Læsetid: 4 min.

Berlusconi og den røde notesbog

I starten af 90'erne førte Cosa Nostra krig mod den italienske stat. Men da Silvio Berlusconi i 1994 gik ind i politik, lod mafiaen våbnene hvile. Andet og sidste afsnit af historien om Berlusconi og mafiaen
Salvatore Borsellino og de røde notesbøger ved demonstra-tionen 'No Berlusconi Day' i Rom i december 2009. På bagtæppet ses Berlusconi, da han under et pressemøde i november 2008 rettede en imaginær maskinpistol mod en russisk journalist, der havde stillet Vladimir Putin et nærgående spørgsmål.

Salvatore Borsellino og de røde notesbøger ved demonstra-tionen 'No Berlusconi Day' i Rom i december 2009. På bagtæppet ses Berlusconi, da han under et pressemøde i november 2008 rettede en imaginær maskinpistol mod en russisk journalist, der havde stillet Vladimir Putin et nærgående spørgsmål.

Lotte Tauber Lassen.

7. januar 2010

Søndag den 19. juli 1992 blev undersøgelsesdommeren Paolo Borsellino og hans politieskorte sprængt i stumper og stykker. Eksplosionen kunne høres i hele Palermo. Da politiet ankom til gerningsstedet, beslaglagde de straks Borsellinos taske, der indeholdt en rød notesbog, som den dræbte undersøgelsesdommer brugte til fortrolige oplysninger. Men notesbogen er forsvundet:

»I denne notesbog findes nøglen til opklaringen af attentatet. Det er usandsynligt, at den er blevet destrueret. Det er mere logisk at tænke sig, at den er faldet i hænderne på nogen, der bruger den som afpresningsmiddel,« siger vicestatsadvokat Antonio Ingroia. Paolo Borsellinos bror, Salvatore, har stillet sig i spidsen for en protestbevægelse, som kræver baggrunden for attentatet fuldt belyst:

»Den røde notesbog er blevet et symbol på den sandhed, der ikke har nogen forældelsesfrist,« siger journalisten Marco Travaglio, der forleden blev beskyldt for at være »moralsk opdragsgiver« til overfaldet på Berlusconi i Milano. Sandheden uden forældelsesfrist handler om perioden fra 1992, hvor mafiaen dræbte Paolo Borsellino (og kollegaen Giovanni Falcone), til 1994, hvor Silvio Berlusconi stiftede partiet Forza Italia og for første gang blev valgt til ministerpræsident.

Dommernes parti

I januar 1992 stadfæster kassationsdomstolen i Rom en lang række fængselsdomme mod lederne af den sicilianske mafia. Cosa Nostra bliver defineret som en kriminel organisation med en ledelse, der hæfter for alle organisationens forbrydelser. De frafaldne mafiosis vidneudsagn bliver betragtet som sandfærdige og beviselige, mafiaens besiddelser kan konfiskeres, og de livstidsdømte kommer til at tilbringe resten af deres liv i isolationsceller. I Milano iværksætter anklagemyndigheden en efterforskning af et omfattende system af returkommissioner, som får Det Kristendemokratiske Parti og Socialistpartiet, der sammen har regeret landet siden befrielsen, til at gå i opløsning.

Der opstår et politisk tomrum, som Silvio Berlusconi udfylder, da han i februar 1994 vælger at »gå på banen«. I slutningen af marts vinder han en overraskende valgsejr og kan danne sin første regering.

»Hvad mener De om den nye regering?« spørger journalisterne under en retssag Cosa Nostras capo dei capi (bossernes boss), Totò Riina, der var blevet anholdt et år forinden. »Den ene regering kan være lige så god som den anden,« svarer Riina, som ellers altid overholder mafiaens tavshedslov, men advarer så regeringen imod de »kommunistiske« dommere:

»Efter min mening bør den nye regering tage sig i agt for angreb fra kommunisterne. Jeg taler om idéer, ikke personer,« sagde Riina.

For blot to uger siden tog Berlusconi tråden op ved Det Europæiske Folkepartis stiftende kongres i Bonn:

»Jeg overdriver vist ikke, når jeg siger, at i Italien har dommernes parti overtaget magten fra parlamentet.«

I forbindelse med retssagen mod Marcello Dell'Utri fortæller den angrende mafioso Nino Giuffrè, hvis vidneudsagn af dommerne betegnes som »indiskutabelt og fuldt efterprøvet«: »Mod slutningen af 1993 kunne man ane, at der var ved at ske noget vigtigt i italiensk politik. Man begyndte at tale om, at en meget vigtig person ville komme på banen. Berlusconi. Det gav anledning til møder og diskussioner i Cosa Nostra, som tog nøje bestik af situationen,« siger Giuffrè, der i november 2009 refererede en samtale med Bernardo Provenzano, Totò Riinas arvtager som Cosa Nostras leder: »Vi er i gode hænder hos Forza Italia, i løbet af 10 år vil vores problemer være løst. Vores kontakt er Marcello Dell'Utri,« skulle Provenzano have sagt.

Dell'Utri er af ikke færre end 32 frafaldne mafioso blevet udpeget som forbindelsesleddet mellem Berlusconis Fininvest-koncern og Cosa Nostra. De fortæller, at Dell'Utri både før og efter valget i 1994 mødtes med Vittorio Mangano, som i 70'erne havde været forvalter i Berlusconis villa og siden havde afsonet en lang fængselsstraf for narkokriminalitet. Efter sin løsladelse blev Mangano leder af en af Palermos vigtigste mafiafamilier:

»Dell'Utri havde lovet, at der ville blive fremsat lovforslag på retsområdet, som ville være meget fordelagtige for Cosa Nostra,« konkluderer dommerne, som endvidere skriver: »Desuden havde Dell'Utri sagt til Mangano, at det ville være klogt at holde sig i ro, dvs. undgå voldelige og opsigtsvækkende aktioner, som ikke ville hjælpe til at opnå succes med politiske projekter, der ville være fordelagtige for mafiaorganisationen.«

Efter drabene på Falcone og Borsellino og bombeattentater i Firenze, Rom og Milano lod mafiaen våbnene hvile, og samtidig kom Berlusconi til magten.

Mafiaen som alibi

Appelsagen mod Marcello Dell'Utri genoptages i morgen og forventes afsluttet i marts. I december afgav den frafaldne mafioso Gaspare Spatuzza, der er dømt for 40 mord, vidneforklaring. Spatuzza definerede Cosa Nostra som »un' organizzazione terroristica mafiosa« (en terroristisk mafiaorganisation, red.). En anden mafioso er blevet dømt for at have placeret bomben, der slog Paolo Borsellino ihjel, men nu har Spatuzza påtaget sig skylden. Dell'Utri og Berlusconi har været i myndighedernes søgelys som opdragsgivere til attentatet, men sagen blev arkiveret på grund af manglende beviser. Spatuzza fortalte om et møde med mafiabossen Giuseppe Graviano, der organiserede attentaterne på det italienske fastland i 1993: »Landet er i vore hænder,« skulle Giuseppe Graviano have sagt med henvisning til en aftale med Berlusconi og Dell'Utri. Berlusconi-fløjen hævder, at vidnet er upålideligt, fordi han 1996 kvalte en frafalden mafiosos søn og opløste liget i syre. Den frafaldne mafioso var en af Giovanni Falcones drabsmænd.

Ugen efter Spatuzza kom turen så til Graviano-brødrene, Giuseppe og Filippo. Filippo erklærede, at han aldrig har mødt Marcello Dell'Utri, hvorimod Giuseppe nægtede at udtale sig. Den 2. januar blev Giuseppe Graviano belønnet for sin tavshed, da indenrigsministeriet valgte at lempe de vilkår, han er fængslet under.

»Der foregår forhandlinger mellem staten og mafiaen ved højlys dag,« siger Marco Travaglio og tilføjer: »I tv-avisen siger de, at Berlusconi og Dell'Utri ikke har noget med mafiaen at gøre, fordi Filippo Graviano, altså mafiaen, har sagt det. Sikke et alibi!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu