Læsetid: 3 min.

V til angreb på lærernes arbejdstidsaftale

Oppositionen efterlyser markante forandringer efter, at Løkke har bebudet eftersyn af folkeskolen. Vi er ambi-tiøse, siger V-uddannel-sesordfører og lægger op til et opgør med lærernes arbejdstidsaftale
19. december 2009

Samtlige af Folketingets partier er på vej med udspil med forslag til forbedringer af folkeskolen, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bebudet et 360 graders eftersyn af landets skoler. Der er endnu ikke kommet meget frem om indholdet af Løkkes planer ud over, at folkeskolen er en del af statsministerens 10 mål, Danmark skal nå inden 2020 herunder, at danske skolebørn skal ligge i top 5 i de internationale PISA-sammenligninger inden for matematik, læsning, naturfag og engelsk.

Men Venstres uddannelsesordfører, Anne Mette Winther Christiansen, lægger ikke skjul på, at det kræver et opgør med lærernes arbejdstidsaftale, der blandt andet deler lærernes tid op i undervisningstid og tid til andre opgaver, hvis fagligheden skal have det krævede nyk op ad.

»Skolen i 2010 er bygget op på samme måde, som den var i 1950, og det fundament er vi nødt til at ændre på, hvis vi vil styrke og modernisere folkeskolen, men lærernes arbejdstidsaftale sætter grænser for de muligheder, skolerne har i dag,« siger hun. Indtil videre inviterer statsministeren til en række møder på Marienborg 29. januar, hvor han sammen med erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) og undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil få input fra forskellige parter blandt lærere, pædagoger, forældre, skoleledere, forskere og kommuner, der skal føre frem til drøftelser i regeringens Vækstforum i juni.

Fejlslagen politik

Og regeringen er meget ambitiøs på folkeskolens vegne, forsikrer Anne Marie Winther Christiansen:

»Jeg synes, det er en meget spændende proces med profilskoler og mere heldagsskole, vi er på vej ind i, og med statsministerens oplæg på landsmødet, ser jeg frem til ambitiøse forandringer på området,« siger hun.

Det er oppositionen i Folketinget imidlertid ikke enig i. De frygter, at regeringen, der ikke har formået at leve op til sin egen 2010-målsætning om, at 85 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, vil bruge samtalerne på Marienborg og senere drøftelserne i Vækstforum til seriøse ændringer.

»Det bliver lige som Familiekommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen og regeringens andre kommissioner, hvor de efterfølgende forslag bare bliver sendt ned ad en sliske,« forudser Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini.

En samlet opposition forsøger derfor at presse regeringen, senest med et samlet udspil om 85 pct.-målsætningen. For nylig forsøgte oppositionen sig med en forespørgselsdebat i folketingssalen, som de ifølge Antorini ikke fik meget ud af.

Nu planlægger S og SF ifølge uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) yderligere et samlet bud inden længe, der skal komme med input, selvom partierne indtil videre ikke er indbudt til drøftelser om 360 graders-eftersynet.

»Vi har tidligere fremlagt en plan om 13 års skolegang, og vi mener, at regeringens hidtidige skolepolitik har været små tiltag hist og pist, som ikke batter noget i det store billede,« siger Antorini.

Oppositionspartierne har et andet fokus end de snævre faglige mål, som statsministeren har lagt frem, og de forestiller sig en pædagogisk reform, som fører ind i vidensamfundet med vægt på de kreative og musiske fag.

»Kun 20 pct. af vores arbejdsstyrke vil i fremtiden være beskæftiget med job, der ikke indbefatter relationer mellem mennesker. Derfor skal vi udvikle helt andre kompetencer, end den snævre faglighed, statsministeren lægger op til,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Regeringen kan imidlertid godt regne med opbakning til mere faglighed hos Dansk Folkeparti, der også barsler med et skoleudspil inden længe, siger partiets uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe:

»Vi er et af de lande i verden, der bruger flest penge på folkeskolen, derfor skal vi også være blandt de bedste fagligt set.« >

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu