Læsetid: 3 min.

Et spørgsmål om liv eller død: Den irske abortlovgivning på anklagebænken

Tre kvinder har indbragt den irske abortlovgivning for Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol, som i 1988 tvang Irland til at ophæve kriminalisering af homoseksualitet
11. december 2009

I onsdags blev det næsten totale forbud mod aborter i Irland anfægtet som et brud på menneskerettighederne foran 17 europæiske dommere. Tre kvinder, blot kaldet A, B og C, har indbragt en skelsættende sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvis resultatet kan risikere at tvinge Irland til at slække på sin strenge abortlovgivning for første gang i 17 år.

De tre sagsøgere, to irske kvinder og en kvinde fra Litauen, hævder, at deres egen ret til sundhed og liv var blevet truet under graviditeter, som de ikke kunne afbryde på lovlig vis i Irland, der foruden Malta er det eneste EU-land, hvor der hersker et næsten totalt forbud mod aborter. De tre kvinder rejste til Storbritannien for at få foretaget en lovlig abort, ligesom anslået 7.000 andre irske kvinder om året

Teoretisk set er søgsmålet ikke et frontalangreb på forbuddet, der har været en del af irsk lov i mere end 100 år, og som i 1983 blev indskrevet i forfatningen. Det er snarere et forsøg på klarlægge og øge undtagelserne fra loven, der blev vedtaget i 1992 og giver irske kvinder ret til at afbryde en graviditet, hvis deres liv er i fare. Ikke desto mindre frygter den irske regering, at en kendelse til de tre kvinders fordel, kan medføre, at den irske abortlovgivning i praksis går i opløsning. Det er netop, hvad tilhængere af fri abort ønsker.

Irske værdier

Den irske kammeradvokat, Paul Gallagher, anførte over for menneskerettighedsdomstolens 17 dommere, at Irlands abortlovgivning udspringer af »dybtfølte moralske værdier«, som er »dybt forankret« i landet historie og traditioner. Den Irske Republiks syn på abort er ikke noget, som landet er blevet påtvunget, men er blevet demokratisk vedtaget ved tre folkeafstemninger og indskrevet i protokoller som tillæg til EU's Maastricht- og Lissabon-traktater. Paul Gallagher sagde endvidere, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - en institution, der repræsenterer de 47 lande i Europarådet og ikke EU - har altid accepteret, at menneskerettighedslovene skal respektere medlemslandenes forskellighed. Paragraf 2 i menneskerettighedskonventionen - om retten til liv - anerkender, at ufødte børn har ret til beskyttelse.

Ifølge Gallaghan er A, B og C's søgsmål, der bliver støttet af den irske forening for familieplanlægning, i virkeligheden et forsøg på at gennemtvinge den samme liberale abortlovgivning i Irland, som man har i andre europæiske lande.

Julie Kay, som er advokat for sagsøgerne, sagde, at retten til abort for at redde morens liv, som angiveligt blev indført i Irland i 1992, i realiteten var »falsk«.

Hvis aborten senere bliver vurderet til at have været overflødig, vil en irsk læge risikere fyring eller fængsel på livstid. At der ikke findes nogen statistikker om, hvorvidt der er blevet foretaget lovlige aborter i Irland, er et resultat af dette, hævdede Julie Kay.

Retten til sundhed

Julie Kay beskrev endvidere A, B og C's erfaringer. De havde i alle tre tilfælde været i livsfare, fordi de ikke kunne få foretaget en lovlig abort i Irland.

Sagsøger A var en arbejdsløs kvinde med misbrugsproblemer og en fødselsdepression. Hendes andre børn var i pleje. Sagsøger B havde taget en fortrydelsespille og var bange for, at det kunne føre til en graviditet uden for livmoren. Sagsøger C var blevet behandlet for kræft, men kunne ikke finde en læge, der ville fortælle hende, om kemoterapien kunne skade fostret.

De var alle tre nødt til at låne penge for at rejse til Storbritannien og få foretaget aborterne. Ifølge Julie Kay udgør dette en krænkelse af retten til sundhed og velfærd, som er garanteret af paragraf 8 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den irske regering hævder, at der ikke findes medicinske beviser, som kan understøtte påstandene. Men Dublin er forpligtet til at tage den dom, som domstolen først vil afsige om adskillige måneder, til efterretning. Da Irland i 1988 sidst blev indklaget for Menneskerettighedsdomstolen, blev republikken tvunget til at ophæve kriminaliseringen af homoseksualitet.

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu