Læsetid: 1 min.

Obama og Wen Jiabao skal forhandle under fire øjne

USA's præsident, Barack Obama, er landet i København. Obama skal blandt andet forhandle klimaaftale med den kinesiske premierminister under fire øjne
USA's præsident, Barack Obama, er landet i København. Obama skal blandt andet forhandle klimaaftale med den kinesiske premierminister under fire øjne
18. december 2009

USA's præsident, Barack Obama, landede klokken ni i Kastrup Lufthavn for at deltage i klimatopmødet i København.

Obamas deltagelse bliver af mange set som det, der måske kan sætte skub i de træge forhandlinger om en klimaaftale. Den amerikanske præsident mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), før han skal tale for klimatopmødets plenarforsamling i Bella Center. Derefter skal han mødes med den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, og forhandle klimaaftale under fire øjne.

USA og Kina står tilsammen for omkring 40 procent af verdens udledning af CO2 og andre drivhusgasser, så det er afgørende at få dem med i en eventuel aftale, når omkring 125 stats- og regeringschefer er samlet under samme tag.

Barack Obama vil også mødes med sin russiske kollega, Dmitrij Medvedev, i København. De skal diskutere en ny Start-aftale, der skal begrænse de to landes arsenal af atomvåben, oplyser amerikanske embedsmænd til det franske nyhedsbureau AFP.

Meldinger fra Washington tyder på, at russerne og amerikanerne kan nå at aftale dokumentets hovedindhold på tomandsmødet i den danske hovedstad.

USA og Rusland har ført intense forhandlinger i Geneve på det seneste, da den gamle Start-nedrustningsaftale udløb formelt 5. december.

Barack Obama forventes at forlade Danmark ud på fredag eftermiddag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu