Læsetid: 2 min.

Grækenland tæt på bankerot

Græsk økonomi sender iskolde pust til Europa, og i eurolandene klapres der tænder over det uvorne medlem
Brandmænd i Grækenland protesterer over dårlige arbejdsforhold som mange andre offentligt ansatte i landet.

Brandmænd i Grækenland protesterer over dårlige arbejdsforhold som mange andre offentligt ansatte i landet.

Simela Pantzartzi

30. januar 2010

»Grækenland er bankerot«.

Det mener den amerikanske professor, Noriel Roubini. Han er økonomen, der gjorde sig ekstraordinært berømt på præcist at forudse det verdensfinansielle sammenbrud i 2008. Meldingen har sendt et isnende koldt pust gennem Europa, og i eurolandene klapres der tænder.

Mange kommentatorer har de seneste uger sammenlignet det, der sker i Grækenland, med det, der skete i Island under finanskrisen. Her faldt det meste af økonomien sammen.

Grækenlands problem er et kæmpestort underskud på statsfinanserne. Sidste år var det på 12,7 procent og dermed milevidt fra de tre procent, som er kravet til eurolandene. Men et lige så stort problem er, at grækerne har snydt med tallene over for Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen. Der er simpelthen pyntet på tallene, så det ikke så helt så slemt ud.

»Problemet er statsfinanserne og ikke den græske økonomi som sådan,« siger den græskfødte økonomiprofessor Pascalis Raimondos-Møller fra Copenhagen Business School.

»Grækerne har penge, men mange af dem kommer fra den sorte økonomi, og som man derfor ikke kan se,« siger han.

Den sorte økonomi fylder mindst 25 procent af den græske økonomi og bidrager ikke til den offentlige kasse.

Raimondos-Møller siger, fænomenet nærmest er en tradition i Grækenland, som er parret med en mistro over for regeringen.

»Så er der meget lidt, man kan gøre for at finansiere de offentlige udgifter.«

Tiggergang hos Kina

Der er så småt optakt til panik i de græske regeringskontorer. Senest har avisen Financial Times skrevet, at Grækenland er gået tiggergang hos Kina for at få kineserne til opkøbe græske statsobligationer til en værdi i omegnen af 185 milliarder kroner. Det afviser regeringen i Athen kategorisk.

»Vi er ikke det nye Island, ligesom vi heller ikke er det nye Dubai, sagde landets finansminister, George Papaconstantinou, for nylig.

Eurolandene Tyskland og Frankrig skæver bekymret til udviklingen. Grækerne er det absolut svageste led i eurosamarbejdet. Og de er decideret vrede over, at EU's statistiske kontrolmyndighed Eurostat for få måneder siden konkluderede, at Grækenland fifler med sine økonomiske tal.

Det overrasker ikke Pascalis Raimondos-Møller.

»Det er totalt korrupt,« siger han.

Det offentlige system i Grækenland er ineffektivt, inkompetent og baseret på vennetjenester, siger han.

Alle EU-lande oplever voksende offentlige underskud under den økonomiske krise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad nu for helvede folket bestemme selv! Demokrati og anarkisme i Grækenland har en lang tradition bag sig, og det fungerede da i alt fald upåklageligt i fortiden, så hvorfor skulle det ikke kunne gøre det igen?