Læsetid: 4 min.

USA tættere på sundhedsreform

Demokraterne i det amerikanske senat er tæt på at vedtage en ny lov, der vil omlægge USA's dyre og ineffektive sundhedssystem. Men den skrøbelige enighed sker ved at ofre skabelsen af et offentligt alternativ til de private forsikringsselskaber, og protesterne vælter ind fra højre og venstre
12. december 2009

WASHINGTON DC - 849 milliarder dollars over 10 år og 94 pct. af alle amerikanske borgere dækket ind.

Sådan ser de tre vigtigste tal ud i et tentativt kompromis om en ny sundhedsreform, som demokraterne i det amerikanske Senat nåede frem til bag lukkede døre i Washington DC onsdag nat i denne uge.

Demokraterne har forhandlet med sig selv, eftersom republikanerne ikke har været indstillet på at få et forlig i hus endsige bidrage til det endelige resultat. Men for at kunne stemme reformen igennem med de nødvendige 60 stemmer kræves, at alle moderate demokrater samt den uafhængige senator Joe Lieberman eller den enlige republikanske senator Olympia Snowe fra Maine slutter op om forslaget.

Snowe er indtil videre den eneste republikaner, der har stemt for et moderat demokratisk reformforslag.

Andelsbevægelse

Hermed er problemerne imidlertid langt fra slut. I går stod det klart, at et betydeligt antal demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus er så bitre over kompromisset, at de truer med at trække deres støtte, når et samlet lovforslag skal til afstemning i begge kamre.

Senatets kompromis afviger nemlig i betydelig grad fra den variant af loven, der for nogle uger siden blev vedtaget af Repræsentanternes Hus. Først og fremmest fordi den forkætrede 'public option' - et tilbud til borgerne om en egentlig offentlig sygesikring, der kan konkurrere med de private forsikringsselskaber - er røget ud.

I stedet er lederen af forhandlingerne, demokraten Harry Reid, blevet enig med 'the Gang of 10' - forhandlergruppen, der består af fem progressive og fem moderate demokratiske senatorer - om at danne et nyt netværk af nonprofit forsikringsselskaber - en slags sundhedskooperativer, der i en dansk kontekst mest ville minde om den klassiske andelsbevægelse, der bl.a. har stået fadder til FDB.

Disse nonprofit-forsikringsselskaber skal administreres af the Office of Personnel Management (OPM), en statslig institution, der har det øverste ansvar for den sundhedsforsikring, som alle 11 millioner føderalt ansatte amerikanere er dækket af gennem det såkaldte Federal Employees Health Benefits Program (FEHBP).

Kattelem

Derudover skabes der et offentligt alternativ for alle amerikanere mellem 55-64 år, som frit kan vælge, om de vil ind under Medicare - det eksisterende føderale program, der tilbyder basale sundhedsydelser til amerikanere over 65.

Og endelig er der bygget en kattelem ind i loven: hvis forsikringsselskaberne ikke samarbejder tilfredsstillende i OPM-netværket, vil det automatisk udløse etableringen af en offentlig sygesikring, der til forveksling ligner den model, Repræsentanternes Hus har vedtaget.

Forslaget ligger nu til gennemsyn i the Congressional Budget Office (CBO), der er den instans, som prisfastsætter samtlige lovforslag i Kongressen.

»Jeg tror, vi har opnået et resultat, som vi kan få igennem, og det er et godt resultat,« sagde Harry Reid onsdag, mens samtlige TV-stationer kappedes om at kalde muligheden af en endelig afstemning i den kommende weekend for »historisk« og »utrolig«.

»Det er faktisk nu en mulighed, at vi i næste weekend står med et helt nyt amerikansk sundhedssystem. Det er næsten ikke til at fatte,« lød det eksempelvis fra CNN's studievært.

En regn af protester

Hvis præsident Obama virkelig kommer til at holde jul i Det Hvide Hus med en vedtaget reform, vil han have afklaret sin absolutte hovedprioritet, når det gælder indenrigspolitikken.

Men før jublen breder sig nogen steder, er det værd at se på den bølge af kritik, der prompte bredte sig onsdag og torsdag.

Protesterne kom fra alle sider. Fra en koalition af læger og hospitaler samt en gruppe af forsikringsselskaber - først og fremmest The Campaign for an American Solution, en protestbevægelse hvis medlemmer tæller private forsikringsselskaber med 200 millioner klienter - og fra flere republikanske senatorer.

Republikanerne hævder, at den øgede adgang til Medicare vil føre til et system, der ligner, hvad vi har i Skandinavien - et skræmmebillede på højrefløjen.

»Det er et radikalt forslag om en single-payer model, som bliver sneget igennem bag lukkede døre,« mener f.eks. senator Lamar Alexander fra Tennessee.

Men venstrefløjen er bestemt heller ikke tilfreds. Den liberale græsrodsbevægelse MoveOn kalder Reids forslag for en »afskaffelse af hjertet i en sundhedsreform« og opfordrer demokraterne til at holde fast i en offentlig sygesikring. Den uafhængige bevægelse Citizens Against Government Waste afviser også forslaget, som den kalder »en vag gestus, der vil lede til et mareridt for skatteyderne«.

Det er især ekspansionen af Medicare - et program, mange mener er ineffektivt, og som i øvrigt er på vej mod bankerot - der bekymrer de kritikere, der fokuserer på omkostninger.

»En stor udvidelse af Medicare til også at omfatte yngre mennesker vil blive særdeles dyr og muligvis ikke til at betale for de 55-årige uden tunge statslige tilskud,« siger dr. Jay Bhattacharya, en af USA's førende sundhedsøkonomer fra Stanford University.

Vaklen i geledderne

Og i går så det så ud til, at det lykkedes for kritikerne at splitte den skrøbelige enighed ad. De tre moderate senatorer, som er nødvendige for at skabe flertal - uafhængige Joe Lieberman, demokratiske Ben Nelson og republikanske Olympia Snowe - var alle på tilbagetog.

»Jeg vil se nærmere på omkostningerne og den ringe betaling, som programmet tilbyder til læger og hospitaler. Det kan ende med at tvinge mig til at stemme nej i sidste ende,« sagde Snowe til Washington Post.

Joe Lieberman er »i stigende grad bekymret« over finansieringen af forslaget samt over »de forsikringspræmier, folk kommer til at betale, som kan blive for høje for middelklassen«, mens Nelson slog fast, at hvis udvidelsen af Medicare ender med »et regeringskontrolleret sundhedssystem, bryder jeg mig ikke om det.«

Ingen julegave

Det er med andre ord fortsat behæftet med betydelig usikkerhed, om Barack Obama kan lægge en fiks og færdig reform under juletræet i Det Hvide Hus. Ligeledes ser det ud til, at de mange amerikanere uden forsikring ikke skal glæde sig for tidligt. Det skal de så ikke under nogen omstændigheder. For hvis loven bliver til noget, skal den indfases over 10 år og først starte i 2013.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

OPLYST REFORMDEBAT

”Republikanerne hævder, at den øgede adgang til Medicare vil føre til et system, der ligner, hvad vi har i Skandinavien - et skræmmebillede på højrefløjen.”

Ikke alle republikanere nøjedes med at true med Skandinavien. Repræsentanten John Shadegg fra Arizona sagde i oktober, at Obamas sundhedsreformforslag ville føre til det rendyrkede sovjetiske Gulag, hvor magtfulde politikere beskytter deres vælgere - ”Soviet-style gulag health care in America, where powerful politicians protect their constituents.”
(http://www.washingtonmonthly.com/archives/individual/2009_10/020453.php)