Læsetid: 3 min.

Haiti er fortabt uden det internationale samfund

Øget vold, kriminalitet og krænkelser af menneskerettighederne venter i horisonten for Haiti. Spørgsmålet er, om der overhovedet er håb for det 'fejlslagne' land. Kun massiv international tilstedeværelse kan redde Haiti, vurderer ekspert. FN står over for en enorm udfordring
Ofre for jordskælvet i Haiti tirsdag venter på at blive behandlet på St. Esprit Hospitalet i det centrale Port-au-Prince. Røde Kors vurderede i går, at op imod 50.000 er omkommet i Haiti.

Ofre for jordskælvet i Haiti tirsdag venter på at blive behandlet på St. Esprit Hospitalet i det centrale Port-au-Prince. Røde Kors vurderede i går, at op imod 50.000 er omkommet i Haiti.

Damin Winter

15. januar 2010

For omverdenen ser situationen på Haiti håbløs ud. Man kan kun spekulere i, hvordan det så må se ud for dem, der har mistet deres hjem og nu står på gaden, hvor alt er kaos. Haiti er det, som eksperter kalder en 'fejlslagen stat'. Et land, hvor alle offentlige institutioner er ubetydelige eller brudt sammen.

Den amerikanske organisation The Fund for Peace, der hvert år laver en liste over lande, der er 'slået fejl', har placeret Haiti på 12.-pladsen over fejlslagne stater i verden. En højere placering end både Etiopien og Congo. Til sammenligning ligger Danmark på plads nummer 172. Siden 2005 er Haiti faktisk hoppet to pladser 'ned' ad listen, men med jordskælvet er prognosen for 2010 ikke positiv.

»Lov og orden forsvinder i situationer som denne,« siger Ida Thuesen fra Amnesty International, der har været i løbende kontakt med Amnestys Haiti-eksperter.

Ifølge Amnesty bliver situationen sandsynligvis kun værre i den nærmeste fremtid.

»Landet står over for øget kriminalitet, mere korruption i politiet, flere krænkelser af menneskerettighederne og desuden en massiv politisk krise,« lyder vurderingen fra Ida Thuesen, der understreger, at problemerne først lige er begyndt.

»Der venter et dybt kompliceret efterspil.«

Svær FN-mission

Efterspillet skal koordineres og udføres af det internationale samfund med FN i spidsen. FN har allerede været i landet flere gange, og har siden 2004 været udstationeret fast under missionsnavnet MINUSTAH (Forenede Nationers Stabiliseringsmission i Haiti).

I alt er der lige nu omkring 9.000 FN-folk i landet. Deres opgave er at skabe sikkerhed for befolkningen og forsøge at opretholde retsstaten. Missionen har aldrig været nem og er kun blevet sværere, efter at jordskælvet har dræbt flere af de udsendte FN-folk, inklusive missionens tunesiske leder Hédi Annabi. Seneste tal lyder på 36 dræbte og over 50 savnede FN-folk.

Det er endnu uvist, hvilke ændringer MINUSTAH står over for i kølvandet på katastrofen, men FN's protektor for Haiti, Bill Clinton, anbefaler at øge engagementet på øen.

»Når nødsituationen er ovre, skal vi fordoble vores indsats,« lyder det fra den tidligere præsident i et essay i TIME Magazine. Han påpeger, at Haiti var på vej i den rigtige retning før jordskælvet.

»Haiti havde før katastrofen den største mulighed i min levetid for at få succes som stat, og jeg tror stadig på, at de med den rigtige støtte kan generobre deres skæbne,« siger han.

Haiti-specialist Petter Skauen fra Kirkens Nødhjelp i Oslo er enig, for efter hans mening er international støtte landets eneste håb.

»Haiti har aldrig haft bare et enkelt år med reel fred,« siger Petter Skauen, der ofte bruges af det norske udenrigsministerium som konsulent på Haiti-området.

»Engang levede en million mennesker af sukkerindustrien, der i dag er gået i stå. Kombinationen af arbejdsløshed og det faktum, at colombianske narkokarteller er rykket til Haiti, har skabt en ekstrem udbredelse af kriminalitet og vold,« forklarer han og pointerer, at kun en ting kan redde landet.

»Massiv international tilstedeværelse er nødvendig, hvis Haiti skal have en demokratisk og fredelig fremtid.«

Ingen sikkerhed

Efter jordskælvet står FN og det internationale samfund over for en stor udfordring med hensyn til sikkerhedssituationen. Bander og kriminelles hærgen vil med manglen på vand og mad stige markant, men allerede før jordskælvet var situationen ekstrem.

Siden 2007 har FN-styrkerne kæmpet for at få kontrol over de bevæbnede bander, der styrer store dele af landet. Byen Cité Soleil, der er kendt fra filmen Ghosts of Cité Soleil instrueret af Asger Leth, er stort set styret af bander. Kidnapninger, lynchninger og drab er ikke ualmindelige i byen, hvor flere FN-ansatte er blevet dræbt.

Med henvisning til det ekstreme kriminalitetsniveau og følgevirkningerne efter jordskælvet, vil Petter Skauen gerne være realistisk:

»Stabilitet i regionen ligger mange år ude i fremtiden,« pointerer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu