Læsetid: 3 min.

Tyrkiets kurdiske parti trues af lukning efter uro

Syv soldater dræbt i baghold dagen før forfatningsdomstolen indleder procedure om lukning af det kurdiske parti, DTP. Den tyrkiske regerings demokrati-tiltag i de kurdiske områder risikerer at smuldre væk
8. december 2009

BEIRUT: I aften vil den tyrkiske offentlighed få et fingerpeg om, hvor vidt de 11 jurister i Tyrkiets forfatningsdomstol vil lukke DTP, det kurdiske 'nationalt samfunds parti' med 20 mandater i nationalforsamlingen.

Partiet er tiltalt for forbindelse til PKK, den kurdiske separatist-organisation, og som en makaber optakt til voteringen blev syv tyrkiske soldater i går dræbt i et baghold i byen Tokat ved Sortehavet. Ingen har påtaget sig skylden, men PKK og ekstremister på venstrefløjen er mistænkte, og mordene har efter al sandsynlighed forbindelse til dagens retshandling.

Hvis dommerne skynder sig, kan DTP-ledelsen ånde lettet op. For det vil formentlig betyde, at DTP ikke lukkes ned med et forbud.

Men er domstolen tavs, er der ikke kun ugler, men landminer i mosen. For det vil betyde, at der voteres om et forbud mod 221 politikere i DTP's ledelse, nationalt og i 99 kommuner, og ventes at vare mindst en uge. Et forbud kan føre til fængselsdomme for otte af de 20 parlamentsmedlemmer.

Borgerkrig i horisonten

Sker det, forudses 'borgerkrigslignende' kaos med sammenstød mellem kurdiske og tyrkiske nationalister. Symptomerne på det sås sidst i Izmir for to uger siden, da ultra-nationalister stenede en DTP-bilkortege med partiformand Ahmet Türk.

Episoden antændte de seneste ugers voldsomheder i de større kurdiske byer, hvor en 23-årig student døde efter politiskud søndag i Diyarbakir, og en 17-årig sagesløs pige døde i går efter brandsår, da molotov-cocktails blev kastet mod en bus, hun var passager i.

Ifølge journalist Angel Boran er uroens årsag dog bredere: »Det har vakt vrede, at den fængslede PKK-leder, Abdulah Öcalan, siger, han mishandles i fængslet, og der er vrede over, at politiet ikke griber ind mod nationalisternes racisme,« siger hun i telefonen fra den kurdiske hovedby. Men der er ifølge flere analytikere en nok så væsentlig grund til de tiltagende uroligheder, nemlig at radikale kræfter på begge sider ser en interesse i at svække den islamisk hældende AKP-regering, der i sommers lancerede et 'kurdisk demokratisk initiativ'.

Formålet var at udvide kurdernes politiske og kulturelle rettigheder, men der var ikke en konkret plan for reformer. Et forsøg på at undtage børn fra anti-terror-lovene faldt til jorden, og de forfatningsændringer, der skal til for reelle reformer, blokeres af den sekulære opposition, det nationalistiske MHP og det 'socialdemokratiske' CHP, der er imod 'indrømmelse'.

Öcalan er aktiv spiller

Virkningen af initiativet i de kurdiske områder var derfor usikkerhed om, hvad regeringen ville - hvis den overhovedet vil noget.

Både DTP og det forbudte PKK var ellers positive overfor udspillet, men nu har DTP droppet støtten til Erdogan, efter alt at dømme i forståelse med PKK.

Årsag? Den tyrkiske udenrigsminister var i Erbil, Nordiraks hovedby, i oktober, hvor han limede det dårlige forhold til Masoud Barzani, de irakiske kurderes stærke mand. Det har ifølge iagttagere fået Öcalan til at vende rundt på en tallerken. Tyrkiets nye forståelse med Erbil-ledelsen har nemlig berøvet ham det nordirakiske kort, der kunne sikre fuld amnesti for PKK's guerillaer og hans egen løsladelse og indtræden i tyrkisk politik som en anden Mandela eller Arafat.

Nu meddelte hans advokater, at forholdene på fængselsøen Imrali er forværrede, og at Öcalan frygter, at staten pønser på at 'forgifte' ham.

Den melding udløste omgående demonstrationer i de kurdiske byer, hvis DTP-ledere krævede menneskeværdige forhold for den fængslede PKK-chef. Samtidig øger de tyrkiske nationalister deres aktioner mod kurdiske institutioner og butikker i det vestlige Anatolien - og altså også i Izmir, der normalt har ord for at være en tolerant by. AKP-regeringen er presset fra alle sider.

Domstolen mobiliseret

Det er derfor næppe nogen tilfældighed, at forfatningsdomstolen træder sammen netop nu efter at have tygget på anklagerne mod DTP siden 2007.

Som Yavuz Baydar, en kommentator på avisen Zaman, skriver, har DTP's optræden som Öcalan-proselyt, fremskyndet domstols-processen.

»Håbet har været, at DTP ville medvirke til at afslutte årtiers blodsudgydelse og undertrykkelse,« hed det i hans klumme i går, »men nu har Ankara tabt tålmodigheden«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har Ankara tabt tålmodigheden med DTP? Hvad venter Ankara egentlig af DTP?

Skal DTP forvandle deres grundholdninger og dermed det kurdiske opinions reelle stemme, så det kurdiske parti kan ligne de andre tyrkiske partier i parlamentet, før Ankara kan tilfredsstilles?

Burde Ankara ikke i stedet for imødekomme de 25 mio. medborgere med kurdisk baggrund?

- Hvis der skulle være nogen, som har mistet tålmodigheden i Anatolien, så måtte det bestemt være de undertrykte kurdere og dermed DTP og PKK - ikke Ankara!

"DTP, det kurdiske ‘nationalt samfunds parti’"

- DTP er nu en forkortelse for 'Demokratisk samfundsparti'.

"Tokat ved Sortehavet. Ingen har påtaget sig skylden, men PKK og ekstremister på venstrefløjen er mistænkte..."

- Det bemærkes, at Tokat er beliggende i område, hvis befolkning traditionelt nærer nidkær sympati for MHP. Så at du, Lasse Ellegaard, bare videreformidler en unuanceret usandhed fremført af og i tyrkiske medier vidner om, at du måske har travlt med noget andet end saglig, lødig journalistisk formidling af et emne, som i forvejen er mørkelagt i vestlige medier.

"‘...borgerkrigslignende’ kaos med sammenstød mellem kurdiske og tyrkiske nationalister..."

- Hvem er de kurdiske nationalister i grunden? Er det dem, der ønsker frit at kunne snakke deres modersmål? Eller er det snarere dem, der ønsker at KNÆGTE 25 mio. menneskers basale rettigheder en bloc?

Hvorom alting, så skurrer det noget så læsterligt i mine ører, at du forsøger at være afbalanceret ved konstant at betitle begge siger som værende nationalister og lige radikale;

"...nemlig at radikale kræfter på begge sider..."

"Symptomerne på det sås sidst i Izmir for to uger siden, da ultra-nationalister stenede en DTP-bilkortege med partiformand Ahmet Türk."

- Enten er du bare eklatant ringe, eller også er du tendentiøs. Jeg skyder på sidstnævnte. Hvordan kan du skrive, at det er et symptom på borgerkrigens komme, følgelig sammenstød mellem kurdiske og tyrkiske nationalister, jf. ovenfor, at DTPs kortege bliver angrebet I Izmir?

Det er da ikke borgerkrig, det er et symptom på, men sguda' statsterror og manglende positiv indgriben fra tyrkiske myndigheders side - en indgriben som Tyrkiet har tilpligtet sig at foranstalte efter Den Europæske Menneskerettighedskonvention.

Og sikke sigende udgangen på det makværk af en artikel er!