'Danmark har gjort mig til et nul'

KIRKUK - Vi møder Arsad i en bil foran byens største hospital. En halv time tidligere har vi givet ham besked om tid og sted. Sådan bliver vi nødt til at gøre. Ingen må vide, hvornår den danske journalist og hans tolk er hvor, før det er absolut nødvendigt.

»Jeg er ked af, det er gået sådan her. Jeg kunne have forsørget mig selv. Jeg kunne have betalt skat. Det havde været godt for både Danmark og mig,« siger Arsad.

Han er bitter.

»Jeg havde et liv. Det har jeg ikke mere. Efter otte år. Danmark har gjort mig til et nul,« siger han.

»Jeg er ingenting her. Jeg har ikke noget arbejde. Jeg er bange. Jeg tør ikke gå ud alene. Hvad har Danmark fået ud af at gøre det mod mig?«

Hvis nævnet var irakere

Kirkuk er hårdt ramt af terror. Det er alle, Information taler med i provinsen, enige om. Og uden for provinsen har mange advaret os mod at tage dertil.

»Hvis det ikke var for jer, kunne jeg aldrig drømme om at tage dertil. Man ved aldrig, hvad der sker i Kirkuk,« som vores chauffør siger.

Men for et par år siden var situationen endnu mere kritisk i Kirkuk, er de fleste også enige om.

Netop dengang, da drabs- tallene toppede i provinsen, fik Arsad afslag fra Flygtningenævnet. Han havde søgt om genoptagelse af sin asylsag, blandt andet på baggrund af den seneste rapport fra FN's flygtningeorganisation UNHCR, der slog fast, at den etniske og sekteriske vold i Kirkuk var så udbredt, at alle derfra havde krav på asyl - hvilket ifølge UNHCR stadig er tilfældet.

Nævnet mente ikke, at »de nye oplysninger om situationen i Irak, herunder i Kirkuk, er af en sådan karakter, at der er grundlag for at genoptage sagen«.

»De ved ikke, hvad de taler om. Hvis de var mig, ville de heller ikke kunne holde det ud,« siger Arsad.

Han har bedt os slukke lyset i bilen, så man ikke kan se ham udefra.

Et andet ord for kylling

Ifølge Informations tolk, der selv stammer fra Kirkuk, taler Arsad med en klingende kirkuksk dialekt.

Han flygtede i 2001 fra Irak, fordi repræsentanter fra Saddam Husseins Baath-parti flere gange havde opfordret ham til at melde sig til en af landets militsenheder. På det tidspunkt fik alle fra provinsen asyl i Danmark. Men Udlændingestyrelsen mente ikke, at han stammer fra Kirkuk.

Arsad besvarede ganske vist en lang række spørgsmål om Kirkuk korrekt og kunne tegne kort over byens gader og floder. Men et svensk firma foretog en analyse af hans dialekt og fandt frem til, at han brugte et for 'kylling', som man ikke bruger i Kirkuk, men lidt længere nordpå i den kurdiske by Sulaymaniyah.

Udlændingestyrelsen antog derfor, at Arsad stammede fra de kurdiske områder i det nordlige Irak, som ikke var under Saddam Husseins kontrol.

»Styrelsen finder, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder særlig UNHCR's oplysninger vedrørende forholdende i det nordlige Irak, må lægges til grund, at du vil kunne vende tilbage til det nordlige Irak uden at risikere forfølgelse fra de irakiske myndigheders side,« skrev den ansvarlige embedsmand til Arsad.

Et civiliseret land

Senere fastslog myndighederne i det nye demokratiske Irak, at Arsad rent faktisk stammer fra Kirkuk. Men på det tidspunkt var Saddam Hussein blevet væltet. Og de danske udlændingemyndigheder valgte ikke længere at lægge UNHCR's anbefalinger til grund for deres beslutninger.

»Tænk at sådan noget kan ske i et civiliseret land,« siger Arsad. »Den slags beslutninger har ødelagt mit liv.«

Oprindeligt er han uddannet landmåler fra et teknisk universitet i Irak. I Danmark har han uddannet sig til bygningskonstruktør med gode karakterer og fremragende udtalelser fra de arbejdspladser, hvor han var i praktik.

I sommeren 2009 blev han så optaget på en videregående uddannelse i Architectural Design på Aalborg Universitet. Han søgte derfor om studievisum. Det skete den 27. august, men allerede dagen efter fik han afslag fra Udlændingeservice, som det tidligere Udlændingestyrelsen nu hedder.

Udlændinge skal nemlig ifølge Udlændingeloven søge om studieopholdstilladelse fra deres hjemland, »medmindre særlige grunde (...) taler for det«. Og Udlændingeservice vurderede altså ikke, at det er en særlig omstændighed, at det ville være en af Iraks mest voldsramte provinser, Arsad skulle sendes tilbage til for at kunne søge tilladelsen - selv om advokat Aage Kramp, der er specialist i andre opholdstilladelser end asyl, siger til Information, at det netop ligner en særlig omstændighed.

Samme dag klagede Arsad til Integrationsministeriet, der er ankeinstans for Udlændingeservice. Men ministeriet stadfæstede afgørelsen allerede dagen efter.

Ministeriet bemærkede, at »sagens akter er bortkommet, hvilket ministeriet skal beklage«, men »ministeriet har dog alligevel fundet, at der er de fornødne oplysninger på sagen til at kunne træffe afgørelse«.

Ingen hjælp

Arsad blev tvangshjemsendt umiddelbart efter afslagene fra Udlændingeservice og Integrationsministeriet. Nu forsøger han at finde ud af, hvordan han kan søge om studieopholdstilladelse i Danmark fra Irak.

Foreløbig har han haft meget besvær med de irakiske myndigheder. De har endnu ikke villet udstede et ID-kort til ham.

»Irak gør ingenting for os,« siger han.

Arsad er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen