Læsetid: 4 min.

Tunnelmillionærer og tunnelfallenter

Smugler-tunnellerne i Rafah ved Gazas grænse til Egypten udgør et økonomisk kredsløb, som nu forsøges stoppet - men lader det sig gøre?
30. december 2009

RAFAH - Landskabet af forrevne telte og opkørte hjulspor har skabt millionærer og fallenter. Blandt fallenterne er en gammel ven i Gaza City, der mistede et helt livs opsparing på at investere i smugler-tunnellerne mellem Rafah og den egyptiske side af Sinai.

»Men det er jo kun penge,« filosoferede han over en kop kaffe i Marna House-hotellets gårdhave, »og alt i alt er jeg priviligeret. Min kone og mine børn overlevede krigen uden skrammer på andet end sjælen. Før krigen havde jeg nok ærgret mig et mavesår til over tabet, nu er jeg på det nærmeste ligeglad. Hellere være en rask taber end en syg millionær med invaliderede børn.«

Der er mange myter forbundet med tunnellerne i Rafah, boret ud fra et tidligere bolig-område klos op ad den egyptiske grænse, der for år tilbage blev bulldozet af Israel af 'sikkerhedshensyn'. En af myterne leverede en diplomat i Ramallah, der fortalte, at Hamas-regimets samlede udgifter i en måned blev dækket af 13 dages tunnel-afgifter. »De tjener fedt på den trafik,« sagde han, og i betragtning af, at Hamas-budgettet er på mindst 20 mio. dollar om måneden, lød det sandsynligt.

Da jeg forelægger denne oplysning for Muhammed, der sidder uvirksom og sutter på en Marlboro Light under teltdugen over den tunnel, han ejer en ottendedel af, ryster han på hovedet: »Det har intet på sig,« siger han. »Vi betaler ikke skat til Hamas, for det vil slå ud på forbrugerpriserne. Hamas ville blive mere upopulær.«

Muhammed siger, at han ikke ved, om Hamas tjener på at drive egne tunneller. »Det eneste jeg ved er, at de overvåger tunnellerne for at sikre, at der ikke smugles alkohol og stoffer.«

- Hvad med våben?

»Ikke hvad jeg ved af.«

Og sådan er verden ifølge Muhammed, der ikke er i godt humør. Hans tunnel ligger stille på grund af nye sikkerheds-foranstaltninger på den anden side af grænsen. »De bygger en 30 meter dyb stålmur ned i sandet, og gravemaskinerne er allerede på plads i nærheden af min tunnel-udgang på den egyptiske side. Det er et problem.«

Helt bestemt. Der er investeret 200.000 dollar i tunnellen, og de er ikke tjent ind, så Muhammeds løsning er at grave en ny udgang længere ind under Sinai. »Det kommer til at påvirke priserne, der regnes ud efter afstand - jo længere tunnel, jo højere varepriser.«

Det anslås, at der er ca. 1000 tunneler langs den 12 kilometer lange grænse mellem Gaza og Egypten, som er Gazas eneste livline til forbrugsvarer udefra. Før krigen blev de 'godkendt' af Hamas-styret formedelst en afgift på 12.000 shekel - ca. 15.000 kr., men nu er markedet helt liberaliseret.

Den jord, tunnellerne graves ud i, er husejernes fra før israelernes bulldozere ryddede området. »Og de blev aldrig kompenserede for deres tab,« siger Muhammed, »så nu lejer de jorden ud eller er med på en tunnel-andel. Det er jo et spil, for du ved aldrig, om din tunnel er bombet i morgen.«

Muhammed skænker et plasticglas med Coca Cola (fra tunnellerne) og byder vafler rundt med en beklagelse af, at han ikke kan vise mig en 'operation'. »Jeg tør jo ikke sende mine folk ned i den nuværende situation, hvor vi ikke ved, hvad egypterne har gang i. Der er rygter om, at de vil fylde tunnellerne med vand eller sprænge dem i luften - det kan jeg ikke tage ansvaret for,« siger han.

30.000 tunnel-familier

Hvis jeg tror Muhammed har studeret cirkulærerne fra f.eks. Arbejdstilsynet eller LO i Danmark, kan jeg godt tro om igen. 'Hans folk', ca. 30 bare på denne ene, mindre tunnel, er hyrede daglejere, der knokler i døgnskift, når der er gang i tunnel-trafikken. En arbejdsdag på otte til 10 timer indbringer 50 dollar (ca. 250 kr.), og det anslås, at i alt ca. 30.000 arbejdere beskæftiges, når tunnellerne kører. Og kører de ikke, er 30.000 familier i princippet uden indkomst.

»Hvis det lykkes egypterne at stoppe trafikken, vil det slå ud i vold,« siger Basim - den 22-årige 'formand' på Muhammeds tunnel og forsørger af en syg mor og seks søskende.

Men om det lykkes egypterne er umuligt at sige, for hvad sker der, når stålmuren er på plads, og sikkerheden igen overlades til de bataljoner, der er udstationeret ved Rafah-grænsen?

Som det hidtil har set ud, er det eneste problem bestikkelsens størrelse. Der går mange historier, som den om ham, der konstaterede, at en egyptisk officer og hans enhed var klar til at anholde ham. Hvad gjorde han? Han stak 1000 britiske pund op af hullet og råbte: 'Skal jeg vende om og krybe tilbage til Gaza?'. Det skulle han ikke - officeren satte sine soldater til at hjælpe med at indlade den fem meter lange slæde-container af hård plastic, som varerne slæbes i.

»Du må forstå, at egyptiske officer ikke tjener meget,« som Basim forklarer.

Benzinen fosser

Der er meget, tunnel-ejerne og deres arbejdere har lært at forstå. Bl.a. at de ikke kan stole på deres partnere på den anden side, som de kommunikerer med via egyptiske sim-kort. De fleste af de millioner, der er mistet i tunnel-investeringer, er ikke en følge af israelske bombninger, men af tyvagtige egyptere, der efter forudbetaling for alt fra kaffefiltre til kameler, geder, motorcykler og biler, der skæres over i tre dele og samles på Gaza-siden, forsvinder som luftspejlinger. Og deres mobil-telefoner er lige så tavse.

Men denne dag er benzin-leverandørerne aktive. Den billige egyptiske benzin kræver kun en pumpe og et rør. De to drenge, der opererer en benzincontainer, ringer til den anden side, og i løbet af få minutter fosser brændstoffet ud til en femtedel af prisen i Israel. »Det er ikke alt, der er dyrere end før blokaden,« siger Basim.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

85 årig jødisk Hollocast Survivor sultestrejker sammen med mindst 20 andre ikke langt fra
tunnellerne indtil Gaza! Se selv:
http://www.democracynow.org/2009/12/29/egypt_denies_gaza_freedom_march_a...

Kære Lasse Ellegaard, Informations korrespondent, vi læsere af Information, har brug for din dækning af sultestrejkens udvikling og de mange aktivister fra hele verden der bakker op om den gamle jødisk kvinde i kørerstol der nu sulter for alle de, de facto, fængslede mennesker i hele Gaza.
Den gamle Hollocast Survivor vil bryde den umenneskelig blokade af Gaza med risiko for selv at dø for de indespærrede, der minder uhyggelig meget om nazisternes indespærring af jødernes indespærring i Warszawa i Polen under 2. Verdenskrig.
Se det selv ved at klikke på verdens mest sofistikerede indymedia TV statation:
http://www.democracynow.org/2009/12/29/egypt_denies_gaza_freedom_march_a...