Nyhed
Læsetid: 2 min.

Haiti i kamp mod tiden

Mere end tre døgn efter skælvet i Haiti råder kaos. Nødhjælp til ø-staten har svært ved at nå frem og ingen har endnu et overblik over skader eller antal ofre
Udland
16. januar 2010

Langs de ødelagte landeveje, i landsbyer og i ruinerne er folk i gang med at begrave ofrene efter det altødelæggende jordskælv. Foran lighusene i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, stables de omkomne i bogstavelig forstand. Og fra alle hjørner af hovedstanden ankommer konstant pick-up trucks med flere døde bundtet på ladet.

Antallet af døde efter skælvet mandag eftermiddag lokal tid er stadig ukendt. Røde Kors og FN skønner forsigtigt, at mindst 50.000 er omkommet, men oprydningsarbejdet i murbrokker og ødelagte bygninger går langsomt. Derfor advarer både nødhjælpsorganisationer og Haitis myndigheder om udsigten til endnu en katastrofe i form af spredning af sygdomme.

Til Miami Herald fortalte Haitis præsident, René Preval, i går at myndighederne i løbet af 20 timer har samlet mere end 7.000 lig fra hovedstadens gader.

Ofrene er i hast begravet i massegrave for at undgå forrådnelse i ø-statens tropeklima.

Langsom nødhjælp

Selvom det internationale samfund har reageret prompte, og lovet tonsvis af nødhjælp, penge til genopbygning og anden støtte til det ødelagte land, så er opgaven fortsat knap kommet igang og nødhjælpen stadig meget sparsom.

Landets vigtigste havneanlæg i hovedstaden er stærkt medtaget efter skælvet. Det same gælder lufthavnen, hvor kontroltårnet er delvist styrtet sammen. I de føste dage efter katastrofen er flere fly blevet nægtet landing, da der hverken er tilstrækkelig plads eller brændstof i lufthavnen.

Landvejen fra nabostaten, Den Dominikanske Republik, er ligeledes stærkt beskadiget og FN's ingeniørtropper har først torsdag kunnet begynde rydningen af hovedvejen ind til Haiti.

»Den fysiske destruktion er af så stort et omfang, at det er næsten en umulig opgave at nå fra det ene punkt til det andet med nødhjælp,« siger talskvinde for FN's World Food Program, Emilia Casella.

Desperationen breder sig

Det er derfor en kamp mod tiden på Haiti. Som timerne går bliver befolkningen i det i forvejen stærkt voldsprægede land mere og mere desperate. Fra FN's World Food Program lød det fredag, at deres 15.000 ton lager i hovedstaden var blevet rømmet af desperate haitianere, der mangler mad og rent drikkevand. Nødhjælpsarbejdere beretter om slagsmål, når der distribueres rent drikkevand, og fra flere humanitære organisationer, der arbejder i Haiti, meldes om tiltagende desperation fra befolkningen.

»Folk er desperate, de er sultne og de virker fortabte,« siger Liony Batista, der er nødhjælpsarbejder fra projektet Food for the Poor. Han fortæller, at organisationens kontor, der også ligger i delvist ruiner, bliver bestormet af truende folkemasser, der kræver vand og mad:

»Man ved aldrig, hvornår folk går over grænsen,« siger Liony Batista om situationen.

Et af problemerne er, at myndighederne er fraværende i store dele af de ødelagte områder. David Wimhurst, leder af FN's mission til Haiti, fortæller, at »landets politi ikke er til at få øje på,« sandsynligvis fordi de fleste og deres familier selv hårdt ramt efter skælvet.

Der er i øjeblikket 3.000 FN sikkerhedsstyrker i Haiti. Senest mandag forventes de at få opbakning fra 5.500 marinesoldater fra USA, der skal forsøge at sikre en fredelig distribution af nødhjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det virker påfaldende, at USA nu igen springer ud som verdens frelsere Få timer efter jordskælvet meldte fru Clinton sig på banen og kunne allerede da fortælle om over 100.000 døde. På fjernsynet ser vi atter amerikanske soldater traske lige ind i et fremmed land og ind i dets imperiale Cia-politik, og nu har Obama udnævnt Georg W.Bush til at overtage verdens humanitære hjælp! (- samvittigheskvaler, nej, ikke som amerikaner) Kunne de gode men'sker derovre ikke havde givet FN rollen og de midler, der skulle til? Det kan ikke alt sammen skyldes Steffen Grams reportager.

Inger Sundsvald

Hvis tidligere præsidenter melder sig på banen, og gerne vil lukrere lidt på godhedsindustrien, så kræver det nok en del at bede dem om at gå ad H til og rive dem i næsen, at de jo bare kunne have gjort noget da de selv var præsidenter, eksempelvis ved orkanen Katrina.

Glem ikke at Bush og hans kumpaner fra blandt andre Bechtel og Flour har stor erfaring fra genopbygningen af New Orleans.

Når bulldozerne er færdige med at rydde ruinerne af vejen, opdeles byen i kvarterer, der er nemme at afgrænse. De rige kommer til at bo ved kysten - ikke for lavt - og de fattige bor tilbagetrukket i landet i såkaldte FEMA-byer, nærmest en slags indhegnede skurbyer overvåget af vagtværn.

Et nyt amerikansk ferieparadis kan blomstre....

Asger Leth's Ghosts of Cité Soleil fortæller historien om de mennesker, man helst ser isoleret fra boligkvarterer og forretningscentrum.