For meget på spil i Sudan til at USA kan se passivt til

»Det er nemmere at fange bjørne med honning end med eddike.«

Sådan formulerede Barack Obamas specielle Sudan-udsending, Scott Gration, i Obama-regeringens nye politik i Sudan. De nye signaler til præsident Omar al-Bashir-styret i Khartoum om dialog; at man vil bruge både pisk og gulerod, forhandle med Bashirs topfolk - omend ikke med den krigsforbrydersigtede mand selv - og løbende evaluere styrets gerninger for evt. at belønne det, kom som en overraskelse for de fleste.

Barack Obama var i sin tid som senator en af de mest markante politikere involveret i Darfur-spørgsmålet og en erklæret tilhænger af en hårdere politik over for Bashir, og derfor havde mange da også forventet, at Obama ville anbringe Darfur højt oppe på sin agenda og tale med hårde ord til Sudans præsident, Omar al-Bashir.

Siden da er der imidlertid - udover Obamas hovedspring ud i præsidentpostens dybe, kolde realpolitiske vinterbad - sket to ting: