Læsetid: 4 min.

En hemmelighedsfuld bank tvunget frem i rampelyset af sin succes

At tjene penge er ikke noget problem for Goldman Sachs, der muligvis er verdensmester i denne disciplin - tungere ligger det med hensyn til at beskytte investeringsbankens ry
Præsident Barack Obama fremlagde i sidste uge et forslag til en ny lov om strammere regulering af den amerikanske finanssektor.

Præsident Barack Obama fremlagde i sidste uge et forslag til en ny lov om strammere regulering af den amerikanske finanssektor.

Kevin Lamarque

26. januar 2010

Du skal ikke regne med at få noget søvn i nat. Bare ærgerligt. Er det din bryllupsdag? Er det dit barns fødselsdag? Hvad kommer det os ved?

Hvis en af klienternes topchefer ringer til Goldman Sachs klokken fem om eftermiddagen, vil nogle af den globale finansbranches skarpeste hjerner arbejde hele natten for at producere en række omhyggeligt udarbejdede løsninger for kunden, som han kan studere, når han ankommer til sit skrivebord klokken syv næste morgen.

Det er lige præcis dette serviceniveau, som i kombination med en ekstraordinært klar fornemmelse for målrettethed kendetegner denne virksomhed. Knap et år efter en ukarakteristisk slingrekurs har Goldman Sachs atter brølet og kan igen indtage den position, som det har vænnet sig til næsten at betragte som sin naturgivne plads: nummer ét.

At stå på toppen af det finansielle podium er ganske vist ikke længere helt det komfortable sted, det plejede at være. Efter at 'verden har ændret sig', er rygklapperi og lykønskninger blevet erstattet af ubehagelige spørgsmål og skarp kritik.

Goldman har da også været synligt ilde til mode i det barske skær fra det pludselige søgelys. Men det, som tæller frem for alt for denne New York-investeringsbank, er ønsket om at fastholde sin position på toppen af listen over alle de selskaber, der søger råd om alle de fusioner, overtagelser eller selskabsstrategier, der overhovedet er værd at nævne.

Ingen stjerner

I modsætning til konkurrenterne er der ingen stjerner hos Goldman. Næsten alle, der er hyret af Goldman, er ganske vist usædvanlige talenter, men det bliver fra første færd gjort helt klart, at de er forpligtede til at fordybe sig i det speciale, som gør dem til et særligt aktiv for firmaet.

Kan de ikke det, ryger de hurtigt ud igen, om end det stadig er langt mere sandsynligt, at de vil blive fyret for ikke at leve op til bankens høje krav til afkast. Goldman gør sig helt ekstraordinære anstrengelser for at sikre, at de personer, man hyrer, har den rette 'profil'. Selv om investeringsbanker kan være en morderisk affære, ønsker Goldman sig pirater, der kan spille ærligt spil, i det mindste over for hinanden. Ej heller er det usædvanligt, at der skal 30 jobinterview eller flere til, før en ledig stilling bliver besat.

Uenighed forbudt

De, som når gennem nåle- øjet, vil meget hurtigt kunne konstatere, at firmaets værdigrundlag stadig er meget det samme som før Goldman Sachs' kontroversielle aktieemissioner i 1999. At gå på børsen affødte megen debat i virksomheden, og for en sjælden gangs skyld fik offentligheden nys om de interne uenigheder. Karakteristisk nok fik de ikke lov til at udvikle sig. Uenighed i offentligheden er bare ikke noget, man giver sig af med i Goldman, i skarp kontrast til den anden Wall Street-virksomhed, der som oftest nævnes som bejler til at overtage Goldmans trone, Morgan Stanley, der gentagne gange har hengivet sig til usmagelige blodbade i sine bestyrelseslokaler, som hele Wall Street inden længe har kendt til.

En anden faktor, der gør, at Goldman skiller sig ud, er, at, selv om det rutinemæssigt ryger ind på førstepladsen som verdens førende rådgiver om fusioner og overtagelser, er investeringsbanken kun sjældent forfaldet til selv at indgå handler. Over de seneste 20 år har den kun købt et par mindre virksomheder, og det er så det. > > > >

Klarer sig godt bagefter

Dens største rivaler er typisk sammenlægningskonstellationer af flere virksomheder - produktet af mindst en og i reglen flere megafusioner, der følgelig bliver udfordret af de deraf følgende kultursammenstød. En medarbejder kan i teorien arbejde for en virksomhed, men ser i praksis sig selv som f.eks. enten en Morgan Stanley- eller en Dean Witter-person (to dele af Morgan Stanleys imperium).

Den slags er ikke et problem hos Goldman.

Mange medarbejdere går videre til uhyre indflydelsesrige job efter at have forladt Goldman.

Imellem dem er adskillige amerikanske skatteministre, herunder senest den af George W. Bush udnævnte Hank Paulson, hvortil kommer Romano Prodi (to gange italiensk premierminister og fhv. formand for Europa-Kommissionen), Robert Zoellick (chef for Verdensbanken), Guy Hands (chef for private equity-giganten Terra Firma), Jon Corzine (guvernør i New Jersey) ... og listen fortsætter. > > > >

De seneste år har man dog kunnet se Goldman gøre langt mere brug af de smarte idéer, som dets hyperintelligente ansatte udtænker.

Casinokapitalisme

For flere år siden kom Goldman til den konklusion, at kunderne ganske enkelt ikke betaler nok for firmaets tjenester. Så bag den rådgivende investeringsbanks offentlige facade befinder der sig noget, som er blevet sammenlignet med en enorm hedgefond: En fond, som foretager en række sofistikerede satsninger på finansmarkeder verden over. > > > >

Casinokapitalisme? Hvis det er, hvad der er tale om, så er kortene mærkede i Goldmans favør. Firmaets markedsintelligens, instinkter og dets ansattes kvalifikationer er second to none. Beklageligvis har hele denne anselige dygtighed kastet banken ud i en stor kontrovers.

To af selskabets forhandlere foreslog at spille imod nogle værdipapirer, som byggede på pant i fast ejendom - præcis de finansielle instrumenter, som i sidste end forårsagede kreditkrisen og den derpå følgende globale recession - som virksomheden selv havde markedsført.

Dette blev sammenlignet med at »sælge en bil med defekte bremser og så købe en forsikringspolice udstedt til køberen af disse biler«, som Phil Angelides, leder af Financial Crisis Inquiry Commission - det udvalg til undersøgelse af den finansielle krise, som blev nedsat i USA - sagde.

Efter meddelelsen om Goldman Sachs' stadige enorme bonusbetalinger kan polemikken omkring firmaet kun tage yderligere til. Og kedeligt nok for Goldman Sachs, som aldrig før har skullet håndtere den slags bøvl, er dets talent for PR meget langt fra at matche dets markedsfærdigheder.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu