Læsetid: 4 min.

Britiske universiteter beskyldes for at være ynglesteder for ekstremister

Rektorerne for de britiske universiteter har accepteret at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvordan de kan bremse ekstremisme uden at begrænse ytringsfriheden
Blev denne unge mand (t.h.) radikaliseret under studierne i London? Umar Farouk Abdulmutallab var indtil 2008 studerende ved University College London. I december 2009 forsøgte han at sprænge et fly i luften i Detroit, USA. Kritiske røster påpeger nu, at universiteterne må gøre mere for at holde øje med de studerende. Andre mener dog, at universiteterne ikke kan pålægges noget ansvar.

Blev denne unge mand (t.h.) radikaliseret under studierne i London? Umar Farouk Abdulmutallab var indtil 2008 studerende ved University College London. I december 2009 forsøgte han at sprænge et fly i luften i Detroit, USA. Kritiske røster påpeger nu, at universiteterne må gøre mere for at holde øje med de studerende. Andre mener dog, at universiteterne ikke kan pålægges noget ansvar.

US MARSHALS SERVICE

13. januar 2010

De har strittet imod i årevis. Har nægtet at udspionere de studerende og forsvaret ytrings- og forsamlingsfriheden. Men efter at en tidligere studerende fra University College London juleaften forsøgte at sprænge et passagerfly mellem Amsterdam og Detroit i luften, er de britiske rektorer kommet under fornyet pres. Og i sidste uge gik de med til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om universiteterne kan gøre mere for at sikre, at de ikke bliver ynglesteder for ekstremisme, uden at flertallets grundlæggende civile rettigheder bliver krænket.

»Det er en balanceakt mellem på den ene side at sikre ytringsfriheden og på den anden side at sikre imod ulovlig misbrug af den, såsom tilskyndelse til religiøs eller racistisk motiveret had,« skriver UCL's rektor Malcolm Grant på Times Higher Educations hjemmeside.

»Dette er ikke unikt for universiteter,« fortsætter han og kalder det en »bemærkelsesværdig insinuation« at påstå, at Umar Farouk Abdulmutallab blev radikaliseret, mens han læste på UCL.

Abdulmutallab studerede til ingeniør på universitetet mellem september 2005 og juni 2008 og var præsident for UCL's Islamiske Forening mellem 2006 og 2007. Han er blevet beskyldt for at have inviteret ekstremistiske prædikanter fra bl.a. Hizb ut-Tahrir til foreningens møder og for at arrangere debatter om 'krigen mod terror', men universitetet fastholder, at der ikke var noget ved den unge mand, der gav »hans tutorer anledning til bekymring«.

Abdulmutallab var en »velopdragen, stille, høflig og dygtig ung mand«, og hans medstuderende husker ham ikke som havende haft ekstremistiske synspunkter.

Ikke desto mindre har rektor Malcolm Grant lovet en uafhængig undersøgelse af Abdulmutallabs tid på UCL, og hvis der fremkommer beviser for, at han har været udsat for »en bredere ondskabsfuld påvirkning (...) så vil vi bestemt handle behørigt«.

Hård kritik

Der har længe været kritiske røster, der har ønsket, at de britiske universiteter gjorde mere for at sikre, at de studerende ikke blev radikaliserede i studie-årene. Professor ved Buckinghamshire Universitet Anthony Glees udarbejdede i 2005 en rapport, hvor han advarede om, at ekstremister opererede på universiteternes områder. Siden har han kritiseret universiteterne for ukritisk at have taget imod millioner fra fonde og individuelle donorer i islamiske lande. Glees hævder, at arabiske investorer har hældt ikke færre end 260 millioner pund i det britiske universitetssystem i løbet af de seneste 10 år, hvoraf 157 mio. pund blev brugt på islamisk læring, inklusive etablering af islamiske studie centre. Det er disse, der - ifølge Glees - spreder ekstremistiske ideer.

Lektorernes fagforening afviste imidlertid i 2007 enstemmigt en række retningslinjer fra regeringen, der opfordrede dem til at overvåge ekstremisme på universiteternes områder. Men efter det forfejlede Detroit-angreb er de blevet kritiseret hårdt for at have ignoreret tidligere advarsler.

Umar Farouk Abdulmutallab er den fjerde tidligere præsident for et London Universitets Islamiske Forening, der er blevet anklaget i en terrorsag inden for tre år.

Ifølge The Telegraph identificerede det britiske 'Joint Terrorism' Analyse Center i 2008 UCL som et ud af 12 universiteter, der havde et potentielt problem med ekstremisme. Det var i 2008, at Abdulmutallab forlod UCL.

Efterretningskilder siger ifølge avisen, at Abdulmutallab »påbegyndte en rejse« mod radikalisering i London og havde kontakt til adskillige ekstremister, der blev overvåget.

»Al denne fornægtelse er fortsat på trods af en lind strøm af beviser for, at notoriske jihad-krigere er universitetsuddannede; såsom Ah-med Omar Saeed Sheikh, Daniel Pearls morder (London School of Economics), London-bombemanden Mohammad Sidique Khan (Leeds Metropolitan), Kafeel Ahmed (Cambridge), som sprængte sig selv i luften ved Glasgow Lufthavn, og Omar Rehman (Westminster University), der nu afsoner 15 år for medvirken i en sammensværgelse, hvor adskillige britiske og amerikanske mål skulle sprænges i luften,« skriver historikeren og skribenten Ruth Dudley Edwards i The Telegraph.

»Sandheden er, at en blanding af grådighed, ureflekteret venstreorientering, antisemitisme og fejhed har gjort vores universiteter til ynglesteder for ekstremisme,« fortsætter hun.

Hun er ikke alene i sin kritik. Unionen af Jødiske Studerende kræver retningslinjer for, hvem der kan få lov til at tale på universiteterne. Den beskylder universiteternes ledere for alt for ofte »ikke at have handlet og i stedet har foretrukket af gemme sig bag et ytringsfrihedsbanner og ignorere det faktum, at en taler har sået had og splittelse på universiteterne«.

Ikke så ligetil

Universiteterne - og adskillige eksperter - påpeger imidlertid, at problemet med overvågning og retningslinjer ikke er så ligetil. Mens universiteterne kan stoppe talere, der opfordrer til religiøs eller racemotiveret had, kan det være sværere at vurdere, om man skal tillade stødende og kontroversielle - men ikke ulovlige - meninger i at blive udtalt. Inden for samme problemstilling er akademikeres ret til at studere kontroversielle områder såsom terrorisme og grupper, der har ekstremistiske holdninger, der involverer kontakt og besøg på ekstremistiske hjemmesider.

Derudover er der spørgsmålet om, hvor langt universiteterne skal gå i forhold til at overvåge potentielt problematiske arrangementer - f.eks. kan der være ganske få studerende til stede ved møderne.

Harris Beider, professor ved Coventry Universitet, advarer imod, at overvågning af de studerende vil koste »enorme summer« på et tidspunkt, hvor der forventes store nedskæringer i bevillingerne til videregående uddannelse.

Richard Jackson, redaktør af bladet Kritiske Terrorisme Studier, er enig.

»Mange i medierne mener, at fordi bestemte individer engang var studerende ved et universitet, så må universitet have spillet en nøglerolle i deres voldelige radikalisering,« siger han.

»De samme individer var også elever på en ungdomsuddannelse, i folkeskoler, de er familiemedlemmer og sikkert medlemmer af et socialt fodboldhold. At udpege et tilfældigt element i deres baggrund, og så antage at der er en sammenhæng med voldelig radikalisering, er yderst uvidenskabeligt og støttes ikke op af beviser,« tilføjer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu