Nyhed
Læsetid: 5 min.

Er haitianerne et dumt og tilbagestående folk, der skal styres?

Den haitianske kultur gør det haitianske folk passive og modstandsdygtige over for fremskridt, lyder det fra både danske og amerikanske debattører. De mener, at Haiti delvist selv er skyld i sine problemer. Men at fremstille det plagede folk som dovne og tilbagestående er uacceptabelt og kan være direkte farligt, lyder kritikken
Når haitianerne fremstilles som et tilbagestående og 'fremskridtsresistent' folk, er det ikke bare et uskyldigt spørgsmål om ord, mener seniorforsker Nina Nyberg Sørensen. Retorikken kan være direkte farlig, fordi den kan underbygge en militarisering af Haiti og dermed en total umyndiggørelse af det haitianske folk, påpeger hun.

Når haitianerne fremstilles som et tilbagestående og 'fremskridtsresistent' folk, er det ikke bare et uskyldigt spørgsmål om ord, mener seniorforsker Nina Nyberg Sørensen. Retorikken kan være direkte farlig, fordi den kan underbygge en militarisering af Haiti og dermed en total umyndiggørelse af det haitianske folk, påpeger hun.

Roberto Schmidt

Udland
26. januar 2010

Efterhånden som jordskælvet kommer på afstand, bliver retorikken om det haitianske folk hårdere.

»Det haitianske folk er på grund af deres kultur totalt uimodtagelig over for fremskridt, hvilket forstærkede ødelæggelserne under jordskælvet.«

Sådan lyder den hårde dom fra den amerikanske klummeskribent David Brooks fra New York Times, der med sin klumme har vakt voldsom debat i USA. Og klummen, der karakteriserer haitianerne som totalt tilbagestående, er ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Ninna Nyberg Sørensen langt fra enestende.

»Jeg har været slået af hvor mange, der har travlt med at konstruere haitianere som sorte, dumme og tilbagestående,« siger hun.

Ninna Nyberg Sørensen er ikke overrasket over, at tonen i den danske debat bevæger sig i samme retning. Senest valgte journalist og forfatter Frank Esmann i et debatindlæg i Information den 20. januar at pointere, at det ville være bedre for haitianerne at komme under total administration, fordi det haitianske folk er »umådeligt modstandsdygtige over for fremskridt«, og dermed selv delvist skyld i deres egen fattigdom, selv skyld i deres dårlige infrastruktur. Og dermed også selv delvist skyld i det store antal omkomne under jordskælvet.

»(...) det vi oplevede, da et jordskælv med et styrke på godt syv på Richterskalaen ramte Haiti, fortæller os, at der er noget fundamentalt galt. Det koster antagelig 200.000 mennesker livet. Husk så, at da et jordskælv af tilsvarende styrke ramte San Francisco for små 20 år siden, døde 67. Gæt selv hvorfor.«

Frank Esmann skyder skylden på voodoo-religionen.

»Den er i sin onde version destruktiv og er blevet brugt af kyniske magthavere til at sprede budskabet om, at al planlægning er frugtesløs, og at mennesket er i de onde kræfters vold.«

Farlig retorik

Ninna Nyberg Sørensen har læst Frank Esmanns debatindlæg og mener, at hans tolkning af haitiansk kultur er helt forkert.

»Den essentialisme, som Frank Esmann beskriver haitiansk kultur med, er forkert og farlig. Der er mange forskellige haitianske befolkningsgrupper og mange forskellige fortolkninger og udøvelser af haitiansk kultur,« lyder kritikken fra DIIS-forskeren, der i denne sag ikke har noget imod at tale lige ud af posen.

»Det er vigtigt at argumentere mod påstande om Haiti som et 'ground zero' og haitianere som en flok uduelige, sorte, voodoo-udøvende, befolkningseksplosive, passive fremskridtsmodstandere, der skal sættes under andres administration.«

Ifølge hende er det andre ting, der gør, at Haiti er tvunget i knæ.

»Amerikansk besættelse, kæmpe udlandsgæld til Frankrig, indblanding fra udlandet i, hvilket politisk styre landet skulle have, og så selvfølgelig naturkatastroferne er jo de primære årsager til Haitis situation i dag,« siger Ninna Nyberg Sørensen, der mener, at retorikken kan være direkte farlig, fordi den kan underbygge en militarisering af Haiti og dermed en total umyndiggørelse af det haitianske folk. »Disse påstande passer jo vældigt godt ind i militariserngen af nødhjælpen og er derfor farlige, fordi al erfaring viser, at genopbygning og nødhjælp kun virker, hvis man tager udgangspunkt i lokale kræfter,« siger hun. Og Ninna Nyberg Sørensen står ikke alene med sin kritik af nedgørelsen af det haitianske folk. Som en reaktion på klummen i The New York Times skrev de to professorer Tom F. Driver og Carl Lindskoog et åbent brev til klummisten David Brooks.

Argumentet om, at haitianerne skulle være »modstandsdygtige over for fremskridt«, er ifølge professorerne »ikke overbevisende«, og artiklen er generelt »oprørende ignorant i forhold til haitiansk historie«.

De to er professorer i henholdsvis historie og teologi og kultur og har fået brevet underskrevet af over 1.000 universitetsfolk.

Heriblandt andre professorer samt studerende, undervisere og ansatte ved både Harvard University, University of Texas i Austin, Berkeley i Californien og Vanderbilt University.

'Tingene på spidsen'

Konfronteret med kritikken af argumentet om, at haitianernes elendighed til dels er selvforskyldt, nuancerer Frank Esmann sit debatindlæg.

»Der er jo selvfølgelig også historiske vilkår, der spiller ind på haitianernes situation,« siger den erfarne journalist og nævner en række af Haitis ulykker.

Han holder dog fast på, at det er de »kulturelle og sociale faktorer« i kombination med de historiske kendsgerninger, der gør, at haitianerne er »meget resistente over for fremskridt«.

Frank Esmann gentager sin pointe om, at det er voodoen, der gør haitianerne passive.

»Den onde version af voodoo-religionen er noget forfærdeligt noget, som fjerner enhver form for selvbevidsthed fra haitianerne. Denne religion har været med til at skabe et folk, der giver sig hen til nogle kræfter, som er virkelig ondskabsfulde og fremskridtsresidente,« siger Frank Esmann

- Mener du, at folkets passivitet, som du taler om i dit debatindlæg, er en af de væsentlige årsager til Haitis forfald?

»Nej, det er en blanding. Det er meget svært at lave den der afbalancering, og det er også meget farligt at begynde at beskylde et helt folk for at være ude af stand til at skabe sine egne fremskridt.«

- Men det er jo det, du gør i dit debatindlæg?

»Ja, det ved jeg godt, men det er ikke det, der er meningen. Jeg har sat tingene på spidsen i en situation, hvor Haiti -uanset hvordan vi vender og drejer det - har brug for en styrende og koordinerende instans. Jeg siger bare, at folk lever under nogle vilkår, som gør det meget meget svært at regere sig selv.« >

Dovne negre

På Rolling Stone Magazine har en journalist kommenteret David Brooks klumme i New York Times ved at lave en sarkastisk udlægning af, hvad Brooks egentlig mener:

»Selv om Haiti for fem minutter siden var offer for et tilfældig jordskælv, der myrdede titusinder af mennesker, så vil jeg springe lige over den falske sørgeperiode og påpege, at haitianerne er en flok dovne negre, der ikke kan holde pikken i bukserne, og som formentlig aldrig var blevet mast flade som pandekager under 50 ton murbrokker, hvis de havde brugt deres tid på at lytte lidt mere efter den klingende lyd af de hvides fremskridt, og hvis de havde lært at bruge en hovedlineal i stedet for at synge og danse og fuske med deres ikke-helt-kristne religioner og lave babyer hele tiden«.

David Brooks klumme: www.nytimes.com/2010/01/15/opinion/15brooks.html

Frank Esmanns debatindlæg: www.information.dk/221914

Professorernes åbne brev: www.truthout.org/an-open-letter-david-brooks-haiti56199

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris David Bonde Henriksen

Religion i sig selv er hverken en god eller dårlig ting. Men når religionen passiviserer mennesker, kan den have en udpræget negativ og reaktionær funktion. Først da europæerne havde taget nogle store opgør med kirken, begyndte fremskridt og udvikling at tage til.

Man kan ikke være helt uenig med Marx.

I store del af verden er religionen (stadig) den eneste trøst, mennesket har. Det eneste varige værn mod fundamentalistisk islam er skoler (ikke koranskoler) og højere levestandard.

Frank Esman er ikke blot en plattenslager, som skriver sine bøger af efter andre. Han er åbenbart også racist.

Haiti er det åbne sår i den vestlige verdens dårlige samvittighed. Med god grund.

Claus Rasmussen

Ok. Så på den ene side har vi nogle grovkornede kommentatorer, der bestemt ikke lægger fingrene imellem. På den anden side har vi nogle verdensfjerne teoretikere, hvis verdensbillede ikke rækker længere end til at konkludere, at Haiti's fortrædeligheder skyldes...

Amerikansk besættelse, kæmpe udlandsgæld til Frankrig, indblanding fra udlandet i, hvilket politisk styre landet skulle have, og så selvfølgelig naturkatastroferne er jo de primære årsager til Haitis situation i dag

..."de andre" ! Som sædvanlig. Fordi det kan jo ikke være den mindste lille-bitte smule deres egen skyld, at Haiti var et hul i jorden, der omtaltes som "Afrika på den vestlige halvkugle" selv før jordskælvet ?

Og når kommentatorerne bringer Haiti's kultur på banen som en forklaring på misæren, så afvises den med følgende: Der er mange forskellige haitianske befolkningsgrupper og mange forskellige fortolkninger og udøvelser af haitiansk kultur. Har vi hørt det før ?

Det er simpelthen en ulidelig diskussionform: Når nogen fremfører en påstand om en årsagssammenhæng, som ikke passer i "forskernes" verdensbillede, skal der nuanceres og relativiseres, indtil begreberne flyder rundt i en grad, at det ikke længere er muligt at konkludere noget som helst. Sammenlign det med de bombastiske udtalelser i mit første citat fra artiklen: Når skylden skal skydes på "de andre" er der ikke behov for nuancer.

Det er ikke forskning. Det er heller ikke en holdning begrundet i forskning. Det er i stedet et fritsvævende politisk-ideologisk standpunkt sminket med en forskertitel. Og det er kvalmende at læse.

Steen Engholm

@Claus Rasmussen

'Det fritsvævende politisk-ideologiske standpunkt' er en vidunderlig formulering . Der bliver nødt til at være en sammenhæng . Et politisk forum i bedste fald .

Det Frank Esmann reagerer på er den moderne amerikanske imperialisme . Jeg er heldigvis ikke inde i emnet, men faldt for et par år siden over en kommentering af samme . Den moderne amerikanske imperialisme, som sikkert også har et europæisk alter ego, er dels seriøs og publiceret, eksempelvis med David Brooks, og dels aktivt handlende . Som sagt er jeg ikke inde i den amerikanske debat, men umiddelbart er der nok en tonedøvhed her i Danmark overfor lige netop dette motiverende aspekt af amerikansk udenrigspolitik .

Ninna Nyberg Sørensen imødegår Esmann & Brooks, og taler om farlig retorik, hvilket jeg mener er tragisk . For det første (tror jeg) fordi denne italesættelse af amerikansk hyperkultur vis-a-vis resten af verden ikke er ny, og dertil ovenikøbet toneangivende der hvor det betyder noget ; i et politisk aktivt og indflydelsesrigt miljø, i U.S.A. .

Jeg vil næsten tro at danske akademiske studier i globalisering, og generelt de igennem et godt årti gennemetablerede områdestudier er eksponenter for samme retorik . Selvom jeg er meget glad for at kunne genkende en reflektion over den skinbarlige gyldighed af en sådan """retorik""" hos Ninna Nyberg Sørensen, så er det også samtidigt meget underbetonet at kalde en sådan retorik for farlig, al den stund at vi p.t. aktivt deltager i dette imperiale projekt, og har gjort det længe .

Grundstenen i den amerikanske imperialisme er lagt i slutningen af det 19. århundrede, epitomisk hos Rudyard Kipling 'The White Man's Burden' .

Et link til den internet tekst jeg faldt over, med citater fra Wall Street Journal og Times Magazine anno 2003 m.m.:

Kipling, the "White Man's Burden"

Globalpolicy.org ser ud til at være generelt en platform for modtale af det de kalder 'Empire', tjek eksempelvis denne oversigt:


History of Empire

jennifer conway

Et lille indblik i Haitiansk historie ville gore os alle lidt ydmyg for vi generaliserer om andre lande.......
Haiti har selvfolgelig et medansvar for sig selv.......men lider ogsaa under (og stadig gor) store fordomme og udnyttelse fra de vestlige lande.

Ikke for at vaere ondt (honestly, I do mean it...) .....men Jorgen Leths meget omtalt bog for nogle aar siden gav et praecist billede om hvordan "sex politics" i et hvidmands hjem medvirker som en del af en imperialistisk tangegang og goren i ellers flinke og intelligente mennesker i et superfattigt land.

Christopher Leo

@Claus Henriksen

Religionen kan da lige så godt defineres som en drivende kraft. Utallige fremskridt skyldes religiøs organisering.

For at bruge de gamle kloge sociologers ord kunne du jo istedet for Marx læse Max Webers "den protestantiske etik og kapitalismens ånd".

Den er jo faktisk relevant i denne debat da den påpeger at katolikker er mindre produktive end protestanter pga. deres religiøse overbevisning.

Jørgen Nielsen

Weber omtalte vist også tilstanden "jernburet" som et af protestantismens biprodukter.

Christopher Leo

Jernburet defineres nu i kontekst til bureaukratiet.

Min pointe er at al religion ikke skal afskrives som destruktivt for et samfund.
Jeg er personlig ikke religiøs, men jeg anerkender at kristendommen, og andre religioner for den sags skyld, har bidraget med, og forhindret, mange fantastiske ideer.

Alt i alt er et samfunds drivkraft mere kompleks end at det kan til- eller fraskrives en religion.
Det er en ud af mange faktorer.

Jørgen Nielsen

Christopher Leo:

Godt ord igen. Religionen har måske været det fælles strukturerende princip, der har drevet vestens industrielle og samfundsmæssige udvikling frem til et vist punkt, hvorefter (post)modernismen har taget over, og "forplumret" tingene.

Jeg mangler dog endnu at se, i moderne tid, en religion som fx islam virke som katalysator for intellektuelle og naturvidenskabelige kvantespring, Så det er nok en sandhed med modifikationer. .

Christopher Leo

Jeg er forholdsvis enig i at religion nærmere er restriktiv end innovativ i dag. Dette gælder dog også alle andre religioner end Islam, hvor vi f.eks. ser højrereligiøse kristne bevægelser i USA forhindre stamcelleforskning.

Religionens bidrag til forskningen i de "hårde" videnskaber, må man nok konstatere er forgangen.

Claes Pedersen

Religion er en dorlig tilgang til lase de problemer mennesker stor over for i livet nor det handler om planlagge et lands eller et lokal omrodes udvikling.

So fremmer religion jo po ingen mode evnen til at se forsto en o en flod eller et skov omrode kan endnu engang kun brod fode et x antal mennesker.

Eller det moske ikke er so smart at fo 3 til 10 born nor man endnu engang ikke har penge til at give dem en skole gang og ikke magter at give sine born socialt omsorg, og de aldre born kommer til at vare dem der skal drage omsorg for deres mindre soskende.

Jeg opleverde det her po Philippinerne og havde det varet fordi Kristendommen og Islam havde haft den indflydelse her i landet, havde den fhilippinske befolkning nok fort en politi der mere var po line med Kina hvaf angor befolknings tilvaksten og landet kunne have varet ganske velstoende.

Om inteligens hos en befolkning eller et menneske handler det nok mere om mennesker opvakstbetigelser, end om der skulle vare den store forskel po menneskers IQ.

Men bringe Joregn Leth po bannen i denne diskution pt. er at afspore debatten, da han hverken er sex turist eller kommer og udnytter en befolkning okonomisk.

Men lad os starte i Danmark med lose vores egne po problemer, med den fordummelse som religion forsat medfore i vores eget land, inden vi begynder at tro vi kan andre specielt meget po den Hatianske kultur og deres religioner.

Claes Pedersen caloocan Metro Manila

Den katolske Albaner "moder" Teresa udtalte efter sit besøg hos Duvallier-familien på Haiti at hun var blevet spirituelt opløftet af besøget...og en del rigere selvfølgelig :
http://www.youtube.com/watch?v=FIZMmAhsAcA

"I think it is very beautiful for the poor to accept their lot, to share it with the passion of Christ. I think the world is being much helped by the suffering of the poor people."
'mother' teresa