Baggrund
Læsetid: 3 min.

Polens katolikker kæmper for korset

I Polen har en kendelse fra den europæiske menneskerettigheds-domstol medført fornyet opbakning til den katolske kirke. Samtidig har nationalistiske kræfter taget forsvaret for den katolske tro til sig som en chance for at markere sig
Udland
30. december 2009
I Polen har en kendelse fra den europæiske menneskerettigheds-domstol medført fornyet opbakning til den katolske kirke. Samtidig har nationalistiske kræfter taget forsvaret for den katolske tro til sig som en chance for at markere sig

BERLIN - Den polske ærkebiskop, Henryk Muszynski, benyttede juledagene til at opfordre sine trosfæller og landsmænd til at stå sammen mod udefrakommende angreb på den kristne tro. I sin tiltrædelsesprædiken som kirkeligt overhoved for de polske katolikker langede Henryk Muszinsky kraftigt ud efter den europæiske menneskerettighedsdomstol. Ifølge det katolske nyhedsagentur udtalte ærkebiskoppen: »Vi forventer kun respekt for vores overbevisninger og religiøse symboler«.

Derudover opfordrede Musczynski sine trosfæller til, at »korset forsvares med al kraft og de mest magtfulde ord.«

Ærkebiskoppens opråb til de polske katolikker kommer som en skarp reaktion på en nylig kendelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der slår fast, at krucifikser og andre religiøse symboler ikke hører hjemme i klasselokaler på offentlige skoler.

Ifølge domstolen er religiøse symboler i klasseværelset i modstrid med den europæiske forfatnings påbud om en adskillelse mellem stat og kirke. Afgørelsen, der faldt i november, kommer på foranledning af en gruppe italienske forældre, der havde klaget til Strasbourg for at sikre politisk og religiøst neutrale klasseværelser. Sagens udfald har vakt bestyrtelse i Italien, hvor kors i klasselokalet er almindeligt udbredte.

Kirken er i krise

Frygten for en lignende udvikling er nu blevet en politisk og religiøst mobiliserende faktor i Polen, hvor katolikker udgør 96 procent af befolkningen, men hvor opbakningen til den katolske kirke har været dalende siden Murens fald. Undersøgelsen fra den katolske kirkes eget socialinstitut viser, at antallet af kirkegængere ved søndagsmessen er halveret siden 1989. Samtidig er den yngre generation af polakker blevet væsentlig mindre tilbøjelige til at adlyde den katolske seksualmoral.

Den europæiske dom-stolskendelse har bragt sindene i kog i Polen og har antændt en lang række nationalistiske og religiøse forsvar for den kristne tro. Landets nationalkonservative præsident Lech Kaczynski har ikke været sen til at kæde kampen for korset sammen med kampen for polsk uafhængighed. I en tale på den nationale uafhængighedsdag slog Kaczynski fast, at det ikke kan komme på tale at fjerne korset fra de polske skoler. Kaczynski er i forvejen kendt for at spille stærkt på nationalistiske strenge og har tidligere gjort sig bemærket med heftige udfald mod naboen Tyskland.

Også i parlamentet har Kaczynski politisk rygdækning til sit forsvar for religionens centrale placering i den polske stat. I begyndelsen af december stemte 357 af 460 parlamentsmedlemmer i det polske underhus for en resolution, der skal sikre krucifiksets fremtidige placering i polske klasselokaler. Kun eks-kommunisterne valgte at stemme imod.

Korset som modstand

Kaczynskis nationalistisk motiverede forsvar for korset har en omfattende historisk klangbund i Polen, hvor selv venstreliberale medier vægrer sig mod at kritisere kirken og gå imod folkestemningen. Under Polens mange besættelser har den katolske tro traditionelt fungeret som nationalt samlingspunkt og skalkeskjul for dissiden-ter og modstandskæmpere.

Af samme grund har polske katolikker ofte været systematisk forfulgt, og særligt to begivenheder har været med til at forme den polske folkesjæls katolske indretning.

Allerede i 1901 protesterede korsbærende skoleelever i det daværende Vestpreussen mod den tyske undertrykkelse af deres polske modersmål. Det resulterede i prygl til de protesterende elever og fængselsdomme til deres forældre.

Tilsvarende udøvede en gruppe strejkende polske gymnasieelever fredelig modstand mod det religionsfjendtlige kommunistiske styre, da de i 1984 under en skolestrejke udsmykkede skolen med kors. Eleverne blev af myndighederne siden nægtet adgang til den afsluttende eksamen.

Skolestrejken, der omtales i enhver polsk historiebog, betragtes af de fleste polakker som et symbol på den nationale kamp mod det undertrykkende sovjet-styrede regime.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her