Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Burkaen er ikke velkommen i Frankrig'

Et forslag om et delvist forbud mod slør, der dækker ansigtet, deler partierne i Nationalforsamlingen i Frankrig. En restriktiv lovgivning risikerer at forvandle burkaen til et paradoksalt frihedssymbol, advarer regeringens kritikere
Demonstranter fra den feministiske organisation Ni Putes Ni Soumises (hverken ludere eller undertrykte) demonstrerer i Paris for et totalt forbud mod burkaer.

Demonstranter fra den feministiske organisation Ni Putes Ni Soumises (hverken ludere eller undertrykte) demonstrerer i Paris for et totalt forbud mod burkaer.

Yoan Valat

Udland
28. januar 2010

Tirsdag blev en kommissionsrapport om lov- initiativer mod burkaer i Frankrig diskuteret i Nationalforsamlingen i Paris. Kommissionen anbefaler ikke et generelt forbud mod klædningsstykker som burka og niqab, men vil forbyde total tildækning af ansigtet i offentlige transportmidler, på skoler, hospitaler og i offentlige kontorer for at beskytte offentligt ansatte:

»Burkaen krænker republikkens værdier,« siger præsident Nicolas Sarkozy.

Det er i forvejen forbudt for offentligt ansatte i Frankrig at bære religiøse symboler, når de er på arbejde.

Kommissionens konklusioner har skabt splittelse i såvel regeringspartiet UMP (Union pour un Mouvement Populaire) som i Socialistpartiet. UMP's politiske ordfører, Jean-François Cope, udtalte, at han vil kæmpe for et generelt forbud mod burkaer i det offentlige rum. Socialisterne boykottede diskussionen i Nationalforsamlingen med den begrundelse, at arbejdet i kommissionen var blevet »forurenet« af interne magtkampe i UMP, men flere medlemmer af Socialistpartiet støtter et generelt forbud. Kommissionens formand, kommunisten André Gerin, udtalte, at rapporten sender et klart signal om, at total tildækning i det offentlige rum er uforeneligt med franske værdier:

»Bag den totale tildækning gemmer sig en skandaløs praksis, som er i modstrid med vores historie,« sagde Gerin og understregede, at rapportens forslag er en del af en kamp mod fundamentalisme med henblik på at gøre islam forenelig med republikkens værdier.

Symbolske tiltag

Det var André Gerin, der for et halvt år siden foreslog et totalt forbud mod burkaer. Til at starte med støttede Sarkozy ideen, men nu er præsidenten modstander af et generelt forbud, som sandsynligvis ville blive forkastet af det franske forfatningsråd og EU.

I stedet anbefaler kommissionen en række tiltag, der af avisen Libération betegnes som »stærkt symbolske«. Det drejer sig bl.a. om »vedtagelse af en resolution, der fordømmer det fulde slør som værende i strid med republikkens værdier«, »evaluering af politiske tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder« samt »kriminalisering af psykisk vold i ægteskabet«. Kommissionen foreslår også, at offentlige myndigheder skal pålægges at rapportere om mindreårige, der bærer burkaer. Endvidere anbefaler kommissionen, at personer, der »praktiserer en radikal form for religionsudøvelse, som er uforeneligt med republikkens værdier, navnlig princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder«, nægtes indrejse- og opholdstilladelse i Frankrig.

Foruden et generelt forbud mod at skjule ansigtet i det offentlige rum har kommissionen valgt at forkaste forslag om oprettelse af en national skole for islamstudier og et forslag om, at parlamentet bør beskæftige sig med »spørgsmål vedrørende islamofobi og bekæmpe diskrimination af mennesker med muslimsk tro«. Arbejdet med at gøre kommissionens anbefalinger til lov påbegyndes først efter valget til regionalforsamlingerne i marts.

Udtryk for xenofobi

Indenrigsministeriet skønner, at der findes omkring 1.900 kvinder i Frankrig, som bærer burka, hvilket svarer til ca. tre personer pr. 100.000 indbyggere. En fjerdedel af disse er etnisk franske kvinder, der er konverterede til islam.

»Det drejer sig knap nok om et marginalt fænomen, så de skal ikke komme og genere os med det her,« siger skuespilleren Jamal Debbouze, der stammer fra Marokko, og tilføjer: »Det drejer sig om xenofobi, voilà. Og dem, der bevæger sig i den retning, er racister.«

Jamal Debbouze giver på sin egen måde udtryk for en bekymring, som er udbredt blandt de omkring fem millioner indvandrere af nord- afrikansk oprindelse, der lever i Frankrig. Mange indvandrere frygter, at burkaspørgsmålet - ligesom debatten om fransk nationalidentitet, der er organiseret af ministeriet for immigration, integration, national identitet og solidarisk udvikling - er et påskud for at stigmatisere muslimer og arabere.

Trusler fra al-Qaeda

Den parisiske stormoskés overhoved, Dalil Boubakeur, som er i konstant dialog med præsident Sarkozy, mener ikke, at der er grund til bekymring:

»Jeg kan ikke se, at fundamentalismen skulle være i fremgang.«

I juni 2009 udtalte Nicolas Sarkozy, at burkaen ikke er velkommen i Frankrig, hvilket fremprovokerede den sædvanlige reaktion fra al-Qaeda med trusler om død og ødelæggelse. Præsidenten har endnu ikke tydeliggjort, hvilke af kommissionens anbefalinger han gerne ser udmøntet i ny lovgivning. I Italien har regeringen ladet sig inspirere af debatten i Frankrig. Onsdag udtalte ligestillingsminister Mara Carfagna, at hun vil fremlægge et lovforslag mod burkaer i det offentlige rum.

Burkaen er et ekstremt følsomt og symbolladet emne, og ifølge flere iagttagere risikerer en restriktiv lovgivning at forvandle et kvindeundertrykkende og ydmygende klædningsstykke til et paradoksalt frihedssymbol. Om regeringspartiets politik skriver Libérations chefredaktør, Laurent Joffrin, i en leder:

»De paranoikere, der er så optaget af fransk identitet, ønsker, at politiet skal anholde kvinder, der snarere end gerningsmænd er ofre. Har politiet ikke bedre at tage sig til i disse usikre tider? Og hvordan skal franske muslimer, hvoraf et stort flertal blot ønsker at leve i fred og under beskyttelse af landets love, fortolke denne feber som andet end udtryk for intolerance? UMP er syg af islam. Det er på tide, at partiet går i behandling.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her