Nyhed
Læsetid: 4 min.

Campbell: Vi lovede at følge Bush i Irak

I private noter mellem den britiske premierminister og den amerikanske præsident lovede Tony Blair at følge USA i krig mod Irak, siger hans spindoctor
Alastair Campbell står last og brast med sin tidligere chef, Tony Blair - også i gårsdagens Irak-høring, hvor han afslørerede, at Blair erkærede, at han ville følge USA i Irak.

Alastair Campbell står last og brast med sin tidligere chef, Tony Blair - også i gårsdagens Irak-høring, hvor han afslørerede, at Blair erkærede, at han ville følge USA i Irak.

Leon Neal

Udland
13. januar 2010

Den britiske premierminister Tony Blair lovede i 2002 USA's præsident George Bush, at Storbritannien »bestemt« ville deltage i en militær operation mod Saddam Hussein, hvis det kom så vidt. Løftet blev givet i en række private noter mellem de to ledere, fortalte Alastair Campbell, Blairs kontroversielle spindoctor fra 1994 til 2004, under Irak-høringen i går.

»Det centrale i premierministerens noter til Bush i 2002 var: Vi deler jeres analyse. Vi deler jeres bekymring. Vi vil bestemt støtte jer i at sikre, at Saddam Hussein lever op til sine forpligtigelser, og at Irak bliver afvæbnet. Hvis det ikke kan gøres diplomatisk, og det bliver nødvendigt at gøre det militært, så vil vi bestemt være der,« sagde Campbell.

Han insisterede dog på, at Tony Blair helt op til dage før krigens start havde håbet på, at krisen kunne løses diplomatisk.

»Hans instinkt var, at vi skulle støtte amerikanerne. Betyder det, at man skræddersyer sin politik til at passe til deres? Nej. Premierministeren gjorde det i hele forløbet klart, at det handlede om afvæbning af Saddam Hussein gennem FN,« sagde han.

Ingen aftale i Crawford

Den tidligere spindoctor afviste tidligere vidneudsagn af sir Christopher Meyer, Storbritanniens ambassadør i Washington i tiden op til krigen, om, at Blair og Bush blev enige om regimeskifte på et møde på Bush's ranch i Crawford i April 2002.

»Hvis du spørger mig: 'Er jeg enig med Christopher Meyers analyse om, at premierministeren ændrede holdning fra inddæmningspolitik og afvæbning gennem FN til regimeskifte? Det er jeg ikke,« sagde han og afviste, at en militær løsning var blevet diskuteret.

»Den kontekst, som jeg prøver at give dig, er ikke, at George Bush siger til Tony Blair: 'Vi bliver nødt til at gå i krig'. Det var overhovedet ikke tilfældet,« sagde han, men tilføjede, at Blair hele tiden havde ment, at den militære trussel var nødvendig, når man havde med folk som Saddam Hussein at gøre.

»Han gør det ikke, fordi Bush ønsker at gøre det. Det var hans ægte overbevisning, at man blev nødt til at konfrontere Irak over den fortsatte udfordring af FN.«

Alastair Campbell forsvarede også på det kraftigste den meget kritiserede september-rapport fra 2002, hvor premierministeren i forordet beskrev efterretningsmaterialet om den irakiske trussel som »hævet over enhver tvivl« og sagde, at Saddam Hussein inden for 45 minutter kunne affyre masseødelæggelsesvåben.

»Det var premierministerens analyse og vurdering af det efterretningsmateriale, han var blevet præsenteret for over lang tid«« sagde Campbell.

Da det blev pointeret, at der intet sted i materialet stod, at truslen fra Irak var tiltagende, sagde Campbell:

»Jeg har været i møder med John Scarlett og efterretningsfolkene, og er det, hvad de sagde? Ja, det er,« sagde han og fortsatte:

»Jeg forsvarer hvert eneste ord i denne rapport, og hele forløbet, der førte til den, og jeg mener, det var et reelt forsøg på at engagere offentligheden i, hvorfor premierministeren mente, at Irak var en trussel.«

Kritikken af, at han personligt havde været med til at gøre dossieret 'mere sexet', kunne ikke være mere forkert, sagde han, på trods af at Chilcot-panelet henviste til tidligere udkast, hvor Campbell kommenterede på den oprindelige tekst, som efterfølgende blev strammet. Campbell bekræftede, at han i september 2002 havde ledet to møder i Downing Street, hvor rapporten blev diskuteret med bl.a. John Scarlett, lederen af efterretningstjenesten og rapportens forfatter.

»John Scarlett sagde til mig: 'Dette er et dokument, som premierministeren skal præsentere i parlamentet, der er massive globale forventninger til den, så jeg har brug for en smule hjælp til præsentationen', og det var, hvad jeg gav ham,« sagde Campbell.

»På intet tidspunkt bad jeg ham om at styrke, underkende, nogle af hans vurderinger. På intet tidspunkt sagde nogen - fra premierministeren og ned - til nogen inden for efterretningsvæsenet: 'Du bliver nødt til at skræddersy det til at passe på den eller den vurdering'. Det skete aldrig,« fortsatte han.

Den ellers erfarne tidligere politiske redaktør for avisen The Mirror erklærede sig overrasket over den ikon-agtige status. 45-minutter-påstanden senere fik.

»Det oprindelige udkast af rapporten sagde 20-45 minutter. Hvis vi ville gøre det mere sexet, ville vi have presset på for, at der kom til at stå 20 minutter. Jeg siger blot, at det ikke var en stor pointe på det tidspunkt,« sagde han.

Blair villig til at satse

Både i gårsdagens præsentation og i forløbet op til krigen forholdt Alastair Campbell sig loyal over for sin chef, som han erkendte, at han havde et »meget tæt« forhold til. Han indrømmede, at han personligt havde haft sine tvivl om forskellige detaljer i hele forløbet - bl.a. om premierministeren ville overleve politisk, hvis han endte med at følge Bush i krig.

»Jeg sagde til ham: 'Er du sikker på, at du vil stille dit premierminister-skab på spil?' Og han svarede, at Saddam Hussein alt for længe havde fået lov til at slippe af sted med sit spil, og at det er det rigtige at gøre. Og det respekter jeg ham for,« sagde Campbell.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her