Læsetid: 4 min.

'Danmark bør tale Islands sag'

Hvis det faktisk ender med en folkeafstemning om Icesave-loven i Island, handler det om ved fælles hjælp at bane vejen for et ja, mener eksperter. Og her kan Danmark spille en rolle
7. januar 2010

Den islandske regering udskrev i går folkeafstemning om den såkaldte Icesave-lov. Hvis alt går efter planen, skal islændingene den 20. februar stemme om, hvorvidt statskassen skal betale 28 mia. danske kroner til de hollandske og britiske bankkunder, der tabte deres indskud som følge af det islandske bankkrak. Det er trist, at det nåede dertil, mener den danske Island-kender, økonom Jesper Rangvid.

»Men som tingene nu engang er endt, er det i alles interesse at arbejde sammen for at gøre et ja muligt,« siger Jesper Rangvid, der blandt andet nævner muligheden for at indskrive en klausul, der sikrer, at tilbagebetalingen på lånet stopper, hvis den islandske økonomi for alvor braser sammen.

»Islændingene føler sig banket rundt i manegen. Hvis et ja skal være muligt, skal de have en form for indrømmelse. Sådan en klausul var jo indskrevet i den aftale, som næsten kom igennem i sommer, men som Storbritannien afviste i sidste minut,« siger Rangvid, der fra et økonomisk perspektiv kalder låneaftalen 'rimelig'. Om den er retfærdig og i sidste ende kan skade Island unødigt, er en anden sag, understreger han.»Det er jo afsindig mange penge. Hele 40 procent af BNP. Det svarer til, at hvis f.eks. Danske Bank gik ned, skulle Danmark ud og låne 500 milliarder, som vi derefter skulle give til nogen i Irland,« siger Jesper Rangvid.

Han mener ikke, at Island kommer udenom at betale. »Når man har nydt godt af det økonomiske samarbejde i Europa, må man også følge reglerne, når det går galt.«

Tal vilkår

Lise Lyck, Island-ekspert og lektor ved Copenhagen Business School, er enig.

»Det eneste, der ikke kan anfægtes i bankvæsnet er, at man betaler hvad man skylder. Men dermed ikke sagt hvordan. Man kunne jo fint give en lavere rente over flere år,« siger Lise Lyck, der understreger, at Island har været i en meget klemt forhandlingsposition: »Når man er et lille land uden mange midler, er det ikke nemt at forhandle om finansielle sager. Havde det her været en handelskonflikt, ville vi jo have WTO, men i denne type sager har vi intet internationalt organ til konfliktløsning.«

Den type rolle kunne Danmark godt spille, mener Enhedslistens Frank Aaen, der opfordrer den danske regering til aktivt at tale Islands sag.

»Der må være andre måder at gøre alle tilfredse end at pantsætte hele Island. Danmark må lægge pres på Storbritannien - man skal ikke glemme, at det var den britiske regering, der opfordrede kommunerne til at sætte borgernes penge i de islandske banker,« siger han.

Kristen Touborg (SF) ønsker et større overblik, inden SF melder ud omkring en dansk rolle i sagen.

»Men der er ingen tvivl om, at Danmark har opført sig mindre pænt overfor Island,« siger Touborg, der har fulgt diskussionerne om Island i Nordisk Råd. Også her var Danmark sidst til at foreslå en hjælpende nordisk hånd. »Man kunne i det mindste have givet en velvillig anbefaling.«

Henrik Sass Larsen (S) er mere forsigtig. »Det er en kedelig situation og jeg kan godt forstå deres vrede. Men alternativet er jo grumt. Det er vanskeligt for Danmark at blande sig.«

De to eksperter mener, at det ville være fint med en højere dansk stemme. »Der er en række spegede ting og det ville være fint, hvis Danmark kunne gå forrest i kravet om at få dem udredt,« siger Jesper Rangvid. Lise Lyck kritiserer Danmark for ikke at spille en mere aktiv rolle »Det vile måske være klædeligt, men det kommer ikke til at ske,« fastslår hun.

Og regeringen er da heller ikke klar til at tale med store ord. De konservatives udenrigspolitiske ordfører Naser Khader kalder situationen 'vanskelig og bekymrende'. »Men vi afventer den indenrigspolitiske udvikling i Island og venter på et udspil fra regeringen,« siger han.

Lise Lyck vil meget nødigt spå om de politiske vinde på den forblæste ø, og derfor ikke give et bud på, om et ja ved en eventuel afstemning er realistisk. Men hun tror, at vælgerne er bevidste om udsigterne. Både et forventet lån fra Den Internationale Valutafond og det lovede EU-medlemskab er blevet - om ikke officielt, så reelt - betinget af en aftale om Icesave-pengene. »Hvis det bliver et nej, kan islændingene se frem til et helt andet liv,« fastslår hun.

Jesper Rangvid er også bekymret. »Vi var begyndt at ane en tilbagevending til en form for normalitet. Renten var hævet, inflationen på vej ned, og der var tale om at lempe på kapitalrestriktionerne, så der igen måske kunne komme investeringer i landet. Det er der nok ikke store chancer for nu,« spår han.

Nye forhandlinger

Flere har peget på, at præsidenten undlod at sætte sin underskrift på tilbagebetalingsaftalen, fordi det ville være politisk selvmord. Men der kan også være andre motiver, mener Lise Lyck. »Man kan også se det som et nødråb. En appel om at åbne forhandlingerne og faktisk lytte til Islands bekymringer.«

Og det kan faktisk være, at det vil ske, vurderer Thorolfur Matthiasson, økonomiprofessor ved universitetet i Reykjavik. Han regner ikke med, at der kommer en folkeafstemning, men at regeringen vil trække loven tilbage og håbe på nye forhandlinger.

»Jeg tror, at de vil forsøge at få en ny aftale med Storbritannien og Holland. Men det kan tidligst ske efter det forestående valg i Storbritannien til maj,« siger han til det norske nyhedsbureau NTB.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Bør"?
Island valgte for 100 år siden England, blev under 1.verdenskrig styret fra London, afviste i mellemkrigsårene enhver tanke om nordisk samarbejde, lod sig lede af sterlingblokken, slog til i 1940 og aflyste ethvert samarbejde i 1944.
I Danmark findes mange forliste resultater fra de engang berømte unge islændinge med mange penge - Brixtofte-sager. Her på Lolland-Falster har vi i deltalje fulgt konkurs på konkurs af SIDs gamle center. Væk er de unge vekselryttere, og væk er de islandske bankers udlånsansvar. Men vi har fået endnu et skoleeksempel på kapitalisme og privatisering, selvfølgelig kommer folket til at betale, hvem ellers!

Jens Thorning

Sidder Danmark stadig i Nordisk Råd? Hvilklen overraskelse! Har vi ikke valgt den euro-atlantiske families vej?

Nå, men islændingene skal naturligvis ikke gøres ansvarlig for højtflyvende uigennemskuelige internationale transaktioner, lige som alle danskere ikke skal i fængsel i årevis som Stein Bagger, selv om vi jublede sammen med Stein Bagger over friværdier, firhjulstrækkere og det "nye samtalekøkken, vi alle fik" (S. van Hauen).

Robert Grüning

Men har den danske befolkning ikke allerede betalt i form af bankpakke et og to? Ender muligvis med sorte tal på bundlinjen i første omgang, men denne politik vil uomtvisteligt føre til 'moral hazard' ligesom redningen af de danskere der spekulerede, og stadig spekulerer, i variabelt forrentede lån!

Har man glemt de danske bankers skandaløse andel i en tilsvarede situation på Færøerne i midt-halvfemserne?

Naturligvis kan den enkelte islænding tillade sig at protestere over det financielle markeds andel af affæren. Og i særdeleshed overfor de islandske parlamentarikere og deres angst for EU og IMF. At lade en befolkning få luft for en sådan kritik over en folkeafstemning forekommer som et fornuftigt træk af den islandske præsident. Han sidder der jo ikke på den financielle sektors mandat, men på den islandske offentligheds. Med is i maven...

Med venlig hilsen