Læsetid: 4 min.

'Vi er ikke tiggere'

De rige skal ikke hjælpe de fattige med at tilpasse sig klimaforandringerne. De skal betale deres historiske gæld efter århundreders udbytning af mennesker og natur, lød budskabet fra blandt andre Naomi Klein og Bolivias chefforhandler til en debat om klimaretfærdighed
Adskillelsen mellem Nord og Syd er i dag så markant, at man kan tale om regulær klimaapartheid, sagde den canadiske aktivist Naomi Klein (tv.) ved et møde arrangeret af Klimaforum om klima-retfærdighed. Hun deltog sammen med Angelica Navarro (th.), som er chefforhandler for Bolivia

Adskillelsen mellem Nord og Syd er i dag så markant, at man kan tale om regulær klimaapartheid, sagde den canadiske aktivist Naomi Klein (tv.) ved et møde arrangeret af Klimaforum om klima-retfærdighed. Hun deltog sammen med Angelica Navarro (th.), som er chefforhandler for Bolivia

Christian Charisius

14. december 2009

I 2004 fik Naomi Klein lov til at følges med den canadiske indianer Arthur til et møde på Wall Street med Moodys, mastodonten inden for den gigantindustri, der vurderer lande og virksomheders kreditværdighed. Arthur undrede sig nemlig. Canada lå på listen over vældig kreditværdige lande, men han ville gerne gøre Moodys opmærksomme på, at landet faktisk havde en kolossal gæld som følge af ødelæggelse af naturen og tyveri af landet fra dets oprindelige folk.

»Moody-manden på 35. etage var meget venlige. Arthur fremlagde dokumentation fra den candiske højesteret, Moody-manden nikkede og fortalte, at de skam var opmærksomme på den ubetalte gæld. Når Moodys alligevel ikke ville ændre deres vurdering, var det fordi, de ikke regnede med, at der var nogen, der ville indkræve gælden,« fortæller Naomi Klein - den canadiske aktivist og forfatter til blandt andet No Logo, et af anti-globaliseringens hovedværker.

Muskler bag

Klein er et af hovednavnene på Klimaforums arrangement om Klimaretfærdighed. Hun fortæller, at oplevelsen hos Moodys fik hendes øjne op for, hvem der skal på barrikaderne, hvis retfærdig overhovedet skal have en plads i klimaforhandlingerne.

»I har endnu ikke vist jer kraftfulde nok til at få pengene ud af os. Måske tør jeres regeringer ikke, men det er så her, at de sociale bevægelser kommer ind i billedet. Vi vil grine af jer, indtil der kommer muskler bag. Jeg ved det, jeg kommer fra Canada, klima-slynglen over alle klimaslyngler,« siger Naomi Klein og fortsætter:

»Det, der sker i dette rum, er det vigtigste overhovedeti København i disse uger. Adskillelsen mellem Nord og Syd er i dag så markant, at man kan tale om regulær klima-apartheid. Der må råbes meget højt,« lød opfordringen fra kvinden, der som den eneste denne aften kom fra 'the global North'. Det, som pressen og politikerne normalt kalder 'den udviklede verden'. Her handler ulighed om geografi og, ikke mindst, om en historie, der kommer med et finansielt efterslæb.

Retfærdighed nu!

Arrangementet varer fire timer. Vi hører fortællinger om en hverdag i Sierra Leone, hvor alt allerede har ændret sig som følge af klimforandringerne og fra Bangladesh, hvor tusinder allerede er på flugt.

Gennemgående er kravet om, at den historiske gæld indfries. Og ingen leverer det budskab bedre end Angelica Navarro, Bolivias karismatiske chefforhandler. Hun får stående klapsalver i den propfyldte sal.

»Når man har siddet en uge i Bella Center, så går det her lige til hjertet!« siger Navarro og overgiver et budskab fra sin præsident Evo Morales, der er på vej til København: »De rige lande må reducere deres udledninger ikke med 20, 30 eller 40 pct. Den skal ned på nul for at skabe rum for en bæredygtig udvikling i syd. Jeg skal også hilse fra ham og sige, at de må stoppe al den uvidenskabelige sludder om to grader. Vi skal tilbage til pre-industrielt niveau og for at komme dertil, har vi brug for jer. Han kan ikke vente på landene i Nord. Han har brug for Syd«, siger Navarro.

De må være bange

Angelica Navarro lægger vægt på, at gældsspørgsmålet handler om meget mere end klima.

»De har en historisk gæld efter århundreders udbytning, drab på mennesker og kulturer. Hvad koster et menneskeliv? Hvad koster en gletsjer? Hvad koster en dyreart, der forsvinder i Amazonas?«

Hun sætter trumf på: »Vi er ikke tiggere. Vi er aktive agenter i en bæredygtig fremtid, og vi sidder med nøglen. Jeg foreslår, at vi med det samme begyder at arbejde på kapacitetsopbygning i det rige Nord, så de kan lære fra os om, hvordan man kan leve i et sundt forhold til Pachamama,« sigde Navarro med henvisning til Inka-ordet for Moder Jord. Navarro slutter også af med hjertet:

»Klimaforandringer er historiens største systemfejl. De ved det og de må være meget bange. Lad os hjælpe dem til at finde tilbage.«

Ny ideologi

Også ifølge Ivonne Yanes fra den pan-amerikanske organisation, Oilwatch, er verden langt fra på den rette vej. Klimaforandringerne har fået sin egen ideologiske overbygning, der er tilbøjelig til at reproducere det system, der er skyld i misæren, mener hun.

»Hele klimatilpasningsområdet kan blive smøremiddel for nye lån fra de rige lande og derved nye gældsklemmer. Og dem, der denne gang 'tilbyder løsninger', er sværere at gennemskue. Enhver ved jo, at olieindustrien har skumle hensigter, men når der kommer nogen og kalder det 'miljøtjenester', er det straks sværere at se, at også de har en dagsorden, der ofte ikke er i de fattige landes interesse,« siger Ivonne Yanes.

Når det kommer til de multinationale virksomheder, der i disse dage arbejder på at forhindre en ambitøs aftale, mens de vil have en bid af de mange penge til klimatilpasning, ser hun kun en mulighed. Og den viste Shakespeare:

»De rige lande skal betale kompensation for den skade, som de har forvoldt. Men da Romeo havde dræbt sin fætter, skulle han først betale for den smerte, som hans forbrydelse havde forvoldt, derefter skulle han forlade byen. Vi beder dem om at forlade vores lande.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kristensen

Tillad mig at kalde dette for det mest idiotiske og skadelige der foregår i øjeblikket.

Under dække af "klima" forsøger Gud og hvermand at fremme sine hjertesager:

- Udlændingestyrelse angribes i sympati med Brorsons kirke. Relevans for klima?

- De sydlige lande vil - som sædvanlig - have erstatning for reel og indbildt udbytning gennem de sidste 500 år. Relevans for klima?

Naomi Klein og andre anti-vestlige (eller man burde måske sige anti-nordlige?), anti-kapitalistiske demagoger ødelægger muligheden for at gøre noget ved klimaet ved at blande alt muligt ind i sagen.

Jeg har ikke noget imod at bidrage til at stoppe udledninger af skadelige stoffer. Jeg har heller ikke noget imod at vi - som de rigere lande - finansierer tiltag i de fattigere lande så deres udvikling ikke bremses.

Jeg griner hånligt når professionelle aktivister gør sig til talsmænd for at vi skal klæde os i sæk og aske i skam overfor de åh-så naturlige folk som har en visdom der går ud over alt vestlig (nordlig?) viden.

Det kommer ikke til at ske.

De fattige lande bliver rige(re) i præcis samme takt som de tillærer sig teknologisk udvikling. Opgaven for politikerne er at opstille rammerne for denne udvikling. Enhver der tror på den teknologiske udvikling kan rulles tilbage er en fantast der skader mulighederne for brugbare resultater.

Når det sidste træ er fældet, den sidste flod forgiftet og den sidste fisk fanget, først da vil I se, at penge ikke kan spises.

En Cree-indianers profeti

Ib Ling
Helt uden indsigt er de da ikke, disse
åh-så naturlige folk som har en visdom der går ud over alt vestlig (nordlig?) viden.

Ivar jørgensen

Ib Ling,

Du har tydeligvis ikke sat dig ind i det du taler om. De fattige lande er først og fremmest fattige fordi de er dybt forgældede til de rige Nord, hvorfor renterne på lånene overstiger midlerne der flyder den anden vej ifa. bistand med det tredobbelte.

Dernæst er det subsidierede landbrug i det rige Nord, der er yderst forurenende hvad angår pesticider og kvægavl. Denne subsidierede produktion overproducerer, og det store overskud bliver brugt til at holde afrikanske landbrugsøkonomier nede, da det rige Nord sælger overskudsproduktionen til såkaldte dumpingprices, hvorfor fattige bønder i Syd ikke kan konkurrere.

Et andet aspekt som ligeledes knytter sig til landbrugssektoren er svindelen der omhandler GMO afgrøder, som ofte er dyre og skal suppleres med ligeledes dyre skadedyrsbekæmpende kemikalier, som har vist sig miljøskadelige.

Sidst men ikke mindst opkøber mange firmaer og nationale aktører opdyrkelige jorder i Syden, som selvfølgelig gør jord dyrere for fattige bønder, idet udbuddet således mindskes i takt med at fænomenet landgrabbing forøges.

Martin Kristensen

Desværre, Ivar - din kritik er ramt forbi. I modsætning til folk der galper op med deres skyldskomplekser over at være født i den priviligerede del af verden ved jeg udemærket hvad jeg taler om.

Du glemmer et vigtigt faktum: Ikke alle lande der har været fattige er det endnu. Sydøstasien er stormet frem, østeuropa kommer langsomt, men sikkert (finanskrise i Baltikum til trods), Sydamerika udvikler sig med stormskridt...mens specielt Afrika står tilbage. Det skyldes primært interne faktorer, herunder elendige ledere, klanstruktur og, ja, ansvarfralæggelse.

Disse lande blev ikke født forgældede, det er de blevet efterfølgende og det øjeblik de fik ubetinget gældseftergivelse ville de låne penge igen.

Subsidierede landbrug er noget skidt - men hvis det var det eneste der blokerede udviklingen ville Afrika kunne benytte sig af rigtig mange afgrøder der ikke kan dyrkes i de industrialisede lande. Ris, bananer, kokosnødder, selv oliepalmer har fundet plads i andre der konkurrerer med EU.

Endelig himler du om GMO. Du mener ikke seriøst at Afrikas (og andre 3. verdenslandes) problemer først startede med GMO, vel? Bevares, det er svinsk ikke at give folk adgang til deres egen såsæd men det er stadig at skyde gråspurve med kanoner at gøre dette til et hovedproblem i nord/syd debatten. Specielt hvis du ikek vil lade dem bruge sprøjtemidler - så kommer de aldrig til at kunne konkurrere med moderne brug.

Men du mener måske at klimadebatten skal forplumres af 117 andre indbildte eller reelle konflikter vi lige kan ordne nu vi er igang? Jeg tillader mig at være uenig. Hvis klimaet er så vigtigt som alle 3. verdens delegationerne fastholder (og som jeg i enig i - jeg besøger som en af de få danskere jævnligt Maldiverne professionelt og har ved selvsyn set hvor udsatte de er) så lad os fokusere på det uden at blande alt muligt andet end i det.

Astrid Oberborbeck Andersen

Glimrende artikel, der viser optikken fra andre verdensdele, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne leves på en anden måde end her.

Lyt og tag perspektivet alvorligt, det er lige så virkeligt som alle andre!