Læsetid 3 min.

Hollands regering rider stormen af

Selv om en uvildig Irak-undersøgelse har fastslået, at den hollandske regering har overtrådt både folke-retten og den hollandske grundlov, ser stats-ministeren ud til at klare skærene
29. januar 2010

Hollands statsminister Jan Peter Balkenende er en heldig mand. Selv om den 54-årige kristendemokrat ifølge en uvildig undersøgelse har overtrådt både folkeretten og grundloven i forbindelse med Hollands deltagelse i Irakkrigen, ser hans regering ud til at ride stormen af.

Især efter Jan Peter Balkenende i sidste uge erkendte, at krigen var ulovlig »set i lyset af, hvad vi nu ved.«

Regeringens overlevelse skyldes to vigtige faktorer. Dels har den hovedansvarlige for Irak-krigen, daværende udenrigsminister og senere generalsekretær i NATO Jaap de Hoop Scheffer forladt hollandsk politik. Og dels er regeringen velsignet med en opposition, som for størstedelens vedkommende stemte for krigsdeltagelsen.

»Det er højst usandsynligt, at Irak-afsløringerne kommer til at koste regeringen livet,« siger professor Philip P. Everts, Leiden University. »Men politisk ballade bliver der masser af.«

Imod folkeretten

Den hollandske regering får ellers en hård medfart i den hollandske Irak-undersøgelse, der blev offentliggjort tidligere på måneden.

Først og fremmest konstaterer den syv mand store undersøgelseskommission, at Hollands deltagelse i Irak-krigen var i strid med folkeretten.

»Ordlyden af FN's Sikkerheds-resolution 1441 kan ikke fortolkes som en tilladelse ... til militær magtanvendelse,« hedder det i rapportens konklusion. Resolution 1441 var sammen med tre andre resolutioner fra tiden omkring Iraks invasion af Kuwait i 1990 det retlige grundlag, som både den hollandske, amerikanske, britiske og danske regering henviste til, da de besluttede at gå i krig.

Davids-rapporten kommer desuden med en række opsigtsvækkende afsløringer af, hvordan selve beslutningen om at gå i krig blev truffet.

Kuglerne blev støbt i Udenrigsministeriet, hvor en lille gruppe embedsmænd allerede i august 2002 - syv måneder før krigen - besluttede, at Holland skulle lægge sig tæt op ad USA i Irak-spørgsmålet. Bannerfører var daværende udenrigsminister Jaap det Hoop Scheffer, som siden hen blev generalsekretær i NATO, mens Balkenende ifølge undersøgelsespanelet spiller en absolut underordnet rolle.

Professor Philip P. Everts understreger, at det er en stor fordel for Balkenende-regeringen, at der i dag sidder en ny udenrigsminister på posten, og at Scheffer for længst har forladt hollandsk politik.

Vildledning

Den kurs, som udenrigsminister Scheffer og hans stab valgte i sommeren 2002 kom ifølge Davids-rapporten til at farve alt, hvad ministeriet og regeringen foretog helt frem til krigens start den 20. marts 2003.

Davids-kommissionen konkluderer, at regeringen efter august 2002 systematisk siede de oplysninger og efterretning, de fik om Irak, så de passede til det trusselsbillede, regeringen ønskede.

»Den hollandske regering var selektiv i sin fortolkning af våbeninspektørernes rapporter,« ligesom »ministre og embedsmænd trak de formuleringer ud af efterretningsrapporter som stemte overens med det standpunkt, man allerede havde lagt sig fast på.«

Det fremgår også af rapporten, at de hollandske efterretningstjenester MIVD og AIVD »i hele perioden« op til krigen var »mere tilbageholdende i deres vurderinger af den irakiske trussel end de hollandske regeringspolitikere.«

Endnu en parallel til Danmark, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, mente, at Irak »sandsynligvis« var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, mens de danske regeringspolitikere »vidste«, at det var tilfældet. »Der er ingen tvivl om, at der har været tale om vildledning af parlamentet, men samtidig er Balkenende så heldig at være begavet med et parlament, der lod sig vildlede og i sidste ende stemte for krigen,« siger professor Everts. »Det er derfor grænser for, hvor hårdt de kan gå til regeringen nu.«

Everts er meget tilfreds med resultatet af den hollandske Irak-undersøgelse, selv om han mener, at Davids-kommissionen ind i mellem politiserer lovlig meget. Men som det er nu, er det langt fra sikkert, at Irak-undersøgelsen får konsekvenser for de ansvarlige politikere og embedsmænd.

»Alt tyder på, at Balkenende slipper med et par ridser i lakken« siger Philip Everts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Diepgen

SORT & HVIDT.
Ligesom man ikke kan inddele verden i godt og ondt, er der forskel på, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er ulovligt. Sagen her drejer sig åbenbart om at godtgøre, hvad der var ulovligt.
Sagen foruroliger og besværliggøres af, at både Jaap de Hoop Scheffer og Anders Fogh Rasmussen siden blev generalsekretærer i Nato, hvilket sender mindelserne tilbage til Kurt Waldheims dobbeltmandat i den nazistiske hær og på FN's genralsekretærpost og videre til dem, der valgte de pågældende personer. I en retssag står man måske med et svækktet begrebs- og intistutionsapparat.

Brugerbillede for Helge Berg

'Der er ingen tvivl om, at der har været tale om vildledning af parlamentet, men samtidig er Balkenende så heldig at være begavet med et parlament, der lod sig vildlede og i sidste ende stemte for krigen,« siger professor Everts. »'

nu er det jo ikke sådan det er i DK, for oppositionen stemte jo ikke for krigen, der var omkring 60 der var fraværende og det er altså ikke det samme som at stemme ja.

Brugerbillede for Per Diepgen

Nej, gid det var så vei, men 'den, der tier, samtykker'
Når man læser deltaglisten i afstemningen, bliver man forundret over, ja, især hvem, der ikke var til stede.

Brugerbillede for Per Thomsen

."Selv om en uvildig Irak-undersøgelse har fastslået, at den hollandske regering har overtrådt både folke-retten og den hollandske grundlov, ser stats-ministeren ud til at klare skærene"

I Holland er der nemlig heller ikke noget at komme efter...