Læsetid: 3 min.

'Ytringsfrihed trues af britisk injurielovgivning'

Storbritanniens injurielovgivning lægger en dæmper på ytringsfriheden, siger kritikere. Dansk professor er seneste eksempel
22. december 2009

LONDON - Artikler afvises af nervøse redaktører, videnskabsfolk tør ikke diskutere deres erfaringer, ngo'ers kritik dæmpes ned, komikere censurerer deres vittigheder. Ifølge ytringsfrihedsforkæmpere er det blot nogle af følgerne af Storbritanniens injurielovgivning.

Ifølge britisk lovgivning kan selv personer uden for landet lægge sag an mod ikke-britiske statsborgere, hvis de kan argumentere for, at de har et omdømme at beskytte i Storbritannien. Resultatet er, ifølge kritikere, at magtfulde forretningsfolk, virksomheder og berømtheder strømmer til Storbritannien for at lukke munden på kritikere. Omkostningerne betyder, at mange sagsøgte giver op på forhånd, og at selvcensur er blevet udbredt.

»Injurielovgivningen er ikke kun et problem for journalister. Vi har hørt fra videnskabsfolk, kampagneledere, forfattere, skribenter, akademikere og patienter, at deres diskussioner og publikationer lukkes ned på grund af truslen om sagsanlæg for injurier,« siger Tracy Brown, direktør for organisationen Sense About Science, der er blandt fortalerne for en ændring af lovgivningen.

Et sagsanlæg mod den danske professor i radiologi Henrik Thomsen fra Københavns Universitet er de seneste dage blevet fremhævet i de britiske medier som endnu et grotesk eksempel på, hvordan lovgivningen kan bruges til at lukke munden på kritikere.

Thomsen anses for at være en førende international kapacitet på sit område og holdt i 2007 et 15-minutter langt foredrag for omkring 30-40 personer på Oxford Universitet.

Han fortalte sine kolleger om sine erfaringer med mr-kontrastmidlet Omniscan; om hvordan han og kollegerne på Herlev Sygehus var blevet klar over, at der var en sammenhæng mellem brugen af Omniscan på nyresvage patienter og den alvorlige bivirkning NSF, der kan koste patienterne førligheden eller sågar livet.

Det multinationale selskab General Electric, der producerer medikamentet Omniscan, har efterfølgende anlagt sag mod Thomsen i London, fordi det mener, at foredraget var ærekrænkende. Ifølge britiske medier har GE Healthcare - en underafdeling af General Electric - allerede brugt mere end 380.000 pund (ca. 3,2 mio. kr.) på sagsanlægget. Henrik Thomsen kunne ikke træffes i går, men har fortalt britiske medier, at han mener, at »sagsanlægget er et forsøg på at bringe mig til tavshed«.

»Jeg giver ikke længere foredrag i Storbritannien, hvor man tilsyneladende kan blive retsforfulgt for at fortælle sandheden,« sagde han ifølge The Guardian.

GE Healthcare sagde i weekenden, at selskabet mener, at Thomsens foredrag var ærekrænkende, fordi det beskyldte firmaet for at fortie information og markedsføre produktet, selv om det var opmærksom på eventuelle problemer. Imidlertid kunne en talskvinde for selskabet ikke pege på konkrete afsnit i foredraget, hvor disse beskyldninger blev fremført. I stedet sagde hun ifølge The Sunday Times, at det ærekrænkende kunne være blevet »antydet« i foredraget.

»Thomsens sag ser ud til at være endnu et chokerende eksempel på multinationale selskaber, der går efter akademikere og videnskabsfolk, der arbejder i offentlighedens interesse,« siger John Kampfner, leder af Index on Censorship.

Injurieturisme

Ifølge iagttagere startede det, som siden er blevet døbt 'injurieturisme', da den russiske oligark Boris Berezovskij, der nu har britisk statsborgerskab, anlagde sag mod det amerikanske Forbes Magasin i 1997. Han vandt sagen på trods af, at magasinet kun udkommer i et meget begrænset oplag i Storbritannien. Siden er sagerne mod briter såvel som udlændinge eksploderet.

Mark Stephens, en mediejurist, der har forsvaret mange af de anklagede, siger ifølge The Sunday Times, at menneskerettigheds- og anti-korruptionsorganisationer nu rutinemæssigt trues med injuriesager.

»Ngo'er og medievirksomheder ved, at selv hvis de har ret, kan de stadigvæk blive retsforfulgt, og omkostningerne ved at forsvare sig vil være enorme. Vi har haft trusler mod stort set alle anerkendte organisationer, man kan komme i tanke om fra Human Rights Watch til Greenpeace,« siger han.

Et aktuelt eksempel er BBC, der netop har kastet håndklædet i ringen og indgået forlig efter at være blevet sagsøgt af selskabet Trafigura, der transporterer giftigt affald. I et BBC program i maj i år blev Trafigura beskyldt for at være skyld i dødsfald, efter at have dumpet giftigt affald ud for Elfenbenskysten. Firmaet har allerede betalt kompensation til Elfenbenskysten og berørte indbyggere, men lagde alligevel sag an mod BBC - en retssag der ifølge eksperter ville være løbet op i ca. tre mio. pund (ca. 25 mio. kr.).

Den britiske justitsminister har udtrykt forståelse for kritikernes synspunkter.

»Hvad der bekymrer mig er, at den eksisterende ordning bliver brugt af store selskaber til at begrænse reelle kommentarer, ikke altid af journalister, men også af akademikere,« siger Jack Straw til The Sunday Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu