Læsetid: 2 min.

De er flygtninge i deres eget land

Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
25. januar 2010

SULAYMANIYAH - Regn har opløst grusvejene. Skoene synker ned i mudderet. Kulden har lagt sig over de vakkelvorne telte af presenninger og brædder.

Vinteren er begyndt at få fat, da vi besøger Qalawa-flygtningelejren i udkanten af den kurdiske storby Sulaymaniyah. Her bor internt fordrevne irakere fra den voldsramte Kirkuk-provins syd for Kurdistan.

Alle efterspørger varmeblæsere. Ingen har en.

»Det er en håbløs situation,« siger en høj, tynd mand.

Hans kone og tre børn er ved at lave et bål for at bage brød i en rusten ovn uden for deres telt.

Der er ikke nogen vandforsyning i lejren. Og ingen toiletter. Skrald flyder overalt.

Medarbejdere fra en lokal humanitær organisation går rundt i mudderet, der stinker af afføring. De sprøjter insektgift fra beholdere, som de bærer på ryggen. Orme og mider har længe været et stort problem i området ligesom rotter og slanger.

»Ingen af mine børn har nogensinde gået i skole. Det kommer de nok heller aldrig til,« siger familiefaren.

Hans børn spørger efter dollars og slik.

Internt fordrevne

Hundredtusinder af mennesker er flygtet fra de mest voldsramte områder af Irak til den sydlige del af landet eller til Kurdistan i nord. Her er sikkerhedssituationen langt bedre end i resten af Irak. Men livet er ikke let for de internt fordrevne irakere.

Ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR bør lande, der modtager flygtninge fra Iraks mest voldsramte provinser, som udgangspunkt antage, at de ikke vil kunne bo under rimelige forhold et andet sted i Irak end der, hvor de kommer fra.

Og statistikkerne understøtter den vurdering. Over 90 procent af landets internt fordrevne er arbejdsløse og lever i fattigdom.

»Der er ingen steder i dagens Irak, hvor man bare kan etablere sig, hvis man ikke har nogen familie eller noget netværk der,« siger Kamaran Ali fra UNHCR's Sulaymaniyah-kontor, da han viser os rundt i Qalawa-lejren.

»Det er grunden til, at folk ender sådan nogle steder som her.«

I klemme

Han fortæller, at beboerne i Qalawa er havnet i en klemme mellem centralregeringen i Bagdad og de lokale kurdiske myndigheder. De får ingen støtte fra Bagdad, for de er jo i Kurdistan, mens de kurdiske myndigheder gør gældende, at de ikke kan tage sig af borgere fra hele Irak, når de har problemer nok selv.

UNHCR forsøger derfor på egen hånd at hjælpe beboerne i Qalawa. Men de bliver delvist modarbejdet af de kurdiske myndigheder. De ser helst lejren flyttet. Så kan den eftertragtede grund i udkanten af byen udvikles til boligområder.

Serie

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De kunne bare have haft nogle andre forældre

    12. januar 2010
    De irakiske asylbørn betaler prisen for den forbrydelse, deres forældre ifølge Birthe Rønn Hornbech er skyldige i. Selv har ministeren syltet undersøgelser af børnene for at undgå et uløseligt dilemma
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu