvem har gjort mest for fred i verden i det sidste år? Hvis spørgsmålet stilles, som Nobel gjorde det, så bliver svaret forholdsvis enkelt: Det måtte blive USA's præsident, Barack Obama. Det er sjældent, at en person i den grad dominerer international politik, og i løbet af så kort tid tager initiativ til så mange og så store ændringer, som Obama har gjort, sagde Jagland.

Der har været rejst en del kritik af Nobelkomiteen for dens valg af Obama - ikke mindst efter den optrappede amerikanske indsats i Afghanistan.

- Det var en stor overraskelse for mig at modtage prisen. Jeg er ikke i tvivl om, at andre kan have fortjent den mere end mig, sagde han forud for ceremonien på Oslos Rådhus.

- Målet er ikke at vinde en popularitetskonkurrence eller at få en pris, men at fremme USA's interesser, at styrke USA's økonomi og sørge for, at vi fortsætter med at være en positiv kraft i verden, udtalte den amerikanske præsident og tilføjede:

- Hvis det lykkes for mig, vil kritikken forhåbentligt stilne af, men det er ikke op til mig. Hvis det ikke lykkes for mig, så er der ingen hyldest, som kan skjule det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Erik Blumensaat

Hil dig, Hærskarenes Herre.

DEN NY KRIGSPRÆSIDENT

Det er ret sigende, at flere stærkt konservative ideologer efter Afghanistan-optrapningen hylder Barack Obama og kalder ham den ’ny krigspræsident.’ De hylder ham, fordi han vover mere end Bush gjorde. (Da Bush iværksatte ’the surge’ i Irak i begyndelsen af 2007, var han diskrediteret som præsident og sang på sidste vers. Obama, derimod, har sin præsidenttid foran sig.)

Blandt præsidentens nye støtter er folk som redaktøren for Weekly Standard, Bill Kristol, udenrigpolistisk rådgiver for McCain-kampagnen Robert Kagan og den tidligere politisk rådgiver i George W. Bush-administrationen, Dan Senor.

Kagan og Kristol var medstiftere af og ledelsespersober i Project for the New American Century – PNAC. Flere medlemmer herfra spillede en afgørende rolle i promoveringen af Irak-invasionen i 2003, den periode hvor høgene udøvede deres største indflydelse.

Deres hyldest til Obamas beslutning om at optrappe krigen ses som kulminationen på en kampagne, der er blevet ført af den nydannede organisation Foreign Policy Initiative (FPI). Kristol og Kagan er medlemmer og deres og flere af kernemedlemmernes artikler og debatindlæg er blevet publiceret i Washington Post, Wall Street Journal og Weekly Standard.

For nylig skrev Kristol artiklen ”A War President” i Washington Post. Heri fremhævede han, at Obama midt på året 2010 vil have fordoblet antallet af amerikanske tropper i Afghanistan siden han blev præsident, at han ville have udstyret general Stanley McCrhystal med ret til at føre krigen som det passer ham og han vil have indset, at han og hans parti tog fejl, da de modsatte sig ’the surge’ i 2007. Han vil desuden have annammet brugen af militær magt som et nøgleinstrument for den nationale magt, skrev Kristol.

Det er interessante sengekammerater dagens Fredsprismodtager har fået.

Dette og meget andet kan læses i artiklen ”Neocons Get Warm and Fuzzy Over War President” på Antiwar.coms hjemmeside. http://original.antiwar.com/eli-clifton/2009/12/04/neocons-get-warm-and-...

Change ?
No You Can't .. Og det er lige bevist 30.000 gange .

Sikke en farce.. der gik allerede Orwell i fredspris uddelingen dengang Kissinger vandt den, og dette gør det ikke bedre. Så mangler vi bare Israel, for deres overvejelser om at bringe fred til Iran.

Så fik pascifisterne en på hatten.
"man kan ikke forhandle med terrorister"

Michael Skaarup

Nå men tillykke med narrehatten, Obama. Må bjælderne klæde dig, og sætte dine person, og embede i relief.

Det er altid morsomt, som rød stue tror, at der er væsentlige forskelle på republikanske og demokratiske præsidenter i udenrigspolitiken.

USA's interesser er de samme, uanset hvad partifarve præsidenten har. Det samme kan i øvrigt siges om Danmark.

Kim Vibe

Hvor misantropisk det end måtte lyde, er jeg enig med dig.

Jeg lader straks champagnepropperne springe!:-)

Realisme er ikke det samme som misantropi. Der er bare ikke meget skåltale og ordskvalder over det.

Danskerne opfatter kampen mellem amerikanske præsidenter som en kopi af dansk politik - mens det nærmest er en kamp mellem Lene Espersen og Søren Pind, for at blive i analogien.

Skaarup

"Nå men tillykke med narrehatten, Obama. Må bjælderne klæde dig, og sætte dine person, og embede i relief."

Obama har modtaget en check på 9,2 mio. SEK, en guldmedalje i 18 karat guld samt et fornemt diplom, ligesom han har fået lov til igen at udfolde sit store oratoriske talent for alverdens TV seere, - hvorimod du tilsyneladende har fået æren af at dit indlæg ikke er slettet af moderator.
Hvem af Jer to, er det lige, der er til grin nu ?

Obama er væsentligt mere velvalgt til Fredsprisen, end absolutte nulpunkter som fx. Jimmy Carter og Al Gore.

Derimod fravalgtes jo folk som Mahatma Ghandi i sin tid, ligesom man ikke havde no.... til at nominere Ronald Reagan for hans lederskab som førte til Vestens og frihedens sejr i den kolde krig, hvorimod man valgte at belønne taberen af samme krig; Michail Gorbatchev - idet denne jo havde fraveget Sovjet kursen med at indsætte kampvogne til med alle midler at nedkæmpe ethvert tegn på frihedstrang, således som det ellers skete i Czekoslovakiet, 1968 og i Ungarn 1956 osv.,

I sin Nobel tale påpegede Obama aldeles korrekt:

"I make this statement mindful of what Martin Luther King said in this same ceremony years ago - "Violence never brings permanent peace. It solves no social problem: it merely creates new and more complicated ones." As someone who stands here as a direct consequence of Dr. King's life's work, I am living testimony to the moral force of non-violence. I know there is nothing weak -nothing passive - nothing naïve - in the creed and lives of Gandhi and King.

But as a head of state sworn to protect and defend my nation, I cannot be guided by their examples alone. I face the world as it is, and cannot stand idle in the face of threats to the American people. For make no mistake: evil does exist in the world. A non-violent movement could not have halted Hitler's armies. Negotiations cannot convince al Qaeda's leaders to lay down their arms. To say that force is sometimes necessary is not a call to cynicism - it is a recognition of history; the imperfections of man and the limits of reason."

Læs selv resten :
http://www.msnbc.msn.com/id/34360743/ns/politics-white_house//

Det handler egentlig ikke om Obama, da han blot er en marionetdukke.

The Obama Deception - full movie:

http://www.youtube.com/watch?v=eAaQNACwaLw

Morten Kjeldgaard

Stort tillykke til Obama! Og tak for en flot, stor og tankevækkende tale om udfordringerne og vanskelighederne --både politisk, personligt og samvittighedsmæssigt--i at indtage stolen i det ovale kontor. Hvor vidunderligt -- historisk unikt! -- at høre en amerikansk præsident udtale sig ærligt og ydmygt som et almindeligt menneske med ualmindelige --man kan sige umenneskelige -- krav og magtbeføjelser! Go Obama!

Michael Skaarup

Peter Pedersen..

Hvem er det, som er til grin spørger du mig, efter du har redegjort for dine egen misundelse

Jeg vil gerne være fri for både nobelpriser inkl. økonomiske gevinster, medaljer m.m.. Især hvis de forudsætter at jeg skal pinocchio