Læsetid: 12 min.

Her blev Folketinget vildledt 27 gange

Ingen dansk statsborger registreres af PET alene på grundlag af lovlig politisk aktivitet ... Mindst 27 gange har skiftende statsministre, justitsministre og forsvarsministre i perioden 1968-89 manipuleret, når Folketinget spurgte nærmere ind til omfanget af registreringerne af borgerne
Ingen dansk statsborger registreres af PET alene på grundlag af lovlig politisk aktivitet ... Mindst 27 gange har skiftende statsministre, justitsministre og forsvarsministre i perioden 1968-89 manipuleret, når Folketinget spurgte nærmere ind til omfanget af registreringerne af borgerne
2. januar 2010

Må ministre gerne lyve for Folketinget? Er det okay, hvis ministre bevidst unddrager Christiansborg vigtige oplysninger, som folketingsmedlemmerne spørger efter?

Det bliver vigtige spørgsmål, når Folketinget indenfor kort tid skal diskutere den beretning, som PET-Kommissionen i sommer efter mere end ti års arbejde afleverede til justitsministeren. Diskussionen imødeses med spænding, især fordi folketingsmedlemmerne bliver nødt til at forholde sig til den erklæring, som VKR-regeringen udsendte den 30. september 1968 (se fakta-boks). Angiveligt lagde erklæringen for 41 år siden op til en markant be-grænsning af PET’s registreringer af borgerne. I fremtiden ville det ifølge erklæringen nemlig være forbudt at registrere alene på grundlag af lovlig politisk aktivitet.

Takket være PET-Kommissionens beretning på 4.600 sider ved vi nu, at er-klæringen ikke var det papir værd, som den blev skrevet på. Efterretningstjenesten fortsatte stort set registreringen som før erklæringen. Kommissionen har desuden afdækket, hvordan statens ledende embedsmænd med et hidtil ukendt fortolkningsnotat dateret den 14. september 1968 forstod erklæringen helt anderledes, end en almindelig læsning lagde op til.

PET-Kommissionen er delt i sin vurdering af regeringserklæringens karakter. Et flertal mener, at erklæringen ikke har været retligt bindende, men snarere »en politisk tilkendegivelse rettet til omverdenen«. Et mindretal i Kommissionen mener omvendt, at erklæringen trods sin uformelle karakter har haft retskraft, og at Folketinget derfor burde have været orienteret, når reglerne blev ændret. Det følger heraf, at Folketinget er blevet vildledt, hver gang ministre har dækket sig ind bag erklæringen, når de under ministeransvar har besvaret spørgsmål om omfanget af efterretningstjenestens politiske registrering. En enig kommission erkender, at der er diskrepans mellem regeringserklæringens ordlyd og den praksis, efterretningstjenesten har fulgt, men flertallet mener i øvrigt ikke, at en vurdering heraf ligger inden for kommissionens arbejdsfelt.
Det følger af ministeransvarsloven (se faktaboks), at en minister er forpligtet til at give sandfærdige og udtømmende oplysninger til Folketinget. At lyve over for Folketinget eller skjule oplysninger er derfor strafbart, uanset om det sker forsætligt eller grundet grov uagtsomhed.

Hvilken betydning skal PET-Kommissionens afsløring af den ubekvemme sandhed bag regeringserklæringen få?

Hvis folketingsmedlemmerne ender med blot at tage beretningen til efterretning, vil de med vidt åbne øjne have accepteret, at bare en løgn er tilstrækkelig stor og gentages tilstrækkelig ofte af tilstrækkelig mange, vil den alligevel ende med at være sandhed.

Information har været i arkiverne og fundet frem til 27 konkrete eksempler på, at Folketinget ikke har hørt den fulde sandhed om PET’s registreringer. Det bør understreges, at der kunne findes flere. Skiftende stats-, justits- og forsvarsministre fra såvel venstre som højre side af det politiske spektrum har derimod sunget med på den falske PET-melodi med omkvædet, at regeringserklæringen blev fulgt til punkt og prikke, og at det særlige Wamberg-udvalg, som fører tilsyn med tjenesternes registreringer, var garanten herfor.

I dag ved vi, at tonerne i melodien var pivfalske: Det var således forkert, at PET kun påbegyndte en registrering af borgere, hvis de havde deltaget i ikke-lovlig politisk aktivitet, og det var ligeledes forkert, at Wamberg-udvalget var en garant for noget som helst: Tværtimod blev udvalgsmedlemmerne snydt, så vandet drev af dem, når de skulle gennemføre stikprøvekontrol af PET.

Uanset hvor fiffigt folketingsmedlemerne udformede deres byger af spørgsmål om omfanget af registreringen, faldt skiftende regeringer tilbage i samme rille, hver gang den skulle svare...

Eksempel 1

»Over for hr. Svend Haugaard vil jeg gerne bekræfte, at hans opfattelse af det, der er besluttet vedrørende de såkaldte politiske kartoteker, er rigtig. Der kan herefter ikke finde registrering sted på grund af nogen form for legal politisk virksomhed, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at vi i regeringen deler hr. Svend Haugaards glæde over at være nået til denne fælles erkendelse.«

Statsminister Hilmar Baunsgaard (R) i Folketingets åbningsdebat den 4. oktober 1968. Statsministeren besvarer et spørgsmål fra sin partifælle, folketingsmedlem Svend Haugaard. Det er fire dage efter, VKR-regeringen har udsendt regeringserklæringen om stop for politisk registrering alene på grundlag af lovlig politisk aktivitet. Læg mærke til, at statsministeren helt und-lader at bruge ordet ‘alene’, som ellers er et nøgleord i regeringserklæringen.

Eksempel 2

»Da regeringen den 30. september bestemte, at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed, blev politiets efterretningstjeneste samtidig særligt instrueret om, at eventuelle tidligere registrerede oplysninger af denne art snarest muligt skulle tilintetgøres.«

Justitsminister Knud Thestrup (K) i svar til SF’eren Kurt Brauer den 23. oktober 1968.

Eksempel 3

»Som svar på hr. Kjær Rasmussens spørgsmål til mig om, hvorvidt Danmarks medlemsskab af NATO forpligter til at foretage en politisk registrering af danske statsborgere, kan jeg henvise til den den 30. september 1968 af regeringen offentliggjorte beslutning, hvorefter registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Denne beslutning har ikke blot gyldighed for politiets efterretningstjeneste, men er udtryk for regeringens principielle indstilling til spørgsmålet om registrering af danske statsborgere.«

Justitsminister Knud Thestrup (K) i svar til VS’eren Svend Erik Kjær Ras-mussen den 15. november 1968.

Eksempel 4

»Jeg kan endnu en gang henvise til regeringens beslutning af 30. september 1968, hvorefter registrering ikke må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.«

Justitsminister Knud Thestrup (K) i svar til VS’eren Svend Erik Kjær Rasmussen den 27. november 1968.

Eksempel 5

»Regeringens beslutning af 30. september 1968 har fundet udtryk i en in-struks fra mig til chefen for politiets efterretningstjeneste, og chefen har meddelt dette videre til alle underordnede. Forholdet ligger herefter ganske klart.«

Justitsminister Knud Thestrup (K) til VS’eren Svend Erik Kjær Rasmussen den 14. februar 1969.

Eksempel 6

»I tilknytning til de oplysninger, jeg gav under forslagets behandling her i tinget, skal jeg i øvrigt blot henlede opmærksomheden på regeringens beslutning af 30. september 1968, hvorefter der ikke længere må forekomme regis-trering af danske statsborgere alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed, og at oplysninger af denne art, der tidligere måtte være registreret, vil blive tilintetgjort.«

Justitsminister Knud Thestrup (K) i svar til SF’eren Poul Dam den 4. juni 1969.

Eksempel 7

»Jeg kan for at forebygge enhver misforståelse sige, at siden erklæringen af 30. september 1968 finder registrering af danske statsborgere ikke længere sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Det er klart, at vurderingen af, hvad der er rimelig mistanke om for ulovlig politisk virksomhed, i første omgang træffes af selve den registrerende myndighed, nemlig efterretningstjenesten. Men denne registrering er jo efter bestemmelse af dette høje ting undergivet kontrol af et udvalg med amtmand Wamberg som formand (...) Jeg kan derfor ikke erkende, at der ikke er den fornødne kontrol med poltiets efterretningstjenestes registrering.«

Justitsminister Knud Thestrup (K) i svar til SF’eren Gert Petersen den 20. november 1969.

Eksempel 8

»Må jeg i anledning af det, der er sagt om de politiske kartoteker, kun sige, at jeg forstår godt, at det drages ind i debatten, men jeg synes ikke, der er noget grundlag for at drage i tvivl, hvad regeringens erklæring af september 1968 står for. Det, den dækker over, er, at ingen registreres på grundlag af lovligt politisk arbejde, og ingen registreres på grundlag af nogen politisk bekendelse, uanset hvor i det politiske spektrum vedkommende måtte befinde sig.«

Statsminister Hilmar Baunsgaard (R) i svar til SF’eren Aksel Larsen den 20. november 1969.

Eksempel 9

»Det er regeringen, der angiver retningslinjerne for efterretningsvirksomhe-den, for de registreringer, der skal foretages, og dette bliver i øvrigt kontrol-leret af det såkaldte Wambergudvalg. Jeg kan sige, at det også af dette udvalg bliver kontrolleret, at de pågældende aktstykker, når undersøgelserne fører til, at der ikke er noget om det, der er blevet oplyst, straks bliver destrueret.«

Justitsminister Knud Thestrup (K) i svar til det radikale folketingsmedlem Erik Axel Nordqvist den 28. april 1971.

Eksempel 10

»Spørgsmålet om kontroludvalgets arbejde har flere gange været drøftet i folketinget, bl.a. som nævnt i spørgsmålets begrundelse i 1965-66, og jeg vil benytte lejligheden til som fhv. justitsminister K. Axel Nielsen i folketinget den 16. februar 1966 at udtale, at »udvalget i den tid, det har fungeret, har udført et stort og ansvarsfuldt arbejde, og at det efter mit skøn fuldt ud har opfyldt de forventninger, som folketinget i sin tid stillede til dets virke.««

Justitsminister Orla Møller (S) i svar til Steffen Kjærulff-Schmidt, Fremskridtspartiet, den 13. januar 1976.

Eksempel 11

»Efter 1964 var spørgsmålet om registreringspraksis ofte fremme her i tinget, og en vis afklaring opnåedes i 1968, da den daværende regering den 30. sep-tember 1968 udsendte den efterhånden berømte erklæring, hvis hovedtese er, at registrering af danske statsborgere ikke må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Der har været talt meget om denne erklærings indhold, og jeg tænker her først og fremmest på debatterne i november 1969 og januar 1970. For at udelukke enhver tvivl vil jeg gerne understrege, at det også er den nuværende regerings opfattelse, at registrering ikke må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.«

Justitsminister Orla Møller (S) i svar til Ib Nørlund, Danmarks Kommunis-tiske Parti, den 18. februar 1976.

Eksempel 12

»De nærmere retningslinjer for forsvarets efterretningstjenestes sikkerhed-sundersøgelser og registrering er fastsat af forsvarsministeren på grundlag af en regeringserklæring af 30. september 1968, hvoraf bl.a. fremgår, at regis-trering af danske statsborgere ikke må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Disse retningslinjer er naturligvis siden blevet fulgt af forsvarets efterretningstjeneste.«

Forsvarsminister Orla Møller (S) i svar til SF’s Gert Petersen den 9. juni 1977 efter afsløringen af Forsvarets Efterretningstjenestes samarbejde med den højreradikale Hans Hetler om infiltration i og registrering af venstreorienterede organisationer.

Eksempel 13

»Endelig gav jeg generelt udtryk for, at forsvarets efterretningstjenestes arbe-jde foregår i nøje overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastsat af forsvarsministeren, og som bygger på regeringserklæringen af 30. september 1968.«

Forsvarsminister Orla Møller i svar til SF’eren Gert Petersen den 23. juni 1977.

Eksempel 14

»Indledningsvis vil jeg pege på, at regeringserklæringen af den 30. september 1968 efter sit indhold jo tager sigte på afskaffelse af registrering af danske statsborgere alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Erklæringen er ikke senere uddybet eller udvidet på en sådan måde, at den naturligt har måttes forstås som omfattende andet end personer.«

Forsvarsminister Poul Søgaard (S) i svar til VS’eren Preben Wilhjelm den 11. januar 1978.

Eksempel 15

»Man kan ikke registreres alene på politisk overbevisning eller andet, men hvis folk derudover foretager sig handlinger, som ikke er i overensstemmelse med landets love, eller hvis det er soldater, som er undergivet den militære straffelov, så er disse naturligvis det, man kalder mulige registreringsemner.«

Forsvarsminister Poul Søgaard (S) til VS’eren Preben Wilhjelm den 18. januar 1978.

Eksempel 16

»Det andet principielle spørgsmål, jeg gerne vil fremhæve, er, at efterretningstjenesten i sit arbejde naturligvis som alle andre offentlige myndigheder skal overholde de love, der er vedtaget her i foketinget. Endvidere skal tjenesten overholde andre forskrifter for arbejdets udførelse, herunder regering-serklæringen af den 30. september 1968. Jeg ved, at politiets efterretningstjeneste er sig disse forpligtelser meget bevidst.«

Justitsminister Erling Jensen (S) i svar til SF’eren Gert Petersen den 8. februar 1978.

Eksempel 17

»Det afvises, at danske statsborgere er registreret hos efterretningstjenesterne alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed, jævnfør regeringserk-læringen af 30. september 1968.«

Statsminister Anker Jørgensen (S) i svar til Uwe Jensen, Fremskridtspartiet, den 13. juli 1978.

Eksempel 18

»Vedrørende spørgsmålet om registrering af danske statsborgeres lovlige politiske virksomhed kan det på ny oplyses, at sådan registrering alene finder sted inden for rammerne af af regeringserklæringen af 30. september 1968.«

Statsminister Anker Jørgensen (S) i svar til VS’eren Preben Wilhjelm den 4. august 1978.

Eksempel 19

»Den 30. september 1968 udsendte den daværende regering en erklæring, af hvilken det fremgik, at registrering af danske statsborgere ikke længere måtte finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Regeringen oplyste samtidig, at oplysninger af denne art, der måtte være registreret fra tidligere tid, ville blive tilintetgjort. Regeringserklæringen finder anvendelse på registrering af personoplysninger såvel i politiets som i forsvarets efterretningstjeneste og er fortsat gældende. Regeringen nedsatte i 1964 et udvalg med den opgave bl.a. at føre tilsyn med politiets efterretningstjenestes regis-trering og videregivelse af personoplysninger, det såkaldte Wambergudvalg. Dette udvalg fører som led i sit virke kontrol med efterretningstjenesternes overholdelse af regeringserklæringen.«

Justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) i svar til SF’eren Pelle Voigt den 10. januar 1983.

Eksempel 20

»Jeg kan bekræfte det svar, jeg har givet: man efterlever det, der blev angivet i, så vidt jeg husker, 1968, at man ikke kan registrere folk alene på grund af deres politiske overbevisning eller medlemsskab.«

Justitsminister Erik Ninn-Hansen til SF’eren Pelle Voigt den 2. marts 1983. Ministeren oplyser ikke Folketinget om, at regeringen i februar 1983 har godkendt nye retningslinjer for PET’s registrering, der afviger markant fra regeringserklæringen.

Eksempel 21

»Regeringserklæringen af 30. september 1968 foreskriver, at registrering af danske statsborgere alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed ikke må finde sted.«

Justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) i svar til VS’eren Anne Grete Holmsgaard den 16. marts 1983.

Eksempel 22

»Men vi har her i landet – og har haft det i mange år – en særlig kontrolinstans. Den daværende regering nedsatte i 1964 et særligt udvalg, der har til opgave at føre tilsyn med efterretningstjenestens registreringer og den praksis, der følges. Dette udvalg blev nedsat i erkendelse af, at der her var et område, som krævede at blive fulgt nøje, og udvalget står således som regerin-gens garant for, at alt går korrekt til på dette område. Udvalget har med skiftende mellemrum haft drøftelser med skiftende justitsministre om de særlige problemer, der har været anledning til at tage op, men det er nødvendigvis drøftelser, der må holdes i en meget snæver kreds, fordi hensynet til efterretningstjenestens effektivitet her må spille ind.«

Justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) i svar til VS’eren Anne Grete Holmsgaard den 23. marts 1983.

Eksempel 23

»Endvidere holdes udvalget underrettet om de til enhver tid fulgte retningslinjer for registrering. Fra 1978 har udvalget også fået den opgave at føre til-syn med forsvarets efterretningstjenestes registrering.«

Justitsminister Erik Ninn-Hansen i svar til SF’eren Jens Thoft den 9. maj 1984.

Eksempel 24

»Som jeg tidligere har orienteret folketinget om, fremgår det af regeringserklæringen af 30. september 1968, at registrering af danske statsborgere ikke må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. I kommissionsdomstolens beretning af 13. juli 1977 blev regeringserklæringen fortolket således, at ordet ‘alene’ fører til, at registrering af oplysninger om lovlig politisk virksomhed er tilladelig i tilfælde, hvor registreringen af den pågældende person måtte være hjemlet af andre grunde. Jeg kan henholde mig til denne fortolkning af regeringserklæringen og i øvrigt tilføje, at jeg ikke finder det muligt at oplyse, hvad der er registreret på de enkelte sager.«

Justitsminister Erik Ninn-Hansen i svar til VS’eren Jørgen Lenger den 23. marts 1985. Den nævnte kommissionsdomstol blev nedsat i kølvandet på afsløringen af Forsvarets Efterretningstjenestes samarbejde med den højreradikale privatperson Hans Hetler.

Eksempel 25

»Instrukserne for forsvarets efterretningstjenestes registrering ligger inden for rammerne af regeringserklæringen af 30. september 1968. Jeg skal desuden henlede opmærksomheden på det såkaldte Wambergudvalg, der har til opgave at føre tilsyn med efterretningstjenesternes registrering og den prakis, der følges.«

Forsvarsminister Hans Engell (K) i svar til den radikale Bernhard Baunsgaard den 5. juli 1985.

Eksempel 26

»Det kan oplyses, at retningslinjerne vedrørende registrering af rejser til østeuropæiske lande – der er udarbejdet efter samråd med kontroludvalget (det såkaldte Wambergudvalg) – går ud på, at rejser til Østlande kan være en registreringsgrund, medmindre forholdet skønnes at være uden efterretningsmæssig interesse. I overensstemmelse med regeringserklæringen af 30. september 1968 vil der ikke kunne foretages registrering alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed, og de nævnte retningslinjer ligger således inden for regeringserklæringen.«

Statsminister Poul Schlüter (K) i svar til VS’eren Jørgen Lenger den 22. juli 1985.

Eksempel 27

»Det kan oplyses, at der i overensstemmelse med regeringserklæringen af 30. september 1968 ikke vil kunne foretages registrering alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. En rejse til et østeuropæisk land vil efter de gældende retningslinjer ikke kunne danne grundlag for registrering, medmindre der foreligger en konkret efterretningsmæssig interesse.«

Justitsminister Erik Ninn-Hansen i svar til SF’eren Jens Thoft den 12. november 1987.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære PET

Offentligheden har været og er måske stadig til grin, direkte formuleret. Vi er ikke blevet klogere med hensyn til, hvorvidt der har været tale om den politiske højrefløjs overvågning af sin politiske modstander. Og anliggendet står stadig åbent. Ikke mindst i lyset af den kontemporære indsats, idet Tjenestens omgang med klassifikation bærer klart under i forhold til offentligheden som instans.

Denne instans har tillige en art erfaringsmæssigt baseret 'arkiv' over tiden, der forløb; ikke mindst i form af nulevende personer, men der er naturligvis meget mere, som kan komme frem, specielt i analytisk formåen, som man ikke kan anbefale PET at måle kræfter med på sigt.

Og derfor bekymrer offentligheden sig over det indsnævrede omfang af realiteter, som er blevet tilgængelige. Der er ikke i artikulationerne overensstemmelse med erfaringen Ligeledes forholder det sig med makuleringerne, altså hvad der arkivmæssigt er unddraget en kommende offentlighed. Man må derfor tydeligt forudskikke, at den politiske omgang med anliggendet ikke bibringer det afgørende sidste ord. Tværtimod.

Så lad os sige det lige ud: en Venstre-Regerings- nedsat Kommission har ikke ført nogen afgørende tillid i sammenhængen med sig. PET må ganske enkelt begynde at tage sig sammen med hensyn til artikuleringerne overfor offentligheden og gøre det bedre. Udenlandske Tjenester klarer uligt sammen-hængen bedre. Det er jo i sidste ende offnetligheden, det drejer sig om. Ikke PET. Har man også misforstået dette forhold?...

Med venlig hilsen

Man kunne jo også formulere sig anderledes:

Offentligheden har problemer med PET. Ikke politikerne tilsyneladende, men offentligheden. Hvordan har PET det med den erkendelse?...

Med venlig hilsen

Ptjaeh, men burde måske yderligere gøre PET opmærksom på, at der er forskel på det politiske flertal og så den størrelse, man kalder for: offentligheden. Det kunne jo se ud som om, at PET ikke rigtigt var klar over divergensen. Og at divergensen dermed ikke er sådan at ignorere...

Med venlig hilsen

Så for sidste omgang i denne forbindelse: det er jo ikke det opdrag, som PET er sat til at varetage, der er problemet med offentligheden. Vi ser da ligeså gerne, at man er på forkant med terrorvirksomhed, som al alden kriminel virksomhed. Altså at man er dygtige håndværkere, når det drejer sig om at varetage befolkningens åbentlyse bekymringer.

Men vi har et aktuelt problem, der drejer sig om, når der rettes søgelys imod dén offentlighed, som man betjener. Altså når der går politisk søgelys i den gale retning. Offentligheden er under ingen omstændigheder imod PET, men vi kan faktisk have en berettiget tvivl om, hvorvidt PET forstår omfanget af offentligheden på politiske vilkår. Altså om PET's søgelys burde omdefineres i forhold til, hvem man opfatter som objekter? Og den diskurs burde man ikke, som tilfældet er, vige tilbage fra.

Hvem er PET? Hvis ikke offentlighedens instans?...

Med venlig hilsen

Dorte Sørensen

Først vil jeg også takke Information og Ulrik Dahlin for at følge sagerne helt til dørs.

Herefter kan jeg ikke lade være med at bemærke at regeringen siden det af OVK- blokken kaldte systemskifte fra 2001 ved mange lejligheder har undladt at besvare spørgsmål stillet til en minister eller også har ministeren givet et så ligegyldigt svar så spørgeren har måtte stille spørgsmålet igen og igen og har hver gang fået et mindst lige så misvisende svar.

Jens Carstensen

Hvis det her er den faktuelle sandhed ? Så, er det efter min opfattelse lige så dirrende tragisk komisk og grotesk som en roman af Erling Jepsen.

Kan/vil nogen her forklarer mig hvordan "alene på grundlag af lovlig politisk aktivitet" skal forståes hhv politisk, administrativt og juridisk (dansk lovgivning)?