Læsetid: 4 min.

Britisk rigsadvokat ændrede mening om krigs-resolution

Amerikanske jurister overbeviste Lord Goldsmith om, at Irak-krigen ville være lovlig uden en ny FN-resolution
28. januar 2010

Så sent som en måned inden invasionen af Irak mente den daværende britiske rigsadvokat, lord Goldsmith, at Irak-krigen ville være ulovlig, medmindre endnu en FN-sikkerhedsrådsresolution specifikt autoriserede krig.

I et udkast, som rigsadvokaten overleverede til premierminister Tony Blair den 14. januar 2003 - og som stod ved magt indtil midten af februar - advarede Goldsmith Tony Blair om, at FN-resolution 1441 ikke i sig selv var nok.

»På et tidspunkt var min foreløbige mening, at hvis vi tog alle disse faktorer og vejede dem op imod hinanden, så ville det ikke være nok. Så ville vægten falde til fordel for at sige 'nej, der er behov for endnu en resolution',« fortalte Goldsmith den britiske Irak-høring i går.

Både Frankrig og Rusland mente, at endnu en FN-resolution ville være nødvendig for, at en krig kunne være lovlig, men USA mente, at resolution 1441 var tilstrækkelig.

Ingen fransk vetoret

Under et besøg i USA for at undersøge resolution 1441's forhandlingshistorie lod Goldsmith sig overbevise af amerikanerne. Den amerikanske regerings jurister havde enstemmigt fortalt ham, at præsident George W. Bush havde 'en rød linje' i forhandlingerne om resolutionen, som var, at de absolut ikke måtte »give franskmændene vetoret« over militær indgriben. Ifølge amerikanerne var det nemlig medlemslandene - ikke FN's Sikkerhedsråd - der kunne afgøre, om Irak opfyldte FN's krav.

»De talte absolut med én stemme på det område: 'Vi mener, at vi har ret til at gå i krig uden denne resolution, men den ene ting, som ikke må ske, er, at vi mister denne ret'. Deres synspunkt var, at de ikke havde opgivet den ret, som resolutionen stod, og de mente, at franskmændene privat havde anerkendt, at der ikke ville være behov for endnu en resolution,« sagde han.

Lord Goldsmith sagde, at det var den viden, samtaler med den britiske FN-ambassadør Jeremy Greenstock samt en redegørelse om 1441's forhandlingshistorie fra udenrigsminister Jack Straw, der fik ham til at ændre sin rådgivning til premierministeren og andre centrale ministre på et møde i Downing Street den 27. februar 2003.

»Jeg fortalte dem, at jeg - i lyset af de yderligere forespørgsler, jeg havde foretaget i løbet af mit besøg i USA, mine diskussioner med Jeremy Greenstock og min udforskning af forhandlingsforløbet - var nået frem til det synspunkt, at der var en rimelig begrundelse for, at endnu en resolution ikke var nødvendig, og at det (...) var tilstrækkeligt til at udgøre et grønt lys (for krig, red.),« sagde Goldsmith, men understregede, at han også fortalte dem, at han fandt det »sikrest« at forsøge at få endnu en resolution.

Kritik fra kolleger

Lord Goldsmith blev tidligere på ugen kritiseret af udenrigsministeriets to øverste juridiske rådgivere, der begge mente, at krigen var ulovlig. De mente, at Goldsmith havde lagt for stor vægt på resolutionens forhandlingshistorie - især mundtlige forklaringer, der ikke var on the record.

Hverken sir Michael Wood eller Elisabeth Wilmhurst kunne ud fra det tilgængelige materiale forstå, hvordan han kunne nå til den konklusion, at franskmændene havde accepteret, at der ikke var behov for endnu en resolution. Wilmhurst kritiserede ham også for ikke at have talt med franskmændene selv.

»Det kunne jeg ikke have gjort. Der var diplomatisk dødvande mellem briterne og franskmændene, og det ville have udstillet en mangel på vilje til handling over for Saddam, hvis jeg var gået til franskmændene,« sagde rigsadvokaten og tilføjede, at »ja, jeg stolede på deres (amerikanernes, red.) ord«.

Goldsmith sagde, at selv om det ikke var klart på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet, så havde den franske ambassadør i London senere fortalt ham over en privat frokost, at franskmændene - da de stemte for resolution 1441 - ikke havde påtænkt, at endnu en resolution var nødvendig forud for en invasion.

Den forhenværende rigsadvokat, der trådte tilbage samtidig med Tony Blair i 2007, afviste spekulationer om, at han var blevet mobbet til at ændre holdning til krigens lovlighed, og at han var blevet frosset ud efter at have fortalt Tony Blair i juli 2002 - forud for resolution 1441 - at krig ville være ulovlig på basis af de gamle FN-resolutioner. Han afslørede dog, at premierministeren ikke havde været tilfreds med den konklusion.

»Jeg ønskede ikke, at premierministeren skulle tro, at han kunne være af den opfattelse, at der ikke var behov for at gå tilbage til sikkerhedsrådet. Jeg blev ikke bedt om det synspunkt, og jeg tror ikke, at det var særlig velkomment. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke var velkomment - det må I spørge Blair om,« sagde han.

På et spørgsmål om, hvorvidt den hollandske Irak-kommissions konklusion - at krigen var ulovlig - havde gjort indtryk, svarede han nej.

»Dette er og vil fortsætte med at være et emne, der vil blive debatteret intenst både politisk og akademisk. Jeg har kigget på den hollandske argumentation, og jeg blev ikke overbevist. Jeg mener ikke, at de lægger nok vægt på forhandlingshistorien,« sagde han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu