Afrikanske sæsonarbejdere jaget på flugt i Syditalien

ROM – I weekenden eksploderede volden i den lille syditalienske by Rosarno. Torsdag blev to afrikanske daglejere såret af skud fra et luftgevær, hvorefter omkring 100 immigranter, som arbejder i landbrugsindustrien i området, drog hærgende gennem byen. Så satte lokale tæskehold sig for at »jage negrene væk« med slag- og skydevåben.

I løbet af to dages vold blev 53 såret, 21 immigranter, 14 lokale og 18 politibetjente. Indenrigsminister Roberto Maroni fra Lega Nord udtalte, at italienerne længe har været »for tolerante«. Omkring 1.000 af de illegale indvandrere, som ikke nåede at flygte eller skjule sig, har frivilligt ladet sig overføre til modtagecentre i Crotone og Bari efter angiveligt at have modtaget garantier om, at de ikke ville blive udvist af landet

Men i et tv-interview søndag aften antydede Roberto Maroni, at omkring halvdelen af dem nok alligevel vil blive overført til såkaldte identifikations- og udvisningslejre: »Loven er implementeret, så der er ikke andet at gøre.«

Indvandringen er kommet sent til Italien. Men på 10 år er antallet af indvandrere steget fra en million til fire millioner. I maj vedtog Silvio Berlusconis regering en ny udlændingelov, der er blevet betegnet som Europas strengeste.

Loven omfatter bl.a. skat på opholdstilladelse, fængselsstraffe og strafforøgelse for illegale udlændinge, mulighed for at læger kan bryde lægeløftet og anmelde illegale immigranter, udelukkelse af illegale immigranters børn fra skolerne samt indførelse af særlige borgerpatruljer bestående af frivillige italienere.
»Der har været en meget høj stigning i indvandringen, som har medført uundgåelige sociale spændinger. De politikere, som skulle have styret denne komplekse proces, har i stedet satset på angsten for at skabe konsensus,« mener Eugenio Scalfari, grundlægger af avisen La Repubblica, i sin søndagskommentar og spørger, om indenrigsminister Maroni »er klar over, at indvandrerne, om de er så er illegale eller ej, er uundværlige for den italienske økonomi?«

Sæsonarbejde i helvede

Arbejdernes landsorganisation CGIL skønner, at der aktuelt findes omkring 20.000 indvandrere i Calabrien, som er beskæftiget med at plukke appelsiner, mandariner og bergamotpærer. I alt omkring 50.000 illegale indvandrere følger årstidernes skiften og pendler mellem de syditalienske regioner for at plukke citrusfrugter, oliven, vindruer og tomater.

De arbejder 12 timer om dagen for omkring 20-25 euro, mindre end halvt så meget som en italiensk landarbejder, og skal heraf betale til gebyrer for transport og til arbejdslederen, der ofte repræsenterer de lokale mafiaklaner. En nylig rapport fra Læger Uden Grænser om sæsonarbejdernes vilkår i Calabrien har samme titel som Arthur Rimbauds berømte prosadigte: En årstid i helvede.

»Hvis de fortsætter med at søge arbejde i dette helvede, må det betyde, at de kommer fra et helvede, som er endnu værre,« påpeger Eugenio Scalfari.

I Rosarno havde de afrikanske daglejere, som udelukkende var mænd, indrettet en barakby uden bad eller andre sanitære faciliteter i en nedlagt papirfabrik, der søndag blev ryddet af bulldozere. Samtidig sagde paven i sin søndagstale på Peterpladsen i Rom:

»Immigranter er mennesker, og selv om de har andre kulturer og traditioner, fortjener de at blive respekteret.«

Ved daggry tog afrikanerne opstilling på den nærliggende landevej for at søge hyre. I dette område styrer den calabresiske mafia, la ’Ndrangheta, alt: havnen i Gioia Tauro, indkøbscentrene, landbruget, byggesektoren og lokaladministrationen. Kommunalbestyrelsen i Rosarno er forlængst blevet opløst på grund af mafiainfiltrationer og sat under administration af indenrigsministeriet. I forrige uge sprang der en bombe foran anklagemyndighedens kontor i provinshovedstaden Reggio Calabria:

»Når mafiaklanerne hæver indsatsen, er det, fordi der stadig er nogen i statsapparatet, de kan få i tale,« vurderer Roberto Saviano, forfatter til bestsellerromanen Gomorra om mafiaen i Napoli og omegn.

Ingen gæstfrihed

Det er fjerde gang i løbet af to år, at de afrikanske befolkningsgrupper i Syditalien gør oprør mod mafiaens voldsregime.

I oktober 2008 udbrød der voldsomme optøjer i Castel Volturno i Napoli-området, som er hjemsted for det største afrikanske mindretal i Italien, da mafiaen, tilsyneladende uden indlysende motiv, likviderede seks afrikanere: »Immigranterne kommer ikke kun til Italien for at udføre det arbejde, som italienerne ikke længere selv vil udføre, men for at forsvare de rettigheder, som italienerne ikke selv vil forsvare,« hævder Roberto Saviano i et interview i avisen Il Sole 24 Ore om optøjerne i Rosarno.

Indtil 1960’erne var mafiaen i Calabrien blot en samling relativt primitive røverbander, men la ’Ndrangheta har i løbet af de seneste 40 år udviklet sig til en af Italiens mest magtfulde kriminelle organisationer. Det anslås, at de italienske mafiaorganisationer alene på handlen med kokain fakturerer 60 gange så meget som FIAT-koncernen. Om weekendens etniske udrensning i Rosarno konkulderer Eugenio Scalfari:

»Gæstfriheden er med tiden blevet slidt op på grund af ændringer i de sociale forhold. Og på grund af mafiaen.«