Nyhed
Læsetid: 3 min.

Danske EU-parlamentarikere beskytter Berlusconi

I EU-parlamentet er der uenighed mellem de danske regeringspartier og Dansk Folkeparti om, hvad man bør gøre ved Italiens brud på reglerne om mediepluralisme
Udland
7. januar 2010

Trods adskillige brud på EU's regler om mediepluralisme og tilsidesættelse af EU-domstolens kendelser vil tre danske medlemmer af EU-parlamentet ikke kritisere Silvio Berlusconis regering i Italien. Inden jul angreb Berlusconi dommerstanden, republikkens præsident, forfatningsdomstolen og pressen ved Det Europæiske Folkepartis stiftende kongres i Bonn. Den italienske ministerpræsident ønsker at indskrænke retsvæsenets autonomi og hævdede, at Italien reelt er i hænderne på »dommernes parti«. Berlusconi-regeringen vil også gøre det ulovligt for pressen at referere fra igangværende retssager. Flere italienske intellektuelle har udtrykt bekymring og forargelse over den manglende reaktion fra europæisk side:

»Det drejer sig om en form for eftergivenhed, en tendens til at tilpasse sig autoritære regimer,« udtalte journalisten Barbara Spinelli, der betegner Berlusconis Italien som »et diktatur i Europas hjerte«.

Bendt Bendtsen (K), der også indgår i Det Europæiske Folkepartis gruppe, var en af de danske EU-parlamentarikere, som i oktober stemte imod et resolutionsforslag om sanktioner mod Italien for brud på reglerne om mediepluralisme. Afstemningen i EU-parlamentet endte uafgjort, så forslaget blev ikke vedtaget:

»Såvel presse- som ytringsfriheden er universelle rettigheder, som man ikke bør kunne undertrykke med henvisning til nationale anliggender, og det undrer mig, at De >Konservative og Dansk Folkeparti forkastede resolutionerne mod den italienske regering, når begge partier bryster sig af at kæmpe for den universelle ytringsfrihed derhjemme,« udtalte Jens Rohde (V). Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Bendt Bendtsen, som stadig holder juleferie.

Traktatbrud

Italien har siden vedtagelsen af den gældende medielov i 1990, hvor Berlusconi fik tildelt tre af i alt fire landsdækkende sendetilladelser til kommercielt tv, overtrådt EU's bestemmelser og ignoreret flere domstolskendelser. En kendelse, som EU-domstolen afsagde i januar 2008, fastslår, at den ene af Berlusconis tre tv-kanaler okkuperer en sendefrekvens ulovligt. Sendetilladelsen tilkommer den konkurrende kanal Europa 7, som vandt en offentlig udbudsrunde i 1999. Men efter Berlusconis valgsejr i april 2008 er al snak om en normalisering af forholdene på medieområdet forstummet. Og hvis Europa 7 får medhold i en erstatningssag mod den italienske stat, må borgerne til lommerne.

Morten Messerschmidt indgår sammen med partifællen Anna Rosbach Andersen i Gruppen For Europæisk Frihed og Demokrati, som også rummer det italienske regeringsparti Lega Nord. De er således i gruppe med Mario Borghezio, som er dømt for at have sat ild til en hjemløs indvandrer og har deltaget i nynazistiske demonstrationer i Tyskland. Ligesom Lars Løkke Rasmussen (V) regerer takket være Dansk Folkeparti, holder Lega Nord Berlusconi ved magten:

»Jeg tror, at man i Italien har en helt anden tilgang til politikere, end man har i Danmark,« siger Messerschmidt, som ikke mener, at EU-parlamentet bør have mere indflydelse på de interne forhold i medlemslandene, og kritiserer forslagsstillerne: »Spørgsmålet burde have være bragt op som en sag om traktatbrud, men det var der bare ikke stof nok til.«

Løgn og latin

Berlusconis interessekonflikt og de kriminelle organisationers magt er ifølge Reporters Sans Frontiers og Freedom House hovedårsagerne til, at pressefriheden må betragtes som indskrænket i Italien. Under debatten i EU-parlamentet sagde en af forslagsstillerne: »Italienerne har ret til at høre sandheden om drabet på Paolo Borsellino.« De italienske tv-seere har aldrig set det interview, hvor undersøgelsesdommeren to måneder inden sin død i 1992 taler om Berlusconi, hans nære samarbejdspartner Marcello Dell'Utri og deres forbindelser til mafiaen. »I Italien er skandalerne blot holdninger, ikke kendsgerninger,« skrev Michael Braun, korrespondent i Rom for den tyske avis Tageszeitung, da Dell'Utri i 2004 blev idømt ni år fængsel for ekstern medvirken til mafiakriminalitet, og nyheden blev ignoreret i de fleste italienske medier.

- Er det ikke uacceptabelt, at danske avislæsere ved mere om sagen mod Dell'Utri, end mange italienere gør?

»Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der ved noget om Dell'Utri. Jeg kendte ham ikke (...) Berlusconi har vist nok gennemført en række stramninger i forhold til mafiaen. Jeg er dog ikke i stand til at læse italiensk, men jeg kan latin,« svarer Morten Messerschmidt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for artiklen, Information.

Det er imidlertid en noget blandet "fornøjelse" at høre om, hvad danske parlamentarikere foretager sig for tårnhøje lønninger...

Med venlig hilsen