Læsetid: 4 min.

Ulmende sekteriske modsætninger bag bomber i Bagdad

Premierminister Nouri al-Malikis autoritet er rystet efter tirsdagens fem bomber mod regeringsmål, der viste, at al Qaeda og sunnioprørere stadig kan gøre, hvad de vil
Sikkerhedsfolk undersøger resultatet af et bombeangreb i Bagdad mandag. Sikkerhedsapparatet er opdelt i Irak, hvor en del af styrkerne er styret direkte af premierminister Maliki selv. En splittelse, terrorister udnytter, og som betyder, at Maliki i øjeblikket mister opbakning.

Sikkerhedsfolk undersøger resultatet af et bombeangreb i Bagdad mandag. Sikkerhedsapparatet er opdelt i Irak, hvor en del af styrkerne er styret direkte af premierminister Maliki selv. En splittelse, terrorister udnytter, og som betyder, at Maliki i øjeblikket mister opbakning.

Eros Hoagland

10. december 2009

De fem bomber i Bagdad, der tirsdag dræbte 127 og sårede ca. 500, var rettet mod den relative politiske og sikkerhedsmæssige stabilitet, landet har opnået i løbet af de sidste par år, og premierminister Nouri al-Malikis politiske autoritet som leder af regeringskoalitionens største blok.

»Maliki er svækket efter dette andet store terrorangreb siden august,« siger Ismail Zayer, leder af tv-stationen ITV og chefredaktør for avisen As Sabah, i telefon fra Irak. »Og hvis disse angreb fortsætter - og alt tyder på, at terroristerne gør, hvad der passer dem - er det tvivlsomt, om han også er premierminister efter det kommende parlamentsvalg«.

Omtrent samtidig med at Zayer var i telefonen, eksploderede endnu en bombe i går morges, skjult i en skraldespand i det nordlige Bagdad, og dræbte to gadefejere og sårede fem forbipasserende.

Chefen for Bagdads sikkerhedsstyrker, generalløjtnant Abboud Qanbar, blev i går fyret.

Terroren er udløst, efter at parlamentet i mandags nåede til enighed om en ny valglov, der træder i kraft, når irakerne 6. marts går til stemmeurnerne for anden gang siden 2005. Og gerningsmændene er også denne gang efter alt at dømme al Qaeda-celler, der stadig er operative i Irak, selvom amerikanerne og Malikis shiadominerede regering i 2007 indgik en aftale med de sunnimuslimske klaner, der var rygraden i den væbnede modstand mod den amerikanske besættelse af landet.

Maliki er terrorens mål

»Al-Maliki lå indtil august fint i meningsmålingerne som manden, der har bragt ro og stabilitet,« siger Ismail Zayer, »nu er hans problem, at han udpeges som den direkte ansvarlige for, at terroren ikke er elimineret. Det har splittet den shiamuslimske blok i parlamentet, hvor han har flere konkurrenter. Dertil kommer, at hans støtte i sunnimuslimske og kurdiske partier er svundet ind i utilfredshed med den valglov, der nu træder i kraft. Det betyder, at hans egen blok INA (Iraqi National Alliance, red.) skal opnå absolut flertal for at fortsætte - og det er der ikke udsigt til nu.«

Når al-Maliki kan gøres 'direkte ansvarlig' for truslerne mod sikkerheden, hænger det ifølge Zayer sammen med, at der er 'to sikkerhedslag', hvoraf det ene kontrolleres af al-Maliki personligt.

»Hæren og politiet, der bemander kontrolstederne og beskytter institutionerne, er det ene lag, og er under kommando af forsvars- og indenrigsministeriet. Det andet lag er de egentlige sikkerhedsstyrker, der har ansvaret for at opspore og nedkæmpe terrorceller, og er underlagt al-Malikis direkte kommando. Problemet er, at der ikke er tilfredsstillende koordinering mellem de to lag, og det ved terroristerne selvfølgelig også. Deres angreb har således Maliki og i større sammenhæng shiamuslimernes politiske dominans som de direkte mål.«

Maliki selv opfordrede efter terroraktionerne irakerne til at stå sammen om at bekæmpe terrorismen, som han tilskriver al Qaeda og gamle tilhængere af den henrettede Saddam Hussein. Men i går satte han ikke navn på, som han udtrykte sig - »vore fjender - fjenderne af frihed, demokrati, stabilitet og sikkerhed.«

Borgfreden truet

Men de færreste er i tvivl om, at terroren har sunnimuslimsk stempel, og at den seneste terroraktion er al Qaedas værk. En Irak-analytiker, Ernest Khoury fra Beirut-avisen Al-Akhbar, peger på, at regionens sunnimuslimske regimer ser med stigende uro på udviklingen i Irak.

»Jeg tror ikke på, at Saudi-Arabien er direkte involveret i angrebene, men noget tyder på, at der er 'huller' i grænsen mellem de to lande, som gør det nemmere for al Qaeda at operere,« observerede han. Den irakiske regering har tidligere i år kritiseret Saudi-Arabien og Syrien for at sløse med grænsekontrollen, en kritik, der udviklede sig til en diplomatisk krise med Syrien.

»Men så vidt jeg kan se, har syrerne ingen interesse i at underminere stabiliteten i Irak,« siger Ernest Khoury, »det syriske regime er ikke sunnimuslimsk, og Syriens forhold til Iran er præget af tæt samordning.«

Internt i Irak led borgfreden mellem shia- og sunnimuslimer et knæk i begyndelsen af december, da den sunnimuslimske af landets to vicepræsidenter, Tariq al-Hashimi, nedlagde veto mod den valglov, der forinden var vedtaget i parlamentet med henblik på det planlagte parlamentsvalg 16. januar. Al-Hashimi var utilfreds med, at de fire millioner flygtninge udenfor Irak, der har stemmeret og overvejende er sunnier, ikke var repræsenteret i forhold til deres antal i det nye parlament, der udvides fra 275 til 325 medlemmer.

Vetoet betød, at valgloven måtte igennem endnu en revision, før den blev endelig vedtaget i søndags - og valget udsat til 6. marts. Al Hashimi fik kun meget delvis sine krav igennem - kun 15 af de 325 mandater vælges blandt de fire millioner irakere udenfor Irak, hvoraf mere end halvdelen opholder sig i (det sunnimuslimske) Jordan.

Den sunnimuslimske vicepræsident, der i maj i år mistede sin position som leder af det fundamentalistiske islamiske parti, der er en del af regeringskoalitionen, vil ikke nedlægge et nyt veto i erkendelsen af, at det kan elimineres af et flertal på 60 pct. af parlamentsmedlemmerne. Men han har også opnået sit mål, nemlig at gøre sunnitisk utilfredshed synlig.

»Der er dog ingen tvivl om, at valget bliver afviklet, uanset om der kommer flere angreb,« siger Ismail Zayer, »men terroren kan påvirke stemmeprocenten og dermed valgets legitimitet i befolkningens øjne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu