Barnebruden fra Yemen

Sally al-Sabahi var ti år, da hendes mor spurgte, om hun havde lyst til at blive gift. Den umiddelbare glæde over udsigten til en ny kjole, legetøj og slik blev dog hurtigt afløst af rædsel, da voldtægtsforsøg og tæsk blev hverdag. Sallys historie er blot én af mange i Yemen
Sally al-Sabahi bor lige nu hjemme hos sine forældre, men det betyder ikke, at hun kan blive skilt fra sin meget ældre mand. Hendes far vil nemlig sende hende tilbage til ægtemanden, der har betalt for den unge pige. Penge, som faderen ikke kan betale tilbage.

Sally al-Sabahi bor lige nu hjemme hos sine forældre, men det betyder ikke, at hun kan blive skilt fra sin meget ældre mand. Hendes far vil nemlig sende hende tilbage til ægtemanden, der har betalt for den unge pige. Penge, som faderen ikke kan betale tilbage.

Annasofie Flamand
4. januar 2010

YEMEN - Hendes små buttede hænder retter på niqaben, det sorte hovedklæde, hvorfra man kun kan se to øjne, der glipper nervøst rundt i stuen. I skødet ligger et bryllupsbillede. Den lille bruds ansigt på billedet er alvorligt. Læberne er malede blodrøde, og kjolen er alt for lang. Ved hendes side står gommen, en voksen mand på 35, med kinden fuld af halvtygget khat.

Sally al-Sabahi var ti år, da hendes mor spurgte hende, om hun havde lyst til at blive gift.

»Jeg blev rigtig glad,« fortæller Sally, »når man skal giftes, får man en flot kjole og smykker. Og min mor lovede mig, at jeg også måtte få legetøj og slik.«

Moderen havde selv lagt sminke på den lille brud.

»Men jeg kom til at tvære sminken ud, da jeg legede med mine venner, der var kommet til mit bryllup,« fniser Sally, men smilet forsvinder hurtigt.

Ingen havde fortalt den lille tiårige pige om hustruens andre pligter, som hun dog fandt ud af senere på aftenen.

»Da vi skulle i seng, ville min mand tage kjolen af mig, men det ville jeg ikke have,« fortæller Sally. »Han lagde mig på et specielt lagen og kravlede oven på mig ...« Sally vrider sine hænder. Hun fortæller, at der bagefter var en masse blod.

»Siden da har jeg set ham som døden.«

Derefter nægtede Sally at sove med sin mand. »Han prøvede igen, men jeg ville ikke, og vi sloges hver aften.«

Efter en uge blev hendes far tilkaldt. »Han gav mig nogle piller i min te, som skulle få mig til at sove.«

Men den desperate pige tog en flaske fra køkkenet og slog sig på hovedet, så hun ikke ville falde i søvn. Sally fortæller, hvordan hendes far slog hende med en kæp og beordrede hende til at makke ret, til hun blødte fra munden og næsen.

Der var meget på spil. Faderen havde modtaget 200.000 rial (5.000 kr) for datteren, penge han havde brugt, og Sallys mand truede med at kræve pengene tilbage, hvis hans kone ikke fuldbyrdede ægtepagten.

»Jeg fik så mange bank af både min far og min mand.« Hun peger på en flækket tand i munden.

»Til sidst bandt min mands mor mig til sengen.«

Voldtægt

»Jeg kalder det ikke et ægteskab, men voldtægt,« siger Shada Mohammed Nasser, der er en advokat ved højesteretten i Sanaa. Selv har hun arbejdet på flere sager om børneægteskaber, men indrømmer, at hun har tabt langt de fleste sager ved retten. »Hvis pigen er under 15, kan hun hverken gå imod hendes fars eller mands vilje.«

Omkring 46 pct. af Yemens piger bliver gift, før de er fyldt 18 år, og nogle er så unge som ni år. Et tegn på, at stammesamfundets konservative doktriner i større grad har vundet frem i Yemen, er, at gennemsnitsalderen for brude uden for byerne er nede på 12 til 13 år, viser en ny undersøgelse udført af Sanaas universitet.

Men det var ikke altid sådan. Efter foreningen af nord og syd Yemen i 1990 blev en tidligere lov fra syd Yemen om en minimumsalder på 16 år for piger og 18 år for drenge omstødt til 15 år for piger i 1992. Loven blev igen ændret i 1998, hvor minimumsalderen helt blev fjernet. »Loven stipulerer dog, at pigen ikke skal bo sammen med manden, før hun er moden. Men loven bliver ikke overholdt.«

Som et uhyggeligt eksempel på dette var den kun 12 årige Fawziya Abdullah Youssef, der i september 2009 forblødte ,efter at hun havde kæmpet med en tre dage lang barsel. Hendes krop, sagde lægerne, var for lille til at føde barnet.

Venteværelset til Arwa Elrabees gynækologiske klinik er fyldt med niqabklædte kvinder. Nogle sidder på bænkene langs væggene, imens andre må tage til takke med en plads på gulvet. Fatima, der blev gift som tiårig og nu er 30 år, har seks børn. Ved fødslen af sit første barn som 14-årig havde hun store komplikationer. »Lægen blev nødt til at give mig et kejser-snit for at få barnet ud,« fortæller hun.

På kontoret kigger dr. Elrabee op fra en journal.

»Jeg ser masser af komplikationer på grund af tidlige ægteskaber,« fortæller hun.

»De er ikke modne nok hverken kropsligt eller mentalt til at være nogens kone eller mor.«

Mange af pigerne lider af rygproblemer, hovedpine og en række symptomer relaterede til seksuelle traumer, fortæller hun. »Disse ægteskaber handler om lidelse.«

Hun fortæller, at over 70 pct. af hendes patienter lider af depressioner.

Ingen ligestilling

For fjerde år i træk er Yemen nummer sjok på verdens 'gender gap index' og flere organisationer peger på børneægteskaber som en af grundene for dette. »Det største problem for kvinder i Yemen er børneægteskaber,« siger Wafa Ahmad Ali fra 'Den Yemenitiske Kvindeforening', som er en af Yemens største kvinderettighedsorganisationer.

Foreningen har i flere år arbejdet for at få ændret minimumsalderen for ægteskaber. »Disse tidlige ægteskaber frarøver pigerne retten til en normal barndom og uddannelse,« siger hun. »Pigerne er ikke modne nok til at sige fra over for manden, og de bliver tvunget til at få børn i stedet for at gå i skole.«

I Yemen, hvor ikke én kvinde er repræsenteret i parlamentet, og kun to kvinder bestrider en ministerpost, peger flere organisationer på, at følgerne af tidlige ægteskaber kan måles i den tårnhøje analfabetisme blandt kvinder, der måler op til 70 pct. af den kvindelige befolkning og den høje fødselsrate på 5,5 børn pr. kvinde. Samtidigt mener flere eksperter, at der er en forbindelse mellem en stigning i vold i hjemmet og faldet i alderen hos unge hustruer.

I februar 2009 forsøgte medlemmer af parlamentet at hæve minimumsalderen for piger, der må blive gift, til 17 år, men forslaget blev forkastet af de konservative medlemmer, der henviste til Sharia-lovgivningen. Ifølge modstanderne giftede profeten Muhammed sig med den niårige Aisha og danner derved præcedens for alle mænd.

»Vis mig en mand, der er som profeten,« siger én af Yemens to kvindelige ministre, menneskerettighedsminister dr. Huda Ali Abdullatef Alban, »så kan han gifte sig med min niårige datter!« Professoren i økonomi griner og slår ud med armene,

»Vi er i det 21. århundrede, tiderne har skiftet siden profetens tid.«

Menneskerettighedsministeren fortæller ,at præsident Ali Abdullah Saleh for nylig har godkendt 17 som minimumsalderen, og at hun håber på, at forslaget kan komme op til diskussion i parlamentet i maj 2010, og at en ændring af den nuværende lov vil kunne finde sted i september.

Få får skilsmisse

På trods af, at Yemen har underskrevet børnerettighedskonventionen og CEDAW (Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder), mener mange, at præsident Saleh ikke kan presse på med at ændre de konservative stammers traditioner. Med et oprør i norden, separatistbevægelse i syden og en voksende kamp mod al-Qaeda i østen kan præsidenten næppe lægge sig ud med stammerne.

Det er lykkedes for meget få barnebrude at blive skilt fra deres mænd. Blandt dem er den 11årige Nojoud al-Ahdal, der for to år siden, som niårig, heller ikke brød sig om livet som en ældre mands hustru. Hun formåede at stikke af fra hendes mand og alene gå ind i retsbygningen i Sanaa for at begære skilsmisse.

»Jeg havde hørt, at det var muligt at få noget, der hedder skilsmisse, og at man skal tale med en dommer om det,« siger den lille pige. »Jeg sad hele dagen og ventede, og kort før lukketid kom en dommer ned til mig og spurgte, hvad jeg ville. Jeg sagde, at jeg gerne ville have en skilsmisse,« fortæller Nojoud nøgternt. »Han kiggede sådan her på mig,« Nojoud spærrer øjnene op i overraskelse. »Er du gift?!«

Skilsmissen skabte overskrifter verden over, men ikke alle er så heldige, som Nojoud var. Efter at have døjet en måned med tæsk løb Sally fra manden og bor nu hjemme hos sin mor og far. Men hun er stadig gift, og faderen har ikke pengene til at betale manden tilbage og derved forhandle en skilsmisse.

Sallys far, der hverken kan læse eller skrive og tjener penge på at sælge krydderier i Sanaas basar, mener, at det var hendes mand, der gjorde det forkert fra begyndelsen.

»Han skulle have været blidere, så ville hun ikke være blevet så bange for ham.« Han ser ikke noget forkert i at bortgifte sin tiårige datter til en ældre mand. »Det er vores traditioner,« siger han.

»Måske var hun lidt ung,« indrømmer han. »Så vi har besluttet, at hun kan bo her et stykke tid, før hun skal tilbage til hendes mand igen. Hvis hun bliver lidt ældre, kan det være, at hun bedre kan lide ham.«

Sally, der sidder ved siden af sin far, tørrer en tåre væk:

»Jeg vil hellere dø end at tage tilbage.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Information er taget til Yemen, det fattigste land i Mellemøsten, som mistænkes for at være et nyt hjemsted for den globale terror. Ud over truslen fra Al-Qaeda kæmper landet med en borgerkrig med saudisk indblanding i norden og politiske problemer fra en tiltagende separatistbevægelse i syden.

Yemen er økonomisk på vej mod afgrunden og står overfor store miljømæssige og sociale problemer, og Danmark, som indtil for nylig satsede på Yemen som led i Det Arabiske Initiativ, har for nylig lukket sit danskbemandede demokratikontor pga. sikkerhedstruslen. Sikkerhed er også grunden til at USA og Storbritannien har lukket deres ambassader i Yemen.

Følg Informations Yemen-dækning: information.dk/emne/yemen (feed)

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mona Blenstrup

Men frem for alt er jeg dybt rasende over de overgreb, som piger skal findes sig i fra voksne, der ikke vil respektere barnets rettigheder.

Og når barnets rettigheder skal måles efter de voksnes fortolkninger af religiøse fantasier, så bliver jeg endnu mere rasende.

Derfor mener jeg at børn skal beskyttes mod religiøse påvirkninger som indebærer klæder og opførsel.

Lad børn være børn og selv træffe de valg, der passer dem, når de bliver i stand til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Inger

Nej jeg håber så sandelig at alle her på sitet føler det samme over for disse afskyelige overgreb.

Jeg bliver nok aldrig i stand til at forstå, at en voksen mand kan bedrive en så grusom udåd mod en lille pige. Om det er de afrikanere, der tror at samleje (voldtægt) af små børn kan rense dem for aids eller de mænd, der tror at det er ok at voldtage små piger, fordi det gjorde en gammel krigsherre for 1400 år siden er det samme.
Brutale, stupide og ufølsomme mænd af den mest afskyelige slags.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Inger det er jeg heldigvis overbevist om.

Men denne artikel vækker al min vrede. AT voksne kvinder også kan lokke deres små piger ud i så grusomme forhold, det overgår min fantasi.

Måske skyldes det, at de samme kvinder også har været der selv engang, og har et forkvaklet syn på, at sådan skal det være. At sælge sit barns liv og sundhed.

En anden debat omkring skamskæringer af piger har utvivlsomt også de samme baggrundsmænstre: at kvnderne selv har gennemlevet det og er blevet bildt ind, at sådan skal det bare være.

Mine tanker gå til alle de stakkels små piger, der sætter liv og helbred ind for at tækkes tåbelige voksne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

ET PUST TIL ILDEN I EN KOLD TID.
Hvad er Annasofie Flamands hensigt med artiklen, der vil vække afsky hos enhver læser. At fortælle en historie, som vi kender i forvejen, og som vi véd, ikke er i overensstemmelse med vore love? Eller fortælle, at også i den muslimske verden hersker kapitalismen, der, som det ses, betyder, at man også hos andre end os handler med kvinder? Eller oparbejde den nødvendige kyniske indstilling, som et krigsberedskab forudsætter? Eller fremkalde had eller medlidenhed uden anvisniger? Med andre ord, kvilke kræfter appellerer hun til?
Mogens Camre, Morten Messerschmidt, Søren Espersen, Ole Hyltoft, Kathrine Winkel Holm o.m.a. fra Dansk Folkeparti vil sluge oplægget og ikke være i tvivl, det drejer sig om had.
Skal man forstå aviserne i disse dage, så vil Katrhrine gerne gå topløs, men ikke iført hovedtøj, den kvindelige forfrørelseskunst. Og Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet har forlængst allieret sig med redaktør Rose på Jyllandsposten for at sætte verden i brand. Han har længe ytrer en svaghedsinteresse for vodtægt imod kvinder, der sikkert kommer fra et dybere sted, måske fundet anledning til at begrave sin mandlige seksuelle voldtægtstrang, fordi har ser chancen for endnu en religionskrig.
Enhver med blot lidt kendskab til den muslimske tro kunne på forhånd indse, hvilken blodig virkning en selvmordbomber fra Kurt Westergaard ville få. Men for Jyllandsposten findes netop her hensigten, udført sådan, at ansvaret forflygtiges,og følgerne for en religionskrig er andres. Endnu i dag fortsætter Hedegaard sit felttog i Berlingske, støttet af Søren Krarup og datter, med en bandbulle mod shia-muslimerne og frihedens fatwa mod Krohmeini, støttet af Søren Krarup.
Med sådanne hadske ord kan få personer sende os alle i krig, Ytringsfrihedens vogter forventer, at vi stadig har en ret til at bestemme, hvorledes folk i Nærorienten skal leve. Mange forfærdes, men Trykkefrihedsselskabet kan lukke munden på dem ved at slå dem ihjel.
Som afsluttende bemærkning i Berlingskes lange antimuslimske artikel, skriver Hedegaard, hvad ikke er, men lige så godt kunne være - det kristne budskab: "For ord betyder noget. Og når ordene stammer fra gud, betyder de ekstra meget."
Korstogsriddernes krigsretorik, der også fortæller skal danskerne, hvad dansk er: "Vort Modersmål er dejligt, det har så mild en klang;/ hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?/ En højbåren jomfru, en ædel kongebrud,/ og hun er så ung, og så yndig ser hun ud!/"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Måske kunne hensigten med artiklen være, at vise at der rent faktisk ikke er konsensus om, at det ikke er ok at gamle mænd forgriber sig på småpiger, mod kontant betaling til deres forældre.

Artiklen referer jo netop to vigtige informationer: at Syd-Yemen havde en moderne sexuel lavalder på 16 år, og at traditionen med barnebrude er mest udbredt blandt de landlige stammesamfund.

To oplysninger, som tilsammen giver et billede af en nation der så absolut er tilbagestående på området, men ikke helt uden vilje og forståelse for at nå frem til en "moderne" løsning.

... eller også var hensigten bare at få solgt en artikel, og så er det jo ret nemt at spille på læsernes tabu om børnesex og modvilje imod Mellemøsten?

- Who knows?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Hov! en dobbelt negation i mit første afsnit ... rettelse:

Måske kunne hensigten med artiklen være, at vise at der rent faktisk ikke er konsensus om, at det er ok at gamle mænd forgriber sig på småpiger, mod kontant betaling til deres forældre.

(men på den anden side ... med dobbelt negation eller ej, så er det jo i begge tilfælde en afvisning af konsensus, og dermed egentlig det samme?!) ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Nielsen

Per Diepgen er tydeligvis ikke interesseret i at den sanseløse pøbels sjælefred forstyrres af rædslerne beskrevet i denne artikel.

Man skulle jo nødig risikere at sandheden om mange kvinders virkelighed i de fejlslagne, menneskefjendske teokratier kommer frem.

Så hellere radiotavshed, fordi de ubekvemme sandheder vil nok blive udnyttet af DF, og andre dunkle kræfter, til at sprede had og krigsliderlighed.

Og så er de jo forøvrigt også kapitalister i Yemen og omegn, og det er vi jo også i Vesten, ergo må vi være lige så onde, primitive og kvindehandlende.

Helt ærligt, Diepgen, hvis du aspirerer til en stilling som informations-kommisær i et "folkedemokrati", er du 20-25 år for sent på den. På den anden side, er din timing perfekt, hvis din satsning er at blive en førende personlighed i den absolutte elite af hardcore politisk-korrektheds entusiaster.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Støtter man pigerne ved at lufte div. fordomme?

Det er lige så forfærdeligt for pigen, om hun er Hindi i Nepal, hvor et sted mellem 70-80 % af pigerne er bortgift før de er 15 år, om hun er muslimsk pige i mellemøsten, om hun som Mona fortæller er en lille afrikansk pige, der bruges af en voksen mand, med angst for at have pådraget sig AIDS, eller om pigen er medlem af en eller anden kristen amerikansk sekt.

Læser man historierne om disse piger, er fællesnævneren jo ikke religion, men ofte fattigdom, dårlig uddannelse af deres forældre, og til tider stammesamfund. Netop fattigdommen er jo også, hvad der gør det muligt for "fede vesterlændinge" at rejse til Thailand, Cambodia, Bolivia og andre steder, og købe næsten lovlige adoptions papire, og børn af deres fattige forældre,og misbruge dem på det groveste.

Ønsker man at hjælpe pigerne, så glem fløjdelingen mellem "piaisterne" og venstrefløjen, og støt op om dem som har modet til at gå ind og forsøge at forbedre situationen for disse piger. Den meget berømte pige fra mener det var Oman, der fik hele verdens opmærksomhed, da hun stædigt krævede retten til at være barn, er siden udnævnt til årets kvinde i mellemøsten, men har siden skrevet om den støtte, som journalister lovede hende og hendes familie, men som udeblev da hun ikke længer havde nyhedens interesse. Støt om om piger som hende, støt op om lægen i Saudi, der nægter at skrive papire på at de unge piger er gifteklar, og som kalder forældre til oplysende samtaler om de skader det kan føre til på deres døttere, når de giftes bort og forventes at være kvinder, trods at de stadig er børn.
Eller er meningen med sådan artikler, at vi gang på gang skal gå i religiøst selvsving, og udstille vores ligegyldighed over for de reelle problemer, mens vi diskutere vores egne fordomme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Abdullah Jensen,

helt enig, - jeg tror gerne at artiklens forfatter har skrevet den af et rent hjerte, men hvad med redaktøren der har valgt at bringe den?

Børn mishandles i hele verden, men manglende uddannelse og et kulturelt tilbagestående samfund er dog - om ikke en undskyldning, så i det mindste en forklaring.

Når det så drejer sig om en omfattende misbrugsskandale, som dækker det meste af den vestlige verden, i form af overgreb på børn indenfor den katolske kirke, så er det noget der kun refereres, når vi skal have at vide hvor mange milliarder kirken har betalt i forlig, for at undgå retssager.

P.t. nærmer erkendelserne fra den katolske kirke sig en størrelsesorden på 100.00 misbrugte børn. I vores herlige, vestlige kultur. Vores smukke, hensynsfulde, forpulede (sic!) kristne verden, som uden blusel stiller sig til dommer over resten af verden.

... og så noget med en splint, et øje, en kost og egen dør ...og måske et glashus?!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Ledstrup

Yemen er et korthus i politisk stormvejr, og ikke mindst de socioøkonomiske problemer, som landet står overfor, er en trussel, som langt overstiger Al Qaeda - for så vidt vores bekymring går på regimets fortsatte stabilitet.

Vi er to Yemen-interesserede, som har startet en blog om Yemen mhp at anlægge en helhedsbetragtning på landet.

I kan finde os her: www.lykkeligearabien.wordpress.dk

Bedste hilsner

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Kaels

"Et tegn på, at stammesamfundets konservative doktriner i større grad har vundet frem i Yemen, er, at gennemsnitsalderen for brude uden for byerne er nede på 12 til 13 år, viser en ny undersøgelse udført af Sanaas universitet."

Fy for satan.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Nem at verificere. Italienerne har 14 år som seksuel lavalder - lad os tjekke deres gennemsnitsindkomst.

Fjernøsten, som betjener de nordvesteuropæiske "turister", kan tjekkes tilsvarende.

Økonomisk sammenhæng skal søges på udbuds-siden - ikke på efterspørgsels-siden (CEPOS). Køber og sælger skal frit kunne mødes - staten skal ikke kunne blande sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Jeg må gentage:
"Økonomisk sammenhæng skal søges på udbuds-siden - ikke på efterspørgsels-siden (CEPOS)"

Det er sjældent overklassebørn der bliver misbrugt.

Men på den anden side: Hvis der i såvel den katolske bibel som koranen højt og tydeligt står:

"Du skal kneppe børn"

Er jeg med på at fjerne økonomien fra en mindre del af ligningen.

Blot ikke den del, som geografisk matcher organhandel. Sexturismen synes ikke at følge hverken islam eller katolicisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Jørgen Nielsen: " Er den katolske kirke fattig?"

Det tror jeg ikke at man kan påstå.
Men katolikker er heller ikke som folk eller religiøst samfund enig i, at man må voldtage børn.

Det er man derimod i de lande, som artiklen handler om. både folk og trosretninger finder det tilsyneladene ok at voldtage små piger.

Og det bør man vise sin afsky over for. Opbakning til folk som lægen der indkalder forældrene til samtale er god nok, men forældrene kan med det lokale samfunds velsignelse alligevel gennemtrumfe denne skændige handling.

Det er forskellen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Mona:
Man kunne da med baggrund i en del af påstandende rettet imod den katolske kirke, deres håntering af sagerne, deres beskyttelse af de personer i deres kreds, som anklagerne blev rettet imod, antage at ikke så få af de magtfulde katoliker anså dette for ok.
Lige som man i USA kan fundere over, om det ikke kan ses som en godkendelse af overgrebene, når man aflevere børnene tilbage, som man under stor opmærksomhed fjernede, da anklagerne blev rettet imod visse sekter.

Dette er dog så totalt formålsløst, at sidde i hvert sit hjørne, og pege finger og række tunge af alle de andre.

Derimod må vi gennem de mulige kanaler, diplomatisk, kommercielt, støtte de NGOer der arbejder for at forbedre forholdene. Det er jo netop der problemerne kommer. Når en stakkels 8 årig pige kæmper imod sin skæbne i Saudi, må man jo være villigt til både på personligt nivau og på national og internationalt nivau, at vise sin utilfredshed med hvad der sker. Dog virker det med lande som Saudi, som om at den komercielle side, vejer tunger end småpigers ret til at være børn. Derimod er det jo meget nemmere at samle en international protest imod Afghanistan, de lukker jo trods alt ikke for narko exporten.

Så længe debatten stopper når det kommer til at gøre ondt, så længe sker der ikke noget for pigernes rettigheder, og artiklerne er nærmest at betegne som følelses mæssig propaganda.
Kig feks. på denne side
http://www.popcouncil.org/ta/mar.html
man forventer at over de næste 10 år, er 100 milioner piger blevet bortgift som børne brude.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

A Jensen

Jamen så må man jo forholde sig til den aktuelle tekst, og ikke straks diske op med alle mulige andre eksempler på andre religiøse eller blot stupide menneskers håndteringer af voldtægt mod børn.
Som du siger så må man ikke stoppe debatten fordi det gør ondt på ens egen trossamfund eller trosbeslægtede samfund.

Så lad os forholde os til de muslimske Yemen, hvor småpiger tvangsgiftes med gamle mænd, der kunne være ders far og i den forbindelse voldtages og udsættes for komplicerede børnefødsler, som de slet ikke er modne nok til hverken fysisk eller psykisk.
De børn der fødes af disse alt for unge børn udsættes for en social arv udover smertehelvedeet og mindreværdet.

Og det er de voksne, der kva deres håndtering af samfundsnormer relateret til deres trosforhold og levevis fastholder denne grusomme udvikling,.

Afvis ikke protesterne over disse uhyrlige handlinger fordi det drejer sig om ikke-kristne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Jeg hiver de andre eksempler frem, for at undgå at man fokusere på religionen specifikt, idet den jo ikke er fælles nævneren. Jeg mener det er vigtiger at fokusere på fattigdoms elementet, noget som den specifike artikel jo også kommer ind på, da faderen ikke har mulighed for at forhandle en skilsmisse da han ikke kan betale brudepengene tilbage.
" Men hun er stadig gift, og faderen har ikke pengene til at betale manden tilbage og derved forhandle en skilsmisse."
Det er jo netop en gennemgående tråd, at det er familiernes financielle formåen der bringer dem i en sådan situation.
En anden debatør spørger, om den katolske kirke er fattig, nej ikke kirken, men en ikke lille del af de familier der placerede deres børn på de katolske skoler og børnehjem, var i en sådan økonomisk situation, at deres formodentligt eneste håb, var at børnene fik en god skolegang af kirken.
Yemen er netop et fattigt land, med mange virkelige fattige mennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Det er ikke fattigdommen, der får landets højeste ret til at underkende børnenes menneskerettigheder.

Det er landets regler og love, der tillader disse rædsommme børnemishandlinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Har Danmark nogensinde returneret, tilbagesendt, piger under 15 år til et muslimsk land?

...i givet fald bør den trafik øjeblikkeligt ophøre ...og pigerne med deres familier bør tilbydes asyl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claes  Pedersen

At bruge fattigdom til at retfardiggore overgreb mod born er langt ude i hampen Abdullah Jensen og hvorfor er stort set alle muslimske samfund fattige ? hvis de da ikke lige fodt po en olie kilde.

Der er sovel som i kristene og muslimske lande hvor religionen satter normerne i samfundet deres skyld so mange mennesker i verden i dag mo leve i dyb fattigdom og armod.

Samt kan du po ingen mode give fattigdommen orsagen til so mange philippinerne i rige muslimske lande mo arbejde under slave lidende arbejds kontrakter.

Samt kan du jo ikke give fattigdommen orsagen po den masakre der fandt sted her po Philippinerne i November moned, men orsagen skal jo findes i den familie kultur som Islam fremmer og langere er den ikke.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claes  Pedersen

Til Mona Jensen born har som sodan ingen rettigheder kun de som andre satter for dem. I muslimske lande er det islam der sater normen for borns rettigheder i vesten psykologien, der satter normen for borns rettigheder.

Men som mennesker skal vi igennem livet gore mange ting vi ikke har lyst til og po en lang rakke omroder bliver borns graser overskredet hver dag selv i Danmark

Her po Philippinerne er der dansk borne hjem der fremture om borns rettigheder, men hvis et eller flere af bornene ikke onsker at vare po dette borne hjem hvilken rettigheder har de so.

Samt skal vi jo ikke glemme hvordan vi Europa har lukket ojene og ikke ville se alle de overgreb der er blevet begoet po katolske bornehjem og den katolske kirke har i mange or kunne benagte dem.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Hvad skal vi så gøre, når pigerne bliver sendt tilbage til forældrenes hjemland, når de ellers er født i anmark og har dansk indfødsret?

Bør de ikke straffes lige så hårdt, som hvis de selv stod for overgrebene direkte?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Claes:
Jeg forsøger ikke på nogen måde at retfærdiggøre overgreb på børn. Hvis det er hvad du læser ud af hvad jeg skriver, så mistforstår du mig særdeles meget.

Jeg forsøger at finde en fællesnævner, der kan forklare hvordan børn kan bringes i denne situation. Årsagen til at forældre i Cambodia "bortadoptere" sine børn til typisk vesterlændinge, er fattigdom. Den saudiske familie, der afgiver deres datter til ægteskab med en mand de skylder penge, gør det fordi det er deres mulighed for at komme ud af gælden. En ikke ringe del af de børn som strandede på børnehjem i Irland, landede der fordi deres forældre ikke havde pengene til at give dem den uddannelse, de håbede at deres børn kunne få igennem kirken. osv. Religionen er ikke en fælles nævner imellem disse tilfælde. Prøv at kigge på den artikel jeg linkede til, den giver et ganske godt indtryk af at det forekommer på tværs af religiøse forhold.

Problemet jeg forsøger at påpege, er at såfremt man vælger at udpege en enkelt religion, og sige det er DEN religions skyld, så får man aldrig fat på det reelle problem.

De andre problemer du nævner, hører ikke lige ind i emnet her.

Mona:
Du har helt ret, at det ikke er fattigdom der trykker de personer i højsteretten der stadfæster disse forhold. Dog kan det meget nemt være fattigdom der gør at de stadfæster retningslinierne.

Yemen er generelt et fattigt land, der dog har nogle magthavere, der er knapt så fattige, for at sige det pænt, samme som vi ser der i Saudi, hvor vi godt nok ikke normalt taler om fattigdom, så er det dog også et udbredt problem der. I begge lande, gør denne skævfordeling jo, at landets magthavere, kæmper imod et ulmende oprør. Jeg må erkende at mit kendskab til Yemen er dårliger end mit kendskab til Saudi, men mon ikke magthaverne i Yemen, på samme måde som i Saudi, er meget forsigtige med at "rokke" båden for meget, dette undgår de ved at tækkes de konservative i landet, bla. ved ikke at ændre for meget ved gamle traditioner.
Det nævnes jo i artiklen, at der tidliger har været en mindste alder for ægteskaber i Yemen, noget de gradvist har ændret efter at Yemen blev forenet, i den tid, har magthaverne i Yemen jo også kæmpet gevaldigt imod et ulmende oprør. Noget der pt. er særdeles aktivt, og faktisk også har strukket sig ind i Saudi. Sjovt nok, begge steder, områder, hvor vesten har støttet de korupte magthaver ikke helt ubetydeligt.

Bill Atkins:
En ikke uintressant indfaldsvinkel til hjemsendelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Guldager

Hey Abdullah Jensen
Jeg forstår din bekymring for, at det endnu engang blot bliver en artikel der sætter hadet i gang til Islam. Det må helt klart ikke være det, vi får ud af disse rædsomme skæbner!

-Men jeg har længe fanget den pointe, at de fleste danske muslimer har en blidere tro - demokratisk om man vil?
Er det ikke netop analfabetismen i Yemen, der gør at folk ikke selv læser Islams ord, men hører efter ekstremisternes lære?

- De konservative i parlamentet har ingen undskyldning. Ved de mon hvad der foregår? Hvad med deres egne børn?

Tænk at man som forælder kan være så kold overfor hvad der sker med ens datter... fattige eller ej.

Tænk at man som fuldvoksen mand har lyst til at gå i seng med et barn -- og det uden at komme i fængsel for denne lyst!

Tænk at der ikke er mere oplysning i landet, så det aldrig kan ske at en pige vælger det selv -- uden at vide hvad hun går ind til.

Nej jeg kan ikke tænke det...jeg begriber det ikke

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

I Italien er det fuldt lovligt at lade en 90-årig stodder forgribe sig på en 14-årig.

Ensartede regler på EU-niveau ville gøre det lettere udadtil at tale med een stemme.

Der har også været eksempler på lærere, der under foregivende af at praktisere "seksualundervisning" har tvunget 12-årige til at kigge på pornografiske billeder.

Er der nogen der ved om eksempelvis FN har en holdning til disse ting ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend W.  Jensen

Abdulla Jensen,

Jeg tror, at når du leder efter en fællesnævner, leder du forgæves.

Det legale misbrug af pigerne er kulturelt bestemt og kan kun finde sted, fordi de pågældende kulturer anser det for at være legalt (ikke forbudt)

Pædofili eksisterer selvfølgelig også i den Vestlige verden, men er kriminelt – brud på love og strafbart. Det massive misbrug i den katolske kirke er og har været kriminelt (aldeles ikke legalt) hele vejen igennem, men er blevet forsøgt skjult eller bortløget.

Er det fordi, at du er muslim, at du ikke vil acceptere at bl.a. i Yemen og Saudi foretages og begrundes disse ægteskaber med religiøs henvisning? Der er dog en hel række, vel de fleste, andre muslimske lande, hvor der er forbud mod denne type ægteskaber.

Så vi kan vel sagtens enes om med de til rådighed stående midler, at modarbejde disse modbydeligheder uanset begrundelsen for dem?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Enten står der i Koranen at man gerne må kneppe 10-årige eller også står det der ikke.

Det må da være til at få fat i et eksemplar og undersøge sagen.

På forhånd kan man informere antiterror-korpset om årsagen til man vil have fat i et eksemplar så de ikke tror, at formålet er at få fat i en af de mange opskrifter på organiske nitrater og peroxider denne bog også skulle indeholde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Det kan godt være jeg er lidt puritansk på det område.

Personligt betragter jeg det som pædofili at forgribe sig på kvinder under 50 men er åben overfor at andre kan have andre normer.

Jeg ved faktisk ikke hvor betegnelsen "stodder" kommer fra - det var valgt for at matche en slags "forargelsens jargon".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend W.  Jensen

Gorm Petersen,

Jeg ved ikke om din sidste bemærkning var rettet til mig?, men hvis du tror, at Islam kun er begrundet i Koranen, tager du fejl. Det må andre mere kyndige imidlertid belærer dig om evt. Abdulla, hvis han orker.

P.S. Jeg er også spændt på din dom over gamle stoddere – om jeg hører til også der og udover ældrebyrden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Petersen skriver:

Personligt betragter jeg det som pædofili at forgribe sig på kvinder under 50 men er åben overfor at andre kan have andre normer.

Så har jeg sgu været pædofil det meste af mit liv (indtil for ca. ti år siden) - og det uden at være klar over det!

PS. Jeg ser her bort fra den mærkværdige (snerpede?) formulering: forgribe sig på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Maria Guldager:
Jamen du har fuldstændigt ret, analfabetisme er en afgørende faktor, for at ekstremister kan prædike deres fortolkning uden at møde modsigelser. Det er nu engang svært at argumentere om indholdet af en bog, når du ikke har læst den.

Selvfølgelige har de konservative i parlamentet ingen undskyldning, anden end magt vil have mere magt. Det er nu engang nemmere at beholde positionen, såfremt du foruden de egne tiltag, har andre til at arbejde med at holde befolkningen i arve.

Svend:
Selvfølgelig spiller det en rolle af jeg er muslim selv, at jeg prøver at finde en anden fælles nævner, noget artiklen jeg linker til, jo også ganske udemærket dokumentere. At påstå at det ikke er, vil jo være både uærligt og undergrave min egen troværdighed, og forsøg på at se seriøst på problemet.

Jeg giver dig helt ret, at det er et kulturelt problem, og netop kulturen i de områder der forkommer i, bør bearbejdes. Det være sig om det er en geografisk bestemt kultur, en "foreningskultur" eller hvad kulturen bunder i. Her tror jeg man opnår betydelig mere, i forsøg på at påvirke, ved at støtte op om de folk der rent faktisk forsøger at ændre det indefra, og ikke som feks. ved den omanske pige, malker nyheden mens den er aktuel, og derefter glemmer alle de gyldne løfter, som man gav da men havde behovet for hendes hjælp til at formidle historien.

Gorm:
Ganske kort svar, nej det står der ikke i Koranen, enten kan du tage mit ord for det, eller jeg kan hjælpe dig med links til både online koraner, med søgefunktioner eller til ganske udemærkede steder at købe dem, endag hjælpe dig med at finde den med kommentare. Jeg er ikke så nervøs for evt. sporing af anti terrokopset, da jeg vel formodentligt ikke kan gøre så meget mere for at bringe mig i søgelyset, Dansk konvertit, der frivilligt har taget ophold i Syrien. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

A. Jensen

du gør meget for at gøre dette her fri for tilsmudsning af din religiøse opfattelse.

som jeg ser det må man som muslim være den bedste til at gå i front og lære disse menesker, der tolker den samme religiøse rtning som du - men på en anderledes måde., at dette ikek er acceptablet og et betydeligt overgreb med mindreårige piger.
I steder for at bortforklare problemer skabt i muslimsk land med andre grumme ting i andre lande eller inden for andre trosretninger.

Det kan være særdeles svært for en almindelig dansker at stille noget op mod disse overgreb i et muslimsk land eller et hvilket som helst land, hvor man ikke selv er borger.

Måske dine trosfæller kunne rotte sig lidt sammen til at modernisere disse landes kulturer og adfærd?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Mona:
Nu har jeg formodentligt mindre mulighed for at påvirke sistuationen i den muslimske verden, end du har, idet jeg som udenlandsdansker er sat uden for politisk indflydelse, jeg har ikke nogen indflydelse i mit nye hjemland, og ingen i mit gamle hjemland.
Der hvor jeg har indflydelse, er gennem mit arbejde, overfor mine forretningsforbindelser, overfor mine ansatte og så ved at deltage på debatter. Hvor jeg forsøger at vidrebringe min opfattelse.

Dog tror jeg at du har lige så stor indflydelse på forholdene i Yemen og Saudi, som de fleste muslimer i Danmark har, nemlig begrænset til, ved jeres stemmer, at vælge folk, der tør og vil tage konsekvenserne af at bruge de internationale kanaler i form af diplomati, forbrugsmønstere, eller ved at støtte NGO organisationer, der arbejder for bedre forhold i områderne.

Dette virker dog forholdsvis svagt, såfremt man i vrimlen af ting der bør kommenteres på den internationale scene, ensidigt vælger at fokusere på folk med en bestem religion, mens samme overgreb ikke bliver kommenteret når de forekommer andre steder, idet dette muliggør en afsporing af debatten, hen imod en pro/kontra debat om en enkelt religion.

Desværre ses dette ofte i den internationale debat, at man tolerere overgreb på befolkninger eller i det mindste undlader at kommentere det, mens man fokusere en masse resourcer på nøjaktig de samme overgreb andre steder. For det første gør det vores protester imod overgrebene hule, og for det andet blotter man sig for kritik, både at ens motiv og af ens dobbeltmoral.

Det er derfor at jeg hiver andre eksempler frem, ikke for at benægte at der er et problem, et problem som de fleste muslimske lande trods alt har taget stilling til og taget hånd om, og der arbejdes i de lande hvor der ikke er taget juridiske forbehold for barnebrude, på at dette sker, det er så her jeg tror, at tilgangen ville være mere lønsom, både for dem som kæmper kampen i de muslimske lande, men også for dem som kæmper den samme kamp i andre lade, såfremt man kigger breder på hvad der får folk til at acceptere dette.

Der er det min påstand, at man som forældre, må være hensat til en eller anden form for nød, for at bortgive sin datter til sådanne oplevelser. Basalt ønsker vel ingen forældre, at vores børn bliver ulykkelige, men nogen har nogle meget svære valg, der driver dem til at vælge imellem to onder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

A. Jensen

Da det er min opfattelse, at din religion spiller en særdeles stor rolle for dig og dine rosfæller finder jeg det nanturligt, hvis disse tilhængere af den samme ideologi søger at få et fælles fodslag, når deres handlinger kan hidrøre en uheldig adfærd.
Det er sikekrt ikke let, men det ville måske kunne lade sig gøre, at samle visse opfattelser, som angiveligt skulle stamme fra den samme bog og den samme hærfører.

Jeg mener, at når alle kunne blive enige i at nogle tegninger havde et grundlag for vrede og afbræninger og bombetrusler og havd der ellers fulgte med Jyllanndspostens offentliggørelse i Danmark, så må der vel være et grundlag for en fælles holdning til misbrug af små piger.

I øvrigt har man ikke nøjedes med at bortgive datten til dette formål, man har også medvirket til selve det brutale forehavende med piller, slag og den fortsatte trussel om tilbagegivning.
Mon faderen har brugt pengene til stoffer han kunne tygge?

Og at et lands retsinstans følger op på grusomhederne fortæller mig en hel del om den uciviliserede menneskefjendske holdning blandt andre galninge. Det må de nødvendigvis være, når det fører en sådan adfærd

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Mona:
Nu så jeg ikke alle muslimer protestere og brænde ambasader af da tegningerne blev offentliggjort, hverken første eller anden gang. Faktisk tvært om. Jeg opholdt mig i Irak da tegningskrisen version 1 stod på, og oplevede der ikke nogen protester, derimod oplevede jeg en masse af vores muslimske medarbejder, der higede efter oplysninger om hvad der faktisk skete og var sket.
Jeg blev af min daværende arbejdsgiver, en dansk virksomhed, advaret imod at svare på nogen spørgsmål omkring emnet, meget i stil med den politiske holding på daværende tidspunkt i Danmark. Noget jeg anså for totalt forrygt, specielt da det var mig, der stod med 30 medarbejder, der gentagende gange spurgte mig, om emnet. Jeg valgte at samle dem, og forklarede hvad der var sket, og svarede på spørgsmål fra mine medarbejder, (jeg var dengang ikke konvertit). Dette løste deres videntrang. Da jeg samtidig grundet mit arbejde, rejste en del rundt dengang, var jeg rimeligt meget på vagt, overfor evt, fjentlige handlinger, men oplevede intet under mine rejser rundt i mellemøsten.

Så jeg må postulere at din påstand om at "at når alle kunne blive enige i at nogle tegninger havde et grundlag for vrede og afbræninger og bombetrusler og havd der ellers fulgte med Jyllanndspostens offentliggørelse i Danmark," er forkert, det var faktisk et mindretal af muslimer, der mente at tegningerne var eller kunne være grundlag for afbrændinger, bombetrusler. Dette er jo netop den gennemgående fejl, at muslimer skulle være en homogen gruppe, der deler meninger om alt hvad der har med at være muslim at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claes  Pedersen

Gorm Jensen

Angoende den sexuelle lavalder kan jeg oplyse den her po Philippinerne er 18 or og landet har meget storre problemer med fattigdom end Italien. Samt er det ikke tilladt at salge sex eller kobe sex her i landet.

Men et er at have en lovgivning henvisning til vores egen debat om kriminalisering af kob af sex og virkeligheden nor man vedtager love man po ingen mode kan hondhave.

Abdullah Jensen.

Du har ret det er i mange tilfalde fattigdom, der for mennesker her i osten til give deres born vak til os i vesten. Her po Philippinerne har man en lovgivning der forbyder det, men dog vil mange af disse born fo et bedre liv ved blive bortadopteret frem for et liv som gadebarn eller foraldre der ikke okonomisk overskud til at tage sig af deres borns vel.

Samt kare Abdullah Jensen so kan du benagte orsagen imellem de signaler, og de dikreter som religioner udsender direkte er orsagen til fattigdommen er so udbredt i verden i dag. Nor fattige familier der ikke har mange penge gore godt med for for mange born og bode Islam og Kristendommen lukker ojnene for denne sammenhang.

Som her po Philippiner hvor millionerne af mennesker lever med mo go sulten seng hvis de har en, og havde man haft en fornuftig familie politik her i landet havde dette ikke varet tilfaldet sodan er det her, og i mange andre lande hvor religionen har for stor inflydelse po udviklingen i samfundet..

So mener man det vel med at ville fattige det godt mo man angribe de grundlaggende problemer for vi kunne i vesten hjalpe Philippinerne po hojkant, men hvis det ikke hvis mennesker forsat foder for mange born i forhold til hvad de har penge til, vil problemerne bare vare so meget storre om 30 or.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

anbefalede denne kommentar

Sider