Læsetid: 4 min.

Chávez' devalueringsplan får venezuelanerne til at hamstre

Den socialistiske præsidents hensigt er at sætte gang i en recessionsramt økonomi, men forbrugerne frygter, at priserne vil blive sendt på himmelflugt
Indbyggerne i hovedstaden Caracas havde travlt med købe specielt elektriske apparater, da nyheden om præsidentens devalueringsplan blev offentligt kendt. Men der blev også hamstret dagligvarer af frygt for, at der pludselig ikke er penge at købe for. Præsident Hugo Chavez mener dog, at det er et produktivt skridt for landet.

Indbyggerne i hovedstaden Caracas havde travlt med købe specielt elektriske apparater, da nyheden om præsidentens devalueringsplan blev offentligt kendt. Men der blev også hamstret dagligvarer af frygt for, at der pludselig ikke er penge at købe for. Præsident Hugo Chavez mener dog, at det er et produktivt skridt for landet.

David Fernández

12. januar 2010

NEW YORK - Venezuelanere i stort tal er i de seneste dage strømmet ind i landets butikker for at hamstre fjernsyn og andre elektriske apparater af frygt for, at en forestående officiel devaluering af landets valuta når som helst kan sende priserne på himmelflugt.

I et større politisk spil forud for et vanskeligt valg senere i år har præsident Hugo Chávez nemlig bebudet, at han agter at halvere værdien af den hjemlige valuta, bolivaren, over for dollaren - et initiativ, som han lover, vil sætte skub i Venezuelas recessionsplagede økonomi.

Med et enkelt pennestrøg vil devalueringen give mere lokal valuta i hænde til flere af hans potentielt populære udgiftsprogrammer. Men samtidig advarer økonomer om, at landet risikerer at blive fastlåst i en inflatorisk spiral, der i sidste ende også vil ramme landets fattige - traditionelt Chávez' mest trofaste støtter - meget hårdt.

Handlende i Caracas råbte »Køb, køb - i morgen går verden under,«, da meldingen om devalueringen spredte sig.

»Jeg har stået i kø i to timer for at købe et tv og to højtalere - i morgen kan prisen være den dobbelte,« sagde Miguel Gonzalez, en 56-årig ingeniør, der ventede uden for en butik.

Det statsdrevne tv har undgået at bruge ordet 'devaluering' - man foretrækker at kalde skridtet for en 'justering' - mens en pro-Chávez radiostation hånede kritikere af beslutningen ved at afspille den populære argentinske sang »Imbecile« som kommentar.

Politisk satsning

Uanset hvad er den påtænkte devaluering dog en ydmygelse for Chávez, der ændrede det officielle navn på landets valuta til 'den stærke bolivar' under en valutareform for tre år siden, hvor han samtidig lovede at sætte en stopper for en hel menneskealder med gentagne devalueringer.

Mens den socialistiske regering i årene med højkonjunktur brugte strømmene af olieindtægter til at betale for sociale programmer, har de faldende priser på olie siden 2008 og den globale finansielle krise sendt økonomien ud i recession. Uden for den formelle valutakontrols rammer var bolivarens værdi i forvejen svundet til omkring en tredjedel af dens officielle værdi

Udspillet er også en stor politisk satsning. Chávez får herved mulighed for at strække landets reserver i udenlandsk valuta og dets fremtidige olieindtægter længere i lokal valuta. Omkring syv milliarder dollar bliver overført fra reserverne til brug for udviklingsprogrammer, bebudes det - et aggressivt fremstød for at vinde tilslutning til præsidentens socialistiske forbundsfæller ved kongresvalget.

Oppositionspartierne ventes denne gang at gøre en større indsats for at svække de Chávez-tro politikere efter i de senere år at have boykottet valgene. Oppositionen er i det hele taget blevet opmuntret af stigende folkelig utilfredshed over hyppige strømnedbrud, jævnlig vandmangel og den 2,9 procents negative vækst i 2009 og håber nu at kunne fravriste præsidentens hans flertal i den lovgivende forsamling ved valget til september.

Cháves' popularitet er faldet fra 60 procent ved en måling for et år siden - det var dengang han svor, at den globale finanskrise ikke ville berøre den venezuelanske økonomi med »så meget som et enkelt hår« - til 50 procent i dag, og med den påtænkte devaluering håber hans modstandere, at den vil lide et yderligere knæk.

»Venezuelanernes livskvalitet bliver også devalueret automatisk på denne måde,« siger Caracas' borgmester Antonio Ledezma, en fremtrædende Chávez-modstander.

»Vi har nu kun halvdelen af de penge, vi havde før. «

Præsidenten blev også skarpt kritiseret for at meddele sin beslutning på et tidspunkt om fredagen, hvor en stor del af befolkningen var optaget af at se en afgørende baseballkamp.

Mere korruption

Der vil blive taget et usædvanligt tostrenget system i brug, som er indrettet med henblik på at holde priserne nede på væsentlige importprodukter som fødevarer og medicin.

Såkaldte 'prioritetstransaktioner' vil blive prissat til 2,6 bolivarer i forhold til en dollar - alt andet til 4,3 per dollar, hvilket skal ses i forhold til et tidligere ensartet niveau på 2,15 bolivarer for en dollar.

»Dette vil skabe større produktivitet i Venezuela«, sagde Chavez.

»Sidste år importerede vi 90 millioner par sko. For Guds skyld - vi kan fremstille alt dette selv - sko, tøj, næsten alt importerer vi.«

For Chávez og hans allierede i Kongressen vil resul tatet af satsningen komme til at afhænge af, om effektiviteten i de offentlige udgiftsprogrammer kan opveje de negative virkninger af inflationen. Priserne vides med sikkerhed at ryge i vejret som følge af den venezuelanske økonomis afhængighed af import.

Chávez' præsidenttid, som til februar går ind i sit 12. år, har været kendetegnet ved øget statslig kontrol med økonomien, herunder nationaliseringer af nøgleindustrier.

Inflationen var allerede på 25 procent i 2009, et af de højeste inflationstal i verden, og regeringen forudsiger, at devalueringen kan føje en yderligere tre-fem procent til. Nogle økonomer fremfører, at stigningen formentlig vil blive endnu højere.

Pavel Gomez fra Venezuelas forvaltningsuniversitet, IESA business, siger, at det nye system kun vil øge mulighederne for korruption i et allerede korruptionsplaget land.

»Varierende udvekslingsrater er kun incitament til mere korruption - og i endnu højere grad da, hvis det går til som på den venezuelanske måde,« siger han.

»De, som har gode kontakter vil kunne købe ved kursen 2,6 bolivarer og sælge ved kursen 4,3.«

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

William Styles

Jeg kan kun citere Niels Westy fra Danmarks bedste kilde til information om Sydamerika:

"I det hele taget synes Hugo Chavez “socialisme for det 21. århundrede” i al væsentlighed først og fremmest at ligne det 20. århundredes (socialistisk/facistiske) økonomiske politik i mange latinamerikanske lande, hvor man også foretrak at styre økonomien med administrative tiltag, i stedet for at lade markedet klare sig selv. Resultatet kender vi. Latinamerika blev markant fattigere i forhold til resten af verden i 2. halvdel af det 20. århundrede."
(http://americas.dk/2010/01/11/hugo-chavez-s%c3%a6tter-du-priserne-op-tag...)

Forresten hvad mener Enhedslisten om dette? De var bla. med til at hylde antidemokraten Chavez da han var i København i dec.

Steen Rasmussen

Ca. 60 % af verdens reservevaluta udgøres af US-dollars, og en stor del af forklaringen på, at USA i modsætning til andre lande, kan køre med så gigantiske underskud på handelsbalancen i forhold til udlandet, er at verdenshandelen netop baserer sig på dollars og at Kina har opkøbt ca. 2,2 billioner dollars, i deres forsøg på kunstigt at bevare konkurrenceevnen og deres eksportbaserede økonomi http://www.spiegel.de/spiegel/0,1518,671432,00.html .

Alverdens regeringer, især de vestlige, dvs. EU, os selv, USA, Japan og mange andre har investeret i den finansielle sektor, ført en ekstremt ekspansiv statslig udgiftspolitik og ladet centralbankerne låne bankerne penge til diskontosatser, så lave, som aldrig set før. Frygten for at de gamle industrilandes valutaer skal gå i sig selv, som følge af de nationale kapitalværdiers opløsning, er velbegrundet, lige som man kan sige at det kun skyldes statsmagt at de ikke er gjort det for længst.

Der har reelt ikke været nogen produktivitetsforøgelse bag de sidste års velstandsstigning i de velstillede kredse i de gamle industrilande, den har været importbaseret, funderet i de kunstige valutakurser med deres grundlag i oppustede vestlige kapitalværdier. http://www.information.dk/220901

Venezuelas økonomi afhænger af olien, og den ekspansionspolitik, som socialisten Hugo Chavez har ført i landet, svarer ikke til ret meget af, hvad man har set i resten af verden, og selve den iagttagelsesform, som centrerer sig omkring distinktionen mellem statsstyret og fri markedsøkonomi er for primitiv som udgangspunkt for at beskrive Venezuelas økonomi i relation til resten af verden. Ingen økonomi i verden er nemlig resultat af fri markedsøkonomi. Det interessante kommer først frem, når man får øjnene op for de forskellige måder hvorpå magtrelationerne mellem stat og marked afslører sig på rundt om i verden. Selve det at staten agerer som hovedfaktor, som del af det fri marked er ikke det væsentlige når man sammenligner Venezuela med resten af verdensøkonomien. Det er måden hvorpå staterne sætter markedet ud af kraft, enten fordi man vender sig imod det, som socialisten, eller som man gør det her hos os, hvor markedet er blevet sat ud af kraft i markedsfundamentalisternes mislykkede forsøg på at redde det.
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf

Thorsten Lind

...når Venzuelanerne bliver fattigere, kan de trøste sig med, at nyde Chavez´s timelange taler, på de statskontrollerede TV-kannaler...!
Han er også kendt som "det talende vandfald".